Post by Benyamin Hale on Jun 19, 2017 19:32:47 GMT
@hatter2
Hales forskning for Magisk Udvikling
13.00, Fredag, Juni, 2054
Benyamin stod og kiggede ud over London by fra sit kontor øverst i den høje kontorbygning. Det var endnu en varm og solrig dag hvilket var en smule bemærkelsesværdigt eftersom det jo ikke ligefrem var solskinsdagene England var mest kendt for. Ikke at han brugte særlig meget tid på at nyde vejret, han så mest solen fra disse vinduer eftersom han arbejdede så meget som han gjorde.
Han elskede sit job og han havde til tider svært ved at sætte sig ind i at folk under ham ikke alle elskede jobbet lige så højt som han. Det kunne muligvis være fordi han ikke altid var den nemmeste chef at arbejde under, men det var da for pokker også derfor han havde underchefer der tog sig af de laverstående arbejdere.
Nogen ville muligvis anslå ham til at være arrogant - og det ville de have helt ret i. Han vidste hvad han ville i livet og lod sig ikke holde tilbage for noget som helst. Hvis man pissede på ham gav han igen uden hensyn for konsekvenserne. Det var sådan han engang havde endt med at gøre sin ekskones søn blå. Indrømmet havde han faktisk haft en smule dårlig samvittighed over det efterfølgende, men når man opfandt nye besværgelser var det bare ikke altid at der var en modbesværgelse så derfor kunne han ikke ophæve den igen. Ikke at han nogensinde havde tænkt sig at indrømme at det var fordi han ikke havde været i stand til at omgøre det, nej nej, så hellere lade hende blive et tro at han var et kæmpe røvhul fordi det var bedre end at indrømme at han ikke var i stand til at hæve fortryllelsen.
Han gik tilbage og satte sig bag skrivebordet som han kiggede på nogle resultater fra laberatoriet der havde med eliksirer at gøre. I dag skulle han holde et mindre møde med en leder fra Skt. Mungos der skulle kigge på nogle af de resultater de var kommet frem til.
Hales forskning for Magisk Udvikling
13.00, Fredag, Juni, 2054
Benyamin stod og kiggede ud over London by fra sit kontor øverst i den høje kontorbygning. Det var endnu en varm og solrig dag hvilket var en smule bemærkelsesværdigt eftersom det jo ikke ligefrem var solskinsdagene England var mest kendt for. Ikke at han brugte særlig meget tid på at nyde vejret, han så mest solen fra disse vinduer eftersom han arbejdede så meget som han gjorde.
Han elskede sit job og han havde til tider svært ved at sætte sig ind i at folk under ham ikke alle elskede jobbet lige så højt som han. Det kunne muligvis være fordi han ikke altid var den nemmeste chef at arbejde under, men det var da for pokker også derfor han havde underchefer der tog sig af de laverstående arbejdere.
Nogen ville muligvis anslå ham til at være arrogant - og det ville de have helt ret i. Han vidste hvad han ville i livet og lod sig ikke holde tilbage for noget som helst. Hvis man pissede på ham gav han igen uden hensyn for konsekvenserne. Det var sådan han engang havde endt med at gøre sin ekskones søn blå. Indrømmet havde han faktisk haft en smule dårlig samvittighed over det efterfølgende, men når man opfandt nye besværgelser var det bare ikke altid at der var en modbesværgelse så derfor kunne han ikke ophæve den igen. Ikke at han nogensinde havde tænkt sig at indrømme at det var fordi han ikke havde været i stand til at omgøre det, nej nej, så hellere lade hende blive et tro at han var et kæmpe røvhul fordi det var bedre end at indrømme at han ikke var i stand til at hæve fortryllelsen.
Han gik tilbage og satte sig bag skrivebordet som han kiggede på nogle resultater fra laberatoriet der havde med eliksirer at gøre. I dag skulle han holde et mindre møde med en leder fra Skt. Mungos der skulle kigge på nogle af de resultater de var kommet frem til.
