Post by Ezekiel Amardeus on May 2, 2018 20:39:44 GMT
Zeke sagde ingenting, han bukkede blot hovedet og lod blikket falde på jorden. Dette her havde virkelig ikke været det han havde haft brug for at høre. Nu havde de kørt som ”venner” siden han satte foden i og ikke ville have samleje med hende mere medmindre de var i et forhold og selv nu efter al den tid var hun stadigvæk ikke klar.
Det pinte ham at indse at han nok aldrig ville nå rigtigt ind til hende, men han kunne bare ikke leve sådan her mere. Det var ikke det liv han ønskede for sig selv. Hellere være alene som han havde været før end at gå op og ned af den kvinde han allerhelst ville have – men ikke kunne få. Det var simpelthen for hjerteknusende. ”Så er det vel det.” Sukkede han lidt opgivende. Han var ked af at tage det op her imens hun var på arbejde, men han kunne bare ikke klare det mere.
Det der nærmest gjorde mest ondt på ham var at hun virkede så okay med det. Han følte sig knust og ødelagt og hun snakkede som om at det hele var fint nok. Selvfølgelig kunne det være skuespil, men det gjorde stadigvæk ondt og overbeviste ham mere om at dette var det rigtige valg for ham.
Ærlig talt havde han ikke lyst til at snakke med hende foreløbig, men han vidste at det var en nødvendighed, de havde trods alt en søn sammen der skulle tages hensyn til. ”Du siger bare til.” Svarede han i et lettere køligt tonefald. ”Gør som du vil.” På nuværende tidspunkt var han for såret til at vide hvor hun tog hen, han havde bare brug for at komme væk fra hende. ”Farvel Ashleen.” Uden yderligere kommentare vendte han rundt og gik mod udgangen. Han havde virkelig brug for at være sig selv lidt nu og gennemtænke alting.
//out
Det pinte ham at indse at han nok aldrig ville nå rigtigt ind til hende, men han kunne bare ikke leve sådan her mere. Det var ikke det liv han ønskede for sig selv. Hellere være alene som han havde været før end at gå op og ned af den kvinde han allerhelst ville have – men ikke kunne få. Det var simpelthen for hjerteknusende. ”Så er det vel det.” Sukkede han lidt opgivende. Han var ked af at tage det op her imens hun var på arbejde, men han kunne bare ikke klare det mere.
Det der nærmest gjorde mest ondt på ham var at hun virkede så okay med det. Han følte sig knust og ødelagt og hun snakkede som om at det hele var fint nok. Selvfølgelig kunne det være skuespil, men det gjorde stadigvæk ondt og overbeviste ham mere om at dette var det rigtige valg for ham.
Ærlig talt havde han ikke lyst til at snakke med hende foreløbig, men han vidste at det var en nødvendighed, de havde trods alt en søn sammen der skulle tages hensyn til. ”Du siger bare til.” Svarede han i et lettere køligt tonefald. ”Gør som du vil.” På nuværende tidspunkt var han for såret til at vide hvor hun tog hen, han havde bare brug for at komme væk fra hende. ”Farvel Ashleen.” Uden yderligere kommentare vendte han rundt og gik mod udgangen. Han havde virkelig brug for at være sig selv lidt nu og gennemtænke alting.
//out
