Take One, and action!

[Deleted]

Audrey kiggede på ham og smilede så let, han virkede nu meget cool: "Nice.. også her... men jeg er simpelthen så spændt, man skulle tro jeg var med" sagde hun og lagde en hånd i mod hendes kind som hun næsten rødmede. Hun var helt varm i kinderne, hun var så stolt af Joey og samtidig så spændt.
Audrey var da også rimeligt nervøs somehow, spændt på hvordan det hele ville ende og hvordan filmen var. Hun havde da sådan en nogenlunde idé om hvad den handlede om, men intet sådan helt konkret, Joey måtte jo trods alt ikke sige så meget og det gjorde ikke noget, så havde hun jo bare noget at glæde sig til.

Audrey tog en kaffe med til Zeke og rakte den til ham i et mildt smil: "Virkeligt? Hvor skønt..." sagde hun helt bramfri og tænkte ikke over at der som sådan var noget mistænkeligt over deres forhold, udover det faktum at det virkede som om der var mere i det end som så.
"Ja det er så... Jeg syntes simpelthen det er så spændende" sagde hun i et ivrigt smil og afventede ham let, hun syntes det var sjovt og spændende, og hun ville virkeligt ønske at hun fik lov at komme med ud noget oftere.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke smilede roligt til hende. Han delte nok ikke helt hendes begejstring, mest fordi han ikke helt vidste hvad han skulle forvente af det her. Han så lidt rundt og betragtede Ashleen og Joey som de fik instrukser af ham Zeke gik ud fra bestemte. "Jeg kender ikke så meget til alt dette her," indrømmede han lidt henkastet, "jeg tror aldrig jeg har set en hel film." Han ville ikke lyde som om at det var fordi det var en muggleropfindelse for skønt han var fuldblod havde han intet imod mugglere og deres dimser. men dette her var bare som en helt anden verden for ham.

"Ja de er helt fint." Svarede han en smule overfladisk. Det der med smalltalk havde aldrig været ham. Ikke fordi han ville nu gerne, men han følte bare aldrig rigtigt at han vidste hvad han skulle sige. Han så til som de to gik op på sættet, det hele føltes virkelig underligt det var jo et værelse uden at være et værelse, "det er ret fascinerende." Indrømmede han skønt han ikke helt kunne finde ud af hvordan han havde det med det hele.
"Hvad laver du ellers til daglig?" Nu vidste han ikke om hun var klar over at han var magiker, men han vidste da at hun var. Igen når man var sammen med en kendt kunne det godt være svært at holde sig i skyggerne. Han havde da selv jaget et par journalister væk fra sin grund et par gange der håbede på at få et par billeder af Ashleen og deres søn.

[Deleted]

Audrey smilede til ham, han virkede ret flink, også selvom der var noget over hans blik og attitude der virkede en smule fjernt. Audrey kendte jo alt til at have problemer i et forhold, men hun ville ikke blande sig. Hun var sikker på de nok selv skulle finde ud af hvadend der foregik imellem de to.
"Nej, jeg har heller ikke været med før" sagde Audrey og smilede roligt til ham: "Så jeg er virkeligt spændt!" sagde hun begejstret, hun ville virkeligt gerne være en del af sådan et filmsæt og gik da også selv med en skuespil drøm i maven, det var dog ikke en hun nogensinde ville udleve.

"Jamen jeg arbejder på skt. Mungos som healer... Jeg er næsten lige blevet færdiguddannet" sagde hun og vidste jo godt at hun ikke så specielt gammel ud, det havde altid været hendes drøm at arbejde sådan et sted.
Hun kunne høre at instruktøren råbte klar til action, scenen var i et soveværelse som bare var en kulisse. "Det er simpelthen så spændende!" sagde hun til Zeke, som Joey og Ashleen gjorde sig klar. De stod foran hinanden og på instruktørens signal begyndte de langsomt at kysse foran sengen. Audrey smilede over hele ansigtet, og sad helt spændt som sad hun allerede i biografen.

[Ezekiel Amardeus]

Som altid synes Zeke selv at han var mega god til at skjule sine følelser, men skulle sandheden frem var han nok til at læse som en åben bog. Han blev altid anspændt når han blev vred og eftersom han var temmelig temperamentsfuld i forvejen plus det ekstra skub varulvegenet gav ham i den retning, sommetider kunne han endda ikke forhindre øjnene i at skifte farve når han blev virkelig følelsesladet.
”Men du har set de der film?” Sagde han som fandtes der kun 10-12 stykker på verdensplan. Han havde aldrig helt forstået princippet med det og at se dem stå sammen på den måde gav ham en underlig følelse i kroppen.

Denne gang lyste Zekes blik næsten helt op fra den ellers lidt dystre undertone det sommetider bar præg af. ”Healer, det er da også et spændende job kan jeg forstille mig,” han ville aldrig selv turde at bestræbe sig på sådanne uddannelser, han kunne simpelthen ikke overskue at sidde mere på skolebænken, bare de at være blevet terapeaut havde jo nærmest været tortur for ham, men han havde været drevet af at ville gøre en forskel i Azkaban og det følte han virkelig også at han havde gjort set i bakspejlet.
Hans mund gled næsten på kommando op som Ashleen kyssede fyren. Han mærkede jalousien bruse op i kroppen og han måtte tage nogle dybe indåndinger for ikke eksplosivt at fare over og flå gutten fra hende. Hvem helvede troede at han var og hvordan kunne det være at hans kæreste bare sad og smilede stolt i stedet for at agerer på det?

[Deleted]

Audrey kiggede på ham, måske lidt undrende over hvorfor han var så nervøs: "Måske... Det var bedre hvis du tog hjem, jeg mener hvis du... Ikke bryder dig om at være her?" sagde hun i en rolig stemme og forsøgte virkeligt at være flink overfor ham, for hun ønskede bestemt ikke at fremstå flabet.
"Ja det har jeg da" sagde hun i et smil og kiggede på ham, hun var glad for at se filmene: "JEg tror jeg har set alt hvad Joey har lavet" sagde hun og lod et kort sekund hendes hånd dække hendes øjne, det var en smule pinligt at tænke på faktisk, men altså... Hun kunne jo ikke rigtigt løbe fra at hun havd eværet lidt af en fangirl.

Hun nikkede: "Jeg har drømt om det siden jeg var helt lille, så endeligt at kunne få lov til at praktiserer det er rigtigt dejligt" sagde hun i et smil.
Hun vidste godt at de fleste måske ikke så healer som noget kæmpe specielt, men Audrey havde drømt om det siden hun var ganske lille og hun var stolt af at hun endeligt havde bestået og var kommet så langt i livte a thun faktisk havde fast arbejde. Så var det jo bare dejligt at nyde Joey og hans karrierer i fritiden.

[Ezekiel Amardeus]

Lige nu var øjnene dog under kontrol, men han pustede sig ubevidst en smule op og kunne mærke hvordan blodet pulserede i årerne. Han brød sig ikke om at være her fordi han slet ikke kendte til noget af alt dette her og han blev nervøs fordi han ikke helt vidste hvordan han skulle forstå film og hvor ægte det var og hvordan han burde reagerer.
Han rettede de grønne øjne mod hende som hun forslog at han kunne tage hjem. ”Nej de er helt fint, jeg har ikke noget imod at være her.” Svarede han ubevidst om hvor tydelig hans egen løgn fremstod. Han smilede kort, ”hvorfor er du flov over det?” Han var god til at læse folk hvis han havde en professionel afstand til dem, men når han selv blev involveret følelsesmæssigt var det som om at han blev forblændet og ikke kunne tænke klart hvilket nok også var grunden til at han og Ashleen altid stødte hovederne sammen.

”Det kan jeg godt forstå!” Sagde han og forsøgte igen at distraherer sig selv fra hvad der foregik mellem Joey og Ashleen. Var de ikke ved at være lige lovligt tættte? Han brød sig ikke om dette her, men han turde ikke bare at springe frem med spidse tænder og gule øjne - hvilket nok ville være det der kom til at ske hvis først han lod sit temperament overtage. Det duede bare ikke her blandt alle mugglerne.
Som Joey begyndte at klæde Ashleen af kunne Zeke mærke sine muskler spænde lidt op og han måtte tage en del dybe indåndinger for ikke at gå amok som en rabiessyg hund. Hvad i alverden var det der foregik her? Skulle de til at i seng sammen? Det kunne han trods alt ikke accepterer! Han havde lyst til at spørge Audrey hvordan hun kunne være okay med dette her, men samtidig ville han ikke fremstå dum. Han så kort i den anden retning da han mærkede øjne skifte til den genkendelige ravgule farve for nogle få sekunder til han genvandt kontrollen, han var bare ikke sikker på om hun havde set det.

[Deleted]

Audrey smilede til ham, det var godt at han ikke havde noget problem ved det, hun følte bare en underlig spænding fra hans side af, men hun havde ikke rigtigt lyst til at stikke dybere. det, hun ønskede trods alt ikke han endte med at blive sur på hende, noget i ham slog hende som ganske temprementsfuld.
"Flov?" spurgte hun overrasket og kiggede over på ham, det... havde hun da ikke sagt? Hun trak lidt mere afslappet på skuldrende: "Jeg var bare stor fan af ham inden vi fandt sammen" sagde hun, det syntes hun faktisk var ganske flovt: "Kendte du Ashleen før?" spurgte hun og mente naturligvis om han også kendte til hendes arbejde inden de datede.

Audrey smilede til ham og kiggede så over i mod Joey og Ashleen. Det rørte hende oprigtigt ikke det mindste at de skulle kysse eller whatever, sådan var det jo at være skuespiller. Audrey kiggede over i mod dem som Zeke gjorde, og smilede egentligt bare i spænding, hun havde ikke hundrede procent styr på hvad filmen handlede om.
Hun kiggede over i mod Zeke og kunne godt fornemme at han ikke ligefrem så glad ud: "Har du... Brug for luft?" spurgte hun forsigtigt og kunne mærke at hun var en smule bange for ham, hun var ikke så god til temprementsfulde mennesker.

[Ezekiel Amardeus]

Han hadede pludselig alt dette her og ville mest af alt ønske at han ikke behøvede at stå her. Selvfølgelig kunne han gå, men alligevel var der noget der holdt ham tilbage. Han vidste at han ikke kunne tillade sig at blive sur på Ashleen, de var jo ikke sammen - hvilket kun irriterede ham endnu mere for hun lod da ikke til at have noget problem med at være helt cool og collected omkring forhold overfor Joey.
Hvad gik det i det hele taget ud på?! Han rettede atter blikket mod hende, igen mere for at distraherer sig selv. "Undsyld, du så bare ud som om at du var lidt flov over det," sagde han med kontrolleret ro i stemmen. Han rettede atter blikket mod Joey, hvad var der at være fan af ved ham, i Zekes alfa-han-øjne var han da ikke noget specielt, men det var nok mere jalousien der snakkede nu.

"Øhm ja..eller altså vi er bare venner." Sagde han så en smule fortrødent. "Vi var sammen før, vi har en søn sammen." forklarede han skønt de aldrig rigtigt havde været sammen som et par, men han var trods alt far til hendes barn så det talte i hans bog.
Zeke kunne næsten ikke være i sig selv lige nu, han kunne ikke helt afgøre hvem han skulle kvæle først eller om han bare skulle følge fornuftens vej og tage hjem. Alligevel hørte han sig selv sige, "nej nej det er fint." Var han virkelig så nem at læse når det kom til jalousi? Hun var en sød pige og det skulle jo ikke gå ud over hende at han havde et temperamentsproblem, men det var præcis derfor han hadede at være blandt for mange mennesker.

[Deleted]

Ashleen var ganske passioneret omkring sit arbejde, og hun gav den da også hele armen som hun kyssede Joey og mærkede hvordan det var at føle sig forelsket igen, hvilket jo nok var det hendes karakter følte aller mest lige nu, det var skam en følelse hun let kunne få frem i sig selv, især ved tanken om hvordan hende og Zeke havde haft det.
Som instruktøren råbte "Cut" slap hun roligt Joey og smilede til ham: "Kan vi lige tage 10 minutters pause? Jeg har det virkeligt varmt" sagde hun i et smil og kiggede i mod Mitch som nikkede, det var rimeligt varmt at stå i alt det spot.

Ashleen trak sin t-shirt på igen og gik så hen i mod Zeke: "Hygger i?" spurgte hun og kiggede på Ashleen, men holde blikket fast på Zeke i håb om at han var okay, det var mærkeligt, men hun havde jo følelser for ham selvom det var så kompliceret det hele.
Ashleen tog en flaske vand der stod på et bord ikke langt fra Zeke, og havde stadig front i mod ham som hun tog en tår, som hentydning til at hun havde inviteret til at snakke, hun ville jo gerne sikre han var okay.

[Ezekiel Amardeus]

Han følte sig fulkommen varm i kroppen og ikke på den behagelige måde. Han var rasende og han kunne godt fornemme på Audrey at hun havde lugtet lunten. Han brød sig ikke om at gøre hende bekymret, han havde trods alt stadigvæk en smule selvbeherskelse i kroppen.
Som han så Ashleen komme hen imod dem fik han pludselig lyst til at løbe, han vidste jo at dette her sandsynligvis ville ende i endnu en diskussion hvor han sagde at han havde det svært ved at han ikke kunne kalde hende for hans og sige til folk ”nok se – ikke røre” især fordi at her kunne Audrey i det mindste stadigvæk sige at Joey var hendes, men Zeke anede ikke hvor ham og Ashleen stod andet end hun bare ikke var klar til et forhold.

Han gik hen til Ashleen og så på hende med en lidt alvorlig mine som han altid mestrede til fulde. ”Kan vi lige snakke sammen?” Spurgte han stille og i håb om at Audrey ikke bemærkede det eftersom Joey også var på vej over mod dem, Zeke kunne bare slet ikke overskue at snakke med Joey også lige nu.
Det var som om at alt det Zeke kunne tænke sig med Ashleen havde hun lige foran ham...sammen med en anden og det flåede ham op indvendigt. Da de var gået lidt væk fra de andre så han tilbage på Ashleen. ”Jeg tror jeg bliver nødt til at tage hjem.” Sagde han så og bed sig let i underlæben, ”jeg burde ikke være her.” Han havde ikke lyst til at tage diskussionen her, men samtidig var han også for hidsig til bare at lade det ligge hundrede procent så en lille del af ham ønskede nok nærmest at hun skulle give ham en grund til at åbne pandoras æske.

[Deleted]

Ashleen nikkede i mod Zeke som han lige spurgte om de kunne snakke sammen. Hun gik rolgit med ham og sørgede for at de kunne stå en smule alene, egentligt var hun glad for han var taget med, selvom hun godt vidste at tingene imellem dem var virkeligt komplicerede. Det var mærkeligt at holde så meget af nogen, også samtidig føle at man ikke kunne være sammen med dem, især nu hvor de havde et barn sammen som de jo var nødt til at tage sig af.
"Hjem?" spurgte hun undrende og kiggede op på uret bag hende, klokken var jo nærmest ingenting og han havde jo ikke være her ret længe.

"Der er kun gået halvanden time" konstaterede hun og kiggede på ham: "Hvad er der galt?" spurgte hun og kiggede i mod ham, som regnede hun oprigtigt ikke med at det kunne være scenen der generede ham.
Godt nok havde de haft deres problemer, men det her var jo bare hendes arbejde og hun havde bestemt troet han bare ville finde det spændende og hyggeligt at tage med. Hun kiggede roligt på ham og smilede så forsigtigt, hun ville ham gerne og når hun kiggede på ham vidste hun jo at hun holde af ham, hun hadede bare at hendes egne følelser var så komplicerede.

[Ezekiel Amardeus]

Lige nu måtte Zeke virkelig fokuserer på ikke at springe i luften også fordi at hun virkede komplet uforstående overfor hans valg. Kunne hun virkelig ikke se at alt hvad han havde ønsket hun skulle være kunne hun godt være overfor denne Joey-fyr, men ikke overfor ham?
Måske var det forkert at forsøge at få hende til at ændre sig, man var vel som man var, men hvordan kunne hun så bare være sammen med Joey uden problemer? Det gav slet ikke mening for ham, skuespil eller ej.

Han ventede med at snakke til de var uden for hørevidde fra de andre, han ville trods alt ikke stå og lyde som en komplet idiot imens de hørte på det. ”Alt det her,” sagde han og forsøgte at skjule bitterheden i hans stemme som han slog lidt ud med hånden. ”Jeg forstår det ikke, det her kan du ikke give mig, men du kan godt give det til ham som du ikke har et forhold med...” Han sukkede og kørte frustreret en hånd gennem håret.
”Jeg mener vi kan ikke engang kalde os noget som helst.” De var vel bare venner taget i betragning af de kun havde været sammen den ene gang efterfølgende hvor Zeke havde haft et svagt øjeblik, men han nægtede at køre det på den måde, enten var de sammen eller også var de kun venner og han hadede at det lod til de kun var venner.
”Ashleen, jeg vil gerne have svar nu. Hvad er vi? Er du interesseret i at vi forsøger at få et forhold på benene eller er du ikke? Jeg har ikke lyst til at vente mere.” Han kunne ikke bære tanken om at han skulle stå og se til imens hun sagtens kunne spille forelsket og alt det i en anden imens han bare ventede på at hun fandt ud af hvad hun ville med ham. Desuden havde det været super akavet ikke at vide hvad han skulle kalde dem overfor Audrey.

[Deleted]

Ashleen kiggede sig kort omkring som han begyndte at snakke, det var virkeligt ikke her hun havde lyst til at stå og snakke om det. Men hun var jo godt klar over at tingene gik i ring og måske han havde ret i at det her bare ikke fungerede.
Det var svært at slippe ham og hun kunne mærke hun gik lyst til at græde ved tanken. Zeke betød meget for hende og hun følte også hun havde kæmpet meget i deres forhold, men hun vidste godt at hun måske bare ikke kunne de ting han ville have, selvom de havde fået en dejlig søn sammen.

"Det er skuespil Zeke, vil du også gerne have jeg faker det overfor dig?" spurgte hun, nu var det jo ikke ligefrem fordi hun var forelsket i Joey, men ja fake det - det kunne hun da sagtens, men hun regnede ikke med det var det han ønskede.
"Jeg kan ikke, Zeke" sagde hun og rystede på hovedet som hun mærke sit hjerte gå i tusinde stykker: "Jeg er ikke klar" sagde hun: "Og jeg kan godt forstå du ikke vil vente mere" sagde hun, som sætningen faldt følte hun en hammer ramme hende i hovedet, som hørte hun hvad det var hun stod og sagde udefra. Men hun mente det, for hun holde af ham og hun ønskede ikke han skulle gå og havde det dårligt over hendes manglende evne til at føle de rigtige ting.
"Men.. Vi er nødt til at finde ud af noget med Caspian" sagde hun i en rolig stemme.

[Ezekiel Amardeus]

Han vidste godt at det der foregik mellem Ashleen og Joey ikke var ægte, men derfor gjorde det alligevel ondt at se fordi det så så ægte ud. Det var alt han ønskede fra hende, at hun kunne vise folk at hun rent faktisk kunne lide ham og at hun kunne fortælle folk at de var sammen så folk vidste at hun ikke var ”ledig på markedet” om man så kunne sige, men kunne hun ikke give ham det, men kunne godt lade som om at hun kunne give det til Joey. Det gav bare ingen mening for ham.
”Nej selvfølgelig vil jeg ikke have du faker det, jeg vil bare gerne have at vi ryker os fremad i stedet for at stå stille.” Indrømmede han trist.

Han mærkede sit hjerte briste igen. Ligesom dengang med Anna. Det var nok ikke rigtigt gået op for ham hvor forelsket han egentlig var i Ashleen før nu hvor han stod på nippet til at miste hende. Det var slet ikke det her han havde lyst til at høre. ”Så det er bare det?” Spurgte han skuffet.
Hele hans indre gjorde så ondt lige nu. Han stod til at miste hende og det eneste hun kunne give ham var at hun ikke var klar til at ændre sig? Han havde ventet i over et år nu og han kunne ikke klare mere. ”Du må finde et sted at bo og så må vi vel have ham på skift.” Sagde han næsten toneløst. Tænk at det skulle slutte på denne måde, men han kunne bare ikke kæmpe længere.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Jeg er ikke klar" sagde hun stille. Hun havde aldrig holdt så meget af nogen fyr som hun holde af Zeke, men på samme tid kunne hun mærke at hun ikke kunne. Det her var allerede kommet tættere på end hun havde lyst til, de havde jo endda også en søn sammen.
Men Ashleen vidste at hun ikke kunne elske Zeke på den måde som han ønskede. hun nikkede, ja der var nok ikke så meget andet at gøre nu, og desuden var hun jo nødt til at komme tilbage til arbejdet, hun havde jo ligesom ikke fri endnu.

"Kan vi måske mødes og snakke i næste uge?" spurgte hun, der havde hun kun optagelser tre dage, så var det nok lidt nemmere: "Jeg skal nok lige snakke med Mitch når vi er færdige om et sted at bo" sagde hun, han havde så mange kontakter, at det skulle nok kunne lade sig gøre.
Hun skulle ikke bo ved Zeke mere, hun måtte videre i livet, også selvom hun ikke selv var helt sikker på hvad det betød, men lige nu skulle hun ihvertfald noget mere og noget andet, end alt den kærlighed han ønskede at give hende, men som hun ikke kunne tage i mod.