Mr. Slade's Office, how may I help you? [TAG: Gary]

[Deleted]

Gary var glad for sit arbejde, nok mest fordi at han havde brugt hele sit liv på at hjælpe børn og unge, og nu hvor han var blevet ældre og mere erfaren, kunne han også bruge sin visdom på at hjælpe voksne, hvilket han satte utroligt meget pris på.
"Hvor dejligt, hvor gammel er han?" spurgte han i en interesseret stemme som havde de bare en almindelig samtale, det var da også vigtigt man havde kemi med dem man sad i rum med, og noget sagde ham at hun ikke var en humørbombe der bare åbnede armene for alle fremmede folk.

"Har du en mand der hjælper dig med at tage sig af ham?" spurgte han i en rolig stemme, det kunne måske tage noget stress væk fra hende: "Har du før haft terapi eller arbejdet med din angst?" spurgte han roligt og noterede igen.
Det her var jo bare første møde, så han ønskede ikke at presse for meget på: "Er det nogen bestemt situationer der får angsten frem?" spurgte han i en rolig stemme og smilede roligt itl hende som han igen kiggede op fra sin lille notes bog, han satte da pris på at hun overhovedet ville snakke med ham, og Gary gjorde altid sit bedste for at være tålmodig og troværdig.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 220 words

Det var lige før, at Narcisa faldt ud af sin vante omgangsmåde, og sænkede paraderne, da han begyndte at spørge til hendes søn. Her pride and joy. Han var den eneste, som hun kunne være åben overfor. Hun var altid venlig og kærlig overfor ham, som hun ikke var overfor nogen andre, fordi hans mening var den eneste der talte.

"Elleve. Det fyldte han her først på sommeren, så han får snart sit brev fra Hogwarts." Men hun fik hurtigt murerne op igen, til trods for, at hendes tale var blevet lidt letter. Knap så alvorlig, om man ville. Nærmest helt... munter? Men det forsvandt også hurtigt igen.

"Nej, Mr. Slade, det har jeg ikke. Forstår De, vi blev skilt for snart to år siden. Så jeg er helt alene." Narcisa talte kort og afmålt, mens hendes øjne flakkede rundt, for ikke at tage øjenkontakt med Gary. Det var virkelig ikke noget, hun havde lyst til at tale om, for skilsmissen havde været lang og sej.

Narcisa rystede let på hovedet.

"Nej, det kan jeg ikke sige, at jeg har." svarede hun igen kortfattet, uden rigtig at sige noget mere konkret end 'nej'. Hun nikkede let med hovedet af det efterfølgende spørgsmål.

"Jeg-" Narcisa gik kortvarigt i stå, og tog en dyb indånding "Jeg føler mig utryg mennesketomme steder." Det var tydeligt på Narcisa, at det ikke var helt let at tale om. Hun sad, ubevidst, og knugede den sorte taskepung. Knoerne var helt hvide, så hårdt knugede hun om den.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede roligt på hende, umiddelbart virkede hun jo meget afslappet og rolig, men der var ingen tvivlom at hun var en form for kontrol freak. Hun virkede bestemt ikke til at have følelserne ude på tøjet, men det gjorde jo egentligt ikke noget.
Gary var et ganske følsomt menneske, men det betød jo nu engang ikke at alle andre også skulle være det: "Hvor spændende... Har i noget bestemt kollegie løbende i jeres familie?" spurgte han i en nysgerrig stemme og smilede roligt til hende. Gary kom selv fra Hufflepuff ligesom hans mor, sådan havde det altid været i familien, selvom Gary's søn var endt med at gå på Ravenclaw. Men han var stolt af ham ligemeget hvad.

"Oh... Hvad skyldtes det?" spurgte han, lige nu fiskede han bare lidt rundt for at lære hende at kende, han skulle nok dykke ned i noget når han fandt noget han syntes virkede som en relevant ting til hvorfor hun var her.
"En slags modsætning til Social angst?" spurgte han interesseret og noterede igen på sin notesblok: "Bor du alene med din søn?" spurgte han i en rolig stemme og kiggede i mod hende igen. Det var vel et problem når han skulle til at på Hogwarts.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 236 words

Narcisa sad og pillede lidt ved sine fingrer, i skødet ovenpå nederdelen selvfølgelig, af ren nervøsitet. Det var tydeligt for de fleste, at hun langt fra fandt det her behageligt. Også selvom hun ikke var typen, der havde følelserne uden på tøjet. Men når det omhandlede hendes nervøsitet, så var det som regel ret sølle skjult.

"Både ja og nej. Men-" Narcisa stoppede kortvarigt op i sætningen, nærmest som om hun havde glemt, hvad hun skulle sige. Eller ændrede det i sidste øjeblik.

"-Men for at være generel så ja. De fleste i min familie har været en del af Slytherin-kollegiet." forsatte Narcisa rimelig roligt. Glad for at samtalen blev lidt forsimplet, så hun ikke behøvede at være så nervøs - selvom det ikke rigtig forhindrede hende i at være det alligevel.

"Det har jeg svært ved at svare på, Mr. Slade." lød det undvigende for den sorthårede kvinde, mens hun igen lagde hænderne i skødet, og krydsede det venstre ben over det højre, da hun bar nederdel og hun altid havde fået at vide, at det var den 'korrekte' måde at sidde på.

"Måske. Eller en modsætning til klaustrofobi?" Narcisa svarede med en anden term, men rystede så på hovedet.

"Men jeg er også-" Hun holdt en kort tænkepause, inden hun forsatte"-utryg steder med mange mennesker."

"Ja, jeg bor alene med min søn." Hendes svar var nærmest bare hans spørgsmål formet om til et svar.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede igen op fra sin notesblok, han var virkeligt taknemmelig for at han havde fået et job hvor han kunne bruge tid sammen med mennesker. Han havde jo arbejdet sammen med mennesker hele sit liv og han vidste godt at tingene måske ikke altid var så nemme som de burde være for folk.
Gary ville dog altid hjælpe efter absolut bedste evne: "Spændende, godt og stærkt kollegie... Ildsjæle der virkeligt brænder for det de går op i" sagde han i et smil. Gary havde arbejdet på Hogwarts i mange år og han troede på ingen måde på at der fandtes gode og onde kollegier, de havde bare forskellige kvaliteter.

"Det må være svært når det kun er ham der er hjemme?" spurgte han og prøvede at spore sig lidt mere ind på problemet, og da også hvad hun tænkte omkring det hele.
"tror du at der er en speciel grund til at du har det sådan?" spurgte han forsigtigt, og vidste godt at han måske ramte noget hun ikke ville snakke om endnu, hvilket jo også var fair, han havde ikke brug for at grave i ting, folk skulle selv ønske at tale, og han vidste man ikke kom nogen steder med tvang.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 300 words

Narcisa nikkede, enig med ham. I hendes øjne, så var Slytherin det bedste kollegium, men hun kunne også sagtens acceptere, hvis han endte et andet sted. Det var jo også en mulighed, og det var egentlig fint nok.

Det ville ikke være noget problem, også selvom hun helst ville have ham på Slytherin. Det var også der alle hendes venner og veninders børn gik, så hun vidste, at han ville have venner der. Og det var vigtigt for hende, at han havde venner der. Det var absolut nødvendigt, især fordi han var lidt... speciel(?).

"Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvor han vil ende." konkluderede Narcisa med et let nik, og strøg en tot hår væk fra sine øjne "William, min søn, er nemlig adopteret, så han kan ende hvor som helst." Hun trak på skuldrene, men hendes øjenbryn var trukket sammen og ansigtet fortrukket i en bekymret mine. For hun var bekymret for, hvor han endte henne, så hun krydsede forsat fingrer for Slytherin.

"Hvis du mener, at han er alene, så nej. Han bliver passet af en barnepige." Narcisa lagde hovedet let på skrå, ikke helt sikker på, at hun forstod hans spørgsmål. Men det lød som om, at han beskyldte hende for at efterlade ham meget alene. Hun viftede afvisende med hånden af ham.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke er sikker, Mr. Slade-" lød svaret, mens panden rynkedes i undrende folder.

"Det føles sært, for jeg har aldrig haft det sådan før. Ikke før-" Og der bremsede hun sig selv. Det ønskede hun ikke at tale om, specielt ikke med et vildt fremmed, specielt ikke lige nu. Hun bed sig i læben, og pillede ved sine hænder, som nu igen lå i skødet. Hun løftede hænderne, og satte armene over kors i en beskyttende gestus.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede på hende med et afslappet blik, han var en mand der altid tog tingene ganske roligt, han ville ikke være stresset og han ønskede heller ikke at folk tog tingene for seriøst, ikke fordi han tog alt han gjorde ganske seriøst og professionelt - men det betød jo ikke at han ikke kunne tage tingene med et gran salt.
"Arh, interessant... Bevist valg?" spurgte han roligt, han vidste jo at der både var folk der adoptede fordi at de ønskede og nogen gjorde også fordi at de faldt over børn der havde brug for hjælp: "JEg har haft plejebørn i mange år"

Gary lyttede for nu bare, hun lød som om hun var klar til at begynde at tale, men han ville ikke presse hende og han valgte derfor bare at sidde og vente, han noterede igen lidt på sin blok og skimtede kort i mod uret, de havde stadig god tid, og det vigtigste var jo også bare at han var tryg.
Så længe hun var god og åben, så skulle det hele nok ende med at gå, også selvom det måske ville tage lidt ekstra tid for hende at åbne sig overfor ham, hun virkede ikke som en der bare tanke med alle om sine problemer.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 266 words

"Bevidst valg." lød det korte svar fra Narcisa efter et par korte sekunders overvejelse, for det var jo egentlig det det var, så at overveje det var lidt dumt. Eller det virkede i hvert fald sådan, synes hun selv. Fingrerne fra venstre hånd trommede let på højre håndryg.

"Forstår De, Mr. Slade, jeg-" Narcisa tog en dyb indånding (med lukkede øjne), som for at tage sig mod til det næste, som skulle siges. Eller som hun i hvert fald følte skulle siges: "-Jeg kan ikke få børn. Min krop der desværre ikke bygget til det. En fejl, om man vil."

For Narcisa var det et følsomt emne. Hun havde altid ønsket sig børn, men kunne selvfølgelig ikke få dem. Og med selvfølgelig mener jeg, at det man ønsker sig allermest, som regel er noget man ikke kan få alligevel. Ikke uden hjælp fra en god fe eller andet eventyr-agtigt. Som Pinnochio, som gerne ville være en dreng. Det var kun ladsiggøreligt, fordi der var en magisk finger med i spillet. Og nok var Narcisa en heks, og en forbandet god Healer, men lige det her kunne hun ikke fikse.

Et ubehageligt emne, så derfor drejede hun samtalen over på noget andet.

"Plejebørn? Hvordan fungerer det?" spurgte Narcisa venligt, men med påtaget interesse. Hun havde kun erfaring med adoption. Hun havde egentlig ikke lyst til at tale om sig selv, men det var jo det hun var kommet her for. For at tale om det. Men alligevel talte hun udenom. Og hun veg ligeledes let og elegant uden om emnet angst, mere specifik sin egen angst, igen.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Hun virkede lukket, og det var okay. Gary forventede ikke at folk sprang i armene på ham bare fordi de selv havde booket en tid, det krævede tillid go ro at åbne sig overfor fremmede mennesker og Gary havde tid nok, hvis hun bare lige så stille ville åbne sig for ham
"Det er nok ikke som sådan en fejl... Der er heldigvis mange måder at få børn på i dag" sagde han i en beroligende stemme, Gary havde godt nok en søn og dertil mange plejebørn som han elskede lige så højt som sit biologiske barn, så han vidste at kærlighed kunne komme mange steder fra

"Må jeg spørge, tror De på religion?" spurgte han, det var bare rart at vide når man talte med folk, hvordan man skulle tale til dem. Selv vidste Gary ikke hvad han var, men han var da gift i en kirke sammen med Marilyn, så lidt kristen var han jo nok.
"Jamen jeg har børn som har forældre der ikke kan tage sig af dem. Enten fordi de har problemer hjemme eller ikke ønskede børn. Jeg tror jeg er oppe på at have haft en 8-9 stykker igennem, og jeg elsker dem alle meget højt" sagde han, nogen af dem kaldte ham far og for andre var han "bare" Gary.