Mr. Slade's Office, how may I help you? [TAG: Gary]

[Deleted]

13. Juni 2054 - 15:28 - Lige regnet - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - @gary - 319 words

Det var tirsdag og klokken var to minutter i halv fire. En sen tid, når man skulle noget indenfor psykiatrien, men det var den eneste tid, som havde passet både Narcisa og Mr. Slade - hendes første og eneste psykolog.

Dagene var kun blevet værre, og nætterne endnu værre end dagene. Mareridt efter mareridt vækkede hende. Det var ikke så slemt som lige efter det skete, men var pludselig blevet meget slemt igen. Provokeret af skilsmissen, havde hun konkluderet. Det havde hun ikke kunne tåle særlig godt. Det havde bragt gamle minder tilbage. Minder som hun helst ville være fri for.

Ikke fordi Narcisa ikke brød sig om Matt(= Matthew), men hun vidste også, at det ikke var fair overfor ham, når hun ikke længere var interesseret i ham på den måde. Det havde hun faktisk ikke været længe, men hun havde bidt det i sig. Played along, so to speak. indtil hun havde mødt Rafael i kaffebaren, altså.

Hælene fra de sorte Lucys fra Jimmy Choo klikkede mod flisegulvet, mens Narcisa, med hastige skridt, skyndte sig mod elevatoren. Hun havde ikke tid til trapperne. Da hun nåede den rigtige sal, skyndte hun sig ned af gangen. Trægulvet gjorde, at hendes sko igen larmede.

Der var et minut endnu. Narcisa kom ellers aldrig for sent, men hun havde lavet rod i den, da hun skulle rejse med susepulver. Det var derfor, at man, i Galeano-familien, lærte fra meget ung af at tale klart og tydeligt. Så man ikke lavede fejl.

Da hun havde meldt til kontordamen:
("Så er jeg her, Mrs Galeano")

At hun var ankommet, satte hun sig i en af lænestolene. Hun glatte skørtet på sin sorte kjole, og rettede på den sort-hvide jakke. Håret hang løst ned mod hendes skuldrer, også selvom de aldrig nåede helt ned til dem. Den sorte håndtaske, med skulderstrop, lå i hendes skød, mens hun ventede på at blive kaldt ind.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary var taget ind på kontoret for at tage i mod et par klienter. I mange år havde han hygget sig på Hogwarts, men efterhånden som årene gik, kunne Gary godt mærke at han havde manglet udfordring. Med Marilyns støtte havde han derfor at åbne sin lille klinik og selvom han kun havde en håndfuld faste kunder indtil videre, så var han meget glad for det.
Man kunne jo roligt sige t han havde mange års erfaring i faget, han havde bare aldrig gjort det så voldsomt ofte som han gjorde nu, og han havde heller aldrig gjort det professionelt. Alligevel var Gary endt med at blive utroligt glad for det.

Gary bad sin sekretær, som faktisk bare var en god veninde, om at sende den næste ind. Gary var altid glad for at snakke med nye mennesker - ligesom han også havde et nært forhold til mange af de gamle.
En stor del af dem han hjalp, var da også gamle elever fra Hogwarts, og hjemme på Hogwarts var hans dør da også altid åben hvis folk havde brug for ham. Han ville bare gerne folk det bedste, og måske var det derfor han nogengange endte med at føle sig ensom.
Det havde Marilyn jo heldigvis lavet om på for et par år siden.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 292 words

Narcisa sad ude i hvad der skulle forestille et slags venteværelse. Det eneste der var, var et par stole og så et enkelt bord i ny og næ. Der holder også et rullebord med the, kaffe ,hvad hun gik ud fra var, vand og en frugtskål med en ensom, brunlig banan. Det var egentlig mere en gang, og så sad der en sekretær ved skrivebordet overfor elevatoren. Det var sikkert for at kunne holde øje med, hvem der kom og gik.

Med hænderne i skødet, sad hun blot og ventede. Hun ønskede hverken at kigge i de få magaziner, som lå der eller aviserne. Hun ønskede faktisk ikke rigtig at røre ved noget af det, som var her. Det var sikkert beskidt eller sådan noget, og hun ønskede ikke at få andre menneskers bakterier på sig. Det var også derfor hun stadigvæk havde jakken på. Så hun slap for at røre for meget ved stolen, som hun sad på.

Igen glattede hun skørtet på sin kjole, da hun hørte nogen sige sit navn.

"Mrs Galeano?" kaldte sekratæren.

"Det er mig." sagde Narcisa med lille, men tydelig, stemme og rejste sig fra stolen.

"Du skal ind nu. Første dør til højre." forsatte sekratæren venligt, og smilede opmuntrende til hende "Ingen grund til at være nervøs. Han er rigtig flink at tale med."

Narcisa fnøs nær af hendes ord. Hun var da ikke nervøs. Nok rystede hun lidt, men ikke nervøs. Hun smilede da stramt, og så afmålt på den anden kvinde, inden hun nikkede til hende.

"Tak-" hun skævede til navneskiltet, inden hun forsatte "-Marilyn." Derefter forsatte hun ned mod døren, og bankede let på den. Herfra kunne hun ikke andet end at vente på, at hun blev bedt om at komme ind.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede på uret, han var en meget tålmodig mand men i dag vidste han at han havde en aften date med Marilyn som han glædede sig til. Han havde dog sat god til af til dagens sidste klient, bare fordi at Gary altid var så rolig og han var en mand der virkeligt hadede stress.
HAn havde jo snart opdraget mange plejebørn, alt sammen med kærlighed og tålmodighed, det var sådan han bedste kunne li' det, han orkede ikke stress og sure miner, det var han for gammel ting og desuden vidste han at man ikke kom nogen steder med det. Derfor sad han da også afslappet i en blå skjorte og et par løse jakkesæts bukser.

Gary kiggede i mod døren og afventede at den gik op, han kendte ikke hende der skulle komme i dag, men som altid var han da spændt på at møde hende. Der var jo en grund til at han gjorde dte han gjorde, og en stor del af det var jo fordi han satte stor pris på sit job.
"Kom ind" sagde Gary roligt og rejste sig op fra skrivebordet for at gå om i mod stolene og bordet omme foran, han havde siddet og flyttet rundt på nogen aftaler, det var ikke sådan at få styr på en kalender.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 162 words

Uden for døren, stod Narcisa og ventede lidt. På døren stod der 'Gary O. Slade', hvilket hun gik ud fra var hans navn. Hun stod og trippede lidt, indtil hun hørte et varmt 'kom ind. Han lød vel egentlig flink nok. Eller i hvert fald i forhold til de andre psykologer, som hun havde været i kontakt med, før hun fandt ham her, Mr. Slade.

Med let tøven, greb Narcisa da om dørhåndtaget og drejede det, hvorefter hun gik ind af døren, ind i det lille, besynderlige rum, som åbenbart var Mr. Slade's kontor.

Rummet var dekoreret meget simpelt. Lænestolene havde intet armlæn, men var hvide, og der var placeret en blå pude med sælsomt mønster der. Væggene var hvide og det samme var gardinerne, som ikke gjorden noget særligt job for at holde lys ude af rummet.

Narcisa gik da hen til en af lænestolene, men inden hun satte sig, rakte hun hånden frem imod ham og præsenterede sig:

"Narcisa Galeano."

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede op som en ung kvinde kom ind af døren, han rejste sig op og smilede stort til hende. Generelt var Gary et ganske venligt menneske der på ingen måde var ude på at skabe ulykke i folks liv. Han rakte hånden frem i mod hende som hun præsenterede sig: ”Gary, dejligt at møde dig" sagde han blot.
Gary var ganske tæt med mange af hans kunder, men nu kendte han jo også en del af dem i forvejen. Så at få en ny ind var både godt for forretningen og naturligvis også spændende, fordi at han ville bruge mere id på at finde ud af hendes reaktioner og personlighed. Men nu var ingen opgave for besværlig, alle var jo mennesker og det hele skulle jo nok gå.

Som hun satte sig ned, gjorde Gary også: "Narcisa eller Miss Galeano?" spurgte han i en rolig stemme, bare lige for at sikre sig at han fik sagt tingene ordenligt til hende, han ville helst ikke tabe på den konto allerede fra første sekund.
"Det var godt du kunne finde herind, jeg har opdaget det kan være en udfordring for nogen folk" spurgte Gary i et smil og kiggede i mod hende, bare lige for at få løsnet en smule op i den tunge luft.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 263 words

Da han tog hendes hånd, gav hun den et let klem og slap så igen. Det var kun af ren høflighed, at hun gav hånd, for egentlig brød hun sig ikke om at røre ved fremmede mennesker. Men hendes høflighed, fra streng opdragelse, overmandede hende altid og hun ente med at gøre det, som hun var opdraget til. Det var den eneste grund til, at hun gjorde som hun gjorde.

Narcisa gav ham et let nik, som svar på hans præsentation af sig selv.

Narcisa satte sig og ligeledes gjorde han. Han sagde hendes navn i en spørgende gestus, som helt sikkert drejede sig om, om hun foretrak fornavn eller efternavn. Et let smil, dog lidt stramt i det og uden nogen somhelst form for varme i det, bredte sig på hendes tynde læber.

"Mrs. Galeano." svarede Narcisa afmålt og korrigerende, for i princippet så var hun en'Mrs.'. Hun havde trods alt været gift. Egentlig var 'Miss' også korrekt nok, for det var jo det man kaldte en, som ikke var gift. Men at rette på ham gav hende en følelse af, at hun var mere i kontrol end han var, hvilket var rarest i den her situation, mente hun i hvert fald selv.

Han begyndte da igen at tale.

"Jeg har boet i en lejlighed i nærheden, som jeg er rimelig kendt i området." forklarede Narcisa i samme rolige toneleje, men det hele var påtaget, for hendes krop var stiv som et bræt og hendes holdning perfekt. Hun lignede en der enten kunne finde på at flygte eller angribe når som helst.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary var glad for at han kunne hjælpe på den ene eller den anden måde, han vidste godt at livet ikke altid var lige nemt og han vidste at man nogengange skulle holde tungen lige i munden for at få tingene til at passe.
"Åh undskyld Mrs" sagde han i et venligt smil: "Du kan bare kalde mig Gary" sagde han i en rolig stemme, han var ikke så formeld og selvom han godt vidste denne her verden på mange måder var en smule gammeldags, så gik han ikke så meget op i det. Han ville hellere bare at folk følte sig godt tilpas.

"Nåh hvor herligt, området herude er da også ganske skønt" sagde han og begyndte lige så stille at noterer i sin lille bog som han sad med foran sig. Selvom han kunne bruge magi, så var han mere glad for at bruge god gammel håndskrift.
"Så fortæl mig Mrs. Galaneo, hvad arbejder du med?" spurgte han i en rolig stemme og smilede i mod hende som hans fokus igen flyttede sig til hende. Han ville bare gerne vide lidt grundlæggende ting inden de gravede dybere, sådan var det nok, man skulle jo lige se hinanden an og det var jo hellt fair.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 232 words

"Alt forladt, Mr. Slade." svarede Narcisa på samme mekanisk-høflige måde som hun brugte, når noget ved hendes adfærd var automatiseret. Det var igen noget, som kunne spores tilbage til Narcisas egen mor, Jennifer Galeano. Det var noget, som hun havde lagt rigtig meget vægt på. Konstant og hele tiden.

Derudover havde Narcisa valgt at bruge hans efternavn, også selvom han havde foreslået fornavnet, mest af alt fordi, at hun ikke ville have denne person for tæt på sig fra starten af. Hun var generelt meget dårlig til at lukke folk ind, og her var der ikke tale om at have gæster i sit hus rent fysisk, men at lade nogen kende en, sådan rigtigt. Så hellere holde ham i strakt arm fra starten af, også selvom hun havde lovet sig selv, at hun ville åbne sig op overfor ham. Det var jo derfor hun var her, ikke sandt? Hun rystede let på hovedet af sine egne tanker, og så på Gary igen.

Engang imellem skævede Narcisa til ham, mens hun betragtede ham skrible lidt i sin lille bog. Der gik et par sekunder, før han stoppede med at skrive, og det gik op for hende, at han havde spurgt hende om noget.

"Jeg er leder for afdelingen for Uhelbredelige Magiske Sygdomme." lød svaret afmålt. Smilet var forsat stramt på de ellers fyldige læber. Faktisk var hele ansigtet lidt stramt at kigge på.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary smilede roligt til hende, han var generelt meget professionel, og på en og samme tid tog han altid tingene ganske afslappet, han gad ikke hidse sig op over ting: "Åh det må være interessant... Stressende... Hårdt?" sagde han, det lød spændende, men typysk når man havde den slags arbejde, så arbejdede man en del.
Gary var så heldig så han havde sit liv og sit arbejde i en og samme pakke. Hans plejebørn, hans arbejde på Hogwarts og denne her klinik som jo kun ar en fritidsting. Når han ikke havde gang i alt det så havde han jo Marilyn at tage hjem til og hun var virkeligt vigtig for ham.

"Er der noget specielt du ønsker vi skal indover, eller skal vi tage tingene som de kommer?" spurgte han roligt, der var jo et helt menneskeliv at tale om, og Gary vidste at der jo typisk var mange småting igennem livet der gjorde os til dem vi var.
Gary var generelt en ganske rolig og sympatisk fyr, alligevel havde ham og Marilyn besluttet sig for at de nok var ved at være for gamle til at tage plejebørn, det var jo typisk 18 år, og nu var de fleste af deres plejebørn da ved at være så store at de kunne gøre mange ting selv.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 333 words

Narcisa smilede tilbage til ham, men smilet nåede ikke rigtig øjnene. Men hun vidste jo også, at det var det høfligste at gøre: at smile igen, når nogen smilede. Også selvom det ikke var et særligt oprigtigt smil så var det, som regel, nok til at narre de fleste.

"Ja, det kan man vel godt kalde det. Men De må forstå, Mr. Slade, at det ikke kun er hårdt fysisk, men også enormt tidskrævende." lød det høfligt, men også ret formelt, fra Narcisa.

Havde Narcisa været mere bramfri, og mindre indelukket, så havde hun nok også fortalt om, hvor hårdt jobbet var psykisk. For ærligt, så følte hun sig altid stresset. Men hendes 'walls' var høje og ugennemtrængelige, så hun sagde intet i den retning. Det duede hun ikke til, så hun holdt munden lukket. Men det var vel også fair nok, undskyldte hun sig selv med. Hun havde trods alt kun lige mødt manden, så det var vel ok, at hun ikke øste ud af sine smerter og kvaler - i hvert fald ikke lige med det samme.

Men hans næste ord, fik Narcisa til at bide sig selv i kinden. Hun tog en skarp indånding, og sank klumpen, som havde formet sig i sin hals.

"Jeg-" startede Narcisa vagt, men synes ikke rigtig at vide, hvad hun skulle sige til hans spørgsmål. Hun så forlegent ned i det grå gulvtæppe, og forsøgte at tvinge sin hjerne til at finde et passende svar. Hun strammede sig an, og forsøgte at måde hans blik på en måde, som virkede frygtløs, men det lykkedes vidst ikke så godt.

"Forstår De, Mr. Slade, så er mit liv, som så mange andres, ikke uden fejl. Jeg har-" Hun stoppede kort, og skævede til koppen som stod på det runde glasbordet imellem dem, inden hun forsatte igen, dog virkede det til at være uden sammenhæng med det hun sagde før:

"Det her er svært." Igen smilede hun, denne gang mere ægte, og nærmest nervøst og mere forlegent.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary nikkede: "Bestemt, men når tingene tager på ens tid, så tager det jo typisk også på ens overskud" sagde han og noterede igen lidt på sit papir: "Hvor mange timer sover De om natten?" spurgte han i en rolig stemme og kiggede igen ned på sit papir for at noterer.
Gary var en ganske rolig og afslappet mand, han havde hørt det meste og han havde en del taktikker til hvordan han skulle få styr på tingene i sig selv, men da til tider også ved andre. Desuden virkede hun som en meget lukket type, han var nok lidt overrasket over hun selv havde søgt hjælp med hendes attitude.

"Det er fint, vi behøver ikke gå direkte til det vigtige emner, vi kan sagtens tage tingene roligt..." sagde han i en rolig stemme som hun tøvede, han var ikke interesseret i bare at hive information ud af hende.
"måske du vil fortælle mig lidt om din generelle sindstilstand?" spurgte han roligt, han kunne sagtens forstå hvis hun gerne ville have lidt plads, og måske endda også lige læer ham lidt at kende, det var jo ikke sådna bare at åbne sit hjerte til helt fremmede mennesker, og nu var dette jo deres første møde.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 313 words

"Ja, det kan De selvfølgelig godt have ret i. Men jeg må indrømme, at jeg ikke ligefrem har skrevet ned eller noget, men jeg har dårligt tid til mere end fire timer. Og når der endelig er tid, så kan jeg dårligt falde i søvn." svarede Narcisa afmålt, og kontrolleret, med fingerspidserne trommende mod sin hage, mens hun overvejede, målte og vejede sit svar.

Narcisa forsøgte ligeledes at regne ud, hvad han ville svare. Også selvom hun vidste, at det var så godt som umuligt. Hun kunne jo ikke læse tanker, og det vidste hun sådan set godt. Det var logisk umuligt.

Hans ord fik Narcisa til at tage en dyb indånding. Okay, hun var glad for, at han ikke ville have hende til at spytte ud på førstedagen. Det fik hendes galoperende hjerte til at sætte farten bare en anelse ned, også selvom der var mere fart på end hvad der var behageligt. Derfor lagde hun en hånd på sit kjoleklædte liv. Hendes mave begyndte at gøre vrøvl, når hun følte sig stresset eller presset. På trods af, at han fortalte hende, at de ikke havde travlt.

"Ehm ja-" For første gang i denne samtale, vidste hun ikke, hvad hun skulle sige. Før, da hun forsøgte at fortælle om sit problem, så havde hun nemlig godt vidst, hvad hun ville sige, men hun kunne ikke sige det højt. Hun sank en klump, og sparkede sig selv igang.

"-Jeg har altid arbejdet hårdt og længe, men på det seneste er jeg begyndt at føle mig stresset?" Og utryg, tænkte hun bittert, men undlod at sige det højt. Det var for tæt på det egentlige problem, så det måtte vente til de kendte hinanden lidt bedre. Hun glattede igen skørtet på kjolen, selvom den allerede var så glat, som den overhoved kunne blive, så længe den sad på et menneske.

"Jeg har svært ved at sove."

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!

[Deleted]

Gary kiggede ned i sine noter, og vendte så igen opmærksomheden i mod hans klient. Hun virkede meget lukket og det var en af tingene Gary noterede ned på sit papir at de skulle arbejde på, ikke at han havde tænkt sig at sige det til hende, han måtte bare være lidt varsom med hvad han sagde til hende, så hun forhåbenligt fandt ud af at han faktisk var værd at stole på.
"Har du overvejet at skære ned på arbejde, eller stresser tanken dig?" spurgte han i en rolig stemme, helt bestemt en karrierer kvinde, men nu vidste Gary jo af erfaring at mange folk gemte sig bag arbejdet for ikke at tænke og føle de mange ting de måske burde.

"Ved du hvad den stress kommer af?" spurgte han i en rolig stemme: "Angst? Depression? Har du nogen tanker omkring det?" spurgte han i en rolig stemme og noterede lidt videre.
Hun var ikke den første klient han havde der havde svært ved at se livet som de burde være, men Gary vidste at der ikke var andet at gøre end at snakke om det og se hvad der skete, måske hun bare havde brug for at få løsnet op på nogen af de spændinger der blokerede i hendes hoved.

[Deleted]

13. Juni 2054 - Mr. Slade's Kontor - Påklædning - 315 words

Narcisas venstre øjenbryn skød i vejret, undrende. Skære ned på arbejde? Det havde hun aldrig tænkt på. Eller... hun havde haft tanken, men det var aldrig blevet til noget alligevel, fordi hun følte at hun ikke kunne. Hun ledede trods alt sin afdeling, så det var vigtigt, at hun arbejdede så meget som hun gjorde - eller det følte hun i hvert fald selv det var -, så patienterne kunne få så god en behandling som overhoved muligt.

Desuden havde Narcisa en tendens til at aflaste personalet. Ikke fordi det var hendes mening, men hun følte bare, at hun var den eneste der kunne gøre visse ting rigtigt.

"Overvejet ja, men som De nok kan forstå, så er jeg leder af en afdeling, og der er altid for meget at lave og for få hænder og rygge til at bære arbejdet. Hvorfor jeg må arbejde ekstra, for at få det hele til at løbe rundt. Så mindre arbejde er en umulighed." forklarede Narcisa roligt, men ændrede så tonefald til noget ubestemmeligt "Men jeg holder jo fri. Jeg har en lille søn, som jeg også skal tage vare på."

"Ikke lige umiddelbart." svarede Narcisa tænksomt på hans næste spørgsmål, og kløede sin næse udvendigt med en rødmalet negl fra pegefingeren "Det føler jeg mig ikke kvalificeret nok til at vurdere. Mit speciale er trods alt fysiske sygdomme, ikke psykiske." Hun vidste godt, at et lød lidt intetsigende, men hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun ellers skulle og kunne sige, uden at røbe for meget om sit privatliv eller det egentlige problem.

"Men jeg må indrømme, at mit liv er blevet væsenligt mere angsfyldt." Narcisa trommede eftertænksomt på stoffet på sin sorte kjole, og sank en klump. Hun brød sig ikke om at tale om det her, men hun måtte jo indrømme, at hun pludselig var blevet væsentligt mere utryg ved ting. Mørke og fremmede steder, endda også fremmede mennesker, hvilket virkede virkelig ved siden af for hende.

TABLE BY CHI OF ADOXOGRAPHY!