I wanna be like most girls

[Deleted]

link
Arian Herakles Mason - Mayson Carver
Juni 2054
Gangene på første sal, udenfor MH lokalet
Klokken ca. 14

---

Blake havde haft fri hele dagen til at læse til eksamen. Hans eksamer var vigtig da han trods alt godt vidste hvad det var han ville. Han ville ind i ministeriet og han havde jo allerede et fritidsjob der så det var ikke fordi det var skrubharmende umuligt for ham. Blake var også blevet en del mere selvsikker at han ikke længere skulle skjule hvem han var og hvad han tændte på. Det var også derfor han ikke længere var helt så bange for det der med at være tæt på fyre længere. Nu havde Frances’ bare bedt ham om at prøve sin nye kjole som han skulle have på til det første show efter sommerferien var gået i gang. Floyd havde da også været efter ham og virkelig bare udfordret ham til at have den på når han var i skole. Floyd vidste godt selv han var streng når han vidste han prikkede til Blake på den der måde, men Blake havde bare troet at Floyd ville ham det bedste og derfor ikke for to sekunder tænkt over at det havde været for at skade ham.

Blake havde aftalt at mødes med Arian ved Magiens historie lokalet for at få det sidste rettet og for at få sin makeup lagt da det stadig hæltede en anelse hos Blake og Arian som også selv var homo havde en vis chance for at kunne hjælpe ham med hvad der så godt ud sammen. En vis sans for stil så at sige. Desuden havde Blake lettere glemt han faktisk også havde en aftale med Mayson om at læse eksamen sammen da han virkelig bare ville øve sig for at Floyd ikke skulle være så led ved ham som han var. Blake havde nemlig ikke opdaget at han var hadet af Floyd. Så havde han jo sagt noget til Frances. Blakes blik hvilede også mest af alt på sine høje hæle for ligesom at finde balancen. Ikke fordi han ikke kunne finde ud af at holde den og gå med hæle, men mere fordi han skulle vene sig til et par nye sko. Det var ikke altid lige nemt.
Slet ikke når de var så høje som de var og han godt vidste man altid fik ondt i fødderne de første par gange i et par nye sko.

[Arian Herakles Mason]

Dressed to impress 

---

Arian havde efterhånden opgivet alt det med eksamen. Han vidste, at uanset hvad skulle han gå om. Det var helt sikkert også for det bedste, for det sidste år havde han ikke fulgt med i noget som helst. Det havde intet at gøre med Jasper og det faktum, at han havde lavet et par forbudte ting med ham, men nærmere det faktum at hans forældres alt for tidlige død stadig fyldte hos ham. Han var blevet ligeglad med alt. Det var jo ikke fordi han var dum og ikke kunne finde ud af det, næ. Han havde bare mistet interesse for det meste af det, der plejede at interessere ham og så havde han også svært ved at motivere sig selv til at ordne sådan noget som lektier. Arian havde smidt en del make up i sin taske og hvad de ellers skulle bruge for at Blake kunne blive klar. Arian var selv stor fan af Heaven og Hazel Temples og drømte om, at kunne designe det tøj, de havde på, på scenen en dag. 

Arian traskede mod lokalet, som Magiens Historie fandt sted i og fik da også øje på Blake. "Så er jeg her," sagde han og lagde sin taske på et bord, inden han så bedømmende på Blake. "Du skal stå ordentligt på dine sko. Det ligner du ikke kan gå i dem," kommenterede han, som han pegede på hans bens holdning, inden han begyndte at pakke ud af sin taske. "Skal vi starte med at rette på kjolen?" spurgte han og lænede sig ind mod Blake for at give hans læber et blidt kys. Mest af alt bare for at sige hej, for det var sådan han var. Det var også blevet nemmere efter Blake var sprunget ud som homoseksuel, da han ikke længere var bange for at være tæt på ham. Sådan oplevede Arian det i hvert fald. 

[Mayson Carver]

Mayson havde ikke flere timer denne dag. Eksamen nærmede sig og han var sikker på at han aldrig ville overleve. En smule dramatisk måske, men for pokker han havde aldrig været til en eksamen før. Jo han havde da taget de forskellige tests som det krævede, men dem havde han jo taget hjemme eftersom han havde været hjemmeskolet.
Dette her var anderledes. Her skulle han overbevise andre om at han kunne finde ud af tingene. Det kunne han jo sådan set godt. Det sidste halve år havde været helt fantastisk, han fulgte godt med i timerne og havde fået en masse venner, mange af dem var endda villige til at hjælpe ham med alle de ting han ikke kunne finde ud af eller ikke forstod. Og så var der selvfølgelig the hogsquard som sørgede for at hans dagligdag aldrig var kedelig.
Med andre ord havde han nok ikke det store at frygte, han vidste at han kunne finde ud af tingene, det var bare nervøsiteten over at skulle stå overfor professorer og en sensor fra en anden skole der gjorde ham nervøs. Professoererne kendte ham jo, men sensor var nye mennesker og han gav tydeligvis ikke altid det bedste førstehåndsindtryk.

Lige nu var han på vej mod Magiens Historie fordi han havde glemt sin bog derinde fra tidligere. Han håbede bare ikke at nogen havde snuppet den. Ikke fordi han regnede med det, skolebøger lå ikke i særlig høj kurs på skolen. Ikke for de fleste elever i hvert fald.
Han drejede om hjørnet og så hvad han gik ud fra måtte være et kærestepar stå og kysse foran døren. Mayson satte farten lidt ned og blev overrumplet af den akavethed det var at vade ind på folk på den måde. Han var selv iført dele af skoleuniformen - sorte bukser, hvis skjorte og det gulsorte slips der indikerede at han var fra Hufflepuff kollegiet. Narturligvis havde han også sit vejleder emblem på.
Som han gik tættere på forsøgte han virkelig at fokuserer på målet som var døren. Han skulle bare hente sin bog og så skulle de nok få deres privatliv. Desværre gjorde hans udseende det lidt svært at gå i et med væggen når det var lyst.
Lidt undskyldende rettede han blikket mod parret og der var det at to ting gik op for ham. 1: Det var ikke bare et kærestepar, det var Blake. Dette burde måske havde beroliget ham, men så kom punkt 2: Blake var iført en lyserød kjole! Hvorfor var BLake iført en lyserød kjole?! Mayson havde troet det var en pige ved første øjekast.
Det måtte da være en form for joke eller noget? Det gik op for ham at han nok havde stirret lidt for længe på nuværende tidspunkt. At Blake kyssede en fyr var akavet nok for Mayson, ikke at han havde noget imod det det var bare lidt underligt for ham. Men kjolen? "Øhm..hej Blake," hilste han med et lidt akavet smil og kunne simpelthen ikke stoppe sig selv i at stirre selvom det var en af de ting han hadede allermest når andre gjorde mod ham. Mayson kendte ikke Arian, men han havde da set ham et par gange på skolen.

[Deleted]

En rød kulør gled hurtigt indover Blakes kinder da han hørte Maysons stemme. Ikke så meget fordi han havde kysset med en fyr for Mayson vidste jo godt at han var homo og det egentlig blot ville bevise at han fulgte hans råd om ikke at være sammen med Tobias hvilket stadig gik ham grænseløst på. Også selvom han faktisk havde set Tobias mindre og derfor var hans følelser så småt gået væk, men mere det at Mayson havde blandet sig i noget han jo godt selv havde vidst ikke var skide smart. Han var bare ikke herre over sine egne følelser, men nu kunne Mayson da selv se at han ikke var sammen med Tobias. Det var mere det faktum at Mayson ikke vidste han var drag queen og her stod han i sit tøj som Arian havde designet til ham. ”He… Hej Mayson” sagde han ganske forlegen og bed sig hårdt i sin underlæbe da han virkelig synes det her var underligt. Især når han kaldte Mayson for en af sine bedste venner. ”Jeg går ud fra jeg har glemt at fortælle om mit lille hemmelige liv” sagde han stille og kløede sig let i nakken da han ikke vidste hvor han skulle gøre af sig selv. ”Øhm og det er Arian” sagde han stille og pegede på Arian mens han stadig følte hans kinder var ildrøde. Han havde dog ikke tænkt sig at bryde ud i alt muligt om at de ikke var kærester og alt muligt så længe Mayson ikke selv spurgte. Lige nu var han dog kun glad for det faktum at Mayson faktisk kunne genkende ham. Det var jo præcis det her liv som Tobias havde opdaget og kysset Blake første gang de havde kysset. Så det var ikke fordi det var unormalt for ham at folk vidste det her om ham. Bare at Mayson ikke gjorde. Og han ik lige fremme råbte højt om det.

[Arian Herakles Mason]

Arian betragtede kjolen, som Blake havde på mens han bedømte, hvor der skulle rettes. "Det kommer nok til at stikke lidt," advarede han som han begyndte at sætte nogle synåle på kjolen, hvor den skulle rettes til. Han drejede langsomt sit hoved, da han hørte en ny stemme. En stemme, han ikke kendte. Han vurderede derfor, det var en yngre elev. Hans blik faldt på en blå, umenneskelig lignende tingest som var trådt ind i lokalet. Arians øjne blev hurtige store og overraskelsen var tydelig svær for ham at skjule. Han havde godt hørt noget om, at der gik noget blåt rundt men han havde troet det var en omvandrende joke. Han havde ærlig talt mere travlt med sig selv og være et center for opmærksomhed end at lægge mærke til den slags ting. Hele året, havde han sådan set også haft sit eget at kæmpe med. Efterhånden som han havde stirret i hvad der nok svarede til 60 sekunder, gik det op for ham at hans mund var åbnet i overraskelse og han lukkede den brat. Han vurderede kort situationen og fandt et venligt smil frem. Han havde trods alt stirret ret længe, men drengen var jo blå! Ikke, at han synes Mayson var et misfoster, men det var underligt. Han var iøvrigt heller ikke i en situation, hvor han kunne kommentere sådan på andre. "Hej Mayson," kommenterede han, da Blake introducerede ham. Han havde trods alt hørt hans navn fra Blake og havde bidt mærke i det, da hans tanker alligevel var blevet forstyrret i det han havde gang i. Han bed sig lidt i læben, da han synes stemningen var akavet i lokalet og så da også skiftevis på Mayson og Blake, da han i et kort sekund ikke anede, hvad han skulle gøre af sig selv. "Uhm, jeg kan godt gøre det her om et par timer, hvis det er, Blake?" foreslog han og lod sin hånd finde sin nakke for at klø sig let på den. Han begyndte også allerede mentalt at pakke sine ting sammen. Ikke fordi han ikke kunne finde ud af nye mennesker, for det var han egentlig meget glad for. Han vidste bare ikke om Blake ville gå rundt i en kjole, når det var en af hans andre venner, der tydeligvis ikke kendte til den her side af ham. 

[Mayson Carver]

Mayson var komplet lamslået lige nu. Han åbnede munden for at sige noget, men intet kom ud. Det var som om at han ganske enkelt havde mistet evnen til at tale. Hans øjne viste ham billeder som han på ingen måde anede hvordan han skulle håndterer. "Øh du har kjole på.." Han kunne have slået sig selv efter den kommentar brød ud gennem hans læber. Så skulle han nok heller bare have valgt at holde sin mund lukket.
"Jeg mener...øh" igen en akavet stilhed imens han forsøgte at finde på noget - hvad som helst - der kunne redde ham ud af den situation han havde sat sig selv i. "Hvorfor har du kjole på?" Og her kunne han have slået sig selv over nakken. Det gjorde på ingen måde situationen bedre kunne han godt se nu, men han var bare slået helt ud af kurs.
Halen piskede fra side til side fordi han var virkelig ikke kunne finde ud af hvad han skulle gøre af sig selv. "Undskyld, det kom ud helt forkert." Sagde han lidt skamfuldt og holdt en trefingret hånd mod sin pande som han lige forsøgte at samle tankerne.

Det var omkring nu at det gik op for ham at Blakes ven...kæreste..hvadend han nu var stod og stirrede på ham. Mayson krøb en lille smule under blikket, men var også godt klar over at han på ingen måde kunne tillade sig at blive irriteret når han lige havde stået og lydt ufattelig fordomsfuld overfor Blake.
Ikke at det irriterede Mayson når folk kiggede, det gjorde ham bare ufattelig nervøs og utilpas. "Hej Arian," Hilste Mayson tilbage og rakte lidt tøvende en hånd frem mod fyren før hans opmærksomhed igen blev rettet mod Blake og det mystiske syn.
"Hvilket hemmelige liv snakker du om?" Spurgte han, var dette her en stil Blake kørte? Mayson var ellers ret overbevist om at det måtte være for sjov, at Blake havde tabt et væddemål eller et eller andet i den stil. Det var da dejligt at han lod til at have fundet sig en kæreste som var på hans egen alder, men det forklarede da ikke dametøjet. Det var simpelthen for syret og Mayson havde tusindvis af spørgsmål stående i kø i den forbindelse.

[Deleted]

Han nikkede ganske let til det nok ville komme til at stikke lidt. Det var han sådan set van til kunne man sige. Det var bare som om at det var en ting der hørte med at få noget syet direkte til en. Det havde han jo trods alt prøvet et par gange før når Frances havde gjort det. Det her var bare noget andet fordi det var på skolen og Arian aldrig før havde lavet en kjole til ham så han kunne godt forstå at han ville være sikker på at han vidste det. Blake havde ikke opfattet hvor længe Arian havde stirret på Mayson da han trods alt havde travlt med at skulle redde sig selv ud af Maysons ord. ”Ej det havde jeg slet ikke lagt mærke til jeg havde” sagde han med et ganske let grin til at han havde kjole på. Det vidste han jo sådan set godt selv han havde. ”Fordi jeg er drag queen i min fritid Mayson. Har jeg aldrig sagt det?” spurgte han med et let smil inden han bed sig selv ganske let i læben. Nok mest af alt fordi han havde lidt regnet med den her reaktion fra Mayson af uden det var negativt. Han kunne jo godt forstå den. Det var slet ikke det. Han havde jo heller aldrig tænkt på det hvis ikke det var for Frances. ”Overhovedet ikke. Jeg forstår godt du synes det er underligt når du ikke har set det før” sagde han en smule undskyldende da han virkelig godt selv kunne forestille sig hvordan det måtte være at komme ind midt i at Blake var ved at prøve en kjole når han aldrig havde oplevet det før. Han havde sikkert også selv opført sig på samme måde hvis det havde været ham for det var ikke normalt med fyre i kjoler. Så Mayson var ganske undskyldt hvis han skulle være ærlig. Han kunne godt selv huske hvordan han havde reageret første gang Frances havde præsenteret ham for det at gå i kjoler. Han havde bare mere set det som en nem udvej at ligge an på fyre mens han selv gemte sig en anelse.


”Nej, nej det er ok. Jeg havde bare glemt jeg havde to aftaler” undskyldte han sig og bed sig ganske let i indersiden af sin kind da han forsøgte at få overblik over hvad han skulle gøre. Han regnede ikke med det var umuligt at være sammen med begge venner på en gang. Han skulle nok bare hoppe ud af sin kjole. ”Jeg lever intet hemmeligt liv Mayson. For det første er Arian en ven og for det andet så er drag queen når man som fyr står på en scene, laver et show og optræder som kvinde. Jeg troede faktisk jeg havde sagt det til dig” sagde han med et ganske let smil i håb om at Mayson ville begynde at forstå. Han havde jo intet væddemål tabt. Det her var ham når han var i London og derfor havde han tit stukket af om aften. Især nu hvor han ligesom ikke kunne få lov til at være sammen med Tobias og havde lagt et ordenligt låg på at se ham andet end når han havde latin.

[Arian Herakles Mason]

Arian så en anelse dømmende på Mayson over hans kommentar. "Er der noget i vejen ved at have kjole på, Mayson?" spurgte han meget direkte og med øjne, der lagde op til, at Arian virkelig kunne være en bitch. Han vidste dog godt, han var hurtig til at fare op, men for ham ramte det dog også mere et punkt, hvor det lød som om Mayson, syntes det var forkert og noget som særlige havde. At drag var ulækkert, fordi det oftest blev forbundet med homoseksuelle mænd. Han tænkte ikke over, at det ikke var normalt for alle, for det var normalt i den subkultur, han var en del af og man kunne nærmest se drags over det hele. Han så på Blake, da han gjorde sjov med Mayson og sendte et undskyldende smil i begge retninger, da han ikke helt vidste hvad han skulle sige til det. Han følte sig en anelse malplaceret mellem to venner, mens han selv bare var det udkast, der var så dum han skulle gå et år om. Han nikkede et par gange, da Blake sagde, han godt kunne forstå Mayson synes det var underligt. "Har du aldrig set en drag queen?" spurgte han Mayson direkte og lagde sine arme over kors. Han kendte ikke Mayson, så han vidste ikke hvor meget eller hvor lidt, han havde været ude i den virkelige verden, hvor Mayson måske var en freak, men han var ikke blandt de største. Jo vist, hvad angik udseende måske, men det kunne man se bort fra. 

Arian stirrede på hånden foran ham og løftede et øjenbryn. Han lænede sig frem med et smil over sine læber og tog fat i hans hånd for at rette den ud og kysse hans håndryk. "Det glæder Dem at møde mig," svarede han med et smørret smil over sine læber. "Åh, skatter, han kender ikke til det hemmelige liv!" sagde Arian entusiastisk og prøvede med vilje også at lyde som en stereotypisk homoseksuel mand med sin stemme, inden han så mod Blake med et drilsk smil på sine læber. "Så typisk dig," kommenterede han til de to aftaler, selvom han nu alligevel følte, han burde gå. I følge Arian selv, havde de fleste mennesker to reaktioner når de mødte ham. Enten kunne de lide ham eller også kunne de ikke, og i følge ham, besluttede de sig også ret hurtigt. 

[Mayson Carver]

Mayson havde tit og ofte været forlegen og følt sig ilde til mode fordi han så ud som han gjorde og folk mange gange var en smule fordomsfulde omkring det, men at han lige pludselig skulle stå på præcis samme måde og bare stirre som om det var Blake der havde blå pels og hale havde han virkelig aldrig forstillet sig og Arians kommentar gjorde ham pinlig opmærksom på sin egen fejl.
Dette ændrede desværre ikke spor på hans forvirring omkring det. Han krøb lidt mere under Arians blik, han havde aldrig været god til konfrontationer, han var blevet en del bedre efter at være blevet vejleder, men han kunne stadigvæk ikke helt vende sig fra det.
Han sank, "Hvad? Nej..nej selvfølgelig ikke," halen piskede videre bag ham som tegn på hans nervøsitet, "det er bare..hvorfor?" Igen havde det lydt langt bedre i hans hoved og han rettede sig selv, "jeg mener, jeg havde bare ikke lige set det komme." Det lød lidt bedre skønt det ikke helt havde reddet ham fra hans fejltagelse.
De gule øjne mødte atter Blakes, "nej..det er nok en af de ting du lige har glemt at fortælle mig," informerede han og kunne slet ikke finde ud af hvor han skulle kigge hen, han tog sig selv i at lade blikket glide ned over Blake, men han tog hurtigt sig selv i det og forsøgte ihærdigt at opretholde øjenkontakten, han brød sig jo heller ikke selv om hvis folk stirrede på ham.

Maysons blev blev atter draget mod Arian da han spurgte ind til om han aldrig før havde set en drag queen. Han rystede på hovedet inden han uddybede. "Jo altså på fjernsynet engang, men aldrig sådan i virkeligheden, men altså jeg kommer ikke så meget ud." Indrømmede han så. Det var nok lidt åbenlyst, han måtte ikke opholde sig steder hvor der kunne være mugglere og egentlig brød han sig ikke så meget om at være andre steder end her og derhjemme, han følte altid at folk kiggede mærkeligt på ham når de så ham for første gang og det var ufattelig ubehageligt for ham.
Den næste gestus slog Mayson fuldkommen ud. Hans mund formede sig i et perfekt 'o' og han følte sin hjerne kortslutte for et øjeblik hvilket efterlod ham i et komplet paralyseret stadie hvor han bare stod og gloede åbenmundet og med meget store øjne på Arian. Han havde lyst til at trække hånden til sig, men ville heller ikke være uhøflig, var det normalt at man hilste sådan på hinanden? Han havde kun set drenge gøre det mod piger, dette her virkede unaturligt på så mange måde at Mayson slet ikke havde tal på det. Under resten af den samtale de to førte lod Mayson til at have mistet evnen til at fremmane ord, efter lidt gik det op for ham at han ikke havde svaret Arain og udbrød så lidt ud af det blå, "Øh ja..også mig...eller vent..hvad?" Det gik for sent op for ham at samtalen allerede var gået videre og at dette nok bare ville gøre det hele endnu mere akavet.

[Deleted]

Blake var nu mest af alt sikker på at det ikke var fordi Mayson var fordomsfuld omkring det, men mere det at han ikke havde set det før i virkeligheden. Han kunne ikke se hvorfor Mayson skulle være fordomsfuld når han godt selv vidste hvordan det var at være ham som alle så skævt til. Blake var så også virkelig typen der så det bedste i alle og det her var bestemt ingen undtagelse. ”Fordi jeg godt kan li at være feminin Mayson og jeg har kroppen til at gå i kjole” sagde han stille og bed sig selv en anelse i læben og træk ganske let på skulderen da han egentlig ikke havde den bedste grund i verden. ”Det giver mig selvtillid. Tænk det som hvis du kunne tage din pels af når du selv ville og alle pludselig synes du var det smukkeste i verden” forklarede han sig selv da det egentlig nok var den bedste måde at kunne forklare det på. Det at være kvinde gav ham en selvtillid han ellers ikke besad meget af. ”Undskyld” sagde han stille med en skæv grimasse da han følte der var mange ting han havde glemt at nævne overfor Mayson. Det var ikke fordi han regnede med at Mayson ville være fordomsfuld, men han følte bare ikke for at udsætte Mayson for en masse han ikke kunne sætte sig ind i. Han så trods alt Mayson som at være aseksuel og ville ikke forvirre ham med en masse. Det havde været mere end rigeligt at forklare ham at han var til sit eget køn. Han bed sig atter i læben. ”Skal lade være med at tage hensyn til dig. Skal jeg ikke?” spurgte han stille og bemærkede godt at Mayson kiggede på ham, men følte det faktisk ikke ubehageligt. Han følte mere det var hans måde at lære tingene på.

Blake hævede let sit ene øjenbryn da Mayson sagde han levede et hemmeligt liv. ”Så hvad er det så du ikke fortæller mig siden du også siger ja til det Arian siger?” spurgte han med en del underen i stemmen da det virkede som om Mayson havde svaret på noget han ikke burde. ”Og Arian. Det er jo ikke et hemmeligt liv. Jeg ville bare ikke udsætte Mayson for mere af min underlighed selvom han er en virkelig god ven jeg kan betro det meste til” sagde han med et ganske let nik og hentydede til det med Tobias. Nok vidste Arian det også, men Mayson havde vist det først og han var faktisk holdt op med at se Tobias udenfor timerne pga. det. Også selvom det gjorde virkelig ondt på ham stadig da han var virkelig glad for ham. ”Nu ikke noget med at give ham kjole på for han skal forstå det her vel Arian?” sagde han en anelse hårdt da han var sikker på at Arian kunne finde på det uden at tænke over han bare gav Arian gode idéer.

[Arian Herakles Mason]

Arian så på Mayson med et skarpt blik. Arian lod sig ikke dømme af andre og derfor var han også klar til at forsvare Blake. Mest af alt fordi han følte, at Blake skulle beskyttes på det punkt. Han virkede nogen gange så lille og skrøbelig, selvom han godt vidste han også selv var det. Han havde bare hurtigt lært at gemme det væk. Han kunne desværre ikke løbe fra, at være i familie med lederen af dødsgarden og derfor havde han lært sig selv at være hård udadtil. "Hvorfor han er sig selv?" spurgte Arian skarpt, inden Blake gav sig til at forklare, hvordan det hele hang sammen. Han lyttede en en anelse på deres samtale og valgte, det var bedst, hvis han tiede stille. Ellers vidste han godt, han ikke kunne lade være med at kommentere på den blå vamsede pels, som Mayson havde sig. 

"Hvis man ikke kan være sig selv overfor alle, så kan det være lige meget, Blake," svarede Arian hurtigt, og kastede ud med hænderne. Arian var en bitch og han vidste det godt. Han kunne bare ikke se, hvorfor man skulle gemme sig væk. Han var stolt af, hvem han selv var. Selvfølgelig var der monstre og dæmoner han kæmpede mod. Deriblandt hans forældres alt for tidlige død og det faktum, at de fleste så hans familie som ond. Hans far havde haft svært ved at acceptere han var homoseksuel i starten, hvilket nok også var en af grundene til, det ramte ham, når andre stillede spørgsmålstegn ved det. Arian forstod Blake havde ondt over ikke at kunne være sammen med Tobias og hvor forkert det end var, så ville han ikke selv kunne stoppe med at se Jasper. I nærheden af ham, var det som om alt det, der gjorde ondt og fortærrede hans sjæl, forsvandt. En sjælden sjælero, han aldrig havde oplevet før og derfor holdt han fast med alt hvad han havde. Han havde så også kun sagt til Blake hvad det var, han havde gang i. End ikke Dorran, selvom det var hans bedsteven. Generelt, var der mange ting, han undlod at fortælle Dorran. Især efter idioten havde valgt en lille beskidt luder som kæreste. Hun havde virkelig ødelagt alt! "På fjernsynet? Oh boy, du er ikke blevet udsat for virkeligheden særlig meget, er du?" spurgte Arian direkte, inden hans brune øjne faldt på Mayson. Det gav mening, for han var blå og pelset og havde en hale, så han havde talt inden han havde tænkt. 
Arian kunne ikke lade være med at grine over Maysons reaktion, som han lignede en, der lige havde set et spøgelse. Han gav slip på hans hånd, efter han havde givet den et kys og så på ham i stilhed, inden han drejede sit blik mod Blake og hans hårde stemme. Som ordene ramte hans bevidsthed, spredte julelysene sig i hans øjne og han begyndte ubevidst at trippe. "Du gav mig lige en idé!" svarede Arian Blake, mens han ignorerede resten af hvad han sagde, mens hans elevatorblik ramte Mayson som han begyndte at snakke. "Ja, jeg ved godt det er en glæde at møde mig, det sagde jeg jo lige, jeez!" kommenterede han på den sene reaktion han fik, mens han rullede lidt med øjnene. "Jeg tror sort er din farve, Mayson," forsatte han hurtigt efterfølgende, som han gav sig til at tegne med fingeren, hvordan hans figur var. 

[Mayson Carver]

Mayson var så forvirret og han havde mest af alt lyst til at gå så han ikke ville ende ud i at gøre tingene endnu mere akavet end de allerede lod til at være. Han tænkte lidt over Blakes ord, men måtter ærligt erkende at han ikke helt mente det var det samme. Selvfølgelig ville han da gerne prøve at tage pelsen af for at kunne leve bare én dag som en normal teenagedreng, men det var jo for at kunne blende ind og ikke for at stå ud.
Dog var han imponeret over at Blake gjorde det modsatte, igen holdt Mayson nu også fast i at han nok ikke ville undvære sit pelsede udseende hundrede procent. Det var for stor en del af ham, så på den måde kunne han måske godt se hvad Blake mente.
Undskyldningen rev Mayson ud af hans næsten trancestadie. "Der er ingen grund til at undskylde, du skal gøre hvad du føler dig tilpas med." Svarede han skønt hans hjerne stadigvæk havde lidt svært ved at begribe det hele. "Altså du behøver ikke tage hensyn til mig med hvordan du selv har det, du kan sagtens fortælle mig den slags." Forsikrede han så. Han forsøgte jo stadigvæk at lære hvordan det var at være teenager og alle aspekter han ikke kendte gjorde ham kun mere nysgerrig. Ikke at han selv havde nogen form for lyst til at hoppe i kvindetøj eller kysse med en mand, men det betød ikke at han ikke ville accepterer at andre havde det på den måde. "Jeg tror ikke der er noget jeg ikke fortæller dig," forsikrede Mayson og tænkte sig lidt om, hvis der var havde denne opdagelse i hvert fald komplet fået ham til at glemme det.

Mayson var lidt bange for om han måske var kommet til at fornærme Arian, det havde i hvert fald ikke været hans hensigt, men igen Mayson havde bare ikke været vandt til at opleve noget der overraskede ham på denne måde. Han plejede jo at være den der skillede sig ubehagelig meget ud fra mængden.
Arians skarpe attitude gjorde Mayson ufattelig usikker og hans kommentar fik den blå drengs hale til at dale en anelse. "Nej. Det er ikke tilladt for mig at befinde mig steder hvor jeg kan blive spottet af mugglere." Svarede han så ærligt og tilføjede så, "altså mugglere der ikke kender til magi." Han var dog taknemlig for at han i det mindste havde fået lov til at begynde på Hogwarts.
Igen krøb han som Arian selv påpegede den akavede sene respons Mayson var kommet med. Han bed sig igen let i læben, men spidsede atter øre da de begyndte at snakke om kjoler. Helt automatisk tog han nogle skridt baglæns væk fra de to drenge med hænderne forsvarnede op foran sig, "øhm nej tak. Jeg er ikke lige en kjoletype..altså til at bære kjoler..det er ikke lige mig," skyndte han sig at sige og håbede på at det ikke lød nedladende.