Bury My Heart Six Feet Under, Throw Us A Funeral

[Deleted]

Elliott smilede til hende, egentligt var han bare glad for at de kunne snakke lidt sammen igen. De sidste mange gange de havde snakket sammen havde det jo været mere skænderi end det havde været snak: "Arh.. Derfor var det jo ikke sikkert at han sådan lige rendte rundt her" sagde Elliott en smule sammenbidt.
Måske var det bare en forbandelse at han ikke kunne fordrage de mænd som Kaya var omkring og måske var det bare fordi han var bange for at hun ville tage dårlige valg for sig selv, og derved ende med at lave en helt masse ballade hun ikke kunne rode sig ud af.

"Ja det gør de... Selvom jeg er virkeligt glad for ham, så har jeg brug for lidt tid til mig selv engang imellem" sagde ham, og Timothy var jo stadig så lille at han hele tiden skulle underholdes, puttes, skiftes, spise osv.
"Hvis du har lyst til at begynde at se ham, så kan vi altså sagtens lave en aftale" sagde ELliott, han ville da gerne at han havde sin mor i sit liv, han vidste jo godt at det kunne være lidt af en mundfuld at være mor, og hvis hun bare ville i små doser så var dte jo også helt i orden.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya vendte blikket mod Elliott med en mild panderynken, "Selvfølgelig gør han det, han ejer stedet og bor like fem minutter herfra," sagde hun roligt, hun havde intet problem med at arbejde for Lucas, selvom de ikke var kærester mere. De havde jo aldrig rigtigt haft følelser for hinanden, så der var ingen sure miner fra nogen af dem. De havde det stadig sjovt og godt sammen, og de havde da også været sammen et par gange efter de havde slået op. Det kunne de jo ligeså godt, når ingen af dem havde kærester på.
Hun nikkede lidt, "Han er vel også ved at være stor," svarede hun, uden helt at vide hvad hun ellers skulle sige. Det gjorde stadig ondt indeni, at tænke på at hun havde en søn, hun aldrig så. Men hun var glad for, at det var Elliott som havde Timothy, fordi så vidste hun i det mindste, at den lille dreng havde det godt.
Hun sukkede lidt. Skulle de virkelig tage den snak igen? "Elliott, du ved godt, jeg ikke må se ham for Ministeriet, det er ikke dig som bestemmer, hvornår jeg må begynde at se ham, hvis den dag overhovedet nogensinde vil komme.." sagde hun roligt og hældte kaffe op til dem, hvorefter hun rakte ham den ene kop, og gjorde et nik mod sofaen, så de kunne sætte sig ned og snakke, i stedet for at stå midt i køkkenet.

[Deleted]

Elliott smilede roligt: "Ja ja det er jo også fair nok" sagde han blot, det var jo fint nok at han boede i nærheden og alt det, det var da heller ikke fordi at han havde troet at Lucas var skredet fra skolen, men det kunne jo godt være at de var blevet uvenner efter bruddet.
"Ja han kan gå, og er også begyndt at snakke lidt... han har lært at sige stop, og han siger det hele tiden.. Sammen med hej og sjov" sagde han i et grin, det var virkelgit sjovt at have så små børn, han havde ikke haft med den alder at gøre før, men han hyggede sig virkeligt med ham.

"Jeg orker ikke at skulle igennem hele den snak igen Kaya" sagde han blot, han skulle skam nok snakke med minsiteriet hvis det kom dertil, han havde jo trods alt kontakter og han forstod ikke Kaya.
"Du betyder altid reglerne, men for at se din søn er du pludseligt regelret? Ikke fordi det er fair nok, det undre mig bare" sagde han, dte var den eneste del som han stadig ikke forstod når det kom til Kaya, det var mystisk at hun tog itngene sådan, hvorfor kunne de ikke bare have Timothy med når de så hinanden?

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya rynkede lidt på panden, men valgte ikke at sige noget til, at Lucas selvfølgelig rendte rundt på danseskolen. Hun så heller ingen grund til, at gå i detaljer om, hvordan de to havde det efter de havde slået op, det var Elliott sikkert også ligeglad med anyways.
Hun smilede lidt som han fortalte om Timothy, "Han lyder som en dejlig dreng," sagde hun roligt, det gjorde ondt at hun ikke måtte se sin egen søn, men nu var det snart et år siden, at han var blevet tvangsfjernet fra hende, og hun havde jo aldrig nået at lærer den lille dreng at kende, så hun levede sit liv som om, at hun intet barn havde. Men hun var sikker på, at Elliott passede den lille dreng godt.
Hun spærrede øjnene op ved hans udtale, "Hvorfor fanden starter du den så?" spurgte hun en del mere hårdt end det var meningen, men det gjorde jo ondt nok i forvejen, hvorfor skulle han så foreslå hende at se Tim, når han udemærket godt vidste hun ikke måtte, kun for at sige han ikke gad den snak igen. Hun så på ham med et hårdt blik, "Sig mig, har de slet ikke fortalt dig, hvorfor jeg ikke må se ham?" spurgte hun direkte, da det virkelig virkede som om, at Elliott slet ikke havde nogen idé om, hvorfor Tim var blevet tvangsfjernet fra hende samme dag som hun havde født ham.

[Deleted]

Elliott vidste godt at ham og Kaya måske ikke altid havde været så gode til at snakke sammen, men alligevel var der noget der gjorde at Elliott følte sig så draget af hende hver gang de ikke var i nærheden af hinanden, som om han var en smule afhængig af at hun var i hans liv.
"Han er en dejlig dreng, han har ihvertfald fået mig til at tænke på at jeg godt gad have flere engang" sagde han, nu skulle Timothy lige blive ældre og Elliott ville også gerne nå lidt flere ting i sit liv, men han var ikke skræmt af måske af have 2-3-4 børn, Timothy var virkeligt skøn og selvom Elliott nød når han blev passet, så elskede han også at bruge tid sammen med ham.

"Kaya, hold nu op.." sagde han i en rolig stemme, han ville ikke være uvenner igen: "Jeg har hele tiden sagt jeg er ligeglad, jeg er okay med hvis du ikke vil tage chancen, men jeg siger bare jeg gerne gør" sagde han i håb om det var lidt konkluderende og afsluttende for hende.
"Du har fortalt mig det flere gange, Kaya" sagde han og trak på skuldrende, men han var ligeglad, for det her handlede om hvad der var bedst for Timothy, ikke hvad der var bedst for alle andre.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya smilede lidt, da Elliott fortalte han gerne ville have flere børn på et tidspunkt, "Well, så er det nok meget godt vi aldrig blev gift," sagde hun med et roligt smil på læberne og fandt et par kopper frem og hældte kaffen op på en kaffekande, som hun stillede hen på bordet foran sovesofaen. Hun havde droppet sin drøm om en kernefamilie for længe siden. Allerede dengang hun havde fået af vide hun ikke kunne få børn, og så igen da hun havde fået tvangsfjernet Timothy. Hun havde selv prøvet at være bo i familiepleje, og selvom hun havde nydt sin tid hos Gary, så gjorde det da stadig ondt at tænke på, at hendes forældre ikke havde haft tid eller overskud til hende. Det ville hun ikke udsætte flere børn for.
"Det ved jeg godt, Elliott, det har du sagt mange gange, men du er nødt til at prøve, at se det fra min side. Jeg hverken kan eller vil se ham. Det gør ondt bare at høre dig fortælle om ham. Det gør ondt at se dig og vide jeg damnede op endnu engang," sagde hun mere roligt end før. "Han er bedre tjent uden mig i sit liv," tilføjede hun lavmeldt og vendte blikket lidt væk for at skjule sin sorg.
"Så lad os lade det ligge," sagde hun mumlende. En ting var, hvis hun havde siddet i Azkaban for et eller andet simpelt, men hun havde siddet inde for mordforsøg, vold og indbrud, og hun vidste, at hvis hun nogensinde stod ansigt til ansigt med den tøs igen, så ville hun ikke kunne styre sig selv og hun ville gå efter at slå hende ihjel og ingen skulle prøve at stoppe hende. "Går det godt på arbejdet?" spurgte hun, for at skifte samtaleemne og tog en tår af sin kaffe, efter at have sat sig på sovesofaen som var slået ud som seng.

[Deleted]

Elliott smilede roligt til Kaya, de to havde en sindsyg historie sammen og det var virkeligt fjollet et eller andet sted: "Måske..." sagde han og trak på skuldrende, de havde jo klart været andre ting igennem den gang og meget forskellige steder i livet.
Ellott var da i det mindste glad for at de kunne snakke om tingene igen, men der var ingen tvivl om at han var utroligt forvirret over hans følelser, og at han ikke helt selv vidste hvad der var A og B inde i hans hoved, måske fordi han aldrig havde været så god til fornuftige tanker omkring Kaya.

"Okay" sagde han og vidste godt det ville være svært for ham at være omkring Kaya når hun ikke ønskede at se Tim, men et eller andet sted håbede han måske at kunne ændre hendes mening på et tidspukt.
"Jeg tror bare jeg savner dig" indrømmede han roligt, de havde jo trods alt haft mange gode tider sammen: "Ja det er udemærket, faste tider og rytme som altid. Har overvejet at tage ud og rejse, men jeg venter til Tim er lidt ældre" sagde Elliott. Han var jo stadig ung og han ville gerne ud for at opleve verden.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya førte en hånd i gennem det lange blonde hår og trak så lidt på den ene skulder, "Det er jeg nu ret sikker på.. Vi vil jo ikke de samme ting med livet," sagde hun roligt, da hun efterhånden var ret så afklaret med, at det ikke skulle være hende og Elliott. Han ville jo have en kernefamilie, en ting som Kaya aldrig ville kunne give ham. Hun ville have lov til at være ung og fri og gøre hvad der passede hende, men nu havde hun heller ikke været single siden hun havde været kærester med Elliott først gang, da hun havde været on and off med Elliott, og ind i mellem haft andre kærester.
Hun nikkede lidt da han sagde okay. Hun tog så en tår af sin kaffe, hvilket var et meget dårligt tidspunkt, da Elliott fortalte han savnede hende, da hun var lige ved at spytte kaffen ud igen. Hun nåede dog at redde den, og synkede kaffen, med et overrasket blik på ham. "Hvorfor?" spurgte hun og så undrende på ham, "Jeg mener, vi lavede jo ikke andet til sidst end, at skændes og knalde," sagde hun roligt, da forbavlsen over hans ord, havde lagt sig igen.
Hun nikkede lidt, "Hvorfor vente?" spurgte hun, der var jo ingen som holdt på ham, hvis han havde lyst til, at tage ud og rejse med Tim nu, så kunne han jo gøre det. Det kunne godt være Tim ikke var gammel nok til, at huske det senere, men det skulle vel ikke stoppe Elliott i at leve og gøre de ting han ville? Ikke at hun skulle blande sig selvfølgelig.

[Deleted]

Elliott kiggede på hende i en rolig mine: "Jeg tror jeg prøver ikke at tænke for meget over det" sagde han og smilede kort til hende, han vidste jo udemærket godt at tingene ikke var som han ønskede og hun havde det da sikkert på samme måde, men nu måtte de jo trods alt arbejde med hvad de havde.
"Vi har da kunne andre ting, slutningen af måske bare ikke så god, men det betyder da ikke at forholdet var dårligt" sagde han i en rolig stemme og vidste godt at hun måske ikke var enig: "Altså jeg ved godt du nok heller vil have en eller anden sindsyg bad boy" sagde han i et smil.

Elliott havde trods alt altid været mere afslappet og rolig på det punkt, han ønskede ikke at være en party abe og da slet ikke nu med Tim. Men engang imellem kunne han da godt tage en bytur med vennerne.
"Fordi jeg gerne vil være der for ham imens han er lille" sagde Elliott, det var jo vigtigt for børn at være sammen med deres forældre når de var helt små og Elliott prøvede at gøre alt rigtigt han kunne: "Har du nogen fremtidsdrømme?" spurgte han roligt og lænede sig tilbage i sofaen.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya trak lidt på den ene skulder, "Det lyder meget fornuftigt," svarede hun roligt og trak lidt på smilebåndet. Hun havde været så glad for Elliott engang, hun havde været klar til at lægge sine fordømme omkring ægteskab på hylden, for at gøre ham glad og blive gift med ham, men det var utroligt svært for hende at se sådan på det mere.
Hun rystede lidt på hovedet, "Ikke så god? Det er vidst en underdrivelse, du råbte jeg skulle skride ud af dit liv," svarede hun en smule spidst. Hun mente bestemt ikke de havde haft en god slutning på deres forhold. "Hvordan ved du hvad jeg vil ha'?" spurgte hun roligt, med en snært af nysgerrighed i sin stemme, da hun faktisk gerne ville vide, hvad han troede hun ville have.

"Det kan du vel også selvom I rejser rundt? Du kan jo bare have ham med," sagde hun roligt og tog en tår sin kaffe, efter at have pustet ned i den. Hvis det var hende som havde Timothy, så skulle det da ikke stå i vejen for hende, så ville hun stadig gøre hvad hun ville, hvilket måske også var en af grundene til, at hun ikke måtte se den lille dreng. Hun var ikke god til at sætte andre før sig selv og slet ikke et barn.
Hun rynkede lidt på panden og førte en hånd i gennem det lange blonde hår, "Masser, men ikke nogen realistiske," svarede hun roligt og smilede lidt til ham, før hun vendte blikket mod uret, "Det vare ikke længe før jeg skal undervise et hold, sååh," sagde hun og vendte blikket tilbage på Elliott.

[Deleted]

Det var svært med Kaya, nok mest fordi at Elliott kunne mærke alle de gamle følelser komme frem i ham hver gang han var i rum med hende. Hun var jo sød og skønnår hun bare ikke rendte ud i problemer og ikke var til at komme i kontakt med.
"Jeg var sur Kaya... Jeg var såret og ked af det" sagde han i en rolig stemme, han var nok mere det sidste end det første: "Det er bare et gæt... Jeg har jo set dig med nogen af de fyre du går med" sagde han roligt, de havde jo aldrig været rolige og nørdede typer.

"Ja I know... Men han skal være lidt ældre. For nu er dte udsat nogen år, jeg må se hvad fremtiden bringer" sagde han i et roligt smil, han ville ikke binde sig på noget lige nu, han ville hellere være åben og se hvad retning livet sendte ham i.
"Allerede?" spurgte han og kiggede på klokken, havde de ikke kun snakket i fem minutter? Ikke fordi han ville ikke holde på hende, han have nok bare virkeligt savnet at snakke med hende og blive mindet om hvor mange gode sider hun havde. Han var glad for hende, selv efter alle de ting.