It Ain't My Fault You Came In Looking Like That

[Deleted]

Atticus Hamilton MacKay
November 2053 - Omkring klokken 17.
Hope og Faiths lejlighed.
Outfit

---

Faith var på vej hjem fra arbejde, for selvom hun havde Atticus på prøveløsladelse hjemme hos sig, så havde hun jo også stadig et arbejde som hun skulle passe. Hun havde ikke rigtigt haft en chance for at snakke med Atti efter de havde været i seng sammen og Hope havde taget dem på sengen. Det var nok omkring fire dage siden, og hun havde ikke kunne vække Atti siden, han havde indtaget hendes seng, da hun heller ikke kunne nænne at flytte ham, selv ikke med magi, det ville være synd at vække ham. Hun låste sig så stille som muligt ind i lejligheden og lukkede døren efter sig. "Hope er du hjemme?" spurgte hun, men da der intet svar kom, antog hun at hendes søster ikke var hjemme. Hun stillede sin taske fra sig og gik hen til vinduet i stuen og åbnede det, før hun fandt en smøg frem og tændte. Hun satte sig i vindueskarmen og lænede hovedet tilbage til det ramte væggen bag hende som hun sad op af. Det var virkelig en velfortjent smøg, efter en lang arbejdsdag, men det var endelig fredag og weekenden skulle bare nydes.
Hun skævede lidt mod sit værelse, måske hun lige burde tjekke op på, om Atti overhovedet levede endnu, fire dage uden mad eller drikke var trods alt ret lang tid. Med den bagtanke rejste med smøgen i hånden og skubbede så forsigtigt døren indtil værelset op. Han lå der da endnu. Hun stod et øjeblik og bare så på ham. Det var underligt for hende at forestille sig, at han havde slået sine egne forældre ihjel. 

[Atticus Hamilton MacKay]

Dressed to impress  (Once han får noget tøj på)

---

Atticus havde været helt væk. At bede om et referat af hvad han havde drømt ville være en tabt sag, da han havde været så langt væk, at alt han så var sort. Det var første gang i flere år han havde fået en ordentlig søvn. Ja, faktisk ikke siden han havde tilbragt mere tid på Hogwarts end hjemme, da man trods alt boede der. I Azkaban havde der været mange lyde og det var heller ikke fordi det generelt var en behagelig seng, man fik at sove på. Faiths seng var derimod virkelig som en drøm, dejlig blød med masser af varme og så duftede den af hende. Han kunne svagt høre en stemme i baggrunden, hvilket fik ham til at vænne sig med den modsatte side til. Et lille smil var at spotte på hans læber, som han så fredfuldt og drømmende ud. Få lyde kom fra hans læber, mens af alt nogle utilfredse lyde der kom, når man var tæt på at vågne. Han vendte sig til den anden side, mest en begyndende bevidsthed ramte ham. Lugtsansen vendte tilbage, mens han kunne dufte dette i hvert fald ikke var Azkaban... Det duftede faktisk ligesom... Faith? Han lod langsomt øjnene glide op som han med en søvnig bevægelse fik drejet sig om på ryggen. Da øjnene kom helt op, blinkede han et par gange inden han med en rolig bevægelse satte sig op og gned sig i øjnene. Han lod sit blik glide rundt. Per definition var det her ikke azkaban. Det lignede et værelse, som tilhørte en ung kvinde. Han trak benene op til sig, som det gik op for han var nøgen og hvordan han havde havnet her, inden hans blik landede på Faith. "Uhm," lød det usikkert fra hans læber med en søvnig deraf hæs stemme. Han var blevet prøvet løsladt. Han var nogenlunde en fri mand igen, eller.. Ja, så meget som han nu kunne være i den situation, han befandt sig i. "Det er dit værelse, jeg er vågnet i.." mumlede han, inden han så på hende med et undskyldende blik. Han forventede egentlig han kun havde været væk i 9 timer. 

[Deleted]

Faith bed sig lidt i læben, mens hendes blik hvilede på Atticus. Han så så fredfyldt ud når han sov. Hun lænede sig lidt op af dørkarmen, mens hun tog et nyt hvæs af sin smøg. Normalvis røg hun kun henne ved vinduet så røgen ikke ville sive rundt i hele lejligheden, men en enkelt engang i mellem, skadede nok ikke det helt store. Hun betragtede ham lidt da han vendte sig, men panikken begyndte hurtigt at sprede sig i hende, da det gik op for hende, at han var ved at vågne. Det ville nok virke ret mærkeligt, hvis hun bare stod og stirrede på ham mens han sov. Hun nåede dog ikke at tænke længere end til at det nok ville blive ganske akavet, da han tydeligvis fik øje på hende. Hun rømmede sig lidt og slog blikket ned mod gulvet. Kom nu. Hurtig tænkning. Det var hun normalvis virkelig god til, men lige nu var det som om at klappen var gået ned.
Hun rynkede lidt på panden og vendte så blikket tilbage på ham, med en forsigtigt nikken, "Yep.." sagde hun lidt akavet og kløede sig lidt i nakken med den frie hånd. "Ehm.. Jeg vidste ikke om du havde noget tøj, men jeg har købt lidt til dig," sagde hun og nikkede mod en pose på gulvet foran hendes klædeskab. Hun vidste dog heller ikke om det var den rigtige størrelse, men det var nok bedre end at rende rundt i fangeoutfitet.
Hun tog et nyt hvæs af sin smøg og vendte atter blikket lidt væk fra ham. "Kaffe?" spurgte hun, hun skulle i hvert fald selv have en kop eller tre, for at kunne forblive menneske efter en lang arbejdsdag, plus det ville give hende en undskyldning for, at gå ud i køkkenet, så han kunne få noget tøj på. Det ville han nok også selv sætte pris på i sidste ende.

[Atticus Hamilton MacKay]

Han så på hende med et betaget blik, og betragtede hendes smøg lidt. Han rømmede sig en smule, da han kunne mærke at han var helt tør i sin hals. Han rejste sig op og dækkede for sin manddom, inden han så hen på hende over hun havde købt tøj. "Tøj.. Tak..." gentog han med en træt, hæs stemme. Det var tydeligt på ham, at han lige var vågnet da hans skridt mod tøjet også var søvnige og skæve Han bukkede sig ned efter posen og hev det også med en tøvende bevægelse ud af posen, da han som nævnt stadig kunne mærke trætheden i nyligt at være vågen i hele hans korpus. "Uhm... bad.." Sagde han som han havde tøjet i hænderne og lod det dække for den nedre halvdel. Han havde ikke bemærket endnu at hans krop skreg på mad. Han så hende på hende, da han tilbød hende kaffe. "Uhm, jo tak," svarede han venligt, som han stadig prøvede at finde hoved og hale i, hvor han var hende. Han havde vænnet sig selv til at undvære kaffen, da det ikke var en luksus der altid var mulig at få i Azkaban. Det var ikke fordi de sultede eller ikke fik noget at drikke, det var jo ikke menneskeligt. Men det sted, kunne virkelig forbande ens sind, så alt der skete virkede så mørkt. Hans øjne skulle også vænne sig til hvor lyst det var her. Ja, det gjorde nærmest ondt i hans øjne. Som han stod med tøjet i hånden og mærkede sig selv vågne mere og mere op, kom minderne også tilbage fra inden han faldt i søvn. Var det hendes søster, der havde forhekset ham? Men hvorfor? "Hvor lang tid har jeg egentlig sovet?" spurgte han, da han ikke havde nogen fornemmelse af hvilken tid det var på dagen. Hun havde professionelt tøj på, så hun lignede en der var på vej ud ad døren. 

[Deleted]

Faith prøvede sig lidt frem med et lille smil på læberne, da han kiggede på hende. Lige nu følte hun faktisk bare det var virkelig akavet, og det blev da bestemt ikke bedre da han valgte at rejse sig, hvilket fik hende meget hurtigt til at dreje en halv omgang, så hun stod med ryggen til ham. Komplet åndsvagt, eftersom hun havde set hvad han havde at se. Hun tog hurtigt et nyt hvæs af sin smøg, "Det var så lidt. Øhm.. Jeg ved ikke om det er den rigtige størrelse," sagde hun og rullede lidt med øjnene af sig selv. "Bad?" spurgte hun, selvom der dog ikke gik mange sekunder før det gik op for hende hvad han selvfølgelig mente, "Oh, ehm, ja selvfølgelig. Du kan bare gå derud, så finder jeg et håndklæde til dig," sagde hun og tog et nyt hvæs af sin smøg, hvilket fik det efterhånden lange forasket stykke på hendes smøg til at falde af og ramme gulvet, "Typisk," mumlede hun og satte sig ned i hug for at samle asken op, selvom det ikke var lige let med fingrene.
Hun nikkede lidt, da han takkede ja til kaffe og skulle lige til, at bevæge sig ud af værelset for at sætte kaffen over, da hans næste spørgsmål lød, hvilket fik hende til at vende rundt og se på ham, af ren refleks. Hun slog dog hurtigt blikket ned mod gulvet. Yep. Han var stadig nøgen. "Ehm.. En uges tid," svarede hun og rømmede sig lidt og satte sin frie hånd for panden for at skærme lidt. "Jeg ehm.. Sætter noget kaffe over og finder et håndklæde til dig, så kan vi komme i bad. Du! Jeg mente, så kan du komme i bad," hun mærkede hvordan hun blev virkelig varm i kinderne og en rødlig kulør indtog helt sikkert hendes kinder. Hun vendte hurtigt rundt og gik mod køkkenet for at sætte kaffen over.

[Atticus Hamilton MacKay]

Atticus lagde mærke til hendes lille smil, og sendte hende et halvthjertet smil igen. Mest af alt fordi han følte stemningen allerede var akavet mellem dem, og han prøvede stadig at vågne og finde ud af, hvordan det kunne være. Mest af alt, hvorfor var han vågnet op i Faiths seng? Og for at toppe den, hvorfor var han vågnet nøgen op i den? Han så hen på hende som hun drejede ryggen til ham og hævede et øjenbryn af hende. "Det ser sådan ud," beroligende han inde, inden han gabte kort med et søvnigt blik i sine øjne. Mens hans minder efterhånden var ved at vende igen, og hun virkede forvirrede, nikkede han bare en anelse fraværende til hendes spørgsmål, inden han hørte efter. "Okay," svarede han og betragtede hende som hun satte sig på hug for at samle den op og betragtede hendes bagdel. "Uhm, Faith... angående.. inden jeg faldt i søvn.." prøvede han, da mindet om at de to havde været sammen, var vendt tilbage, hvilket han egentlig ikke havde et problem med det. Han trak dog alligevel lidt på det. samleje var uanset hvad en naturlig del af livet, også for ham selvom det i mange år havde været et ganske unaturligt overgreb og han stadig levede med det. Det betød dog ikke, at han skammede sig eller noget i den retning. Han havde frivilligt være sammen med hende, og det var han klar over. Nej, det var langt fra det, der var på hans tanker. " Var det din søster der forheksede mig?" spurgte han direkte med en seriøs tone, da det netop var den del der nagede ham en anelse. 
Han fulgte efter hende, som hun gjorde klar til at skulle bevæge sig mest af alt fordi det betød, han kunne få lov til at komme i bad. Han følte, han kunne lugte sig selv mere end hvad han havde lyst til, da han virkelig ikke kunne bedrage følelsen af at være beskidt. Lige nu virkede det hele fint for ham det med at være prøve løsladt. Han havde selvfølgelig heller ikke været ude i den rigtige verden endnu og han havde været utrolig afskærmet i Azkaban, så det eneste han havde oplevet til sine psykiske problemer var den tur, han havde haft hos Sofia. Han havde med andre ord ikke kravlet sig sammen inde i badet endnu. Han spærrede øjnene en smule op, inden han bed sig selv i kinden. "En uges tid?" spurgte han og kløede sig i nakken med sin frie hånd. Det var længere end han havde forventet, at han havde været væk. Han så op på hende, da hun igen begyndte at snakke og så på hende med et analyserende blik. "Vi?" spurgte han med et drilsk smil over sine læber, inden han grine over hendes bratte rettelse. "Okay, jeg," gentog han med en drillende tone og løftede sine hænder op som skød hun med skarp uden omtanke til han ikke havde tøj på, inden han gik ud på badeværelset og lagde sit tøj i sikker afstand fra badet, og tændte for vandet. 

[Deleted]

Faith nikkede lidt, stadig med ryggen til ham, "Super," sagde hun i mangle på bedre, hun fandt det virkelig akavet. Helt præcist hvorfor, kunne hun ikke sætte en finger på, men det var nok en blanding af, at han var nøgen, de havde været i seng sammen, Hope havde forhekset ham og ja, bare det faktum at hun ikke havde nogen som helst idé om, hvordan hun skulle håndtere det at have en fange på prøveløsladelse i sit hjem. Som hun sad i hug og hørte hans ord, spærrede hun øjnene op, da hun troede han hentød til at de havde været sammen, "Vi behøver ikke snakke om det," sagde hun derfor ret hurtigt og rejste sig op igen, have bemærket at han havde kigget på hendes bagdel, da hun trods alt stadig stod med ryggen til ham. Hun havde ikke haft noget problem med, at de havde været i seng sammen, hvis han vel og mærket ikke havde været på prøveløsladelse, men måske bare en tilfældig fyr fra en bytur hun havde slæbt med hjem, men han var en del af hendes arbejde så at sige, og hun vidste hun ville kunne blive fyret for det, det var jo dybt uprofessionelt. Især når det havde været på første aften. "Oh.. Ehm, jah.. Hun troede du.. Voldtog.. Mig.." svarede hun tøvende, ikke sikker på om han kunne huske den del.
Lige nu havde hun glemt alt om hans fodlænke som skulle af, når han var i bad, for den ikke blev våd, hvilket også ville sige at hun skulle være til stede i mens han badede. Lige nu var det mere alt det andet som tog hendes fulde opmærksomhed. Hun nikkede lidt, "Ja, altså jeg prøvede at vække dig et par gange, men du har nok haft brug for søvnen," sagde hun og tændte for vandhanen for at hælde vand op til kaffen og satte den over, før hun vendte blikket tilbage på ham, dog meget bevidst om at fokusere på hans ansigt. Hun askede ned i vasken og tog et sidste hvæs før hun slukkede den under vandet og smed den ud i skraldespanden. "Sorry," undskyldte hun med rødlige kinder og et smil på læberne. Det var bare så typisk hende at sige sådan noget. Hun kløede sig lidt i nakken og slog blikket mod gulvet igen, da han blottede sig helt og bed sig lidt i læben. Hvor var det dog fristende at kigge. Hun grinte lidt og rystede på hovedet da han gik ud af køkkenet og gik mod badeværelset.
Det var dog først da hun hørte vandet blive tændt, at hun kom i tanke om fodlænken. Shit. "Atti, din fodlænke," kaldte hun efter ham og skyndte sig mod badeværelset, dog stoppede hun foran døren. "Din fodlænke kan ikke tåle vand, du skal lige ha' den af," informerede hun. Hvad havde Sofie tænkt sig? Skulle Faith stå og glo på Atti gik i bad eller hvad? Der var et lille vindue ude på badeværelset, men helt ærligt, hvis han virkelig kunne komme igennem det og komme helskinnet ned fra tredje sal, ja så fortjente han næsten at være helt fri.

[Atticus Hamilton MacKay]

Han svarede ikke på hendes super, men så en anelse undrende på hende da hun sagde, de ikke skulle snakke om det. Han følte af flere årsager de skulle snakke om det. Ikke nok med at hendes søster havde forhekset ham, men udover det, så havde han været sammen med Faith.... Og nydt det og rent faktisk ikke følt at hendes berøring var det rene tortur, som han gjorde med de fleste andre. Han havde selvfølgelig været sammen med andre frivilligt, men han havde aldrig nydt det ligeså meget som han havde med hende. "Det tror jeg, vi skal," påpegede han med et skuldertræk, men forstod godt hun ikke ville snakke om det, når han stod nøgen foran hende. Han var også godt klar over, det ikke kunne ske igen, men det betød ikke at han ikke kunne ønske det kunne. Han så ned ved hendes ord om, at Hope troede,, at han havde voldtaget hende. Han sagde ikke noget, men lod stilheden tale for sig. 
"Åbenbart. Sorry," svarede han kort og trak lidt på sin skulder. Han havde ikke andet at sige og han prøvede stadig at finde sig selv efter flere dages søvn. Han kunne godt mærke, at han havde været væk i nogle dage, men han havde så generelt altid haft ret svært ved at vågne op efter en flere timers dyb søvn. "Det er okay. Kunne da godt være du ville med," påpegede han med en søvnig langsom stemme, dog stadig tydeligt at han drillede hende.
Han nåede ind med det ene ben, heldigvis det uden fodlænken i det han hørte Faith sige noget med fodlænken. "Ja, hvad med den?" spurgte han undrende og lod sit hoved glide de grader, hun var bag ham og så på hende. "Den skal sikkert af med magi og jeg har desværre ikke min stav," påpegede han og stillede sig ind med resten af sin krop, og lod det ben hvor den var på, stå ude. Han følte han havde stået og været nøgen foran hende længe nok. Han vidste ikke noget om hvad hun skulle, da det ikke var ham der havde et job at passe. Han havde ærlig talt bare halvhjertet erklærede sig enig i betingelserne uden at læse eller lytte sådan rigtigt efter, da han bare ville ud derfra, så han kunne finde Dominicus og i sidste evne, fuldføre sin hævn. 

[Deleted]

Faith slog blikket mod gulvet, da Atticus påpegelse lød, hvilket fik hende til at nikke lidt. Hun var jo en fornuftigt ung kvinde, til trods for hendes unge alder. Så hun vidste jo godt at han havde ret. De burde snakke om det, men hun havde aldrig nogensinde før stået i en lignede situation, hende som ellers var så stor en kontrolfreak, havde ladet sig rive med af stemningen. Af hans charme havde påvirket hende. Hans kys havde været som at være teenager og blive kysset for første gang. "Okay.. Vi kan snakke om det når du har været i bad.." sagde hun stille og vendte blikket tilbage på ham med et lille smil, bare så han vidste hun ikke var sur eller noget. Hun rystede lidt på hovedet, "Du skal ikke undskylde. Du voldtog mig ikke. At Hope misforstod det og troede noget andet, er hendes fejl, ikke din eller min," sagde hun en smule akavet, da hun virkelig syntes det var akavet at snakke om.
Hun grinte lidt af hans drilleri, "Jah, det kunne være hyggeligt," svarede hun selv drillende, og måtte nok indrømme, at tanken var virkelig fristende, men det ville nok være meget rart for ham, at få sit første bad i semi-frihed for sig selv og hun skulle stadig forestille at være professionel, selvom det var svært eftersom det allerede var gået galt første dag. Men det havde været godt. Lige indtil Hope var kommet hjem selvfølgelig.
Hun trak sin stav og gik ud på badeværelset til ham, "Jeg.. Jeg skal tage den af dig, når du skal i bad," informerede hun og så på ham som hun sank lidt. Hun satte sig ned på hug ved hans ben, som stak ud og pegede sin stav mod fodlænken, "Kan jeg stole på dig?" spurgte hun og lod sit blik glide lidt op af hans ben, da resten af ham var dækket af forhænget. Hun fattede simpelthen ikke, hvorfor man ikke havde lavet nogle fodlænker som kunne tåle vand. Det her var jo både dumt og godtroende, og virkelig upraktisk. Hun bed sig lidt usikkert i læben og vendte blikket tilbage på fodlænken, "Du skal ha' den på igen bagefter," sagde hun stille, før hun non-verbalt låste fodlænken op så den gav et lille klik og hun tog den af hans ankel.

[Atticus Hamilton MacKay]

Atticus sendte hende et modent nik til de kunne snakke om det, når de havde været i bad. Han lod sig sjældent rive med og alligevel havde han gjort det med hende, så på den måde kunne han godt sætte sig ind i, hvordan hun havde det. Han forstod ligeså lidt som hun gjorde, forskellen var bare, at hans problem var ganske anerledes. Af flere årsager. Primært af det, der var sket for ham da han var yngre, men også overraskelsen over, at den overhovedet virkede, da samleje egentlig ikke var noget han som sådan havde lyst til. Han havde få minder, hvor han forbandt det med nydelse og hun havde virkelig vækket et eller andet inde i ham, der gjorde han ville gøre det igen. Han fortrød det ikke. Han rykkede lidt på sit smilebånd ved hendes smil, men det blev aldrig noget decideret smil. "Okay," svarede han roligt, inden han sugede sin underlæbe indad og nikkede lidt. Han kunne godt mærke stemningen mellem dem kort blev akavet, og han ikke bidrog med at gøre den mindre akavet. "Ja, nu du lige nævner det," påpegede han og blinkede ganske let til hende og fulgte efter hende for at dreje fra hende ved badeværelset. 
Som han stod med 75 procent af kroppen inde i badet og kun foden med hans fodlænke omkring stikkende ud, stoppede han op ved hendes ord. "Okay," svarede han og stod stiv som et bræt, som var han ved at vinde i stilleleg, hvor det også handlede om at stå helt blik stille. Han mærkede vandet ramme resten af hans krop, og så lidt tilbage på hende, som hun satte sig på hug og hun spurgte, om han var til at stole på. "Ja," medgav han med en rolig stemme og lod hende bruge sin stav til at åbne den, inden han med en hurtig bevægelse trak sin fod til sig og med ind i badet, mens han i gennem forhænget prøvede at få øje på hende. Ja, det var upraktisk den ikke kunne tåle vand, men hvad skulle det spørgsmål til for? Hvis han virkelig ville væk derfra, så var han kreativ nok til at finde en måde, at komme ud derfra på. "Ja, det kan jeg regne ud," svarede han, som det gik op for ham, at hun havde snakket til ham. Han havde bare været så hurtig med at få sin fod til sig.

[Deleted]

Faith havde normalvis styr på sit liv ned til mindste detalje. Hun var ikke god til, at der skete uforudsigelige ting i hverdag, det var nok også derfor hun meget hurtigt havde lært, at ignorere fangerne i Azkaban når de piftede efter hende på gangene. Hun kunne dog ikke mindes at Atti nogensinde havde været en af dem, hvilket hun egentlig var ret glad for. Hun havde altid været en utrolig stor kontrolfreak, det var nok også derfor hun slet ikke kunne finde hoved eller hale i, hvordan hun skulle forholde sig til, at de havde været i seng sammen. Den ene side af hende havde jo virkelig nydt det, mens den professionelle side af hende slog hende hårdt i hovedet med en samvittighedspæl. Derfor var det nok også meget godt, at de kunne snakke om det, efter han havde været i bad. Hun grinte let da han blinkede til hende. Hvordan gjorde han det? Hvordan kunne hun stå og blive helt blød i knæene over en fange? En fange! "Måske en anden gang. Tror du ik det er en god idé, at du lige klare første bad på egen hånd?" spurgte hun lidt drillende og blinkede tilbage til ham.
Hun så lidt på ham stå fuldstændig stille, utroligt han kunne. Hun kiggede op på ham, som hun stadig sad i hug ved hans ben. Hun bed sig lidt i læben og nikkede så. Det gav dog et sæt i hende, da han hurtigt trak foden til sig. Hendes hjerte slog et slag over. Hun blev siddende lidt i hug, før hun satte hænderne på sine lår og rejste sig op. "Okay.. Du må kalde hvis du mangler noget," sagde hun og forlod badeværelset, for at gå ud i køkkenet og ordne kaffen færdigt, som hun tog med ind på sofabordet, sammen med et par kopper. Fodlænken lagde hun på sofabordet, og tændte sig så en ny smøg, mens hun satte sig i vindueskarmen efter at have hældt kaffe op i sin kop. Hendes blik hvilede hele tiden mod badeværelsesdøren, som en hund som ventede på dens ejer ville komme hjem, mens hun mentalt prøvede at indstille sig på den samtale de skulle have når han kom ud af badet igen.

[Atticus Hamilton MacKay]

Atticus var typen, der tog dagene en ad gangen. Han havde ikke brug for at planlægge langt ud i fremtiden eller en hver anden detalje, som hans liv end mÃ¥tte indholde. Det skyldtes nok ogsÃ¥, at Atticus havde haft en hel anden virkelighed og tilgang til verdenen. Da han var yngre, havde han ikke haft lyst til at leve videre og det handlede egentlig bare om at overleve til dagen efter og skubbe alt det dÃ¥rlige væk i alkohol og græs. Det handlede om, at glemme de mange hænder, der havde rørt ved ham, indtil at de ville gøre det næste gang. Han havde kæmpet med sine dæmoner den gang, men han gjorde det stadig. Heldigvis, var han ikke bange for at tage kampen op med dem og han var ogsÃ¥ hÃ¥rdere end de var. For det andet, mens han havde sat i Azkaban, hvilket han jo et eller andet sted selv havde valgt, havde han ikke kunne se sig selv have en fremtid. Han sÃ¥ det heller ikke lige nu, men han var ogsÃ¥ lige kommet ud derfra og det han mest af alt planlagde, var sin videre hævn. Han var ikke færdig, for det var ikke kun hans forældre, der havde gjort noget sÃ¥ forkert, som de havde gjort. Han var dog mere end en morder; han var blid, loyal og kærlig. Mange stoppede dog med at se det, hvis de havde kendt ham inden han kom i Azkaban og han ville vædde med, at det var det folk sÃ¥, nÃ¥r de mødte ham. "For jeg gik ikke i bad, da jeg var i Azkaban, eller?" spurgte han med et lunefuld blik i sine øjne, da hun fik det til at lyde som om han skulle genintegreres ind i samfundet og det første skridt var at bade. Han vidste ikke om han glædede sig til at komme ud. Han kom selv fra Skotland og havde boet der hele sit liv, udover hans tid i Azkaban, og nÃ¥r han snakkede, var det ogsÃ¥ tydeligt Skotland, han kom fra. 
"Tak," sagde han afmÃ¥lt, som han stod under vandet og mærkede det varme vand mod sin krop. Til trods for han var et hankønsvæsen, var han typen der tog lange bade. Han følte altid, han havde noget, der skulle vaskes væk. Der gik derfor godt og vel tyve minutter før, han kom ud derfra og havde det tøj pÃ¥, som Faith havde købt til ham. Han mÃ¥tte give hende pengene tilbage pÃ¥ et tidspunkt. Han gik roligt ind mod stuen og betragtede hende kort. "Kan jeg lÃ¥ne en smøg?" spurgte han med en rolig stemme, før han gik tættere hen mod hende og de kunne pÃ¥begynde deres samtale om, hvad der var sket inden han var blevet forhekset inde i hendes seng. 

[Deleted]

Faith var stik modsat Atti. Hun så ud i fremtiden, hun glemte ofte at leve i nuet, fordi hun havde travlt med at planlægge næste time eller næste dag, eller uge for den sags skyld. Hun havde brug for struktur i sin hverdag. Hun var ikke god til når der skete uventede ting, hvilket fik mange til, at stille spørgsmåltegn ved hendes karriere valg. Men hun vidste jo præcis hvad hun skulle, når hun mødte ind på arbejde og mange ting kunne hun også klare hjemmefra. Hendes arbejde bestod jo primært af papirarbejde. Fanger som skulle udskrives, eller som i Attis tilfælde på prøveløsladelse, snakke med fangerne og udfylde deres papirer, omkring pårørende, ønsker ved hjertestop, ønsker om besøgende og alt sådanne noget. Praktiske ting som at sørger for at Caleb ikke manglede noget på hans kontor, at køkkenet havde hvad de skulle bruge, bestille vare, tilkalde healer hvis det blev nødvendigt. Alle sådanne nogle ting. "Jo, selvfølgelig, men jeg tænkte mere sådan.. Du ved.. Uden der er en vagt som står og ånder dig i nakken," forklarede hun sig med et varmt smil på sine læber, og kløede sig lidt i nakken. Okay det var kommet forkert ud, det indrømmede hun gerne. "Så lidt," svarede hun før hun forlod badeværelset, selvom hun godt vidste det egentlig var ret så uansvarligt, da han sagtens ville kunne finde skarpe genstande derude, både i form af barberblade, neglefile og sikkert også andre ting, hvis han var kreativ nok. Men en del af hende, stolede faktisk på ham.
Efter de første ti minutter var gået, begyndte hun at blive en smule små bekymret, men på den anden side, så nød han vel bare at have et bad for sig selv, med ordenlig sæbe, shampoo og bløde håndklæder. Sådanne nogle forhold kunne man nok ikke ligefre påstå der var i Azkaban. Hun smilede lidt til ham, da han kom ud fra badeværelset og nikkede så, "Ja selvfølgelig, jeg har altid ekstra pakker liggende i den øverste skuffe i mit natbord, så du kan bare ta'," sagde hun venligt og rakte ham den pakke hun selv havde taget fra, før hun rykkede lidt, så der var plads til ham i vindueskarmen, hvis han ville sidde der med hende. Hun vendte blikket lidt mod vejen ude foran vinduet, da hun ikke helt vidste hvordan hun skulle starte samtalen, eller om han ville gøre det. Hun bed sig lidt i læben, før hun vendte blikket tilbage på ham. For pokker han så altså uretfærdig godt ud og nu duftede han også godt. "Oh, ehm.. Du.. Skal lige ha' fodlænken på igen," sagde hun og rejste sig for at hente den og sin tryllestav, da den skulle låses på samme måde som den skulle låses op. Hun satte sig på knæ foran ham, før hun så op på ham, afventende at han ville trække sit bukseben op, så hun kunne komme til, uden overhovedet at tænke over, hvor forkert det egentlig kunne se ud.

[Atticus Hamilton MacKay]

Atti hævede et øjenbryn ved hendes ord. "Hvordan forestiller du dig, vi er gået i bad?" spurgte han undrende. Det var ikke fordi der havde stået en vagt lige ved siden af ham og set på hele herligheden, mens han vaskede sig. Der var vagter i lokalet, ja, men ikke det andet. Selvfølgelig var det også rart at være alene, men han var jo ikke helt fri. Han skulle bevise, at han skulle kunne integreres ind i et normal samfund og få et job. Det eneste Atticus vidste, var at han ville se sin lillebror og at han aldrig ville se en dementor igen. 
"Tak, men jeg vil ikke nasse for længe," forklarede han med et undskyldende, kort smil inden han tog imod pakken og tog en smøg derfra. Han hældte kaffe op til sig selv og tog koppen med, inden han satte sig i vindueskarmen og tændte sin smøg. Han betragtede livet nede på gaden, som han så op da hun begyndte at snakke. "Nåh ja," svarede han roligt og trak op i sit bukseben for at hun kunne hjælpe ham med at få den på. Han betragtede hende side dernede og lagde hovedet lidt på skrå. Ja, det så egentlig ret forkert ud, men han sagde ikke noget til det. Han vidste jo godt, hvad hun lavede og det skulle bare overstås. Hun havde en stav, så hun kunne med lethed overmande ham, så det ville være dumt at prøve på at stikke af, foruden, at han bare ikke prøvede på det. Han havde ingen grund til at løbe væk. Han forstod godt, at han blev dømt for alt muligt af hende, men omvendt så var han af den holdning, man skulle møde alle så åbne, som man kunne. Han tog et hiv af sin smøg og lagde sine håndflader ned mod fladen i vindueskarmen. Han kunne dufte sig selv. Friskheden. Sæben. Det døde blege udtryk, var dog ikke helt forsvundet endnu og måske ville det aldrig. Måske var det blevet en del af ham, men en ting var sikkert.. For første gang i flere år, følte han sig rent faktisk udhvilet. "Er den på nu?" spurgte han roligt, da han synes hun efterhånden havde været nede i en akavet stilling længe nok og hvis Hope kom hjem, ville han ikke have, hun skulle tro at det eneste han kunne finde ud af, var at hoppe på hendes søster. 

[Deleted]

Faith spærrede øjnene lidt op ved Atticus' spørgsmål, hvortil hun kløede sig lidt i nakken med den frie hånd, som ikke holdt smøgen, "Ehm.." begyndte hun, uden helt at vide hvad hun skulle svare. Typisk Faith og hendes fordømme. Hun havde jo aldrig været med til, at bade fangerne, det var jo slet ikke hendes bord. Hendes arbejde bestod primært i papirarbejde og samtaler med fangerne. "Det.. Det ved jeg ikke.." svarede hun stille, efter en lidt for lang tænkepause til at det lød som et oprigtigt svar. Hun havde nok mange grimme forstillinger om, hvordan tingene foregik i Azkaban. Ting som sikkert også skete i mugglernes fængsler. Ting som alle vidste skete, men ingen snakkede om. Selvfølgelig kunne hun ikke vide det, men hun var ærligt talt heller ikke sikker på, om hun ville vide det.
Hun viftede lidt med hånden, "Det skal du ikke tænke på, bare du siger til, hvis du tar sidste pakke," sagde hun og sendte et venligt smil til ham. Hun manglede ikke penge, ikke at hun var rig heller, men hun tjente godt og lige nu havde han jo intet arbejde eller noget. Ikke så vidt hun vidste i hvert fald.
Som hun sad på sine knæ foran ham og fumlede lidt med fodlænken som skulle sidde, mens staven skulle ramme rigtigt, gik det lidt op for hende, hvordan det kunne se ud for Hope, hvis hun kom hjem lige nu. Tanken fik en let rosa kulør frem på hendes kinder, som hun langt om længe fik fodlænken til at sige sit klik, "Ja, nu gør det," sagde hun og rømmede sig lidt, som hun hurtigt rejste sig igen og børstede sine knæ lidt. Hun satte sig tilbage i vindueskarmen ved siden af ham, og tog et nyt hvæs af sin smøg, mens hun mentalt bad til, at han ikke bemærkede hendes rosa kinder. For et øjeblik havde hun glemt alt om den samtale de nok burde tage. Lykkeligt glemt. Hun vendte blikket ud af vinduet, "Du ved godt, at du godt kan gå ud ik? Bare, du ved.. Hvis du skulle have lyst til, at gå en tur eller sådan noget," sagde hun og tog en tår af sin kaffe, før hun lagde sin stav væk igen, den skulle hun jo ikke bruge mere nu. Hun satte sig tilbage i vindueskarmen og smilede lidt til ham.