Love is a peculiar thing

[Deleted]

Nikki Elicia Adams
Outfit

Alexander var i sit bedste hjørne. Han følte sig totalt i hopla, for han havde aftalt med Nikki, at de skulle mødes på en bar. I dag skulle være dagen, hvor han endelig tog sig sammen. Normalt var han faktisk ret god til at flirte med piger, han havde normalt slet ingen problemer. Det var bare som om, at han ikke rigtig kunne finde ud af det omkring Nikki. Der var et eller andet ved hende, der intimiderede ham på det punkt, og gjorde at han lige pludselig glemte alt. Hun slog benene væk under ham, på en måde han aldrig havde oplevet før, og bare tanken om, at det hele kunne blive anderledes imellem dem, efter i aften, gav ham et sug i maven. Han var allerede troppet op på den tilfældige bar i London de havde aftalt at mødes på, og han sad ved et bord alene, med et glas whiskey on the rocks foran ham. Han havde drukket cirka halvdelen, men han ville alligevel ikke drikke for meget, for så ville det sikkert ødelægge det hele. Han skulle have mod, men ikke for meget mod. Hans blik var nærmest limet til døren, for hun kunne dukke op hvert øjeblik det skulle være.

[Nikki Elicia Adams]

Outfit

Nikki elskede at tage i byen og gøre noget ud af sig selv. Hun havde ikke nogen hun skulle imponere, da ham hun var forelsket i, ikke skulle med. Dog synes hun det var helt fantastisk, at tage en yndig kjole på og et par lækre sko. Hun havde endda lige fået et par nye, som hun valgte at tage på. Hendes hår sad løst og var krøllet.
Hende og Alexander havde været venner i et stykke tid nu og det kom derfor ikke bag på hende, at han gerne ville have hende med i byen. De havde været det nogle gange og det havde altid været virkelig sjovt. Det var også en god måde for hende, at glemme Charlie på. Hun havde godt nok besluttet sig for, at hun skulle fortælle ham om sine følelser, men i aften ville hun bare prøve at glemme ham. Alt andet gjorde hende bare nervøs.

Hun gik ind på den bar hvor de skulle mødes og kiggede efter ham. Han var simpelthen så sød og de havde det rigtig godt sammen. At han ikke havde en kæreste, forstod hun slet ikke.
Endelig fik hun øje på ham og hun gik hen ham.
"Hej søde." Sagde hun til Alexander og gik hen for at give ham et knus. Det var et lille stykke tid siden de havde set hinanden, og hun kunne godt mærke, at hun havde savnet ham. Hendes job havde taget så meget af hendes tid, så det var svært at finde tid til vennerne.

[Deleted]

Alex så ikke Nikki det øjeblik hun trådte ind i baren, for da hun havde valgt at træde ind ad døren, havde han taget en tår af sin drink. Men han genkendte dog straks hende dejlige stemme og kiggede op, da hun kom hen mod ham og hilste på ham. Han smilede stort op til hende og rejste sig op, for at hilse på hende "Hey Nikki," sagde han. Han blev glad da hun gav ham et kram, og han skyndte sig også at gengælde det. Det var virkelig rart at stå sådan med armene om hende, men desværre varede det ikke lige så længe, som han gerne ville have det til. Da de slap hinanden igen, lagde han mærke til hendes tøjvalg. "Wow, du ser smuk ud i aften," sagde han, mens han lod øjnene glide henover kjolen. Han skyndte sig at kigge op på hendes ansigt igen med et smil. "Ligesom du gør hver gang vi ses," tilføjede han og håbede på, at hun ville forstå han sagde det som mere end bare en ven. Han satte sig ned på sin plads igen og slog en arm ud mod stolen overfor sig, for at byde hende at sætte sig i den. Han tog fat om sit glas og lænede sig en anelse ind over bordet. "Hvad vil du have at drikke?" spurgte han. Han håbede virkelig, at det ville gå godt i aften, for han havde virkelig haft svært ved at tænke på andet end hende, det sidste stykke tid. Hans lillebror var nok også ved at være temmelig træt af, at han altid plaprede løs om Nikki. Det var nu eller aldrig, det måtte bære eller briste.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki kunne se, at Alexander blev glad da han så hende, men hun havde jo ingen idé om hvad han tænkte. Hun troede bare, at det var fordi de var så gode venner. Det var sådan hun havde det med ham.
"Ej hvor er det godt at se dig igen!" Sagde hun med et stort smil og satte sig ned overfor ham. Da han komplimenterede hende, rødmede hun en smule. Ikke fordi det var ham der sagde det, men fordi hun altid rødmede når folk gav hende komplimenter på den måde. "Aww tak. Du ser virkelig godt godt ud. Det bliver svært for pigerne at holde sig fra dig i aften." Hun grinede lidt og gav hans arm et klem. Han var en utroligt flot fyr og enhver pige ville være heldig med at få en som ham.
Hun sad og tænkte sig lidt om til hans spørgsmål.
"Jeg kunne godt tænke mig en Cosmopolitan." Sagde hun og slikkede sig på læberne, ved tanken om den lækre, men stadig syrlige drink som bare ventede på hende. "Der har virkelig været travlt på arbejdet, så det er så dejligt at vi aftalte dette. Jeg har virkelig haft brug for det." Hun lænede sig tilbage og nød, at hun bare kunne slappe af i hans selskab. Hun glædede sig til at bruge aftenen med ham og måske hun kunne finde ham en sød pige. Dog først efter de havde fået snakket lidt sammen, for hun var der for at bruge tid med ham.

[Deleted]

Alex mærkede hans mave slå et par kolbøtter, da hun sagde det var godt at se ham. Det tegnede tydeligvis ret godt for ham, men han kunne mærke, at det også gjorde ham nervøs. Han var endnu ikke sikker på, hvordan han ville sige det til hende, men han kunne godt mærke, at han nok skulle drikke sig en smule mere mod til først. Han smilede dog et smil til hende, som han håbede så temmelig selvsikkert ud. Han kunne også mærke en varme brede sig på hans kinder, da hun komplimenterede ham tilbage. Det kunne jo ikke blive meget bedre! "Tak, men jeg behøver ikke nogen tilfældig pige i aften," sagde han, og håbede hun måske kunne fange hintet lidt. Han tænkte ikke over, at han selvfølgelig ikke gjorde det helt tydeligt, men han håbede jo på, at hun også kunne lide ham, og derfor tænkte i de baner han gjorde. Han smilede, da hun fortalte ham hvad hun ville have, og fik fat i en bartenders opmærksomhed, der kom hen for at tage hans bestilling. "Hun skal bede om en Cosmopolitan," sagde han, og bartenderen nikkede og forsvandt. Han selv skulle nok ikke rigtigt have mere, end hvad han havde, for selvom han skulle have lidt mod, skulle han stadig ikke drikke for meget. Det var ikke passende, mente han, når han skulle fortælle hende om sine følelser. Endnu engang slog hans mave kolbøtter, da hun sagde hun havde haft brug for at se ham. Det gjorde ham helt varm indeni. "Jeg er også glad for at se dig," sagde han, en anelse genert.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde ingen idé om hvad Alexander sad og tænkte på. De var rigtig gode venner og det var det eneste Nikki lagde i de ting han sagde. Hun sendte ham et smil og lagde hovedet let på skrå.
"Jamen dog. Hør, du kan få hver en pige du vil have herinde." Sagde hun og pegede rundt i lokalet. Han var en lækker fyr og hun vidste godt, at pigerne stod i kø, for bare at få to minutter med ham. Hun var også godt klar over, at pigerne derinde, allerede stod og kiggede på dem og de var helt sikkert misundelige over, at Nikki sad sammen med ham. "Så du er sikker på, at du ikke vil have en med hjem?" Spurgte hun og sendte ham et stort smil. Det var virkelig dejligt, hvis han bare genre ville bruge sin aften sammen med hende, men på et eller andet tidspunkt skulle de jo hjem, så han kunne jo sagtens smutte hjem til en pige.

Nikki glædede sig til hun fik sin drink, for hun kunne godt mærke, at det havde været en hård dag. Nogle hårde dage, faktisk. Da tjeneren kom tilbage, sendte hun et smil til hende og tog imod den. Hun hævede glasset mod Alexander.
"Skål." Sagde hun og tog så en slurk af den lækre drink. "Åh det var rart. Nå, hvordan har du det, søde?" Spurgte hun og vendte igen sin opmærksomhed mod sin gode ven.

[Deleted]

Alex lyste helt op, da hun sagde, at han kunne få lige hvilken pige han ville herinde. Han var på ingen måde interesseret i de andre piger herinde, han havde en ikke kastet et blik på nogen af dem, og han lagde faktisk slet ikke mærke til dem. Men mon hun mente sig selv, når hun sagde sådan? Mon hun mente han kunne få hende, hvis han ville? Hans hoved var et stort virvar af tanker, og han havde sommerfugle i maven, han var virkelig nervøs, men han måtte gøre det her. Det virkede da til, at hun også godt kunne lide ham, ud fra hvad hun sagde og gjorde. "Altså, nu du siger det, så er der da en herinde jeg gerne ville have," indrømmede han, som en begyndelse. Han bed sig en anelse i læben, før han skyndte sig at tage en tår af sin drik, i håb om at få et sidste skud mod, inden han kastede sig ud i det. Han ville lige se hendes reaktion, og så ville han fortælle hende, at det altså var hende han talte om, og ikke en eller anden tilfældig tøs.
Han rødmede en anelse, da hun kaldte ham søde, men han håbede på at det lidt mørke lokale kunne skjule det. "Jeg har det egentlig meget godt," sagde han, men der var selvfølgelig en ting der kunne gøre, at han fik det endnu bedre. Det ville faktisk gøre ham lykkelig. "Hvordan har du det?" spurgte han, da hendes glæde kun kunne gøre ham i bedre humør, så han håbede for hendes skyld, at hun havde det godt også.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki ville gerne se Alexander glad og hun synes det var længe side han havde haft sig en kæreste, eller ihvertfald haft noget kørende med en pige. Det kunne dog være, at han bare ikke havde fortalt hende om det. Det var længe siden de havde været alene sammen, som de var nu. De havde vidst begge haft lidt meget at se til, men det var så dejligt, at de nu kunne bruge tid sammen. Nikki kunne slet ikke holde sit smil tilbage, da han sagde, at der var en pige derinde han gerne ville have. Hun kiggede rundt på de forskellige piger. Der var ikke lige nogen hun kendte, men der var da mange smukke, som han da sikkert kunne mene.
"Uh hvem?" Spurgte hun og kiggede tilbage på ham. Først ville hun gerne bare bruge tid med ham, men derefter skulle hun nok hjælpe ham, hvis han gerne ville score en pige. Måske var hun den eneste ene og det fortjente han altså.
Nikki tog endnu en slurk af sin lækre drink og sendte ham et smil.
"Dejligt. Hvordan går det med quidditch?" Spurgte hun interesseret. Det var en karriere hun selv havde overvejet, men dyr stod hende så nær og Zarinas onkel havde hurtigt givet hende et job på hans Daycare Center, da hun var færdig på Hogwarts.
"Jeg har det også rigtig godt. Jeg har travlt, men jeg nyder jo mit arbejde." Sagde hun holdt sit blik på ham, da resten af lokalet ikke interesserede hende ret meget. Hun var der for at hygge sig med ham.

[Deleted]

Alex var næsten for nervøs til smalltalk. Men hvis Nikki var glad, betød det han også var, så han ville faktisk gerne høre hvordan hun gik og havde det. Han var ærgerlig over, at det var så længe siden de sidst havde set hinanden. Men nu hvor de så hinanden igen, var alt andet ligemeget, og han var bare glad for dette øjeblik med hende. "Det er lige så fedt som det altid har været," sagde han, med et lille smil. Hans store passion havde altid været Quidditch, lige siden hans tidlige år på Hogwarts, og han havde også spillet det der, lige siden han kunne. At han så havde fået en professionel karriere ud af det senere, havde været at udleve hans ultimative drengedrøm, så han havde det altid fantastisk på sin arbejdsplads. "Ah ja, jeg håber da det går godt derude med dyrene," sagde han, selvom de vel ikke ville være hos hende, hvis det gik dem helt godt. "Altså, at der ikke er nogen af dem der har det alt for dårligt," skyndte han sig at tilføje, før han grinede lidt, en anelse nervøs latter. Nu var det nu, øjeblikket hvor hele hans liv forhåbentlig ville blive langt bedre. Uanset hvad der skete, ville det i hvert fald ændre sig. Det var knald eller fald, der var ingen vej udenom, og han havde ikke lyst til at vente med at fortælle hende det længere. "Dig," svarede han bare, et lille nervøst smil på hans læber, mens han kiggede på hende, med håbet lysende ud af øjnene.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde altid elsket quidditch og hun havde også været rigtig dygtig til det, som man nok godt kunne se da hun spillede på Hogwarts. Der havde hun været anfører og basker. Det havde været helt fantastisk og hun savnede det stadigvæk. Dog var det ikke længere det der var hendes helt store passion. At hjælpe dyr var det bedste hun kunne gøre og hun vidste at det var den helt rigtige beslutning hun havde taget, da hun valgte dette job fremfor quidditch. Chrissandra havde dog spurgt hende, om hun ikke ville spille for Falmouth Falcons, da hun var færdig på Hogwarts, men på det tidspunkt ville hun hellere arbejde for Zarinas onkel og hun fortrød ikke et sekund.
"Jeg må nok hellere snart komme og se dig spille engang. Det er så fedt og jeg savner virkelig spillet." Sagde hun og huskede tilbage på dengang hun som anfører stod med trofæet i hånden.
"Nogle af dyrene har det ret skidt, men de skal nok få det bedre." Sagde hun og smilede lidt af hvor nervøs han var blevet. Det undrede hende lidt, men hun kommenterede ikke ydeligere på det, for det kunne jo være fordi han fik sagt tingene lidt forkert.

Da han fortalte hende, at det var hende han ville have, sad hun bare og stirrede på ham. Så rystede hun lidt på hovedet og grinede lidt. Dog stoppede hun hurtigt igen, da han ikke lignede en der jokede.
"Mener du det?" Spurgte hun og så lidt forvirret ud. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige. Hun var jo ikke forelsket i ham. Hun var forelsket i Charlie. Var Alex ikke også lidt for ung til hende? Der var jo trods alt 7 år imellem dem. Hun sad stadig bare og stirrede på ham og håbede så inderligt, at det var en joke, for hun ville ikke såre ham. Han var en af hendes rigtig gode venner og det ville gøre hende så ked af det, hvis hun mistede ham på grund af dette. Var det sådan Sam havde haft det, dengang hun kyssede ham? Hvorfor skulle hun altid sidde med denne følelse? Denne gang var det dog ikke hende, der håbede på at det ville blive til mere. Denne gang var det hende der skulle såre ham og hun hadede det.

[Deleted]

Alex smilede stort, da hun sagde, at hun gerne ville se ham spille en dag. Det var jo en perfekt mulighed for at vise sig lidt overfor hende, og det kunne jo aldrig gøre skade. Han vidste udmærket godt, at han var en fantastisk Quidditch spiller, det lagde han slet ikke skjul på. En stor del af hans liv drejede sig jo om Quidditch, så det var klart, at han øvede sig så meget som han gjorde, og dermed også blev god. "Det må du gøre, det ville være rart hvis du kom og så en kamp en dag," sagde han, stadig med et smil om læberne. "Spiller du stadig? Altså, sådan for sjov, du ved," spurgte han nysgerrigt, han vidste jo godt hun holdt af Qudditch, og han gættede på at hun savnede det, selvom hun også var glad for det arbejde hun havde valgt. "Det regner jeg også med, når det nu er dig der passer dem," sagde han og håbede endnu engang, at mørket dækkede for hans rødmen.
Han rynkede panden i forvirring. Hvorfor i alverden grinede hun af ham? "Selvfølgelig gør jeg det. Jeg siger ikke den slags for sjov," sagde han, dybt alvorligt. Normalt var han typen der jokede lidt med nogle ting, men når det kom til hvem han kunne lide og havde følelser for, så mente han altid hvert et ord han sagde. Den slags lavede han ikke sjov med, det var noget han tog meget seriøst. Pludselig gik det op for ham, hvorfor hun grinede af hvad han sagde: hun kunne ikke lide ham. Ellers havde hun jo sagt med det samme, hvordan hun følte, det var han sikker på. Så nu havde han ydmyget sig selv ved at sige til hende, hvad han følte, og det var ikke gengældt. Han brød sig virkelig ikke om at få sin stolthed såret, og han mærkede hvordan hans hjerte sank. "Men jeg gætter på du ikke har det på samme måde," mumlede han så, uden at kigge på hende, mens han fumlede en anelse med sit glas. Han stirrede lidt på det, før han besluttede sig for at drikke resten af det, og gjorde det så. Det gjorde allerede virkelig ondt på ham, han havde aldrig følt sådan her for nogen før, og nu afviste hun ham. Det kunne han ikke holde ud, så han besluttede sig for at drikke sig fuld, for at kunne holde ud at være i sig selv.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki glædede sig allerede til at skulle se ham spille og de havde ikke engang aftalt det endnu. Det var et helt fantastisk spil og hun vidste jo hvor dygtig han var.
"Jeg lover jeg kommer." Sagde hun med et stort smil. Hun måtte lige se om hun ikke kunne finde plads i kalenderen når hun kom hjem, så hun hurtigst muligt kunne finde ud af hvornår.
"Jeg spiller nogle gange, men det er sjælendt. Jeg har ikke så meget tid, som jeg gerne ville have." Sagde hun og trak let på skuldrene. Hun havde da tit overvejet at tage ind på Falmouth Falcons bane, da Chrissandra havde sagt, at hun bare skulle spørge også efter hun var stoppet som anfører. Det var dog ikke blevet til noget.
Hun grinede lidt af hans kommentar og tog en slurk af sin drink. Hun hyggede sig rigtig meget i hans selskab. Han var bare så skide sød og det kom bag på hende, at han endnu ikke havde fundet sig en kæreste. Måske han var kræsen, for det var ikke fordi han ikke kunne få en da, med alle de kvinder der altid kastede sig for armene af ham.

Nikki begyndte at få det rigtig varmt og hun trak vejret meget hurtigt nu. Hvad var det der skete? Det var ikke normalt, at fyre havde følelser for hende. Og hvorfor skulle han have følelser for hende når hun nu ikke havde for ham? Det var da totalt upraktisk! Hun begyndte at forstå hvordan Sam havde haft det, da hun fortalte det til ham. Eller kyssede ham. Hun lukkede øjnene et sekund og prøvede at finde ud af hvad hun skulle sige,men hun vidste, at hun ville ende med at såre ham, ligemeget hvad hun sagde.
"Jeg er virkelig ked af det, Alex. Det er jeg. Du er en af mine allerbedste venner og jeg vil ikke såre dig, men." Hun stoppede og prøvede at holde sine tårer tilbage. Hun var så ked af, at det her skete, for hun vidste kun alt for godt hvordan han havde det. "Jeg elsker dig desværre ikke på den måde." Det gjorde så ondt at sige det, men det var jo desværre sandheden.

[Deleted]

Alex smilede skævt, et smil han vidste normalt charmerede mange kvinder, især når han samtidig også havde et glimt i øjet. Men Nikki var speciel, for han vidste hun ikke bare lod sig charmere af et dumt lille smil og et drenget glimt i øjet. Men dette smil var ægte, for hun fik ham til at smile. Han blev simpelthen glad i låget over at være i hendes selskab. "Det vil jeg se frem til," sagde han og bøjede hovedet en anelse, i anerkendelse af hendes løfte. Han håbede de kunne finde ud af noget. Dette møde i dag havde været svært at få stablet på benene, fordi de begge to havde super travlt, og det var svært at få presset en aftale ind i to fyldte kalendere. Men han var så glad for, at de endelig havde fået tid til hinanden, for han havde virkelig savnet hende. "Jeg håber du kan finde mere tid til det, så. Vi er begge to enige om, hvor fantastisk det er at sidde på en kost," sagde han og smilede igen. Det var virkelig en uigenkaldelig og formidabel følelse at suse rundt på en kost, det gav en slags frihed, som han ikke kunne finde andre steder. Og oven i hatten kom spillet så også, som han virkelig elskede, så det var jo bare win win. Og han var virkelig glad for, at de delte den interesse.

Han bøjede hovedet og stirrede ned på sine hænder. Han kunne mærke hvordan han virkelig bare havde lyst til at drukne sine følelser, og aldrig nogensinde få nogen for nogen som helst person igen. I dette øjeblik ville han give alt for at være følelsesløs. Han hørte knapt nok hendes ord, det lød nærmest som om hun var virkelig langt væk fra ham, og han kun hørte hendes stemme som en hvisken. "Åh," sagde han bare, mens han stirrede på sine hænder uden at blinke, til hans øjne løb i vand, hvilket tvang ham til at blinke hurtigt et par gange. Det her havde han godt nok aldrig oplevet før, og han havde virkelig heller ikke troet, at det ville ske for ham. Mest af alt fordi han ikke havde regnet med at kaste sine følelser på nogen. Men han havde troet, at Nikki havde været et sikkert valg - selvom det ikke ligefrem havde været et valg - fordi de var så gode venner i forvejen. 

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sad og tænke lidt på quidditch. Det havde altid været så stor en del af hendes liv og nu gik der så længe mellem, at hun så en kost. Det var egentligt underligt, men når hun nu havde valgt en anden levevej og oven i hatten en der tog så meget af hendes tid, så var det ikke nemt at få tid til det hele.
"Jeg håber også jeg kan få mere tid. Jeg nyder nu mit arbejde, men vi er ikke så mange der arbejder der, så vi har rigtig meget at lave." Sagde hun med et skuldertræk. Hun burde få flere medarbejdere, men folk skulle jo helst gerne søge, for ellers var det svært at finde nogen.

Det gjorde hende virkelig ulykkelig, at hun nu sårede Alex på den måde som hun selv var blevet såret så mange gange før. Hun kunne dog ikke lyve for ham og hun havde ikke følelser for ham. Hun havde så svært ved at tro, at det var hende der sad i denne situation og hun hadede det. Hun hadede at såre sine venner og det var ærlig talt ikke noget hun havde prøvet ret tit. Hun havde såret Zarina og Spike, da hendes sårbarhed og stolthed havde ødelagt deres forhold, da de gik på Hogwarts, men ellers havde hun ikke rigtigt prøvet det.
"Alex.. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det gør mig virkelig ondt." Sagde hun og hun kunne ikke længere ignorere tårerne eller holde dem tilbage. De begyndte at trille ned ad hendes kinder, lidt for hurtigt.