I have to get through this

[Adrian Russo]

@kendall

Parken omkring London Zoo

Ca. middag

---

Adrian sad på bænken og så til imens Hope styrtede rundt på legepladsen. De havde lige været inde i den Zoologiske Have han havde bare lovet hende at de kunne gå på legepladsen på vej hjem. Efter Harper var smuttet havde de ikke været let for nogle af dem. Hope havde reageret en del i raseriflip og Adrians tålmodighed var blevet sat på så mange prøver at han slet ikke havde tal på det.
De var taget tilbage til England og boede atter i hans store vila hvor han havde gjort et værelse klar til dem begge. Nu havde han så taget nogle ugers orlov for lige at få styr på tingene. Det var 4 måneder siden de vr kommet tilbage nu, men det var først nu han havde valgt at tage fri fordi han var ved at gå ud af sit gode skind.
Han så virkelig også slidt ud når han så sig selv i spejlet om morgenen.

Han sukkede let og kiggede til Phoenix der stadigvæk lå og sov i barnevognen imens Boomer sov ved siden af. Ind imellem rettede han lige hovedet op som for også lige at holde øje med Hope. Selv han havde været ude af den efter Harper var smuttet. Han havde gået og ledt efter hende hjemme i huset. Klynket om aftenen når hun ikke lå i sengen.
Adrian lænede sig lidt tilbage på bænken og rettede blikket mod skyerne. Grå skyer var begyndt at trække ind over parken. De så en smule truende ud skønt det ellers skulle holde tørt i dag. "Hope vi går om 10 minutter." Kaldte han til den lille pige skønt hun ikke havde den mildeste ide om tidsfornemmelse. 

[Deleted]

Kendall arbejdede som altid meget, og hun var på det sidste begyndt at prioterer at slappe lidt af engang imellem. Det var hårdt at overtage efter Lawrence, hendes far der var gået bort for knapt fire år siden. hun havde kun sin mor tilbage, Madison. En dejlig kvinde, der dog var godt oppe i årene.
Kendall elskede sin familie, hun elskede sit liv og hvis hun selv skulle sige det så havde hun også ret godt styr på det. Denne dag havde Kendall taget Jane & Amelie med i parken, det var hendes venindes tvillinge døtre og Kendall passede dem når hun havde tid og veninden var på arbejde.

"Lidt endnu... Men så skal i også hjem til mor" sagde hun som pigerne tikkede om at blive lidt endnu, begge 7 år gamle og simpelthen så søde. Kendall elskede børn og hun håbede da også at hun en dag selv ville få nogen.
Kendall gik hen i mod en bænk med en fremmed mand på og satte sig roligt på den. Med hunden og barnevognen konstaterede hun hurtigt at han måtte have hænderne fulde: "Det er ikke nemt at holde styr på det hele" sagde hun i et smil, han så godt ud og der var vel derfor intet galt i at åbne lidt for en samtale.

[Adrian Russo]

Adrian havde siddet og studeret Hope rende rundt og finde sten i sandkassen. Eller han håbede virkelig at det var sten, desværre ville det ikke være første gang at datteren kom og viste ham en kattelort hvilket var lidt svært at finde den rette grimasse til.
Han var kommet her i parken en del efter de var flyttet hjem igen, det var et godt sted hvor han lige kunne få lidt luft og tænke på andre ting end den fact at han sad alene tilbage med to børn fordi Harper var skredet for at blive en del af Garden igen.
Han havde prøvet at finde hende. Hell han havde næsten vendt London på hovedet i jagten på Garden, men hun ville ikke findes så derfor havde han til sidst opgive, samt på ordre fra Scott der mente at han skulle til at fokuserer mere på sin familien end Harper. Men Harper var jo hans familie. Eller det havde hun været i så lang tid og nu var hun væk. Men nu havde han taget orlov til lige at få tankerne væk skønt det ikke hjalp det helt store.

Blikket blev rettet mod kvinden der kom hen og satte sig. Hun var smuk det var der ingen tvivl om, men Adrian så ikke rigtigt den slags på samme måde mere, han var nok bare ligeglad med det meste, det eneste der betød noget lige nu var Hope og Phoenix.
Boomer rettede hovedet mod kvinden som hun satte sig, men blev åbenbart hurtigt enig med sig selv om at hun ikke var truende og lagde sig derfor til at sove igen. "Nej der kan godt være gang i den," svarede han lidt henkastet og kiggede mod de to børn hun kort før havde sluppet fri på legepladsen. "Men det kan jeg se du kender en del til?" Han gik per automatik ud fra at det var hendes børn.
I det samme gav Phoenix lyd fra sig nede i barnevognen. Ikke direkte gråd, nok nærmere en let klynken. Adrian skubbede vognen frem og tilbage et par gange til sønnen igen var stille.

[Deleted]

Kendall var glad for at passe børn, hun havde ikke selv nogen og hun regnede nok heller ikke umiddelbart med at hun skulle have nogen. Ikke fordi hun ikke ville, men hun var bare et sted i livet hvor hun hele tiden arbejdede.
At have overtaget hendes fars firma var bestemt ikke nogen nem opgave og hun følte hun arbejdede næsten hele døgnet i et forsøg på at følge med. Hendes far var en fantastisk mand, og at være dét barn der havde valgt at overtage Desiré Noir, så Kendall som et kæmpe stort ansvar, hun gerne ville leve op til.

"Ja det må man sige" sagde hun i et smil, hun kiggede i mod ham og rystede så forsigtigt på hovedet: "Jeg passer dem bare, jeg har desværre ingen børn" sagde hun og kiggede i mod barnevognen, åh små børn var bare det absolut sødeste i verden.
"Hvor gammel?" spurgte hun som hun nikkede op i mod barnevognen, børn var noget af det sødeste og Kendall håbede da lidt mere at hun fik sine egne en dag når der sad en blot fyr der vidst selv havde børn: "Jeg går ud fra det er dine?" spurgte hun og kunne godt regne ud at den legende pige også tilhørte ham.

[Adrian Russo]

Han smilede svagt mod kvinden. Han følte slet ikke at han havde energi til noget som helst disse dage, man kunne vel godt sige at han havde kørt sig selv ned over Harper. Imens hun lod til at være optaget at af kigge på pigerne hun havde medbragt gav han sig et kort minut tid til studerer hende lidt diskret.
Hun var køn med sint blonde hår og blå øjne, udseendemæssigt kunne hun godt ligne Harper lidt, tanken om hende ramte ham igen og han slog blikket lidt ned til kviden svarede på hans kommentar. ”Nåh? Jeg troede...” Han stoppede sig selv, det var jo ret tydeligt at han havde troet at det var kvindens børn. ”Du kunne måske godt tænke dig børn?” Førte han i stedet samtalen lidt videre. Ikke at det vedkom ham, men hun virkede ikke ligefrem afvisende overfor at snakke om den slags.

”Lidt over 6 måneder.” Fortalte han med en vis stolthed i stemmen og flyttede så selv sit blik til den sovende dreng i barnevognen. Blikket blev derefter rettet mod Hope som han nikkede lidt fjernt. ”Ja det er det.” Han vendte atter sin opmærksomhed mod kvinden og forsøgte denne gang med et lidt mere oprigtigt smil, ”Jeg hedder Adrian,” præsenterede han sig så med hånden rettet frem mod hende.
”Er det så niecer?” Spurgte han henvendt til pigerne hun var kommet med. Det hendte jo ret ofte at man passede sine søskendes børn – hvis altså ikke ens søskende var Leonardo og Alastair, tanken om Alastair som far var stadigvæk ikke en særlig betryggende tanke i Adrians hoved, men han have jo heller ikke snakket med ham siden han og Nicole flyttede hjem en del måneder før det med Haper.

[Deleted]

Kendall havde haft det lidt svært efter brudte med Jacqia, selvom det var hendes egen skyld efter alt det med Blayne, så var det jo ikke fordi hun havde ønsket at gøre hende ondt. Hun havde nok bare indset lidt for sent at de to altså ikke skulle være sammen.
"Ja, en dag vil jeg da gerne... Men man skal jo lige finde den rette først" sagde hun ii et smil: "Det går jeg ud fra du har fundet?" spurgte hun lidt ledende, altså måske bare fordi at han var pæn og hun ville da langt hellere snakke med ham hvis han også var single, hun orkede ikke lige en Blayne omgang mere.

"Hvor kært" sagde hun i et smil og lod blikket glide udover de legende børn: "Kendall... Hyggeligt at hilse på dig" sagde hun og tog roligt hans hånd for at give den et klem, hun mødte sjældent mennesker der ikke var en del af modebranchen, og nogengange var hun ved at blive sindsyg af dem.
"Bor du tæt på?" spurgte hun roligt, det kunne jo godt være han ofte kom her: "Ja... Det er rart at stjæle børn engang imellem" sagde hun roligt, ja især når de opførte sig pænt.

[Adrian Russo]

Adrian kiggede opmærksomt på hende imens hun svarede på hans spørgsmål omkring familieforøgelse. "Arh, han er måske ikke lige dukket op endnu?" Halvvejs konkluderede, halvvejs spurgte han med et lille skævt smil på læben.
Han skar en lidt smertefuld grimasse som han endnu engang blev mindet om Harper og hendes forræderi. Han kunne slet ikke fatte at hun var skredet på den måde. At hun mente at alt det de havde haft sammen intet betød. Det gjorde ham så inderligt ondt at tænke på og han syntes nu stadigvæk at der var noget underligt ved hele situationen, men igen skubbede han det fra sig og lod i stedet blikket falde ned på sine hænder som han foldede i skødet. Han fumlede kort med fingrene. "Ja det troede jeg at jeg havde," indrømmede han og så så tilbage på hende med et pinefuldt smil.

Som de trykkede hinandens hænder kunne han ikke helt ryste følelsen af at have set hende før, måske var det bare fordi hun mindede ham om Harper med det blonde hår og de lyse blå øjne. Han rynkede brynene let. "Kendall..." Navnet lød også bekendt. "Ej undskyld, det er ikke for at være uhøflig, men har vi mødt hinanden før? Du virker lidt bekendt."
Nu var Adrian ikke den der gik allermest op i mode. Overhovedet. Men Kendall var jo også et stort navn i den magiske verden.
Han nikkede som svar på hendes spørgsmål og uddybbede så, "ja omkring 20 minutters gang herfra." Informerede han smilende. "Hvad med dig?"
Han lo kort. "Altså hvis du keder dig kan du da altid kigge forbi og låne mine," jokede han. Ikke at han bare uden videre ville overlade Hope og Phoenix til en fremmede, men der var ingen tvivl om at livet som singlefar var hårdt.

[Deleted]

Hun rystede roligt på hovedet: "Nej, det kan man ikke rigtig sige. Jeg er lige kommet ud af et længere forhold, der aldrig rigtigt førte nogen veje" forklarede hun i en rolig stemme. De havde jo altid fungeret fint sammen, men det var som om den voksne og alvorlige del havde manglet efterhånden som de blev ældre, måske det var lidt et teenagere forhold som de aldrig rigtigt var kommet ud af.
Kendall slog tankerne væk og rettede igen blikket i mod Adrian: "Åh sorry, jeg ville ikke... rode op i noget" sagde hun i en rolig stemme som han tydeligt ikke havde lyst til at snakke om det,

"Det tror jeg ikke" sagde hun i et venligt smil: "Men jeg ejer Desiré Noir" forklarede hun i en rolig stemme, hun havde været en del i medierne, især for nogen år tilbage da hun lige havde overtaget det.
"Det kunne da være hyggeligt" sagde hun i et smil, hun ville da meget hellere på en date med ham, men på den anden side så ville hun bare gerne se lidt nærmere på ham, og hvis det betød hun måtte stjæle hans børn, så var det jo egentligt også ganske udemærket.

[Adrian Russo]

Adrian skar en mild grimasse. Så kunne man vel sige at de var lidt i samme båd, selvom årsagerne måske var forskellige så kunne det jo sagtens gøre lige ondt. "Ah ja okay, han var måske et fjols?" Spurgte han lidt nysgerrigt ind og gik bare automatisk ud fra at hun havde været i et forhold med en fyr.
Han rystede let på hovedet, "nej det er okay..det..endte bare ikke helt så godt som man have kunne håbe på." Indrømmede han en kende forpint. Det var da mildest talt i hvert fald. Latterlige dødsgarde! Han kunne slet ikke komme sig over at Harper havde valgt dem over sin egen familie efter alle de år og efter alt det de havde været igennem sammen. Adrian havde aldrig følt et svigt og et savn så stort som det hun havde efterladt, ikke engang da Alastair og Leonardo valgte mørk magi over familien.

Det var åbenbart bare hans lod i livet, at blive fravalgt til fordel for mørk magi? Hvilken trist skæbne. Adrian blev atter nærværende og gjorde lidt store øjne da hun fortalte hvem hun var. "Som i....den Desiré Noir?" Spurgte han overrasket ind. Man skulle da have boet under en sten hvis ikke man havde hørt det navn før.
Han sendte hende et listigt smil, "det siger du kun fordi du ikke kender dem," jokede han advarende. Phoenix var heldigvis så lille og han sov det meste af natten, men Hope, hende var der krudt i og sommetider var det om at holde tungen lige i munden.

[Deleted]

Det var mærkeligt for Kendall at være single nu, selvom hun godt vidste at det var den rigtige beslutning, de to havde ikke fungeret godt som et par i meget lang tid, og desuden havde Kendall en masse arbejde at se til, så hun havde nok også bare gemt sig lidt i arbejdet.
"Hun var... Ja, vi passede ikke sammen mere til sidst" sagde hun ærligt, der lå jo ikke så meget andet i det, de var bare ikke gode for hinanden til sidst og sådan gik det nogengange. Dog havde Kendall intet grimt at sige om hende, de skulle bare ikke være et par.

"Ja... Det er min far der oprettede firmaet" sagde hun, hun havde altid vidst hun skulle overtage det, for der var ingen af hendes søskende der rigtigt interesserede sig for mode og den slags, så skulle det være Adrienne og hun havde jo lidt valgt en andne sti i livet.
"Børn er søde nok, hvis man bare skal være den der laver ballade sammen med dem" sagde hun i et grin, det var jo straks værre hvis man var en af dem der skulle ind og opdrage på dem,så kunne det godt ende en smule galt. Men hvis hun bare skulle give dem slik og rende rundt på legepladsen.

[Adrian Russo]

Adrian mærkede hvordan munden gled let op i overraskelse da hun afslørerede at det havde været en pige-kæreste. Okay det ville være løgn at sige at han ikke i et kort sekund lod tankerne vandre hen til lettere upassende steder, men han var jo en mand så man kunne vel ikke bebrejde ham det.
Han tog dog sig selv i det og rømmede sig lidt forsigtigt. "Det var da trist at I voksede fra hinanden." Svarede han blot i mangel på bedre. I det mindste sad han da ikke og led alene og det gav ham da en eller anden form for trøst.

"Arh ja, så family buisness." Konkluderede han med et lidt skævt smil. Hans far havde jo også gerne ville at Adrian havde været med til at arbejde i hans firma, men da han så blev auror i stedet var familien blevet temmelig begejstret, så kunne de prale til alle der gad høre på dem om deres heltemodige søn der reddede dagen skønt Adrian på ingen måder følte sig særlig heltemodig, han have jo ladet sig bedrage af en dødsgardist og alligevel var det eneste han håbede på at få hende tilbage. Ynkeligt som det nu måtte lyde.
Den næste kommentar fik faktisk et oprigtigt smil frem på hans læber. "Åh nej så er jeg ikke sikker på at jeg ville turde lade dig passe dem, så ender det bare ud i film over toilettet, salt i sukkerskålen og andre pranks som dem." Leo og Al havde nok udsat ham for de fleste pranks gennem tiden både magiske og ikke magiske og han higede ikke ligefrem efter at skulle igennem dem allesammen igen.

[Deleted]

Kendall var ikke så ofte ude, hun begravede sig altid i arbejde og det var det eneste som hun rigtigt fokuserede på, resten af tingene kunne være fuldkommen ligegyldige. Alligevel kunne hun godt mærke det var rart at sidde sammen med Adrian, snakke med en anden voksen der også virkede seriøs omkring sit liv.
"Ja, mine søskende er bare ikke så involverede i det, men jeg interesserede mig for mode allerede da jeg var helt lille" sagde hun og smilede forsigtigt som hun tænkte på mindet fra da hun var lille og stjal hendes mors tøj for at lege modeshow.

"Sådan kan det jo gå" sagde hun i et varmt smil, hun savnede at have en at nyde tilværelsen med, men det var ikke fordi at hun som sådan savnede Jacqia, de havde haft det ret kort sammen det sidste stykke tid.
"Puha ja det lyder godt nok hårdt? Og dem er du alene med? Held og lykke" sagde hun i et grin og kiggede på ham med et sigende blik: "Måske du kunne tænke dig at mødes en dag uden børn så?" spurgte hun lidt ledende og håbede på at han ville forstå hendes lille hint, hun ville ikke have noget i mod en lille date.

[Adrian Russo]

Adiran smilede lidt ved hendes ord. Hvor var det både mærkeligt, men også befriende at have en helt normal samtale med en person der ikke virkede til at "skulle reddes." Ikke fordi dem var der jo mange af, men Harper og ham havde jo levet i konstant frygt for at blive fundet lige siden de fandt sammen.
Faktisk ny hvor han tænkte over det, så havde Harper altid været i vidnesbeskyttelse ved ham lige siden deres forhold startede, længe før faktisk. Den eneste gang de havde mødtes uden at skulle frygte for deres liv var dengang på den snuskede pub. Adrian måtte slå en rødmen ned ved tanken. Det havde været et ret interessant møde.

Han lo kort og nikkede så, "til tider." Indrømmede han, men det meste af tiden var de jo super søde selvom de begge godt kunne få et par hysteriske anfald.
Hendes ord overraskede ham faktisk lidt. Han havde ikke været på en date siden...ja han kunne faktisk slet ikke huske hvornår, før Harper i hvert fald. Egentlig var han ikke helt sikker på om han var klar til det, men på den anden side skadede det vel ikke at tage ud og have en hyggelig aften. "Tjo, det lyder da ret hyggeligt." Indrømmede han, "har du noget specielt i tankerne? Altså madmæssigt tænker jeg." Han smilede han ville jo helst ikke inviterer hende på shusi resturent hvis hun var allergisk overfor krebsdyr eller noget i den stil.

[Deleted]

Kendall smilede let, hun håbede da ikke at han sad og troede hun var lesbisk,men på den anden side var det måske også lidt akavet bare sådan lidt at nævne random i en sætning "Hey btw så knalder jeg stadig med typer som dig", måske hun bare skulle holde mund for nu, så måtte man jo se hvad det endte ud i.
Desuden var hun ikke altid så frembrusende omkring sådan nogen ting, men hun kunne jo ikke andet end at give det et lille uskyldigt forsøg, det var jo heller ikke sikkert han var interesseret i at lære hende at kende. Men han så godt ud og han virkede sød, så hun var da nok lidt nysgerrig.

"Nææh... Kan du finde ud af at lave mad?" spurgte hun i et grin, hjemmelavet mad var jo naturligvis altid det bedste, men hun var bestemt ikke noget talent i et køkken, hun arbejdede jo alid og hun spiste så ofte ude at hun faktisk hellere ville spise et eller andet hjemmelavet, såfrem han kunne lave mad naturligvis.
"Jeg tænkte noget: Du laver mad, jeg kommer med vin? Mine talenter i et køkken vil du nemlig ikke se..." påpegede hun i et grin, hun var fuldkommen til grin når det kom dertil og hun kunne absolut ingenting i et køkken, det behøvede ikke lige være det første indtryk han fik af hende.

[Adrian Russo]

Han var ikke helt sikker på hvordan hans chancer lå ved hende når nu hun var til kvinder, men på den anden side var det faktisk ikke scoring han havde liggende højest på listen lige nu. Han savnede stadigvæk Harper også selvom han fortalte sig selv at han skulle komme videre, men det var virkelig svært når hun havde været så stor en del af hans liv i så mange år.
Endnu et smil fandt vej til hans læber som hun spurgte ind til hans madkundskaber. "Altså jeg bliver nok aldrig kok, men jeg kan da lave noget der er spiseligt." Svarede han hende. Han var ikke ekspert i madlavning, men han havde jo lavet en del mad da de boede i det lille hus så noget kunne han da præsterer.

Brynene blev skudt kort i vejret, det var da ret modigt af hende at inviterer sig selv hjem til en fremmed hun lige havde mødt, på den anden side så var det måske præcis sådan et break han havde brug for. Noget hvor han kunne få tankerne lidt på andre ting end Harper. Måske han endda kunne få Nicole til at se efter børnene. Han stolede ikke på at Alastair kunne klare den opgave, men i den tid Al og Nicole havde boet sammen med ham og Harper havde Adrian og Nicole da haft et okay venskab og de skrev da stadigvæk sammen og mødtes en imellem.
"Jamen det er da næsten et tilbud jeg ikke kan afslå," svarede han i et smil. Det kunne da være rart at have en dag hvor han bare kunne tænke på noget andet end hvor deprimerende alting var.