Part of your world

[Nikki Elicia Adams]

Scarlett Lidia Adams

Nikki sad og læste den nyeste udgave af Magical Times, imens hun drak sig en kop the. Hun var dog ikke ret opmærksom på, hvad der stod i avisen, for hun kunne ikke få Charlie ud af hovedet. Hun var desværre blevet forelsket i ham og hun blev nok nødt til at fortælle ham det. Det var dog ikke noget hun brændte for, men på den anden side, kunne det jo være, at han havde følelser for hende, og så ville det jo være dumt, ikke at have taget chancen. 
Det var ikke ret tit, Nikki kunne sidde her på denne måde, da hun tit havde ret travlt på sit arbejde. Der var lige kommet en masse syge dyr ind og der var derfor rigtig meget at lave. Derudover, var noget af hendes personale også gået ned med sygdom, så hende, Zarina og en af de andre, havde virkelig travlt. Dog havde havde Alaric lovet at hjælpe til, så de også kunne tage en fridag i ny og næ. Det var derfor Nikki kunne sidde og slappe af og hun nød det, selvom hendes tanker kun lå på Charlie. Hvorfor skulle han også være så forbandet sød? Hun hadede det, men hun kunne desværre ikke gøre så meget ved det.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett havde endelig taget mod til sig, og hun stod nu udenfor Nikkis dør. Hun havde fået talt med Spike og han havde tilgivet hende. Han tilgav hende hurtigere, end hvad hun havde regnet med. Hun havde forventet, at hun skulle ned på knæ og tigge og bede, men det skulle hun ikke. Han havde taget det rigtig pænt. Nu stod hun dog udenfor Nikkis dør og hun havde en fornemmelse af, at det ville blive sværere. Scarlett havde trods alt gjort Nikkis liv til et helvede nogle gange, fordi hun havde været så bitter på hende.
Det var lang tid siden, hun havde set Nikki, men de boede jo heller ikke så tæt på hinanden. Scarlett kunne ikke bare transferere sig hen til Nikki eller bruge susepulver. Hun havde dog fået Alaric til at transportere hende til England og så ville han hente hende igen. Han havde altid været der for hende, selvom han også tit havde ignoreret hendes behov for ikke at høre om magi. Hun forstod ham nu godt og bebrejdede ham ikke.

Hun tog en dyb indånding og bankede roligt på døren. Hun var ikke helt så nervøs, som hun havde været. Selvom hun så gerne ville være en del af Nikkis liv igen, så havde hun i det mindste Spike igen og ville Nikki ikke tage imod hendes undskyldning, kunne hun ikke rigtigt gøre noget ved det.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki blev en smule overrasket, da det pludselig bankede på døren. Hun ventede ikke gæster, så det var ikke til at vide, hvem det kunne være. Inderst inde håbede hun, at det ville være Charlie der kom for at fortælle hende, at han også havde følelser for hende. Det troede hun dog ikke, men det ville være så fantastisk, hvis det for en gangs skyld ikke behøvede, at være hende der gjorde det.
Hun rejste sig op og gik hen for at åbne døren. Da hun så hvem der stod på den anden side, stod hun og lignede et spørgsmålstegn. Hun stod helt stille og stirrede forbløffet på Scarlett. Spike havde godt nok fortalt hende, at Scarlett havde været der for at undskylde til ham, men hun havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at Scarlett ville komme til hende. Nikki havde prøvet så mange gange, at komme på Scarletts gode side igen, men Scarlett havde altid afvist hende.
"Øh hej." Sagde hun, da hun endelig var kommet til sig selv. Hun turde ikke håbe på en undskyldning. Der kunne være så mange andre grunde til, at Scarlett var der. Ikke at hun kunne komme i tanker om nogen, men det var da muligt.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett kunne godt mærke, at hun blev mere og mere nervøs, som sekunderne gik, men hun havde ikke tid til at tænke mere over det, da døren pludselig blev åbnet. Hun kunne godt se, at det kom som en overraskelse for Nikki, at Scarlett pludselig stod der og det gjorde Scarlett endnu mere nervøs. Hun stod i et øjeblik bare og stirrede på sin søster, som bare stirrede igen. Hun sank en klump og prøvede så at tale. Det var så underligt at stå foran Nikki, fordi det var så mange år siden. Hun blev dog nødt til at tænke på det gode der kunne komme ud af dette.
"Hej Nikki. Må jeg komme indenfor?" Spurgte hun med rystende stemme. Hun frygtede, at Nikki bare ville lukke døren i hovedet på hende, men Nikki selv havde jo før prøvet at tage kontakt. Godt nok havde Scarlett afvist hende, men måske Nikki alligevel ville høre på hende nu.Hun bed sig i læben og trippede lidt, imens hun ventede på svar.
"Jeg ved godt, at det er mærkeligt, at jeg er her." Skyndte hun sig at sige, uden at vide hvorfor. Hun følte bare, at hun skulle sige et eller andet. Hun havde tænkt på denne situation så mange gange efterhånden, men hun havde aldrig vidst hvad hun skulle sige, når Nikki så faktisk stod foran hende. Intet kunne forberede en på dette.

[Nikki Elicia Adams]

De to søstre stod der og stirrede på hinanden i, hvad Nikki synes føltes som en evighed. Hun fik faktisk et lille chok, da Scarlett pludselig sagde noget. Hun tøvede dog lidt, da Scarlett spurgte om hun måtte indenfor, uden at vide hvorfor. Hun ville gerne have sin søster ind, men efter alt hvad der var sket imellem dem, så føltes det bare så underligt. Nikki kom til at grine af Scarletts næste kommentar, uden at det var meningen.
"Mærkeligt? ja det har du squ ret i." Det var måske lidt hårdt, men hvad havde hun regnet med? De havde ikke haft et rigtigt søster forhold, siden de var 11 år gammel og Scarlett havde set sig ondt på Nikki, fordi hun var kommet på Hogwarts og var taget afsted uden sin søster. "Undskyld. Det var ikke meningen, at det skulle være så hårdt. Men ja, kom indenfor." Sagde hun og prøvede at lyde venlig, men inderst inde var hun ved at koge over. Det skete normalt, når Scarlett var i nærheden. Hun ville ønske, at hun bare uden videre ville kunne lave sine følelser om, men Scarlett skulle virkelig give hende en god grund til det og indtil videre, var det ikke lykkes for hende.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett skulle lige til, at sige noget igen, da Nikki pludselig begyndte at grine. Selvom det ikke kom bag på hende, at Nikki ikke bare kastede sig i hendes arme eller bød hende velkommen, så gjorde det stadig lidt ondt, at hun bare begyndte at grine. Scarlett bed sig i læben og skammede sig nu endnu mere over hendes opførsel alle de år, end hun før havde gjort. Nikki måtte virkelig være indebrændt på hende og hun forstod det også godt. Det måtte ikke have været nemt, at ens søster hadede en og når det så også var sket i så ung en alder. Hvad end Nikki troede, så havde det bestemt heller ikke været nemt for Scarlett, at undvære sin søster. Det var hendes egen skyld, og det vidste hun også godt. Det ville hun ikke længere benægte, som hun før i tiden havde gjort.
"Jeg forstår godt, at du er vred. Det har du ret til efter alt det, jeg har gjort imod dig." Sagde hun og trådte indenfor, da Nikki sagde hun gerne måtte. "Jeg er alligevel glad for, at du vil lukke mig ind." sagde hun og tøvede lidt med at sige det næste. Hun kiggede lidt rundt i lejligheden, men ikke meget, da hun jo trods alt havde været der for nogle uger siden. "Jeg er kommet for at sige undskyld." Sagde hun og vendte sig om imod Nikki.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki flyttede sig, så Scarlett kunne komme ind i lejligheden. Det var en underlig følelse at se hende der, for det havde hun aldrig regnet med at hun skulle. I så mange år, havde hun håbet, men Scarlett havde ikke været til at hugge og stikke i og til sidst havde Nikki bare valgt at give op.
Selvom Nikki havde en fornemmelse af, hvorfor hendes søster var der, så blev hun alligevel overrasket, da Scarlett sagde, at hun gerne ville undskylde. Nikki stod et øjeblik for forstenet, men hun tog sig sammen og guidede Scarlett ind i stuen, hvor hun selv satte sig. Hun havde ikke engang tænkt på om hun skulle byde på noget, men på den anden side, så var hun stadig ret sur og Scarlett kunne ikke forvente noget af hende.
"Du vil simpelthen undskylde? For hvad?" Spurgte hun og lagde armene over kors. Hun var godt klar over, at hun nok ikke gjorde det nemmere for Scarlett, men hun var stadig så indebrændt. det havde været så svært for Nikki, for Scarlett havde sørget for at hverken Nikki eller Spike måtte tale om magi eller Hogwarts, hjemme hos deres forældre og de havde i lang tid taget hendes parti i alt. Derudover havde Scarlett gjort livet surt for Nikki, både ved at læse hendes dagbog og fortalt ting videre til Spike. Ting som Nikki ikke synes Spike skulle have af vide på den måde. Det havde bare at være en god undskyldning, når Nikki skulle vente så længe på den.

[Scarlett Lidia Adams]

Scarlett var helt vildt nervøs. Hun havde lavet så meget lort i sin barndom og ungdom og det meste var gået ud over Nikki. Spike havde også været offer for meget, men slet ikke så meget som Nikki og heller ikke i samme grad. Hun havde i al den tid bebrejdet Spike, for at vælge Nikki, men nu kunne hun sagtens forstå ham.
Hun gik ind i stuen og satte sig ned. Det var ikke længe siden hun sidst havde været der og siddet i næsten samme situation som nu. Mon Nikki vidste noget om det?
“Det her er utroligt svært for mig, Nikki.” Sagde hun en smule opgivende, selvom hun bestemt ikke havde ret til at være det. Det var bare ikke nemt for hende at indrømme, at hun havde taget fejl. Hun sukkede og kiggede tilbage på sin søster, der ikke så særligt tilfreds ud.
“Jeg vil gerne undskylde for de ting jeg har gjort. Jeg ved godt, at jeg ikke har været fair imod dig og Spike. Det var ikke din skyld, at jeg ikke fik et brev, men jeg bebrejdrede dig alligevel og det skulle jeg ikke have gjort. Jeg har været en kæmpe idiot og jeg vil så gerne have, at vi lægger det bag os. Jeg forventer slet ikke noget endnu, men jeg håber, at du vil tage dig tid til at tænke over det og måske en dag tilgive mig.” Sagde Scarlett og pustede ud. Det var ikke nemt dette her, men hun savnede Nikki, selvom de slet ikke kendte hinanden mere.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste ikke helt hvordan hun skulle have det med, at Scarlett var der for at undskylde. Det var noget hun havde drømt om så mange gange, men nu hvor hun var der, føltes det så surrealistisk. Det irriterede hende helt vildt, at Scarlett sagde, at det var svært for hende.
“Du har sat dig selv i den situation, Scarlett.” Sagde hun og trak på skuldrene. Dette var ikke nemt for nogen af dem, men Scarlett havde trods alt selv bedt om det.
Nikki lyttede til hvad Scarlett havde at sige, men det var ting hun allerede vidste. Især det med, at det ikke var hendes skyld, at Scarlett ikke havde fået et brev fra Hogwarts. Hun skulle lige til at kommentere det, men Scarlett talte videre og Nikki valgte at lade være. Hun burde være et bedre menneske end det, når nu Scarlett kom til hende.
Da Scarlett var færdig sad Nikki og trommede med fingrene på stolen. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, men hun måtte jo sige et eller andet.
“Jeg kan ikke bare tilgive dig. Du har virkelig gjort og sagt nogle dumme ting til mig og Spike. Og det er ikke i orden. Jeg ved godt det har været rigtig hårdt for dig, men sæt dig også i mit sted. Jeg mistede min søster. Min søster begyndte at hade mig, for noget jeg ikke havde gjort. Du hadede mig for at tage afsted til Hogwarts, selvom vi begge to godt ved, at det var mor og far der sagde jeg skulle afsted. Og alligevel var det mig du begyndte at hade. Jeg ville være blevet hjemme hos dig. Misforstå mig ikke, jeg er glad for, at jeg ikke gjorde, men det var sket, hvis ikke de havde sendt mig afsted. Jeg var en møgunge på Hogwarts. Jeg kunne ikke fordrage de mugglerfødte, fordi de gik en plads og du ikke gjorde.  Jeg prøvede at blive bortvist. Jeg hader bare, at du blev så bitter. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvordan det har været, men hold kæft hvor har du været strid.” Sagde hun lidt frustreret, men hun var ikke sur. Hun ville gerne være venner med Scarlett igen.