Long time, no see...

[Deleted]

"Du skal ikke sige noget Mallorie, for nej du kan ikke ændre på det" afbrød han hende og afventede hende, det kunne da godt være hu mente han ikke ville være gået med hvis han ikke var interesseret, men Nathan kunne nu meget tydeligt mærke i sig selv hvad der foregik: "Bild du bare dig selv det ind" svarede han flabet igen.
Nathan var primært gået med fordi at han var vred og han havde en masse ting han ville sige til hende, det var bare som om der ikke rigtigt kom noget ud lige nu, han stod bare og følte sig en smule lammet af hele situationen.

"Ja sådan ser du det måske, men jeg ser at jeg rejste fordi jeg var nødt til det og jeg nåede knapt at vende mig om før du var hoppet på min bror... Du var vel også været sammen med Declan så?" snærrede han.
Declan var hans ældste bror og inderst inde vidste Nathan jo godt at Declan var noget med flink og rolig omkring kvinder end hvad Gregory var, der var jo en grund til at Nathan talte mest med sin ældste bror, det var som om det to bare var et bedre match når de skulle være brødre og snakke sammen, Greg have gang i alt for mange ting.

[Deleted]

Hans flabede og i det hele taget kolde svar fik hende til at sukke let og forblev stille. Hvis hun ikke fik noget ud af at snakke til ham, så kunne hun ligeså godt bare tie stille til han engang fik nok og gik fra hende, hvilket hun udmærket godt var klar over ville ske før eller siden. Tåren i hendes højre øjenkrog blev heldigvis gemt væk af mørket omkring dem, også selvom der var en lampe næsten ved siden af. Dette var en rigtig god aften at blive høj på. I hvert fald efter det der var sket. Måske skulle hun overveje det, når hun engang var færdig med at arbejde?...

"Jeg ved godt du var.... hvad?" udbrød hun overrasket, som han spurgte om hun også var hoppet på hans ældre bror. "Selvfølgelig har jeg ikke det..." sagde hun derefter en smule lavere og lod en hånd køre igennem det røde hår. Hun kæmpede virkelig for ikke at gå helt amok i frustration og sorg over, hvor dårligt denne samtale egenlig taget gik. 
Endnu et suk røg over hendes læber, som hun vendte blikket fra ham et kort øjeblik og kiggede op mod den oplyste stjernehimmel. 

[Deleted]

Nathan kiggede roligt på hende, han var glad for at hun havde det godt, men han havde det virkeligt svært med hende, han var jo glad for Mallorie, hun var en af de første piger han havde været rigtigt glad for, men hun havde jo så samtidig: "Hvad ved jeg Mallorie, jeg gider ikke flere løgne..." sagde han blot.
Det var jo ikke fordi at hun som sådan havde løjet overfor ham, men hvordan kunne hun sige at hun var vild med ham, for så at vende ham ryggen og være sammen med hans bror ikke ret længe efter at han var rejst væk? Han forstod det ikke.

"Vi er bare ikke rette for hinanden Mallorie, du tog et valg og det må vi begge leve med" sagde han i en irriteret og alvorlig stemme: "Og hvis du vil undskylde mig så vil jeg ind og finde en der sælger nogen stoffer, for nu har jeg faktisk brug for at gå lidt amok" sagde han og gjorde tegn til at gå direkte forbi hende.
Han var så træt af det hele, og han ville bare gerne væk fra dem alle sammen, og glemme at han havde mødt Mallorie igen.

[Deleted]

Mallorie nikkede til ham og forstod godt, hvorfor han havde det sådan. Hun havde ikke lyst til at skulle lyve mere for ham og det havde hun jo sådan set heller ikke gjort. Hun havde bare ikke fortalt ham, hvad hun faktisk var der for. Hun havde flere gange tænkt på at blive fritidsmodel og det var noget, hun bestemt stadig overvejede. "Ikke flere løgne" gentog hun med et let smil på læben og nikkede endnu engang. Den kølige natteluft så ud til at berolige dem begge, hvilket var hvad de havde brug for lige det øjeblik. 

At han sagde de ikke var rette for hinanden gjorde ondt. Det var noge hun ikke troede på han mente. Ikke så meget som de havde holdt af hinanden, men for nu lod hun være med at sige noget og lod i stedet et let grin slippe over sine læber, som han sagde han ville finde nogle der solgte stoffer. "Du behøver ikke gå meget længere så" sagde hun blot og trak på skulderne. Inden han ville kunne nå at beklage sig over hun pludselig var begyndt at sælge dem, sagde hun blot; "Et lille job for at tjene til en bedre hverdag og udryddelsen af dødsgardister." Hun lagde hovedet en smule på skrå og var et øjeblik bange for, hvad han ville sige, men han kendte vel til den Britiske Mafia, det håbede hun i hvert fald, for hun magtede ikke at forklare ham det. "Hvad vil du gerne have? Jeg har lidt af det hele på mig."

[Deleted]

Nathan kiggede i mod hende, han håbede da også hun bare ville gentage den samme sætning for sig selv hundrede gange, at der ikke var flere løgne. Ikke fordi at han var sådanset ret ligeglad med hvad hun fandt ud af, for Nathan vidste godt i sig selv at han var færdig med hende, desuden var der jo så mange andre piger om budet.
Nathan vidste jo godt at han ikke var grim, og godt nok var det ikke fordi at han direkte udnyttede piger, men han kunne da godt lide at have det en smule sjovt med dem engang imellem, han var dog langt fra et lige så stort røvhul som hans storebror, ikke Declan men Gregory, han var nogengange lidt speciel... Og de to brødre snakkede jo derfor også kun meget sjældent sammen.

"Sælger du? Okay du må da være helt fra den nu" sagde han overrasket og kiggede i mod hende, han havde ikke ligefrem regnet med at hun ville rode sig ud i sådan nogen ting: "Men det må jo betyde du stadig snakker med Gregory" pointerede han, han var jo også i mafiaen.
[color=00ffe0)"Stik mig 5 gram... Også lad mig være"[/Color] sagde han, han skulle bare have et boost og glemme denne her situation, og det var nu engang nemmest på den måde.

[Deleted]

Mallorie vidste godt, at denne samtale efterhånden var kørt ud på et siddespor og et, hvor hun ikke regnede med hun kunne komme positivt tilbage. Han så ud til at have taget et valg og det måtte hun leve med. Som han kommenterede på hendes karrierevalg var der mere end en spydig kommentar hun kunne komme med, men hun lod det ligge for nu og trak i stedet blot på skulderne, som han nævnte Gregory. Hun havde set ham nogle gange, det var uundgåeligt, men hun havde faktisk ikke snakket med ham siden den aften. "Ikke rigtig" sagde hun blot kortfattet og trak på skulderne.

Som han kom med en bestilling regnede hun med han havde pengene fremme og stak hånden ned i sin taske for at finde ham det han ville have. "Her" sagde hun og stak ham de 5 gram, hvorefter tasken igen blev lukket og hun lod et suk køre over sine læber. Det bedste ville nok være at komme tilbage til arbejdet, men hun kunne ikke få sig selv til at gå fra ham. Dog ville det nok være det bedste...
"Det var godt at se dig igen" mumlede hun kortfattet, hvorefter hun gjorde tegn til at gå forbi ham og fortsætte sit arbejde..

[Deleted]

Han smilede kort til hende som hun gav ham hvad han havde brug for, og han tog så nogen guldmønter op af lommen og gav dem til hende. Lige nu havde han bare endnu mere brug for at blive høj og skæv end han havde for et kvarter siden.
Nathan gik indenfor, og der gik ikke ret længe før han fandt et selskab hvor han kunne få nogen af de stoffer ind i sit system som han netop havd ekøbt af Mallorie. Han havd ebare brug for at glemme verden lidt og komme væk i sin sjæl. Bare være så skæv at han ikke engang kunne huske sit eget navn, det ville slet ikke gøre ham noget.

Da kloken var omkring tre, sejlede Nathan et sted mellem virkelighed og illution. Lige nu havde han siddet og kysset lidt på en sød pige der var oppe i baren, og han havde drukket en hel del drinks. Han var virkeligt fuld og meget skæv, og han kunne ikke få øje på Mallorie nogen steder, hvilket nok var ganske fornuftigt.
Han var glad og alligevle sur på samme tid, han var så frusteret og de mange ting han havde i kroppen hjalp ham dog med ikke at tænke alt for meget over tingene, hvilket nok var meget fornuftigt når der nu alligevel ikke rigtigt var noget godt at tænke.

[Deleted]

Efter Mallorie havde ladet Nathan være sig selv, havde hun fået sit fokus tilbage på det hun faktisk skulle den aften. Det var gået ganske fint for hende og hun havde også fået tjent en del penge, hvilket Judas nok skulle blive glad for. Hun havde selv røget en smule af en blot for at slappe af, hvilket havde virket fint, men ellers ikke haft megen anden effekt. 
Klokken slog 3 og festen var så småt ved at dø ud. Hun kunne tilfedst fortælle sig selv, at det havde været en god aftens arbejde, men kunne ikke se sig selv fra, at den også havde gjort ondt. Uden hun rigtig ville det, havde hun flere gange set Nathan siden da og det var ikke nemt at se på ham sidde og snave fjæset af en anden. 

Hun rystede på hovedet med et suk og blev blot enig med sig selv om, at det nok var en af de sidste gange hun skulle se ham. For ikke at gøre noget dumt fik hun tvunget sig selv til at gå ud til det selv samme sted de havde talt nogle timer før og tændte den halv røgede . Hun plantede sig på bænken og lod tankerne flyve. Hun vidste ikke rigtig, hvor hun skulle gøre af sig selv. Skulle hun gå? Det ville være det smarteste. 
Hun blev endelig enig med sig selv og rejste sig igen, hvorefter hun langsomt begav sig over haven og ud mod nattelivet. 

[Deleted]

Nathan kiggede ned i jorden, som han overvejede hvordan han skulle få tingene til at være som de nu engang burde. Han kiggede i mod Mallorie som han så hende rejse sig op, og gå i mod udgangen, hvilket fik ham til at reagerer.
Ikke at han anede hvad han skulle sige til hende eller hvordan han skulle formulerer noget som helst fornuftigt, men han hadede at tingene var sådan her. Desværre ændrede det jo ikke på det kæmpe hul han havde i sin brystkasse ved tanken om at hun havde været sammen med Gregory, hvordan skulle han nogensinde kunne tilgive hende det? Han anede det ikke, for havde han gjort det, så havde han jo løst det for lang tid siden.

Nathan kom på benene, og gik efter hende, også selvom han ikke var helt så hurtig som hende og som de var kommet ned i mod havnen, væltede han pludseligt på brostenene med ansigtet først, han var alligevel for skæv til at få sine arme til at sætte af.
"Hov... Ups!" fik han udbrudt, som han satte sig op på stenene og tog sig til læben, han blødte en smule og han havde også en hudafskrapning lige i panden. Dette her var ikke til at holde ud, men heldigvis så var han da så langt ude at han ikke rigtigt kunne mærke noget, men han vidste jo godt inderst inde at det var noet han nok ville komme til at fortryde i morgen.

[Deleted]

Mallorie nåede ikke rigtig at bemærke han gik bag hende, før han pludselig kolliderede med jorden. "For helvede da også.." mumlede hun med et let smil på læben, som hun løb de få skridt der var imellem dem. Hun satte sig på hug foran ham og tog fat om hans kæbe for at se på skaderne. "Og du kalder mig klodset" sagde hun og rystede kort på hovedet. Hun stak hånden ned i sin taske og fremdrog en serviet, som hun gav sig til at dubbe det værste blod af med. Det var ikke svært at se hvor skæv han egentlig var og tvivlede stærkt på, at han ville kunne huske noget dagen efter. Hun kunne ikke helt finde ud af om det var en god eller en dårlig ting. 

Hendes tanker begyndte virkelig at flyve, da hun prøvede på at finde ud af, hvad pokker hun skulle gøre. Hun havde mest af alt bare lyst til at gå, men hun kunne ikke få sig selv til at efterlade ham i den tilstand. Hun kom på benene igen og stak hånden ned til ham for at få ham op og stå. "Kom" sagde hun med et let smil på læben. "Jeg må hellere få dig hjem."

[Deleted]

Nathan kunne ikke lade være med at grine som han lå der og rodede rundt: "Slap af, det gjorde ikke engang ondt" grinede han. Han var virkeligt på den helt forkerte side af sanselig lige nu, men det her var bare en langt bedre løsning end hele tiden at gå og tænke over tingene, og Nathan havde virkeligt brug for ikke at tænke på noget som helst lige nu.
"Jeg er ikke klodset, jeg dansede bare med... Jorden" sagde han en smule snørklet. Nathan havde skam taget stoffer før, men det var ved at være længe siden, primært fordi han gerne ville gøre et godt indtryk på sit arbejde og fordi han helst ikke ville ende i profettidende.

"Du ved ikke engang hvor jeg bor" sagde han i et grin og kom dog alligevel på benene, godt nok en smule klodset, men det lykkedes da. Dette her var virkeligt ikke sådan han havde haft tænkt sig at ende aftenen, men på den anden side så var dette her nok den bedste måde trods alt.
Som Nathan stod op, stod han dog ikke super sikkert på benene, og han grinede stadig: "Er du også hyggelig?" spurgte han og gjorde tegn til om hun også havde taget stoffer. Nathan havde flere gange fortalt folkene på sit arbejde hvor dumt han syntes det var at modeller tog så mange stoffer og at det ikke var et rygte han kunne lide at have på sig, og alligevel var han slet ikke bedre end dem lige nu.

[Deleted]

Mallorie slappede helt af... næsten. Men hun ville ikke have han kom til skade. Dog kunne hun godt se, at han nok ikke kunne mærke noget af det så høj som han var på det tidspunkt, eller.. skæv var nok mere ordet. Et suk røg over hendes læber som hun prøvede på at få ham op og stå. Det var ikke helt nemt, men han kom da op til at være oprejst. 
"Det er fint, men kan du ikke lade være med at gøre det igen?" spurgte hun med et let grin. Hun kunne både se og mærke på ham, at hun nok skulle have givet ham en lidt mindre dosis. Dog kunne hun jo ikke vide, hvor meget han havde taget og hvor tit. 

"Har du tænkt dig at fortælle mig hvor du bor, så du kan komme hjem inden du begynder at danse tango med jorden igen?" spurgte hun med oprejst øjenbryn og kiggede op på ham. Hun havde armen omkring livet på ham for at støtte ham til hende, så han kunne stå lige. Hun tog prøvende et skridt fremad for at se om han ville kunne følge med, eller om der måtte andre midler til.
"Ja, men bestemt ikke ligeså meget som dig" sagde hun med et let hovedryst. Hun kunne sagtens både gå og stå stadigvæk, selvom en let kilden i hendes mave gjorde det svært for hende at koncentrere sig helt.

[Deleted]

Nathan havde en fest lige nu og han elskede at hans hjerne ikke tænkte helt så meget som den plejede at gøre, hvilet bare gjorde det meget mere befriende at være ham: [color=00ffe0}"Hør snut... JEg nyder at danse med... Jorden"[/Color] sagde han i et grin og tog sig til den flækkede læbe og kunne se den smule blod han fik på fingeren, hvilket fik ham til at rynke en smule på panden: "Ups" konstaterede han hurtigt og kunne ikke lade være med at grine.
"I london, Oxford avenue nummer 22" sagde han, ja hans adresse kunne han da huske, men det var jo også fordi han plejede at tage en taxa hjem også var det jo godt at vide.

"Men jeg tror ikke det er så godt er DU tager med" sagde han i en alvorlig stemme og pegede på hende med et ret så overdrevet kropssprog, han var bare helt væk lige nu.
"Pff, det lyder kedeligt... Det er hyggeligt at være... hyggelig" konstaterede han og rynkede på panden over sig selv, inden han begyndte at grine, eftersom han godt kunne høre det ikke gav nogen mening. Okay måske han var en smule for skæv lige nu, men i det mindste så var han i meget bedre humør end sidst de havde snakket.

[Deleted]

Selvom hana humør var ganske befriende, hvis man tænker på hvordan de havde talt sammen nogle timer før, så var hun desværre ikke selv skæv nok til at kunne deltage i hans festlige humør. Hun var bekymret for om han ville komme helskindet hjem og var derfor opsat på at få ham afsted. "Fint. Kom nu med Nathan" sagde hun med et smalt smil på læben og prøvede så vidt muligt på at få trukket ham hen over den mørklagte græsplæne og hen til vejen, hvor hun håbede på der ville være en taxi. Hvis hun skulle gå sådan med ham, så ville det blive en lang tur hjem. 

"Og hvorfor skulle det ikke være det?" spurgte hun da med et flabet smil. "Du er sku alligevel for skæv til der kan ske noget du kommer til at fortryde. Jeg vil bare være sikker på, at du kommer helskindet hjem og ikke vågner på en bænk et eller andet random sted" sagde hun ærligt og stoppede op et kort øjeblik for at gøre sig sikker på, at han havde tænkt sig at følge med hende. 
"Du så i hvert fald ud til at have haft en morsom aften" kommenterede hun med et let skuldertræk og kiggede op på ham. 

[Deleted]

"Ja ja slap af! Jeg skal jo lige kunne gå" sagde han i et grin, han kunne ikke lade være med at føle sig en smule cool: "Hvorfor trylle-ryller du os ikke bare hjem?" sagde han i en snøvlet tone, han havde det virkeligt sjovt lige nu, og han kunne slet ikke fokuserer på noget som helst, vejen var pludseligt mere bumpet end han huskede den og han følte at alt var sløret foran ham.
"Slap nu af lille rødtop jeg har toootalt styr på det" sagde Nathan i en overdrevet mine og viftede med armene, okay måske at han var en lille smule for skæv, men på den anden side så havde han ikke noget problem med at snakke med Mallorie lige nu, og det var da egentligt ganske befriende.

"Der kan ske alt muligt, så skod er jeg ikke at du ved det!" snøvlede hn videre og var ret sikker på at han knapt ville kunne huske noget som helst den næste dag.
"Jeg har en ret dejlig aften, men det har du måske ikke?" spurgte han og støttede sig til hende, eftersom han var usikker på om han ville ende med at vælte og falde direkte på næsen hvis han slap hende. Det var lang tid siden at han havde været SÅ påvirket, men på den anden side så havde alle vel brug for det engang imellem, ihvertfald følte Nathan at for ham var den 'engang i mellem' helt utroligt passende lige nu.