Long time, no see...

[Deleted]

Nathan Amon Lorde

Med tøjet på plads og de gode sager i sin taske, satte Mallorie kursen mod den fest, som hun havde inviteret sig selv til, eller.. nærmere Judas havde fået hende inviteret til. Hun skulle i grunden på arbejde, men der var vel ingen der sagde, at man ikke måtte have en smule sjov på samme tid. Selv var hun ikke meget for de stoffer og piller der lå i hendes taske, men hun havde nu intet imod at sælge dem og desuden havde hun heller ikke meget valg. Som hun trådte ind af døren, kunne hun ikke se andet end modeller i alle retninger. I det mindste havde de fleste af dem tøj på, i forhold til det studie hun havde været i tidligere på dagen. De havde i hvert fald været glade for at se hende, men mængden af forskellige ting hun havde på sig var heller ikke småting. Dog lignede det ikke, at hun var malplaceret i selskabet. Det var nok derfor hun var blevet udvalgt til netop dette job.

Hendes hår var stadig ligeså krøllet, som det altid havde været. Det lå løst omkring hendes skuldre, som den grønne kjole dækkede resten af hende. Hun havde bare arme og hendes sleeve på højre arm kunne tydeligt ses. Hendes make-up var simpel og naturlig med nogle røde læber og hun havde til det et par grønne stiletter på. Alt i alt, ikke noget helt ude af natur i forhold til selskabet. Dog var hun der ikke for at se godt ud og det blev hurtigt bevist. En ung kvinde kom imod hende med et glimt i øjet, som viste hun ikke var ude på at sige hej. "Hejsa Smukke!" hvinede hun, som Mallorie reagerede naturligt til. Hun lænede sig ned til hendes øre i et kram og Mall kunne mærke sedlen i hendes hånd. "En og en pose coke" blev der hvisket i hendes øre. Hun nikkede blot og lod hånden gave ned i sin taske, hvorefter pengene blev udskiftet med bestillingen. Der gik ikke mere end 1 minut, før hun var smuttet igen, sansynligvis for at smutte på det lille hus. 

Outfit

[Deleted]

Det gik egentligt ganske godt for Nathan. Ham og Declan havde som altid et ganske udemærket forhold, men han talte ikke så meget med Gregory længere, der gik ihvertfald langt imellem at han gjorde, fordi at de to brødre nok bare var så forskellige. Godt nok kunne Nathan også godt være fremme på beatet og havde det sjovt, men han var ikke en idiot lige som Greg, det mente han ikke selv at han var ihvertfald.
Han havde indtil videre drukket to øl, og han hyggede sig i godt selskab med en anden mandelig model ved navn Logan, som egentligt var meget flink. Godt nok var Nathan ligesom sin bror Biseksuel, men han var ikke særligt god til at være sammen med mænd, han følte sig oftest ikke helt så tiltrukket af dem som han gjorde af kønne piger.

Nathan valgte at forlade Logan for en stund for at finde toilettet, og han gik roligt imellem de mange mennesker, som han kort stoppede op for at betragte en rødhåret pige. Hun lignede godt nok en han kendte, men et øjeblik blev han helt usikker og stod bare.
Nathan gik hen i mod hende: "Hmm... Mallorie?" spurgte han og rynkede let på panden. Tjoh han havde da også forandret sig, men ikke så meget at han selv mente det gjorde noget, han var nok mest bare blevet en smule mere muskuløs og havde fået andre ting at gå op i her i livet end altid at feste, nu havde han jo en karrierer.

[Deleted]

Mallorie havde ikke fået solgt meget mere end nogle få poser af coke og lidt andet sjov, før en velkendt stemme ramte hende. Hun vendte sig imod ham og var med det samme ved at tabe både næse og mund. "N... Nathan?" spurgte hun brat, som hun kiggede op og ned af ham. Han havde ikke ændret sig meget de sidste 4 år siden de sidst havde set hinanden, men det havde hun bestemt. Håret var stadig præcist det samme, men hun havde vokset sig en del mere feminin med tiden og så selvfølgelig hendes ... udsmykning. Tatoveringer havde hun mange af og det var ikke til at undgå at se i hvert fald tre af dem, som hun stod der med bare arme foran ham. 

Minderne om hvad der var sket den sommer røg hurtigt tilbage til hende og hun måtte bide sig i læben, som hun så mod gulvet. Dengang havde hun været en sky og usikker pige hvad angik drenge og seksuelle ting i det hele taget, og selvom hun bestemt ikke var det nu, så bragte Nathan det stadig frem i hende. Det var lidt svært at glemme ham som man mistede sin mødom til. Dog var det desværre ikke en eventyrlig slutning deres forhold havde haft. Han var taget tilbage til skolen og som hun var brast sammen af sorg, havde hun gjort noget, som bestemt ikke var godt; Haft samleje med hans bror af alle mennesker. Det havde hun dog først fundet ud af, da det allerede var for sent og ja... så sluttede historien der. Mindet fik hende til at ryste let på hovedet, hvorefter hun kiggede op på ham igen. "Hvad laver du her?" 

[Deleted]

Som hun sagde hans stemme, gled hans læber op i et lille usikkert smil. Han vidste godt at hun havde været sammen med Gregory efter at han var taget afsted, men han havde aldrig snakket med hende om det, dog var han blevet æder sur på Greg og de to havde uden tvivl fået skår i deres forhold efter det: "Ja.." sagde han i en rolig stemme.
Smilet var ikke til at tage fejl af, og det var hans blå øjne heller ikke. Nathan var bestemt en forbedret udgave af sig selv, men nu var han jo også begyndt at arbejde virkeligt meget og han havde ret godt styr på sit liv, hvilket han ellers ikke havde haft længe, det var skønt at have det godt og han var glad for at livet endeligt var begyndt at give ham medvind.

"Jeg arbejder her..." sagde han spørgende og rynkede så let på panden. Dengang de havde snakket havde hun jo kun været fritids model, hvor at nu arbejdede han med det på fuld tid og rejste verden rundt, og der var ingen tvivl om at han virkeligt elskede sit job.
"Spørgsmålet er mere hvad du laver her... Du er da ikke model i burauet er du?" spurgte han og rynked eigen på panden, hvad bildte hun sig overhovedet ind, havde hun mon opsøgt ham? Han anede det ikke, men han havde heller ikke lyst til at spørge. Han var glad for at se hende igen, og alligevel så følte han sig oprigtigt vred på hende.

[Deleted]

Det lille, usikre smil han kom med var nok til at få hendes hjerte til at hoppe. Det var ikke godt. Hun blev nødt til at koncentere sig om det hun skulle, ellers var hun i store problemer med Judas når hun kom tilbage til ham. Desuden var hun heller ikke helt klar over, hvordan han ville reagere på at se hende igen. Det var ganske vidst nogle år siden og de havde begge ændret sig markant, men følelsen i hendes brystkasse var ikke til at tage fejl af, da hun endnu engang kiggede ind i hans blå øjne. De havde aldrig haft mulighed for at snakke om det og hun tvivlede på, at dette ville være et godt sted at gøre det. 

"Oh" sagde hun overrasket, men var alligevel ikke så overrasket igen. Hun vidste jo godt han havde arbejdet med det længe. Hvad skulle hun sige til ham? At hun var her fordi hun skulle sælge coke til nogle mindre regelrettede modeller? Ja det skulle nok gå godt. Selvom han heller ikke havde været jordens mest rene menneske, så var det måske lige i overkantet at fortælle ham med det samme. "Jeg har fået taget lidt billeder her og der i de seneste år" sagde hun med et let smil på læben og håbede på, at hendes forklaring ville være nok, "men dog ikke noget fast. Jeg er her fordi en ven fik mig adgang og ville se, om det var noget jeg kunne have lyst til at gøre fast." Det var en lodret løgn... næsten. Det skulle ikke være en hemmelighed, at hun havde overvejet det. 

[Deleted]

Nathan nikkede roligt til hende som hun forklarede sig og et kort smil kom frem på hans læber: "Arh spændende..." sagde han roligt. Det var svært at stå overfor Mallorie uden at føle sig tiltrukket af hende, de havde jo trods alt en fortid sammen, men det ændrede jo ikke på at han stadig var sur på hende.
Nathan havde da også haft et par enkelte kærester siden hende, og så var der jo alle de piger han bare var stødt ind i. Selvom Nathan var en langt sødere fyr end hans storebror Gregory, så kunne han nu stadig godt være lidt af en idiot til tider.

"Arh..." sagde han blot en smule fraværende og kunne ikke helt glemme det faktum at hun havde været sammen med hans storebror, hvilket stadig gjorde ham arrig, irriteret og ked af det: "Men ja hyggeligt at se dig igen" sagde han afsluttende, som hentydning til at han ville gå videre.
Han havde jo ikke så meget at snakke med hende om og han havde ikke lyst til at stå og sige en helt masse, der var jo ikke så meget at sige mere, tingene var jo nu engang bare gået som det var gået.

[Deleted]

Mallorie kunne godt mærke på ham, at der var noget der trykkede og desværre vidste hun også godt hvad. Hun nikkede blot over hans kommentar og kiggede kort ned mod gulvet. Hun prøvede desperat på ikke at reagere for voldsomt, da han så sit snit til at gå sin vej igen. Hun kunne jo ikke tvinge ham til at blive ved hende og hvorfor skulle hun også det. Hun havde gjort noget, som måtte gøre ondt som en i helvede og hun forstod sku godt, hvorfor han måske ikke var i det bedste humør til at snakke med hende, men...

"Ja, jeg må også hellere..." sagde hun lavt og vendte sig kort om, før hun fandt ud af, at hun havde stået op af en væg og bankede næsen direkte ind i den. Fedt. "Argh..." mumlede hun irriteret og lænede panden mod den. Minderne kom tilbage som et tog. Hun havde altid været klodset omkring ham, noget hun normalt ikke var, men med ham? Oh jo, så kunne hun skvatte over hvad som helst, bare han snakkede til hende. Ikke noget hun just var stolt over. Jamen det her er jo bare fantastisk, tænkte hun med et suk og håbede inderligt på, at hendes næse ikke blødte. 

[Deleted]

Nathan smilede venligt, og skulle lige til at gå afsted da han så hvordan hun bankede hvordan ind i væggen, og han kunne ikke lade være med at udslippe et lavt grin, nogengange var hun altså ikke den klogeste rødhårede han kendte: "Er du okay?" spurgte han blot.
Nathan var jo en venlig fyr og selvom hu havde røvrendt ham, så havde han stadig et godt hjerte, også selvom ha nogengange var en idiot overfor piger, hvilket især kom til udtryk når han var fuld, men det var jo også svært når man var i en branche hvor alle forgudede en og mente at man var helt ufatteligt lækker, for det vidste Nathan bestemt godt at han var.

"Du er så klodset..." sagde han blot og rystede på hovedet af hende. Han burde virkeligt bare vende sig om at å, men han ville faktisk gerne snakke med hende han vidste bare ikke rigtigt om hvad.
Mallorie var den første pige han havde været sådan rigtigt forelsket i og det var jo også derfor det havde gjort så ondt da hun havde røvrendt ham og vendt ham ryggen. Han var træt af at tingene var sådan, ligesom han var træt af at han hadede sin egen bror, men desværre så skete der jo nu engang ting som man ikke var herre over.

[Deleted]

Mallorie satte med et lille grynt hånden på næsen og vendte sig om imod ham. Hun var ikke sikker på om hun blødte og kunne ikke rigtig mærke det, eftersom hele hendes hoved snurrede efter kollisionen med væggen. "Det tror jeg..." mumlede hun og lænede baghovedet mod den hårde overflade. Hun fjernede hånden, så hun var i stand til at snakke ordentligt og rykkede let på næsen for at se om der var sket noget slemt. Det virkede ikke sådan, selvom det gjorde ondt at bevæge den. "Bløder det?" spurgte hun og lænede hovedet en smule på skrå. Man skulle tro hun havde gjort det med vilje, men overraskende nok var det ikke tilfældet. Hun var virkelig så klodset i hans selskab, især nu hvor de lige havde set hinanden igen efter så mange år.

"Kun i nærheden af dig..." indrømmede hun lavt og slog blikket kort mod gulvet, som hendes kinder fik en let rosa farve. Det var rigtig svært for hende at lade som om der ingen følelser var imellem dem. Han havde været hendes første seriøse forelskelse, hvis man ikke talte den med hun havde, da hun var 11 og det gjorde hun ikke. Hun havde været så dum og hun vidste det godt. Om det nogensinde kunne blive til noget igen, det anede hun ikke.
Turde hun sige noget til det nu? Det var måske ikke den smarteste ide, men der ville ikke gå længe, før de blev nødt til det. 

[Deleted]

"Lidt" sagde han roligt, han var ihvertfald sikker på at hun godt kunne mærke slaget i morgen, nu var mursten jo desværre ikke noget der gav efter når man ramte det, det havde Nathan jo også selv oplevet, blandt andet når ham og Gregory havde været i totterne på hinanden.
Nathan lod en hånd løbe igennem sit halvlange hår, han var meget glad for sit arbejde og den karriere han havde fået sig, også selvom det nogengange havde været lidt af en udfordring. Det var fedt at rejse verden rundt og se så mange ting, især når han ikke rigtigt havde kontakt til andet familie end hans ældste bror Declan som jo også havde rejst en hel del dengang han var auror, inden han blev ansat fast i ministeriet.

"Mallorie, hold nu op..." sagde han i en lav stemme og kiggede ned i jorden: "Du ved jo godt selv hvad der skete og hvorfor tingene er som de er nu" sagde han blot og ønskede ikke at sige det alt for højt, aviserne havde jo øre alle steder efterhånden.
Nathan stod bare og kiggede i mod hende, han vidste godt at han bare burde vende tilbage til festen, men de havde aldrig fået snakket om disse her ting og han kunne virkeligt godt mærke hvor meget han faktisk havde brug for at snakke om det.

[Deleted]

Hun nikkede til hans svar og trak en serviet op af lommen for at tørre det væk. Det var heldigvis ikke meget, hun hun ville godt kunne mærke det dagen efter. Hun stak den ned i lommen igen og lagde endnu engang fokus på den meget... meget attraktive mand foran hende. Som emnet endelig blev bragt på banen lod hun et suk køre over sine læber og nikkede kortfattet. "Ja," startede hun ud og lod sine øjne møde hans. Man kunne tydeligt se, at dette var noget hun fortrød inderligt og også noget, som hun ville gøre alt for at kunne gøre godt igen. "Og jeg er udmærket klar over, at skylden ligger på mig." Men hvad kunne hun gøre? De blev nødt til at snakke om dette her, men hun holdt sin stemme lav, netop fordi ingen andre skulle høre dette.

"Er der et sted her vi kan være alene?" foreslog hun med et let smil på læben. Hun trak vejret dybt og kiggede sig omkring. Der burde være et eller andet sted, hvor de kunne snige sig hen og få talt ud. "Jeg tror det er på tide vi får snakket ud om dette her."

[Deleted]

Nathan nikkede blot, som hun sagde at hun godt vidste det var hendes skyld: "Jamen super, for så behøver vi jo ikke snakke om det" sagde han en smule kortfattet og kiggede på hende med et irriteret blik, han hadede virkeligt at tingene skulle være sådan her, men han var bare så sur og skuffet at han ikke havde lyst til at gøre andet ved det.
"Hvorfor vil du snakke?" spurgte han og lagde armene mistænktsom over kors, nej den faldt han ikke for igen, han ville ikke lade sig lokke af Mallorie og slet ikke når at han stadig følte sig såret over hvad hun havde gjort.

"Vi kan gå ud i haven, det er så koldt der ikke er nogen" sagde han og pegede i mod døren som førte ud til stedets have der næsten lignede en lille park med en sø og bænke omkring den.
Han åbnede døren og gik så ud, dog uden at holde døren for hende. Han havde så mange ting han havde lyst til at sige til hende og alligevel var det som om der ikke rigtigt kom noget ud, han var bare så inderligt bitter på hende.

[Deleted]

Mallorie lod et suk ryge over sine læber, da han pludselig begyndte at snerre af hende. Det skulle nok blive en sjov samtale. Dog kunne hun godt forstå ham. Det var en del indelukket vrede der skulle ud og hun var klar til at tage imod det. Hun gik blot med ham, da han nærmest stormede ud af døren og hen til den lille sø. Der gik nogle øjeblikke, hvor hun intet sagde. Hun lænede sig op af ryggen på bænken og kiggede imod ham, hvorefter hun bed sig i læben. Hvad skulle hun sige til ham? Undskyld ville hun ikke komme langt med. "Jeg vil snakke om det, fordi det tydeligt stadig går dig på" sagde hun brat og lod sine øjne møde hans. Det betød vel, at han havde holdt oprigtigt af hende.

"Havde det været mig der stod i dine sko, så var jeg røget i luften for længst" begyndte hun med et mindre suk og gjorde sig mentalt klar på det møgfald hun snart ville få. Hun kiggede ned på sine sko og sparkede kort til en imaginær sten, for blot at lave et eller andet, som han reagerede på det hun sagde. Hun var så småt ved at lave en mindre tale i hovedet på sig selv, men det ville nok ikke betyde ret meget. For nu var hun blot klar på at han skulle reagere. 

[Deleted]

"Tro mig! Det nytter ikke noget at snakke om det... Det handler da ikke om at gå mig på, det handler om at du var en idiot" sagde han i en hård stemme. Hvad mente hun med at det stadig gik ham på? Naturligvis gjorde det det, hun havde jo været en mega idiot og havde på ingen måde behandlet ham pænt.
Han kiggede på hende med et bestemt blik og havde mest bare lyst til at slå hende, men han vidste godt at det ikke gik. Han sukkede ganske roligt, og afventede hende, hun skulle virkeligt sige noget fornuftigt hvis det skulle ende godt.

Mallorie var uden tvivl en meget speciel pige, og det var da heller ikke fordi Nathan var sart, men at hun bare sådan lige havde vent.
"Jeg har ikke brug for at ryge i luften, jeg gider bare ikke være i nærheden af dig" sagde han i en rolig stemme, det var jo meget simpelt, han havde ikke så meget at sige og Nathan trak bare ligegyldigt på skuldrende, han anede ikke om det her nogensinde kunne blive godt igen, hun kunne jo ikke trække tilbage hvad hun havde gjort og det var det eneste han gad.

[Deleted]

"Hvad vil du have mig til at sige?!" sagde hun desperat og slog ud med armene, hvorefter hun sukkede. "Jeg er udmærket klar over, at jeg var en idiot og mange andre sjove ting du kan finde på at kalde mig, men Nathan, jeg kan ikke spole tiden tilbage. Jeg kan IKKE få det til at forsvinde, hvor meget jeg så end gerne ville." Hun ville virkelig gøre alt for, at dette skulle blive til noget igen, men hun kunne ikke gøre det umulige. At begynde at tude var heller ikke en god plan. Hun ville ikke se ud som en eller anden lille tøs, som brugte det som middel, men hun kunne kun holde det inde så længe. Hendes øjne var allerede begyndt at glimte svagt.

"Hvis du ikke ville være i nærheden af mig, så var du ikke gået med herud" sagde hun stille og gik over foran ham. Hun rørte ham ikke, men sikrede sig, at de havde øjenkontakt, før hun fortsatte med at snakke. "Undskyld Nathan, virkelig. Jeg kan kun sige, at jeg var ung, dum og i hjertesorg over du tog afsted. Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen og tog en forkert beslutning. Jeg kan ikke skrue tiden tilbage." En enkelt tåre røg ned af hendes kind, som hun irriteret fjernede med den ene hånd, som hun trådte et skridt tilbage.