Post by Donovan "Wolfgang" Sawyer on Apr 6, 2017 9:14:03 GMT
@david
Skt. Mungos - omkring kl 12.
April 2054.
Outfit
Donovan havde været i forsknings centeret siden klokken halv otte i morges. Han elskede sit arbejde, også selvom han kun var elev. Han havde altid vidst, at han ville være noget med eliksir, det havde været hans ynglingsfag i skolen. Men han kendte samtidig konsekvensen ved, at forske i eliksir, det kunne gå galt. Virkelig galt. Derfor var det også ren procedure, at han var taget afsted mod Skt. Mungos, da et eksperiment var sprunget i luften og han havde fået indåndet nogle af dampende derfra. Først havde han slået det lidt hen, men hans vejleder havde insisteret på, at han tog afsted. De kendte ham nok alligevel efterhånden så godt, at de ikke mere blev overrasket over, han kom. Men sådan var det vel, at arbejde et sted, hvor de hele tiden eksperimentere og prøvede at finde ud af nye ting.
Det var nok meget godt, at han var endt med at lytte til sin vejleder. Han kunne mærke han begyndte, at blive svimmel, men han forsatte med at gå op af de sidste trapper, til den afdeling hvor han var blevet henvist til. Han glippede en smule med øjnene og kunne mærke hvordan hans vejrtrækning blev mere og mere overfladisk. Svedperler begyndte at piple frem på hans pande, som han gik ned af gangen mod venteværelset, selvom han dårligt følte han kunne løfte fødderne mere. Han måtte dog også give op, da alt pludselig sortende helt for ham, "Hjælp.." hans stemme var stille og han var ikke sikker på, at nogen ville hører ham. Han tog et sidste skridt, men drattede så om midt på gulvet i gangen. Han mærkede han slog hovedet i gulvet. Han besvimede ikke helt, for han kunne hører summene lyde omkring sig, som sikkert var stemmer, og han træk vejret selvom han hev efter det og det gjorde ondt. Godt nok havde han prøvet, at eksperimenterne gik galt før. Mange gange, men aldrig så slemt her. Det var højst, at han havde slået lidt ud på hånden eller noget i den dur. Lige nu følte han slet ikke, at han kunne få luft.
Skt. Mungos - omkring kl 12.
April 2054.
Outfit
Donovan havde været i forsknings centeret siden klokken halv otte i morges. Han elskede sit arbejde, også selvom han kun var elev. Han havde altid vidst, at han ville være noget med eliksir, det havde været hans ynglingsfag i skolen. Men han kendte samtidig konsekvensen ved, at forske i eliksir, det kunne gå galt. Virkelig galt. Derfor var det også ren procedure, at han var taget afsted mod Skt. Mungos, da et eksperiment var sprunget i luften og han havde fået indåndet nogle af dampende derfra. Først havde han slået det lidt hen, men hans vejleder havde insisteret på, at han tog afsted. De kendte ham nok alligevel efterhånden så godt, at de ikke mere blev overrasket over, han kom. Men sådan var det vel, at arbejde et sted, hvor de hele tiden eksperimentere og prøvede at finde ud af nye ting.
Det var nok meget godt, at han var endt med at lytte til sin vejleder. Han kunne mærke han begyndte, at blive svimmel, men han forsatte med at gå op af de sidste trapper, til den afdeling hvor han var blevet henvist til. Han glippede en smule med øjnene og kunne mærke hvordan hans vejrtrækning blev mere og mere overfladisk. Svedperler begyndte at piple frem på hans pande, som han gik ned af gangen mod venteværelset, selvom han dårligt følte han kunne løfte fødderne mere. Han måtte dog også give op, da alt pludselig sortende helt for ham, "Hjælp.." hans stemme var stille og han var ikke sikker på, at nogen ville hører ham. Han tog et sidste skridt, men drattede så om midt på gulvet i gangen. Han mærkede han slog hovedet i gulvet. Han besvimede ikke helt, for han kunne hører summene lyde omkring sig, som sikkert var stemmer, og han træk vejret selvom han hev efter det og det gjorde ondt. Godt nok havde han prøvet, at eksperimenterne gik galt før. Mange gange, men aldrig så slemt her. Det var højst, at han havde slået lidt ud på hånden eller noget i den dur. Lige nu følte han slet ikke, at han kunne få luft.
