Don't mean to break your heart

[Deleted]

”Og det tror du ik godt selv jeg ved? Jeg vidste slet ik jeg kendte dig godt nok til at kunne læse dig” sagde han stille og bed sig selv ganske let i læben inden han sank engang. Han havde selv ment han aldrig helt havde kendt Benji for han havde jo afvist ham da Marc havde været vild med ham. Marc var virkelig ikke den skarpeste her i verden når det kom til hints. Nu var han så også en fyr og det var ret så ofte at fyre slet ikke forstod hints. Slet ikke når det handlede om dem selv. ”Hvorfor ikke?” spurgte han med et hævet øjenbryn da han slet ikke forstod hvad det var som Benji forsøgte at sige til ham. Han selv fik fat i en ny drink nu hvor Benji fik noget nyt at drikke og bed sig ganske hårdt i læben da Benji så sådan der på ham. Han brød sig heller ikke om det med det havde ændret sig og slog blikket ned. Han forstod ikke en skid. Benji var virkelig en smuk fyr og han kunne ikke forstå hvorfor kvinderne ikke skulle være all over ham. Han lod sit blik glide op ved det næste og rystede let på hovedet. ”Så har du vel bare haft et helt hav af kvinder af dig som du plejer Benji. Intet nyt der. Du havde heller ingen fast dengang” sagde han med et dybt suk og rystede ganske let på hovedet. Var det bare det han ville sige? At alt faktisk var som det plejede at være. Han forstod det slet ikke. Han tog derfor en stor tår af sit glas og lod igen blikket glide mod den fyr der havde givet ham opmærksomhed lige før for lige at Benji var omgivet af piger var virkelig det sidste her i verden han havde behov for at høre om. Også selvom han lidt havde bedt om det selv. Desuden han havde teknisk set stadig Chris og hele det her skær faktisk en anelse i hans hjerte. Benji kunne også bare gøre ham noget så pokkers svag i benene og det var slet ikke fair når han havde en kæreste som han så ikke så.

[Deleted]

Benji trak på skulderen. "Du er den eneste der kan læse mig," sagde han bare, uden at kigge på Marc. Han var for nervøs til at kunne holde øjenkontakt med ham lige nu, så det var nemmere at lade helt være med at kigge på ham. Så han sad i stedet bare og kiggede ud i luften, mens han var stille i et par øjeblikke. Han trykkede sine hænder sammen foran sig, nærmest som om han bad, og lod sin hage hvile på toppen af hans langefingre. Sådan sad han lidt tid. Lidt efter vendte han sig mod Marc igen. "Fordi det ikke ligefrem er et emne man bliver glad af at tale om," forklarede han, hvorefter han bed sig lidt i læben. "Og når jeg siger man, mener jeg mig," tilføjede han hurtigt, for at Marc ikke skulle misforstå noget. Han anede jo ikke hvordan Marc ville føle, hvis han tog sig sammen til at fortælle ham, hvad det hele handlede om. Han blev en anelse irriteret, da Marc bare antog, at han havde været sammen med en masse kvinder, som han plejede. Det var længe siden, at det var lykkes for ham, så det passede langt fra. "Nej, jeg har ikke været sammen med kvinder længe," sagde han, og man kunne tydeligt høre på hans stemme, at han var en lille smule irriteret. Det gik pludselig op for ham hvad han havde sagt, og at det kunne forstås som, at han havde været sammen med mænd, hvilket han heller ikke havde. Nu hvor han havde åbnet op for sluserne, kunne han vel lige så godt indrømme resten også. Desuden var alkoholen begyndt at virke nu, og han kunne mærke han turde mere. "Jeg har det ad helvedes til, Marc, det har jeg haft lige siden sidst vi så hinanden," begyndte han, hvorefter han holdt en dramatisk pause, ved at tage en stor slurk af sin drink. Lige nu var han ligeglad med, at det ikke var øl og det måske så mindre mandigt ud, han skulle bare have alkohol. "Og hvorfor så det, spørger du måske? Fordi vi aldrig fik det afsluttet ordentligt. Og så er du her og er skide sød ved mig, og det var ikke det jeg havde forventet. For du er kommet videre, og det er jeg ikke," sagde han, hvorefter han skyllede det sidste af sin drink ned, og bad om en ny fra bartenderen. Han skar en grimasse, da han havde talt færdigt for nu.

[Deleted]

”Virkelig? Det tror jeg ikke helt på Benji” sagde han med et ganske let hævet øjenbryn da han havde virkelig svært ved at forestille sig at det var sådan verden hæng sammen. Måske mest af alt fordi han bare ikke kendte ham særlig godt, men blot lyttede til sine egne mavefornemmelser. Det var også en af de ting hvor Mike drillede ham kærligt og fortalte ham at han var for homo nogen gange til at være i sin egen krop. ”Ah, men altså hvis du ikke vil snakke om det så behøver du ikke. Det er bare.. Jeg bliver bekymret når du ser ud til ikke at have det godt og jeg tvivler ærlig talt på du bryder dig om jeg er sådan” sagde han med en ganske skæv grimasse da han var bange for at Benji selv ville afvise den lille del af ham. Det var han ikke interesseret i. Mest af alt fordi han jo havde holdt af Benji og det var et virkelig stort sår han havde efterladt i ham, men omvendt var det ikke et som ikke kunne heale for de havde jo aldrig været kærester. ”Så du er endelige holdt op med at være player? Det er da flot Benji. Godt for dig. Så hvem er hende som har forandret dig sådan?” spurgte han stille og bed sig ganske let i læben. Han kunne bestemt ikke tro det var fordi Benji var til fyre. Det måtte mere have været en kvinde der havde slået ham ud af kurs som han heller ville bruge sin tid på at jage end at jage en masse forskellige. Det kunne bestemt ikke være noget andet. Benji havde jo gjort det tydeligt sidst at han ikke var til fyre så derfor var Marcs tanker slet ikke over i den boldgade. ”Jeg håber da du kommer til at score hende så ingen grund til at være så negativ” sagde han med et ganske let nik da han trods alt havde lagt mærke til hans undertone. Han var da bare glad for at nogen havde vist Benji der var andet i livet end random kvinder. Marc så atter forundret på Benji og hævede det ene øjenbryn ved det næste han sagde. Han tog en stor tår af sin drink mest af alt fordi han skulle have noget at lave mens Benji fortalte videre. At han havde haft det af helvedes til siden sidst de så hinanden kunne hvile på så mange ting og Marc var jo fuldt overbevist om at Benji var hetero. ”Hvorfor skulle jeg ikke være sød ved dig?” spurgte han og lagde hovedet ganske let på skrå. ”Du synes ikke du fik nok af at knuste mig ved at få en på trynen af min storebror? For personligt var det rigeligt for mig. Jeg er ingen bitter person. Jeg kan dog ikke se hvor det kommer ind at jeg er kommet videre. Du var jo hetero. Remember? Og hvis du bare for to sekunder hørte noget af det musik vi laver ville du vide at jeg har skrevet 3 sange om dig Benji” sagde han stille og blev ærlig talt en smule ked af det. Hvorfor skulle Benji nu plage ham med lige det for at lege med ham igen? ”Men ja jeg er kommet videre fra vores venskab Benji for du mente ligesom jeg var klam for at være homo” sagde han med et ganske let påtaget grin for ligesom at forsøge at lette stemningen. Mest af alt for sin egen skyld da han ikke ville være trist heller når han havde drukket.

[Deleted]

Benji rynkede brynene en anelse, da Marc sagde han ikke troede på det. Han vidste jo godt, at Benji var typen der sjældent frivilligt åbnede sig op for nogen, så at der skulle være flere derude der var i stand til at læse ham, var ikke særlig sandsynligt. "Det passer," mumlede han og sukkede dybt. Han havde mest af alt lyst til at gemme sig lige nu, eller løbe meget, meget langt væk. Men han var ikke typen der flygtede fra konfrontationer, det havde han aldrig været. Dog var han temmelig glad for at ignorere sine personlige problemer, så længe de ikke konfronterede ham, for han orkede ikke at deale med sine følelser. Han havde aldrig brudt sig om at have følelser, og i lang tid havde han nærmest levet uden, indtil Marc kom ind i hans liv, selvfølgelig. Han havde ikke været andet end frustreret i lang tid, men så havde Marc vist ham, at han godt kunne acceptere sine egne følelser, men det havde skræmt ham så utroligt meget, at han var krøbet ind i sig selv igen og var flygtet fra det hele. Siden da havde han været frustreret igen, fordi han ikke bare kunne gå tilbage til tingene som de var før. "Ingen grund til bekymring," sagde han og skar selv en grimasse, da han ikke brød sig om medlidenhed, eller når folk bekymrede sig om ham. Det betød jo at der var folk der på en eller anden måde holdt af ham, og den slags orkede han ikke at tage stilling til. Selvfølgelig lige bortset fra Marc. Han kunne da også godt mærke, at det havde givet et sug i maven, da Marc sagde han var bekymret. Benji bandede dog af sig selv indeni, da en lille del af ham stadig kæmpede imod med næb og kløer. Det var så uvant for ham, og det var virkelig svært at overgive sig helt til hans følelser. "Der er ikke nogen kvinde der har forandret mig!" udbrød han hurtigt, hvorfor forstod Marc ikke hvad han mente? Selv troede han ikke han kunne være mere tydelig, han havde svært ved at sige det direkte, men han synes da selv hans hentydninger var mere end nok. Han kom også til at tænke på, at han virkelig var forandret. Marc havde skubbet det i gang, måske uden at være klar over det, og det var selvfølgelig forandringen der fik ham til at freake temmelig meget ud. Han var jo ikke vant til det, og det var ikke ligefrem en frivillig forandring. Han valgte at overse bemærkningen om, at han ville komme til at score denne kvinde, der overhovedet ikke fandtes. Endnu engang måtte Benji dog rynke brynene. "Fordi jeg på ingen måde var sød overfor dig. Selvom din bror valgte at ty til fysisk vold, betyder det ikke du har fået afløb for dine følelser. Er du virkelig afklaret med hvad der skete?" spurgte han, en anelse forundret. Han begyndte at tvivle på, om den her samtale overhovedet var en god idé. Marc var jo kommet videre, med en ny kæreste og det hele. Hvorfor skulle Benjis problemer trække ham tilbage i alt det bøvl? Det var vel ikke så vigtigt at han vidste det. Han stirrede forvirret på Marc. "Hvad? Sange?" spurgte han, det anede han virkelig ikke. Han havde aldrig lyttet til den musik Marc lavede, han bildte sig selv ind det var fordi han ikke var til den slags pjat, men inderst inde vidste han jo godt det var fordi det ville gøre for ondt, hver gang der var en ny tone fra bassen. Han kunne ikke lade være med at grine humorløst, da Marc kaldte det et venskab. "Venskab? Wow, yeah, okay. Du er virkelig kommet videre, det er da helt tydeligt. Når du har bildt dig selv ind det var et venskab," sagde han, uden rigtigt at tænke over det. Han drak endnu en stor tår af sin drink og fik øje på nogle shots der stod ved siden af hvor han sad. Han rakte ud og tog lynhurtigt tre af dem, og før vedkommende der havde betalt for dem kunne sige noget, havde han smidt penge for dem. Han fortrak ikke en mine, selvom det var ret stærke shots han lige havde taget. Han skyllede dem bare ned med resten af sin drink.

[Deleted]

”Men jeg er jo ikke nogen speciel så det tror jeg slet ikke på, men det er nok bare en af de der ting som jeg ikke skal blive klog på” sagde han med et ganske let nik da han godt var klar over at hvis Benji sagde det så var det sandt. Det havde han bare heller ikke lyst til at sige og så var det nemmere at lade den ligge der med at det var en ting som han bare ikke skulle blive klog på. Marc havde så heller ikke nogen idé om at Benji følte for ham. Hvor skulle han dog vide det fra? Benji havde jo givet stærkt udtryk for at han var hetero og Marc blot var klam for at være til sit eget køn. ”Men det gør jeg altså. Det er ikke rigtigt noget som jeg kan gøre det helt vilde for. Sådan er jeg” sagde han stille og slog sit blik ganske let ned da han følte at han ikke måtte være sig selv for Benji lige nu. Desuden var det hele også bare begyndt at blive rodet godt og grundigt rundt når nu han var ved at være godt fuld. Marc vidste så heller ikke hvordan Benji havde det med når folk bekymrede sig for ham. Hvor skulle han næsten vide det fra? Det var ikke fordi han havde fået specielt meget lov til at lære Benji at kende og alligevel havde det været nok til han var blevet vild med ham. Også selvom det var en af lillesøsters venner oprindeligt. Da Benji pludselig blev ganske kort for hovedet snak han blot sit hoved endnu længere ned for det gav bestemt ikke mening i hans hoved og han havde ikke lyst til at sige det højt. Det var ikke spor tydeligt for ham. Han var jo ganske sikker på han ikke havde nogen chance hos Benji så hvorfor ville han for bare to sekunder tænke den slags faktisk var muligt?

”Nej og det vil jeg aldrig være, men hvad vil du have jeg skal sige? Du afviste mig Benji fordi du er hetero. Længere er den sådan set ikke og det kan jeg ikke ændre på. Jeg følte mig klam og uelskelig indtil jeg mødte Chris” sagde han stille og bed sig let i læben og kunne mærke hvordan hans hjerte blot sank ved lyden af ham selv der sagde sin egen kærestes navn. Chris var der jo heller aldrig. ”Ja sange. Jeg er musiker. Har du glemt det?” spurgte han og så op på Benji for at se hans reaktion. ”Der er nok de første 4 sange om det som skete på en af vores plader. Der er piger der skråler med på vores tekster i hele verden og du har ikke engang som for to sekunder valgt at høre det. Du er virkelig Chaneys ven” sagde han stille og rejste sig op da det hele var begyndt at gøre ondt og det var som om at hans alkohol forsvandt som dug for solen. Han havde kun kommet videre fordi han havde brugt sin musik til at beskrive hvordan han havde haft det med det hele. Han havde været mere synderknust end da han var blevet afvist af Lorelai King for en del af ham havde jo godt vidst han var homo allerede dengang. Marc åbnede munden og skulle lige til at sige noget da det var som om der gik et lys op for ham. ”Du kan sgu da ikke bare komme her så lang tid efter og sige det var andet Benjamin. Kommet videre? Ja til en kæreste som aldrig er der for mig. Hurra. Jeg kan også godt li at føle mig som en person der ikke fortjener at være lykkelig. Hvis jeg var dig ville jeg holde mig til kvinder. Det er der åbenbart mere lykke i end det her” sagde han med en anelse grådig i stemmen at spotte ganske let og begyndte at gå hen mod Benji for at slå ham ganske hårdt i brystkassen da han pludselig godt kunne forstå hvad det var som Benji forsøgte at sige til ham. ”Du afviste mig… Du kaldte mig klam…” sagde han stille mens han stadig slog løs på hans brystkasse uden det var specielt hårdt for nok havde Marc kræfter, man han var ganske fuld stadig selvom han lige nu følte sig helt igennem ædru.

[Deleted]

Benji måtte bide sig hårdt i læben for ikke at skære en grimasse. Han var virkelig dårlig til at arbejde med sig selv, det vidste han godt, og han forstod overhovedet ikke hvorfor nogen faldt for ham i første omgang. Det var jo ikke første gang nogen havde haft et crush på ham, det havde han skam oplevet før, også i situationer hvor han ikke viste nogen form for interesse. Han forstod virkelig ikke, at nogen troede de kunne ændre ham, for han plejede at være lige så koldt indeni, som han så ud til at være udenpå. Men Marc havde ændret noget i ham, og lige så meget som han hadede det, ville han gerne have, at Marc var en del af hans liv, som en lille solstråle der kunne varme og gøre ham glad. "Det har du nok ret i," sagde han så, kort for hovedet, da han ikke ville diskutere lige nu. Han måtte bare affinde sig med, at han ikke kunne overbevise Marc om, at han virkelig var den eneste person på denne planet, der kunne trænge igennem til hans inderste indre, hvor der åbenbart havde været følelser. Han trak vejret dybt ind gennem næsen for at få sig selv ned på jorden igen. "Det ved jeg godt du er," sagde han så, med en mildere stemme. Alle andre der mødte ham der måske bekymrede sig om han først, holdt altid op med det, fordi han strittede imod og behandlede dem dårligt. Men selvom han både havde strittet imod og virkelig behandlet Marc dårligt, sad han stadig her og var flink overfor ham, samt bekymret. Det var en af de ting han kunne lide ved Marc. Ingen var blevet ved med at behandle ham godt før, og han havde ikke manglet det, for ellers var han jo holdt op med at være et røvhul. Men Marc viste ham mange nye ting, samt nye sider af ham selv, hvilket han slet ikke var vant til.

Han rynkede panden og mærkede en sær følelse, som efterhånden var temmelig velkendt for ham. Skam. Skyld. Alt den slags. Han var for første gang ked af, at have behandlet nogen dårligt. "Det var aldrig min mening at såre dig. Jeg kunne bare ikke finde ud af mig selv. Jeg har altid været dårlig til følelser, da de altid har været mere eller mindre ikke-eksisterende for mig," sagde han med et skuldertræk, hvorefter han bed sig lidt i læben og tilføjede: "Jeg ved godt det ikke er nogen undskyldning, det er bare en forklaring." Han sukkede en anelse. Han havde ikke glemt at Marc var musiker og havde stor succes med sit band. Han havde med vilje ikke lyttet til nogen af hans sange. "Jeg anede ikke du havde lavet sange om mig," mumlede han og kløede sig en anelse i nakken. Det var mærkeligt, han forstod ikke hvorfor Marc ville gøre sådan noget, og så endda fortælle ham om det. Han ville ikke fortælle Marc, hvorfor han ikke havde lyttet til hans musik. Han så alligevel ikke ud til at forstå de hints han prøvede at komme med. Han skulle til at spørge hvor Marc skulle hen, men før han nåede det, begyndte han at tale igen. Igen måtte Benji rynke panden. "Der er ingen venner der opfører sig sådan overfor hinanden," sagde han hurtigt. Det nægtede han simpelthen at tro på. Og hvis der var, så var det nogle helt andre slags mennesker end Benji, og det måtte Marc jo også vide. Han måtte jo vide, at Benji ikke var så fysisk nære sine venner, på nogen som helst måde. Han end ikke krammede dem, og var faktisk ikke så glad for berøring fra de fleste mennesker. Han anede ikke at Marc's kæreste ikke var der for ham, hvor i alverden skulle han vide det fra? Men han blev såret, da Marc syntes han skulle holde sig til kvinder. Han anede jo så bare ikke, at Benji virkelig havde prøvet, ihærdigt og desperat - selvfølgelig uden at lade nogen ane uråd - men uden succes. Han blev dog temmelig forskrækket, da Marc så ud til at være ked af det, og det kom bag på ham, da han pludselig havde Marc stående foran sig, mens han dunkede ham i brystkassen. Først mistede han vejret en anelse, men han fik hurtigt styr på situationen ved hurtigt at lægge begge arme om Marcs arme, så han havde sværere ved at bevæge dem. "Stop! Marc, stop!" sagde han højlydt, han var sikker på at folk kiggede på dem, men han var ærlig talt ligeglad. Den dag Benjamin Clifford begyndte at bekymre sig for hvad andre tænkte, var den dag han ikke længere var Benjamin Clifford. "Fordi jeg ikke kunne finde ud af at håndtere mig selv, Marc!" sagde han til ham, mens han stadig holdt ham fast. Han var en anelse højere end Marc, og også en del stærkere, så det var ikke svært, men Marc gjorde modstand. "Fordi jeg var bange, fordi jeg aldrig havde prøvet at føle noget lignende før, okay?!" tilføjede han, men med meget lavere stemme end før, da han havde bedt Marc stoppe, så folk omkring dem ikke kunne høre hvad han sagde over musikken.

[Deleted]

Marc lod den da også bare ligge der for han ville ikke holde op med at bekymre sig om så Benji havde noget imod at han bekymrede sig eller ej. Det var trods alt bare en del af ham og så var den ikke længere. Også selvom Benji måske ikke følte at han fortjente det. Det var jo ikke fordi han ikke troede på at han var den eneste som kunne kaste lys over Benji. Han havde bare svært ved at forestille sig at han kunne trænge ind igennem det kolde ydre som havde været noget af det som havde tiltrukket ham. Han havde trods alt heller aldrig været en der ville ændre Benji medmindre det var noget han gjorde af sig selv. Hvilket så sikkert også var en af grundene til det var sket.


”Og det kastede mig i favnen på Chris. Du sårede mig helt ekstremt. Mere end nogen har gjort før, men det betyder ikke jeg ikke kan rejse mig igen” sagde han stille selvom han godt kunne mærke han havde ondt i hjertet. Marc rejste sig bare igennem musik og han havde virkelig været ulykkelig. Da der havde gået rygter om at Chris havde brugt ham for at få sin eks tilbage havde han også været helt ekstremt bange for alt med Benji havde sæt dybe spor i ham og udløst der skulle intet til at gøre ham bange. ”Selvfølgelig har jeg skrevet sange om dig. Det er sådan jeg bearbejder følelser. Det er ikke for sjov jeg er musiker” sagde han med et lille let nik og forsøgte at holde styr på sig selv for lige nu var samtalen ude et sted hvor den kunne såre ham. Marc overhørte lidt med vilje at sådan var venner ikke overfor hinanden da han ikke havde et godt svar på det da det jo også var noget af det som havde gjort ham forvirret og blot havde fået mere ondt i hjertet. Han mærkede hans arme omkring sig og forsøgte at vride sig fri fra hans favntag. Nok havde Marc trænet mere siden sidst, men han havde stadig ganske svært ved at komme fri. Han rystede voldsomt på hovedet da han bestemt ikke ville stoppe lige nu for det fik et par tåre til at glide nedover hans kinder. ”Hvad damn er det for en undskyldning? Tror du det var nemt for mig at komme ud af skabet?” spurgte han mens tårene gled stille ned over hans kinder. Nok var han blandt mennesker der accepeterede ham for den han var, men han havde været så langt ude han havde fået givet sin egen storebror et BJ og havde flere gange vågnet op ved siden af fyre for at tro han var gået efter piger. Han havde ikke haft samleje før han havde fået en kæreste heller da han var enormt bange for det hele. At han så var kommet ret smertefrit igennem det betød ikke at det havde været nemt fra starten af. Marc stoppede med kort at gøre modstand ved ordene om at Benji aldrig havde følt for nogen før, men var stadig ganske ulykkelig at se på. ”Tillykke Benjamin. Jeg har aldrig haft en kæreste før da næsten alle har afvist mig. Det gjorde bare mere ondt da du gjorde det. Håber godt nok du er lykkelig nu” sagde han stille og vendte blikket væk da han ikke ville se på ham. ”Bare.. Slip mig” sagde han stille da han allermest havde lyst til at flygte og han kunne ikke komme langt nok væk. Han ville ud af landet, ja også helst væk fra Europa. Det hele var for meget for ham. Hvorfor skulle Benji nu også komme der og gøre hans knæ bløde når han ikke følte han længere kunne regne med Chris? Han vidste jo godt han ville gå fra Chris og begynde at se efter Benji igen. Han ville bare ikke lade noget ske før Benji havde startet noget og for en gangs skyld være den som var på jagt. Mest fordi han ville se handling bag de ord han kom med nu på et tidspunkt hvor han ikke var fuld og derfor ikke rodede tingene sammen.

[Deleted]

Benji rynkede panden en anelse. Han var godt klar over, at han havde såret Marc, men han havde heller ikke været i tvivl om, at Marc var kommet videre. Det var jo længe siden nu, og han havde en anden kæreste. Derfor regnede han absolut ikke med noget, og det var Marc der var begyndt at grave nu, han vidste han aldrig skulle have sagt noget som helst. Det kunne kun føre til dårlige ting, hvad han havde brug for var, at alt gik tilbage som det var før. "Hey, jeg sagde ikke det var en undskyldning, det er bare en forklaring," sagde han, mens han gav slip, da Marc så ud til at være en anelse roligere, dog holdt han stadig et fast greb i hans overarm. Han var ikke sikker på han ville være i stand til at komme med en undskyldning endnu, ikke engang når han var fuld, ligesom nu. Også selvom effekten af alkoholen allerede var godt i gang med at dampe af, nærmest før den havde sat sig. Han kneb øjnene en anelse sammen i irritation, da Marc sagde han håbede han var lykkelig. "Tror du virkelig selv på det?! Har du seriøst ikke hørt et ord af hvad jeg lige har fortalt dig?" nærmest hvislede han. Det gjorde ham temmelig irriteret, at Marc tilsyneladende bare havde ignoreret alt hvad han havde fortalt ham, som han i øvrigt selv havde gravet frem. Benji forstod ikke hvorfor han havde spurgt så meget ind til ham, hvis han alligevel ikke havde tænkt sig at høre efter. Det var der jo ingen pointe i. Han gjorde som Marc bad om og slap hans arm, mens han trådte et skridt tilbage og kiggede på ham, med smerten tydeligt skrevet i sit blik. "Fint, bare stik af. Du ved hvordan jeg har det nu, hvis du spurgte for at rive op i gamle sår, der ikke engang er helet endnu, så er det lykkes for dig," mumlede han, mens han lagde armene over kors. Han sukkede lydløst og blæste en blond tot væk fra sine øjne. "Jeg ved virkelig ikke hvad du vil have jeg skal gøre," tilføjede han, med et skuldertræk.

[Deleted]

Marc var kommet videre, men det gjorde ikke Benji til mindre en svaghed for ham. Han ville altid være den person som kunne gøre ham blød i knæene om så han ville eller ej. Hvis Benji var interesseret i ham og især nu hvor Chris tydeligt ikke var alligevel ville han havde svært ved ik at prøve at gå efter Benji igen. Også selvom han godt vidste han ikke burde det. ”Og en virkelig dårlig en af slagsen. Hvis nu din skide stolthed ikke havde været i vejen og givet mig en chance back than så havde tingene set anderledes ud i stedet for jeg skulle slæbes igennem en kæreste som aldrig er der!” sagde han irriteret og gav Benji et dask mere i brystkassen for faktum var at så havde han ventet på Benji var klar til at indrømme hvad han var og ikke var. Han havde ikke været hundred procent rolig og derfor havde det været dumt af Benji at give slip der. ”Hvorfor damn skulle jeg lytte? Du knuste mig! Jeg har aldrig været så vild med en før jeg mødte dig. Nok var vi aldrig kærester, men det betød ikke det ikke gjorde ondt. Jeg er bare ikke ham der bære nag eller har ondt i hjertet. Jeg laver sange i stedet for at græde” sagde han stille og dog stadig godt irriteret. Han ville ikke græde foran ham selvom han godt kunne mærke hans øjne stille begyndte at løbe i vand. Det gjorde noget så grusomt ondt og faktum var at hvis Benji vidste handling bag sine ord ville han komme randende tilbage som en anden lost puppy for han var stadig vild med ham dybt inde. Han var glad for han var sluppet fri og kunne mærke at hans tåre ikke længere ville holdes tilbage. ”Jeg tror på dig den dag du ligger handling bag dine ord. Hvis du ville have mig så gjorde du noget ved det. Vis mig du rent faktisk mener det lort du lukker ud” sagde han med tåre i sine øjne og havde tænkt sig at gå. Lige nu var ikke nu hvor Benji skulle bevise sig for så ville han ikke tro på det og han skulle også bryde forholdet til Chris, men hvis han gjorde det når han mindst ventede det ville han tro på det og låse op for de følelser for Benji han havde låst inde.

[Deleted]

Benji sukkede dybt af frustration. Muligvis var hans forklaring dårlig, men han havde ikke andre, og det han sagde var sandheden. "Jeg kan ikke gøre for, at jeg har den stolthed jeg har. Det var det eneste jeg var ærlig om fra starten," sagde han, med tydelig frustration i stemmen. Det gjorde ham trist på Marcs vegne, at hans kæreste åbenbart aldrig var der for ham, for han vidste, at Marc fortjente bedre end det. Og også langt bedre end ham selv. Ligesom han dengang ikke anede hvorfor Marc kunne lide en idiot som ham, anede han heller ikke lige nu, hvorfor de var oppe og skændes over gamle så, der blev revet op. Det gav ingen mening for ham, at Marc talte om hvad de kunne være blevet til, for det var ikke sket, og de kunne ikke ændre på, hvad der var gået for sig dengang. Benji skubbede hurtigt Marcs hånd væk, da han endnu engang mærkede den dunke mod sin brystkasse. "Hold nu op med det der!" sagde han, temmelig irriteret. "Du skal lytte, fordi det var dig selv der spurgte ind til mig, og jeg vil ikke lyve overfor dig!" sagde han, endnu engang helt utrolig frustreret. "Det gjorde også ondt på mig, det er jo det jeg siger," indrømmede han, dog med mere lavmælt stemme end hvad han ellers havde sagt, for at være helt sikker på, at andre ikke kunne høre det. Han råbte ikke ligefrem ellers, for han ville helst ikke have at andre skulle høre hvad han sagde, men Marc så ud til at være ligeglad med den slags, så måske forstod folk det godt alligevel. I hvert fald folk i umiddelbar nærhed, for der var jo stadig musik, der overdøvede dem for de fleste andre. Han tog en dyb indånding, for han var vel kommet til den konklusion, at han gerne ville have Marc. Det var han egentlig allerede dengang, men han havde ikke turde, og derfor var han flygtet fra det hele. Det havde virket som om det var nemmere end at indrømme for sig selv, og resten af verden, hvem han i virkeligheden var. Men han vidste godt, at det ikke ville ændre på hans personlighed, hvem han gerne ville være sammen med. Han skulle stadig arbejde med sig selv, i forhold til at indrømme det overfor verden, dog. "Okay," sagde han bare og nikkede alvorligt. Marc kunne jo ikke vide lige nu, at han rent faktisk havde tænkt sig at gøre det. Men han skulle få at se.

[Deleted]

”Og jeg har kun noget imod din stolthed når den knuste mit hjerte” sagde han stille og knugede sin hånd over sit hjerte for at vise præcis hvor ondt det gjorde på ham. Han havde intet imod hans stolthed. Faktisk var det måske lidt det som havde tiltrukket ham til at starte med. Han var ligeglad med at Benji var lidt af en idiot for hans hjerte havde blødt for ham. Det var måske også dumt at falde for en fyr første gang efter man var kommet ud som på ingen måde var god for en. En fyr der havde nægtet at han var til sit eget køn og ikke bare var ham som var den beskyttende, men det var for sent at ændre nu. At havde faldet for Chris først havde sikkert været det bedste, men så var han næppe faldet for Benji. Marc træk trodsigt sin hånd til sig da Benji bad om ham om at stoppe da det ikke lige fremme var det han havde lyst til, men han gjorde det nu alligevel. Marc rystede voldsomt på hovedet til han skulle lytte. En del af ham havde jo ville lytte. Det var jo derfor han havde spurgt ham, men det var ikke fair af ham rent faktisk at have følelser for ham når han havde en kæreste. Det var det man kaldte sent og det gjorde blot han tvivlede på sit forhold til Chris endnu mere end han gjorde, men det var bestemt ikke for sent og det var derfor han reagerede som han gjorde. Han ville jo egentlig gerne have at Benji skulle komme indenom og slå benene væk under ham. Bare ikke før han rent faktisk vidste at han mente hvad han sagde. ”Tillykke Benjamin. Det var din egen stolthed der stod i vejen for at jeg kunne have blevet din” sagde han stille og dog ganske trodsigt for det var jo sandt. Desuden gjorde det blot mere ondt på ham at han havde stoppet med at snakke med ham i stedet for at presse på og det faktum det gjorde ondt på Benji. Også selvom han forsøgte at sige til sig selv at han var ligeglad med Benjis smerte når det faktisk var det sidste han var. Han satte ofte andre før sig selv og det her var jo lige præcis et bevis på det. Han burde have set at Benji var vild med ham og have blødt endnu mere indtil han havde lagt sin stolthed ned. Marc sagde intet til det sidste, men valgte blot at forlade stedet. Benji kunne alligevel ikke bevise noget lige her og lige nu så det var bedre at give ham ro til at finde på noget. At Marc så ville smutte til USA indenfor få timer nu fordi han ikke kunne være i sin egen krop kunne Benji jo ikke vide. Han var nød til at komme væk fra det hele og være alene. Mest af alt fordi han jo godt vidste han var mere glad for Benji end han faktisk burde være.


//Out