Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 14, 2017 21:56:09 GMT
@marc Outfit
Benji sad alene på en bar efter fyraften. Han havde haft en lang dag på arbejdet, og det var jo fredag, så derfor var han gået direkte på bar. Han havde ikke engang fået noget at spise endnu, så han kunne godt mærke alkoholen allerede, selvom han kun var to glas whiskey inde. Han havde altid været typen der ikke følte meget, men det sidste lange stykke tid havde han været ekstra tom indeni. Egentlig vidste han godt hvorfor, men han bildte sig selv ind, at han ikke anede hvorfor. Og at det var fuldstændig ligemeget. Ingen følelser og tomhed indeni var kun en god ting. Han slyngede sit glas med en lille sjat whiskey og nogle halvsmeltede klumper is lidt rundt, så indholdet klirrede en anelse mod siderne på glasset, hvorefter han tømte indholdet. Han tyggede langsomt og nærmest tænksomt på isklumperne, mens han satte glasset ned på bardisken med et blødt bump. "En mere, tak," bad han, da han fik øjenkontakt med tjeneren. Måske var det ikke det smarteste at drikke på tom mave, men det var en af goderne ved at være voksen; ingen kunne fortælle én, at man ikke skulle dumme sig, for nogle gange havde man bare brug for at dumme sig. Og han kunne mærke, at han hellere ville være fuld lige nu, end at tænke på den stressende dag han havde haft. Han sukkede tilfreds, da hans glas blev fyldt med isterninger og whiskey på ny, og han skyndte sig at tage en tår af den kølige, gyldne væske.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 15, 2017 19:05:17 GMT
Marc havde lidt pause fra at være i studiet og var egentlig kun glad for at de andre var begyndt at finde ud af det sammen, men han vidste også bare at det betød at han snart skulle på turné igen og det ville betyde mindre tid sammen med Chris hvilket gjorde ham noget så frygtelig trist uden at han var typen der græd over den slags ting. Livet var bare andet end at græde og der kom jo nogle virkelig gode sange ud af den slags ting så det var ikke det som han tog allermest tungest her i verden hvis han skulle være ærlig. Han skubbede døren op indtil den lille bar og regnede med at det ville være en aften som en hver anden i selskab med nogle af hans homoseksuelle venner som havde travlt med at Marc bare skulle glemme Chris og komme videre. Marc var dog ikke helt sikker på at det var det som han ville, men det forhindrede ham ikke i at gå op til bardisken med sine venner som stod en smule i vejen for synet til Benji. Marc havde faktisk ikke sinket ham den mindste tanke siden han havde mødt Chris. Ikke kun alene fordi han havde haft virkelig ondt i hjertet over ham, men også bare fordi han var kommet videre og helst ikke ville hvile i fortiden. Det første shot kom på bordet og Marc var hurtigt til at drikke det. ”Kom nu Marc. Du kan sagtens klare mere end et lille shot. Skulle du ikke være fuld eller har du for travlt med at lave musik?” spurgte en af hans venner drillende højlydt nok til at den nærmeste person udover Marc ville kunne høre det og det var den eneste der stod i mellem ham og Benji. ”Jeg har ikke travlt. Ashton kommer bare efter mig hvis jeg ikke er seriøs” sagde Marc med et ganske let grin inden han tog et shot mere. link
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 16, 2017 16:58:50 GMT
Benji lagde knapt nok mærke til flokken af fyre, der kom ind på baren. Han var for travlt optaget af at drikke sin whiskey, som åbenbart krævet dyb koncentration. Han bemærkede heller ikke, da de begyndte at hælde shots på en af dem, for det kom jo slet ikke ham ved, hvor meget andre drak, eller hvordan de gjorde det. Han bemærkede dog godt, at nogle af dem så ud til at være åbenlyst til det samme køn, hvilket han ikke som sådan havde noget imod, men lige i dette øjeblik gjorde det ham en anelse utilpas. Han huskede kun alt for tydeligt hans eget møde med den slags følelser, og siden det var endt værre end dårligt, havde han ikke været helt så komfortabel omkring fyre, der var til det samme køn. Han rynkede en anelse på næsen og forsøgte at ignorere det, selvom han følte han nok snart burde gå. I det øjeblik han hørte en lidt for velkendt stemme, frøs han dog nærmest fast til sin stol. Han stirrede ned i sit glas, hvor de små isklumper flød rundt, og der gik en del øjeblikke, før han kunne bevæge sig igen. Nu skulle han i hvert fald ud derfra. Han kunne simpelthen ikke overskue at skulle tale med Marc, så han færdiggjorde hurtigt sin whiskey, hvorefter han hurtigt gled ned fra sin stol, og med blikket fast rettet mod udgangen, forsøgte han at bane sig vej forbi de mænd han gættede på var Marc's venner, uden at han blev set af Marc.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 16, 2017 21:05:56 GMT
Marc havde egentlig ikke lagt mærke til noget som helst før at hans ene ven flyttede sig for at fyren bag ham kunne komme forbi. Marc havde jo været helt sikker på at han slet ikke havde påvirket Benji det mindste da han havde randt mod en mur gentagende gange til at blive afvist og derfor havde han ligesom stoppet det hele. Det og så at han havde mødt Chris. ”Benji?” spurgte han og lagde hovedet let på skrå som en følelse af at få et slag lige i maven gled igennem ham. En følelse som virkelig gjorde ondt hvis han selv skulle sige det. Han hoppede ned af stolen og vidste ikke hvorfor hans fødder bar sig over imod ham blot for at tjekke om det var ham selvom noget i ham sagde at han ikke skulle og han havde helt sikkert heller ikke gjort det hvis ikke det var fordi han havde drukket et par shots. En stor del af ham havde lyst til at stikke af som smerten fra maven ligesom spredte sig i hans krop og begyndte at løbe op imod hans hjerte og fik det nærmest til at stoppe. Marc stoppede dog et stykke fra ham inden en af hans venner lagde en hånd på hans arm. ”Ja du har ret. Vi skal drikke” sagde Marc med et ganske let nik inden han bed sig let i læben og kunne ligesom ikke rykke sig ud af sit sted før han havde fået et tegn fra Benji om han ville drikke med eller ej og rakte derfor det glas han fik i hånden ud imod ham. Det var jo ikke fordi Marc var en bitter person af en art, men han ville aldrig bare sådan lige tilgive ham igen hvis han ikke havde drukket først.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 16, 2017 23:21:33 GMT
Benji stoppede med et, da hans navn pludselig blev nævnt et sted bag ham. Eller, hans kælenavn blev nævnt. Det var langt fra alle der kaldte ham Benji, primært folk der var tæt på ham, og de få han nu engang holdt af. Og selvom han aldrig ville indrømme det, havde Marc været en af de få han holdt af. Han havde bare ikke kunnet få sig selv til at gå meget længere end det overfladiske putteri de havde gjort dengang, fordi han var så usikker på sig selv, når det kom til hans seksualitet. Alt i ham skreg at han var hetero, men alligevel havde han været sært tiltrukket af Marc. Så derfor havde langt fra været rart for ham at blive dumpet, faktisk var det første og eneste gang han havde prøvet det, og han havde trukket sig endnu mere ind i sig selv, siden dengang. Så at han så Marc nu, var ikke ligefrem noget han var glad for. Han vidste godt, at han havde fundet en kæreste efter, og at han var kommet videre. Selv havde Benji jo også forsøgt at komme videre, og det var egentlig gået fint. Han tog en dyb indånding og vendte sig langsomt rundt mod Marc, og prøvede at se så ligeglad ud som muligt. "Marc," sagde han bare som svar, med et nonchalant hævet øjenbryn. Endnu mere overrasket blev han dog, da Marc pludselig holdt et glas frem mod ham. Han stirrede på det i hvad der føltes som et meget langt øjeblik, før han valgte at række ud og tage imod det. "Nogen speciel grund?" spurgte han så, da Marc så ud til at være ude og fejre et eller andet med sine venner. Han førte glasset op til sine læber og tømte det hurtigt, i nogle få slurke, da han tænkte, at han lige så godt kunne være fuld, for at være i stand til at håndtere situationen.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 17, 2017 20:43:13 GMT
Marc bed sig let i læben da det var lykkes ham at få Benji til at stoppe op og vende sig om. Han kunne dog ikke lade være med at smile en smule over at han faktisk kunne huske hans navn og han havde ramt rigtigt. Det havde jo aldrig været hans mening at såre Benji og få ham til at gå ind i sig selv. Han havde virkelig bare ikke troet at han havde haft en chance og så var Chris kommet indenom og havde sparket benene væk under ham, men Benji havde stadig en svaghed hos ham og det ville han sikkert altid have for han var den første han var faldet for af fyr og dermed den første han virkelig havde været faldet for da han trods alt var homo og derfor aldrig havde været faldet rigtigt for de piger han havde været efter. Han lod ham tage det glas han rakte frem mod ham og nikkede ganske let til hans spørgsmål. ”Ja vi er snart færdig med endnu et album og så skal jeg på turné så nyder lidt livet inden” sagde han med et smil og tog selv sit glas for at drikke det i en mundfuld. Han kunne mærke sit hjerte rase og var helt sikker på at det bare var alkoholen som gjorde det og den glæde han var ude for at fejre for det kunne bestemt ikke være Benji som havde den mindste smule skyld i den slags. Marc havde jo selv været skræmt over det at være til fyrer. Han havde bare intet behov for at være macho så derfor havde han affundet sig med det rimelig hurtigt og især efter det uheld han havde haft med at give sin bror et BJ og at alt ved Benji havde knust hans hjerte i stykker. ”Vil du drikke med?” spurgte han med et smil og nikkede mod hans venner og håbede bare ikke at dem der åbenlyst var homo ville skræmme Benji væk. Desuden var han sikker på at nogle af dem ville gå om ikke så længe for der var nogle af dem der var begyndt at bytte mundvand.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 18, 2017 14:22:57 GMT
Benji nikkede afmålt til Marc's svar på hans spørgsmål. Han vidste egentlig slet ikke, hvilket ben han skulle stå på omkring Marc, fordi tingene mellem dem aldrig rigtigt var blevet afsluttet ordentligt. En ting var, at Benji slet ikke var vant til at have andre følelser for et andet menneske end venskabsfølelser, en anden ting var, at han på ingen måde nogensinde havde troet, at han skulle have dem for en fyr. Der var ingen grund til at benægte hvad der var sket, for det var brændt ind i hans hjerne på sådan en måde, at han stadig den dag i dag kunne gennemleve det lige så detaljeret, som om det lige var sket. Det var dog ikke rigtig noget han brød sig om at tænke på. "Tillykke med det," mumlede han så, en anelse stift. Han kunne slet ikke få sig selv til at smile til ham. Hans smil var i forvejen sjældne, for han kunne for alt i verden ikke fremtvinge et falsk smil der var overbevisende, end ikke for at redde hans eget liv. Så han lod hellere være, for ikke at ligne en mærkelig krokodille, når han prøvede at smile falsk. Det lignede i hvert fald aldrig et smil. Da Marc foreslog, at han kunne drikke med ham og hans venner, stivnede han en anelse og kunne mærke det lidt farve han nu havde i ansigtet forsvinde. Han stirrede først på Marc, temmelig vantro, for han kunne ikke tro han lige havde foreslået det. Derefter skiftede han sit blik over på hans venner, hvor nogle af dem var godt i gang med at spise hinandens ansigter, og resten af dem bare så utroligt glade ud. Selv var han langt fra i lige så godt humør. "Tror.. Tror du det er en god idé?" spurgte han Marc. Det kunne godt være, at Marc gerne ville være venner, eller bare have at tingene mellem dem ikke var mærkelige, og han kunne godt følge ham i det sidste. Men det var bare svært for ham.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 19, 2017 21:43:06 GMT
”Jeg takker” sagde han med et varmt smil over sine læber og nikkede let for sig selv. Marc havde jo også været glad for Benji, men han havde bare hurtigere affundet sig med at de ligesom ikke havde virket. Nok havde Marc grædt, men han var bare ikke den der bitre type. Han var ikke typen der havde nemt ved at hade folk. Sådan var Marc bare ikke. Han brugte det til at lave musik med og så havde han det meget bedre bagefter. Derimod ville Charles ikke være glad for at Marc havde taget kontakt til Benji igen. Marc havde så intet problem med at smile. Nu var han så også bare en person der bare havde nemt ved det. Han kunne dog godt forestille sig at Benji havde besvær med at smile og da især ganske falsk. Han nikkede ganske let til om det var en god idé. ”Ja da. Man skal ikke hvile i fortiden” sagde han med et varmt smil og nikkede let for sig selv. Han ville jo heller ikke have at tingene var underlige. Han selv tog en shot og skålede med Benji. Faktum var måske også bare lidt at Marc virkelig gerne ville have kontakt til Benji igen. Nok havde han Chris og det var ikke fordi han ville være utro, men han blev altid ganske svag i sine knæ hver eneste gang han var nær Benji og han kunne godt mærke det lige nu. Benji var trods alt den første fyr han nogensinde havde været vild med.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 21, 2017 21:41:15 GMT
Tankerne væltede rundt i hovedet på Benji. For og imod hvorfor han skulle eller ikke skulle tage imod Marc's tilbud blev vejet godt og grundigt, men et eller andet sted indeni ham, vidste han godt, hvad hans svar ville blive. Han ville bare have enormt dårlig samvittighed, hvis han ikke bare i det mindste forsøgte at overtale sig selv til at takke nej til tilbuddet om at drikke med Marc og hans venner. Han følte sig temmelig anspændt, mens han tænkte på, hvor galt det mon kunne ende, hvis han gav sig til at drikke med den første han nogensinde havde haft følelser for. Nok var han ret god til at styre sig selv i en brandert, og egentlig drak han sig sjældent fra sans og samling, fordi han hadede at miste kontrollen over sig selv, men det var stadig ikke til at sige, om han ville komme til at gøre noget virkelig dumt, eller sige noget han slet ikke burde sige, hvis han blev bare den mindste smule fuld i nærheden af Marc. Et lydløst suk undslap hans læber, da han havde taget beslutningen om at sige ja til Marc's tilbud, men han nåede ikke engang dette, før Marc havde grebet fat i et nyt shot og skålede hen imod Benji. Han greb da også hurtigt selv fat i et nyt shotglas og fik hurtigt skålet med Marc, før han samtidig med ham drak dets indhold. Det brændte en anelse i hans hals, men det rørte ham ikke det mindste. "Nej, det skal man ikke," svarede han, da han havde fået stillet glasset fra sig igen. Han gik hen og satte sig på en ny stol, denne gang tættere på selskabet, hvor han nikkede til dem der hilste på ham. Han vendte sig mod Marc og gestikulerede mod stolen ved siden af sin, for lydløst at bede ham sætte sig ned.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 28, 2017 18:55:57 GMT
”Så er vi da i det mindste enige om tingene” sagde han med et varmt smil og nikkede let for sig selv. Han selv skålede med Benji og satte så sit glas ned. Han kunne ikke lade være med at smile da Benji hentydede til han skulle satte sig ved siden af ham og nærmest hoppede da også op på stolen af bare glæde over at Benji faktisk gad snakke til ham. Han vendte blikket mod Benji ganske hurtigt og håbede ikke at han havde set hans iver. ”Skal du have mere at drikke?” spurgte han efter han havde lavet Benji hilse på de andre. Nu vidste Marc så heller ikke at Benji havde haft følelser for ham. Så havde han så næppe ladet sig selv komme videre. Han havde jo trods alt selv været virkelig glad for Benji og ville sikkert altid have en form for svagt spot til ham. Det irriterede ham lidt at han egentlig var påvirket, men ikke påvirket nok til bare at lade samtalen flyde i mellem dem for faktum var jo at han faktisk gerne ville snakke med ham. Han vidste bare ikke hvad der var i orden at spørge ham og ikke spørge ham. Det strålede måske også en smule ud af ham, men så måtte han jo bare drikke noget mere og så skulle det nok flyde. Det var han sikker på. ”Hvordan har du det egentlig?” spurgte han blot for at starte et eller andet sted selvom han på samme tid var ganske interesseret i hvordan han havde det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 10, 2017 21:40:36 GMT
Benji nikkede bare til Marc's konstatering om, at de var enige. Også selvom Benji gjorde pænt meget lige præcis det, fordi han var aldrig rigtigt kommet videre, siden alt det med Marc skete. Han havde en mistanke om, at det var fordi de aldrig fik det ordentligt afsluttet, og fordi han ikke siden havde udforsket sin seksualitet. Det var stadig gået fint med kvinder, men hans tanker havde ikke ligefrem været udelukkende fokuseret på dem, når han var med kvinder, samt han havde også været meget selvisk. Men det sidste var der intet nyt i, da han størstedelen af tiden var komplet ligeglad med andre mennesker. Han hævede et øjenbryn, da Marc spurgte om han ville have mere at drikke. Hvordan kunne han dog sige nej til sådan et fantastisk tilbud? Måske ville han ende op med at sige noget dumt, men alkohol var den bedste måde at slippe af med problemer på, mente han, så han tog glædeligt imod, hvad han kunne få. "Ja tak," svarede han, uden at tøve et eneste øjeblik. Det næste spørgsmål der kom mod ham var dog ikke et han brød sig om. Han skar en grimasse - eller, det vil sige han kneb øjnene en anelse sammen og klemte læberne sammen også, i et øjeblik - og sukkede så lydløst. "Jeg har det fint," sagde han, med sin mest monotone, ligegyldige stemme. Alle hans forsvarsmekanismer var oppe lige nu, og han pure nægtede at fortælle Marc om, hvordan han virkelig havde det. Det ville jo placere ham i en sårbar situation, og det skulle han i hvert fald ikke nyde noget af. Han valgte som det næste at aflede opmærksomheden fra hans mindre tilfredsstillende svar. "Hvordan har du det?" spurgte han, og lød langt mere uinteresseret end han egentlig var. Men det ville han heller ikke indrømme.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 11, 2017 14:23:35 GMT
Marc anede jo slet intet om at Benji overhovedet havde haft noget for ham. Han troede bare de havde haft en eller anden form for flirt som Benji egentlig aldrig havde gengældt, men blot skubbet Marc væk som endda havde været ret så åben omkring at han var glad for Benji så det var ikke fordi der var nogle åbne sår hos Marc som der ligesom var hos Benji. Havde han vidst han havde haft en chance så var han næppe gået videre til Chris for Benji var hans store svaghed. Marc kunne ikke lade være med at stråle over at Benji ville have mere og fandt mere til ham for at række ham det i hånden. Han så lidt ham selv og Chris som uofficielt at være ovre og det var jo ikke fordi han lavede noget med Benji. Han følte ligesom at Benji havde slået fast med syvtommersøm at han var hetero så det var ikke fordi Marc ville ligge an på Benji igen. Marc lagde let hovedet på skrå over den der monotone stemmeleje som han egentlig godt kunne huske at Benji havde, men det ændrede ikke på at han ikke helt troede på det. ”Tænk jeg tror ikke helt på at du har det fint, men jeg vil ikke snage” sagde han med et ganske let nik og tog en tår af sit glas hvis tår blot blev større af at Benji spurgte indtil hvordan han havde det. ”Se nu var det ikke mig, men dig som vi snakkede om” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede for sig selv da Benji alligevel virkede ganske uinteresseret i hvordan han havde det. Så kunne han ikke se hvorfor han skulle svare på det. ”Har du så fundet dig en sød pige?” spurgte han med et smil der hurtigt blev til at han bed sig ganske let i læben da det stadig godt kunne prikke ham i hjertet at Benji kun var til piger. Det var også mest af alt fordi Marc var glad for at se Benji og allerede havde drukket at han ikke tog det sådan til sig at Benji var ligeså uinteresseret i alt som han plejede og håbede bare lidt at alkoholen ville bløde ham en smule op. Selvom han da også gerne ville indrømme at hvis Benji blev ved med at være sådan der og der var noget bedre der bød sig så ville han også gå. Han kunne godt mærke at der var et par andre fyrer til stede der havde sit blik på Marc trods alt og lige nu virkede faktisk til snart at være mere interessante end Benji. Så hvis han fik et koldt svar mere så ville han rejse sig for at danse med den kønne fyr længere henne i baren som sendte ham flirtende blikke.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2017 21:44:50 GMT
Benji stirrede overrasket på Marc, da han sagde at han ikke troede på hvad han havde sagt om, hvordan han havde det. Han var ikke vant til at blive konfronteret på den måde, så det kom en anelse bag på ham. Men på den anden side havde Marc alligevel altid været den eneste der kunne læse ham som en åben bog, så det burde ikke komme bag på ham. Det havde bare været længe siden, at nogen havde kunnet se gennem hans kolde og ligeglade ydre på den måde, så han var blevet helt vant til, at folk bare affejede ham, når han opførte sig dårligt overfor dem. Han vidste dog godt, at Marc ikke var hurtig til at give op. Han tog imod drinken uden at sige så meget lige først, det tog ham et par øjeblikke, før han fik taget sig sammen til at mumle et "tak," der lød mere oprigtigt end noget andet han havde sagt hele aftenen. Det var langt nemmere at søge tilflugt i alkohol end at skulle deale med sine problemer. "Vil du virkelig gerne vide hvordan jeg har det? Det er lidt af et voldsomt sår at åbne op for," sagde han, da han stadig ville forsvare sig selv, men han vidste godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før Marc fik sandheden trukket ud af ham alligevel. Især hvis han blev ved med at hælde alkohol på ham. Han tog en tår af sin drink og satte sig lidt mere til rette, mens han nikkede til, at Marc nægtede at acceptere hans svage forsøg på emneskift, ved at dreje samtalen hen på alt andet end ham selv. Han skar dog en grimmasse, da Marc spurgte, om han havde fundet en sød pige. "Nej, det.. er ikke helt så nemt," indrømmede han. Fordi han ikke var til piger. Han havde skam forsøgt, det var slet ikke det, men ingen sagde ham noget overhovedet, og selvom han sagtens kunne få den op, havde han virkelig ikke lyst til at være sammen med kvinder. Det vidste Marc dog slet ikke. Han lagde godt mærke til de flirtende blikke flere fyre sendte Marc og han forsøgte at nedstirre dem nok til, at de gik deres vej og opgav, men det ville nok ikke virke, når det kun så ud til at de to havde en samtale, og ikke flirtede med hinanden. Men han var for skræmt til bare at begynde at flirte med ham, selvom han gerne ville.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 13, 2017 22:32:41 GMT
Marc brugte jo bare sin logiske sans og faktum var at han bare havde meget godt styr på i hvert fald nogle ting. At han så ikke havde den fjerneste idé om at Benji faktisk havde været vild med ham var straks noget andet. Nok mest af alt fordi han selv var bange for at blive det ville være sandt. Han kunne jo så heller ikke vide at han ramte plet for han følte ikke selv at han kunne aflæse Benji. Så havde han jo aldrig forsøgt at kysse ham i første omgang for nogle år siden for så at blive afvist. ”Det var da så lidt” sagde han med et smil og nikkede let for sig selv da han ikke synes det var noget at takke for. Det var trods alt ikke fordi det var synderligt dyrt og han havde jo penge nok. ”Ja jeg vil gerne vide det. Ellers spurgte jeg jo ikke” sagde han med et smil og bed sig ganske let i læben. ”Dog kun hvis du vil. Jeg kan jo godt se du ikke har det så godt som du påstår” sagde han med et ganske let nik og ville virkelig bare ikke snage i hans liv. Han ville så heller ikke have at Benji skulle føle sig presset til at sige noget og han ville heller ikke at det skulle ødelægge nogen stemning. Han ville så sikkert blive ved med at fylde alkohol på Benji så længe han ville være i hans selskab for han kunne godt li at snakke med ham igen. Marc lagde hovedet ganske let på skrå. ”Hvordan kan det ikke være nemt med dit udseende? Jeg troede du var en hot shot Benji eller det har måske ændret sig?” spurgte han ganske uforstående da han selv synes at Benji var smuk og derfor burde at have fundet sig en eller anden pige. Han vidste jo ikke andet end at Benji var til piger. Marc lagde så på ingen måde mærke til at fyrrene der vidste ham interesse pludselig holdte op med det. Han havde trods alt langt største delen af sit fokus på Benji inden han selv tog en tår mere af sit alkohol og rakte et nyt glas ud mod Benji. Det her var trods alt hyggeligt hvis han selv skulle sige det. Han var så også sikker på at hvis de fyre der kiggede på ham rent faktisk ville noget så rejste de sig op og gik hen til ham for han ville ikke lade Benji sidde helt alene.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Apr 18, 2017 18:55:15 GMT
Benji skar en grimasse, da Marc sagde han virkelig gerne ville vide hvordan han havde det, og endda at han godt kunne se, at han ikke havde det så godt som han påstod. Det irriterede ham grænseløst lige nu, at han ikke bare kunne have sit almindelige, neutrale ansigtsudtryk, så han lignede en der var mere ligeglad end noget andet, eller nogen anden følelse. Men det var svært for ham at se sådan ud, når han var i nærheden af Marc. "Det er altså ikke med min gode vilje, at du kan se det," mumlede han, gennem sammenbidte tænder. Han slyngede sin arm tilbage, så han kunne færdiggøre sin drink i en stor mundfuld. Hvis han virkelig skulle åbne op for nogen, skulle han i hvert fald have mere alkohol i blodet. Men han var virkelig modstridende omkring at åbne op overfor Marc. Han tænkte at han ville gøre det mere klart for ham, at det ikke ligefrem var noget der var rart at tale eller høre om. "Jeg ved ikke om det her er det bedste sted at tale om det," indrømmede han og skævede en anelse til Marc. Han satte sit glas fra sig på disken og fik bartenderens opmærksomhed, han pegede på sit glas og sendte et krævende blik, så de kunne forstå, at han gerne ville have en ny, og det skulle gå stærkt. Det kunne faktisk kun gå for langsomt. Han kneb øjnene en anelse sammen ved Marcs spørgsmål. "Ja, det har ændret sig. Det er længe siden," sagde han svævende. Han fik sin nye drink, kort tid efter han havde bestilt den, og lagde penge på disken, før han vendte opmærksomheden tilbage mod Marc igen. Han tog en tår af sin drink. "Jeg har i hvert fald ikke haft en fast partner, siden... du ved hvornår," sagde han, da han pludselig fik et skud mod, men så ændrede mening halvvejs igennem sætningen. Men nu var det sagt, sådan halvt i hvert fald, også selvom Marc måske ikke lige ville fange det i første omgang, fordi det var så vagt. Men katten var i hvert fald ude af sækken nul.
|
|
|