Visit from a friend

[Deleted]

Tid: Sen eftermiddag omkring kl. 17:00

Sted: Gabriels hjem, dagligstuen
@archie

__________________________________________________________________________________

Utålmodigt sad Sakitta og studerede sin egen fod vippe lidt frem og tilbage. Gabriel var ikke hjemme endnu, og han vidste formentlig heller ikke at hun var 'brudt' ind i hans hjem, sådan som hun gjorde engang i mellem. Hun havde slået sig ned i en lidt gammelt udseende sofa og sad med fødderne hvilende på bordkanten foran hende og ventede på at der snart ville ske noget interessant. Sakitta havde alt for nemt ved at kede sig, hun kom her heller ikke med et formål, ikke andet end at besøge en gammel ven, det var ved at være et par uger siden sidst, men hun forventede et eller andet sted bare at Gabriel kendte hende godt, og stolede nok på hende til at vide, at hendes længerevarende tavsheder ikke betød andet end at hun drev lidt rundt. 
Hun slog hovedet tilbage og lod det hvile mod ryglænet. Loftet var ikke synderligt interessant men hun havde ikke bedre at give sig til lige nu, end at studere det. Som altid lignede hun en million. Hendes flammerøde hår var sat op i en lidt rodet, tilfældig knold, og hun var klædt i en stram læderjakke og et par tætsiddende jeans. Prikken over i'et var dog hendes knælange støvler og det hav af smykker der klirrede hver gang hun bevægede hånden. På en eller anden underlig måde var dødsgarden gået hen og blevet hendes familie og hendes hjem, ikke at hun havde et hjem. Det var svært at få en bolig, når man i virkeligheden burde være død kunne man sige, så hun kom her engang i mellem, lånte en seng eller en sofa og smuttede igen, men aldrig uden at lade sin loyalitet til Gabriel svigte, for den sørgelige sandhed var at han var den eneste hun havde nu, og hun var ikke engang sikker på at han gengældte hendes tillid. Engang havde hun haft venner, familie og kærester, men familien var død nu, hun havde selv formået at skubbe sin familie væk og kærester.. ja hun kunne ikke huske hvornår det sidst var sket, som regel gik hun hjem med dem om aftenen og var væk så snart hun blev ædru. 

[Deleted]

Pludselig kom der en lyd fra et sidestødende værelse. Det var blot Gabriel der var returneret ved hjælp af magi. Han blev straks modtaget af sin husalf der forklarede at nu var Sakitta der igen. Gabriel nikkede ganske let til husalfens ord og sendte den væk ved at vifte med sin hånd inden han med hastige skridt begav sig mod værelset hvor han vidste Sakitta ventede. Hvis ikke det var fordi hun var ham loyal og hun på samme tid var en utrolig smuk kvinde så var han nok blevet lettere vred over den måde hun altid kom ind i hans hjem på. Især når han jo sådan set faktisk ikke boede alene, men sammen med sin højre hånd Dacoda som var den eneste tættere veninde han havde i sit liv. Heldigvis havde Sakitta endnu ikke stødt ind i Dacodas lille legetøj i form af den fuser hun havde hyret sig til at klare de samme pligter som hans egen husalf. Han stoppede op da han fik øje på Sakitta og sendte hende et ganske let smil. Ikke at hun var ligeså tæt som Dacoda var på ham og heller ikke at han stolede ligeså meget på hende som han gjorde med Dacoda, men han nød bestemt udseendet. ”Du forskrækker min husalf hver gang. Ved du godt det?” spurgte han med et ganske let grin da det sådan set blot morede ham en anelse. Gabriel var en ganske usympatisk mand og det havde han ikke bare sådan lige tænkt sig at ændre på. Hvis der var noget han i særdeleshed nød så var det helt bestemt at manipulere med folk og spille dem ud imod hinanden. Han elskede det psykologiske aspekt i et menneske og det var præcis en af grundene til at han omgav sig med folk som Isaac, Lianna, Dacoda og Sakitta. De var ligeså og det var bestemt noget som faldt i god jord hos Gabriel. ”Havde du et ernære eller blot sengeløs igen?” spurgte han ganske roligt inden han kaldte på sin husalf der bukkede mange gange for Sakitta og spurgte hende om hun skulle have noget.


The cloths

[Deleted]

I virkeligheden var det nok bare lyden hun hørte, men for et øjeblik turde hun sværge at hun kunne mærke en lille vind inde fra det modsatte lokale. Lidt dovent hævede hun hovedet for at se hen på døren. Det måtte være Gabriel. Endelig! "Det var godt nok på tide," mumlede hun og satte sig lidt mere op idet han kom til syne i døren. Sakitta undrede sig tit over hvor ordinær han så ud, i forhold til hvor speciel han var, ingen ville nogensinde gætte på at han ledte dødsgarden og oven i købet var god til det.
Hendes ene mundvige trak op i noget der mindede om et smil. "Han burde være vant til det nu. Desuden er det næppe mit problem, er det vel?" det var et retorisk spørgsmål.
Hun trak benene til sig og rejste sig i stedet for og rettede lidt på sin jakke der var krøbet lidt op efter hun var sunket ned i hans sofa.
Den lille husalf gav hun ikke meget for, ikke at hun var modbydelig, men han interesserede hende meget lidt. "En ildwhisky, og ikke det der billige sprøjt han tilbyder de fleste, det skal være den gode årgang som jeg ved han gemmer i sin skuffe," bad hun alfen selvom hendes intense blik gennemborende Gabriels lettere triumferende. Der var nok meget hun ikke vidste ham, men hvor han gemte sin sprut, den havde hun for længst grejet! "Måske kom jeg bare for at besøge en ven?" foreslog hun og gik tættere på ham. Hendes hæle gav klikkende lyde mod gulvet hvor hvert skridt. Hun var flirtende i alt, i sin gang, i sin måde at tale på og i hendes blik. De færreste havde nok regnet med at den fornuftige pige fra skolen, ville blive til det hun var nu. "Men lad os nu antage at jeg var sengeløs, så kunne det være du forbarmede dig over mig og tilbød mig din?" spurgte hun og stoppede op foran ham med noget der næsten lignede et uskyldigt smil, hun kunne være en djævel i forklædning og ligesom ham elskede hun lege. "Så har du haft gang i noget spændende?" spurgte hun lidt pludseligt og satte en hånd på sin ene hofte.

[Deleted]

”Jeg kan ikke læse dine tanker og vide du er til stede Sakitta. Jeg er sørme ikke tankelæser. Jeg er metamorpmagus” sagde han ganske roligt og rystede ganske let på hovedet af hende inden han åbnede sine handsker som han havde en vane med ofte også at på indenfor. Han elskede lidt at det fik ham til at ligne et større røvhul for hun havde ganske ret i at man ikke kunne se på ham hvad det var han lavede. Det var også noget han ofte havde brugt og da især da han havde samlet tropperne imod Raysal for at smide hende af og indtage pladsen selv. Det gav sådan et friskt pust i gruppen at have en så ung leder som de havde fået sig. ”Er han også. Det er næsten synd og skam han er det. Det er ikke sjovt længere” sagde han med et ganske mildt grin da han trods alt på ingen måde have sympati for husalfer. De var der for at arbejde og så var den faktisk ikke længere. Han fulgte hende ganske let med sit blik som hun rejste sig inden han selv lagde sine handsker fra sig på det nærmeste bord. ”Som om jeg kun ville tilbyde dig det billige. Jeg synes jeg har forklaret dig før at der kun er få kvinder i mit liv som får en ordentlig behandling og det kræver de har et mørkt hjerte” sadge han med et ganske let glimt i øjet og det drenget smil over sine læber der fik den godt 26 årige til at se blot en kende yngre ud. Han kunne ikke se hvorfor man ikke skulle bruge sit unge udseende til noget godt. ”Jeg føler mig næsten helt beæret” sagde han en anelse drillende og rystede ganske let på hovedet af hende og strøg sine fingre let over hendes kind da hun kom helt hen til ham. ”Og overdøve Dacoda eller?” spurgte han med et kækt smil på sine læber da faktum var at han boede sammen med Dacoda som nok var den eneste kvinde her i verden som han ikke ville røre. ”Og det tror du ikke altid jeg har? Tror du at være leder af Garden er uspændende?” spurgte han ganske roligt og bed sig en anelse i læben i den ene side.

[Deleted]

Hun himlede med øjnene. Det turde de færreste nok at gøre af ham, men de var ret fortrolige efter alle de år, og hun kendte trods alt sin plads. "Tro mig, det er heldigt du ikke er tankelæser, du ville nyde alt for meget at være i mit hoved," afslørede hun med et lidt hemmelighedsfuldt glimt i øjet. Hun var en intens kvinde, de fleste andre kvinder hadede hende, og de fleste andre mænd havde store udfordringer med at tackle hende, sådan var verden så uretfærdig engang i mellem.
"Jeg må begynde at finde på nogle mere dramatiske entréer igen," konstaterede hun lidt eftertænksomt. Hvis han fandt glæde i at se sin lille husalf forskrækket, så ville hun hellere end gerne gøre sig umagen.
Hendes grønne øjne faldt kort på handskerne han lagde fra sig og hun rystede på hovedet. Altid så bange for at få beskidte hænder. "Tro mig, kvinderne i dit liv har brug for bedre sager end det billige, for at kunne holde dig ud," sagde hun drillende. Hun smilede et smil der ikke fortalte en historie om en mørk kvinde, det var både bredt og blidt på en eller anden måde. "Det burde du," konstaterede hun hurtigt efter. Hans varme fingre, fik hende til at sitre, men hun stod bare og stirrede fuldkommen upåvirket tilbage på ham. Selvom Sakitta i mange henseender stolede på ham, så havde hun en idé om at han mange gange legede ligeså meget med hende som han gjorde med alle andre, og den glæde skulle han ikke have. "Hvis hun ikke sover i din seng, ser jeg ikke problemet?" hun smilede glat og begyndte at gå lidt rastløs rundt. At hun havde svært ved at sidde eller stå stille var ikke noget nyt, det gik helt tilbage til deres fælles skoletid. "Det kan du vel fortælle mig?" hun pillede ved en nipsgenstand i vindueskarmen, og håbede lidt på at han tog hendes opfordring om at fortælle om sine bedrifter.

[Deleted]

”Jeg er nu ellers ret så sikker på jeg ik vil have noget imod at læse dine tanker. Jeg tør vædde med at det er en bladning af hvor lækker jeg er og hvor meget at mugglere skal undertrykkes sammen med fusere” sagde han med et selvsikkert glimt i øjet da der trods alt skulle meget til at skræmme ham. Han vidste godt at kvinder som Sakitta fik lov til at se andre sider af ham end Dacoda gjorde, men det var fordi han faktisk ikke lagde an på Dacoda. Sakitta var noget andet. Hun var mere end kvinde efter hans hjerte selvom han intet fast ville heller. Ikke fordi Dacoda ikke var, men fordi han vidste hans lillebror havde været vild med hende og derfor ville han slet ikke ned af den vej. ”Det synes jeg faktisk du skulle. Jeg kan godt li når han frygter mine gæster og ikke blot finder dig som en del af inventaret” sagde han med et ganske let grin og nikkede let for sig selv da han faktisk kunne finde det ganske morsomt. Det var også bare fordi hun var der for meget. Gabriel kunne ikke se hvorfor han skulle få beskidte hænder når han kunne betale sig ud af det. At hans fingre så var blottet var noget andet, men det betød ikke at han ville have sine hænder beskidt. Hverken på den ene eller anden måde. Det var det man havde andre til. ”Det tror jeg så ikke. Desuden er mine billigst ting stadig ok dyrt. Er ikke en Mason for ingenting” sagde han og hev lidt ud i sin habitjakke for ligesom at puste sig en smule op da han trods alt var ganske stolt af hvem han var. At have sådan et stort slot kun til to mennesker vidste jo at han havde røven fuld af penge. ”Jamen så vil jeg da det” sagde han med et glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv inden han træk sine fingre til sig og lod hende begynde at trippe rundt i sin egen lille verden. ”Gør hun ikke. Og det kommer hun heller aldrig til, men hun påstår jeg kan høre hende i den anden af slottet fordi hun larmer så højt” sagde han med et ganske let grin da han stadig ikke kunne komme sig over at Dacoda mente at hun stønnede så højt han kunne høre det i den modsatte ende af det store slot. ”Hvad nu hvis jeg heller vil nyde min udsigt end at snakke om kedelige Garden stuff?” spurgte han som han trådte hen imod hende og fangede det glas som hans husalf var kommet med for at aflevere det ene til hende og det andet beholdte han selv. Han tog en let tår af sit glas inden han sendte hende et smil.

[Deleted]

Hun så på ham med et barnligt, skuffet blik. "Hvor er din fantasi, Gab?" spurgte hun. Okay han ville formentlig finde tanker om hvor pæn en mand hun synes han var, men han ville nok finde nogle endnu mere detaljerede billeder om hvad hun havde tænkt sig at gøre ved det.. ligesåvel som hvad hun ville gøre med mugglere og fusere.
Sakitta brød sig ikke om Dacoda, i hendes øjne var hun en konkurrent, ikke til Gabriel, men i forhold til den plads hun gerne ville have. Dacoda var meget tættere på, på så mange punkter og det kunne ikke undgå at genere hende. Måske det var endnu en grund til at hun altid lagde an på ham, det var det eneste trumfkort hun havde, for af en eller anden uforståelig grund, lod det ikke til at han var interesseret i hende på den måde. "Jeg synes ellers at jeg sætter et unikt præg med min tilstedeværelse," hun satte den ene hånd på hoften og hævede den anden i en elegant position som nærmest fik hende til at ligne en skulptur og altså dermed en del af inventaret. "Se det ville ikke være ringe at se på hver dag, vel?" hun lod armen falde og bed sig blødt i underlæben. Udadtil var hendes selvtillid stor, men hendes selvværd var faktisk ikke meget at prale af, hvilket hun heldigvis var god til at skjule. "Det kan godt være, men jeg fortjener det unikke,"[/color] svarede hun lidt arrogant og lod hovedet glide lidt på sned nu hvor hun for et øjeblik stod stille igen henne ved vinduet. Sakitta smilede af hans kommentar, men det smil dækkede over bitterhed over hans passion for Dacoda. "Som om det er hendes fortjeneste. Det er vel ham der får hende til at skrige. I virkeligheden er det jo bare et udtryk for at hun mener at han er bedre end dig," pointerede hun og tog imod det glas han rakte hende. Uden at fjerne blikket fra ham tog hun en tår, og mærkede det brænde hele vejen ned i svælget, men hun foretog sig ingenting. "Forretning før fornøjelse som man siger," hun sænkede glasset i sin ene hånd. Som om det var hende der bestemte noget som helst, hun var bare en ret selvstændig kvinde og kunne ikke undgå at prøve.

[Deleted]

”Den fejler skam ingenting. Jeg prøver blot at holde det sorber” sagde han med et drillende glimt i øjet og nikkede let for sig selv. Han var sikker på at der var mere end blot det, men lige nu holdte han det ganske sobert. Ikke at han helt vidste hvorfor, men han kunne nu godt li tanken om at han vakte mindre sober tanker hos hende. Nok kunne Sakitta ikke li Dacoda, men Gabriel anså Dacoda for sin eneste rigtige veninde og han ville bestemt ikke lade andre end hende være hans højre hånd. Han stolede trods alt på hende og Dacodas fordel var netop at han holdte tingene adskilt da han ikke havde tænkt sig at lave noget med hende. Dacoda og ham var stort set rent professionelt udover han stolede på hende. Hun var også den eneste i verden der vidste præcis hvor meget hans bror Cillian betød for ham. ”Gør du skal skam også smukke” sagde med et smil da det trods alt var sandt. Ellers havde hun heller aldrig fået adgang til hans bolig på den der måde. Han kunne da heller ikke lade være med at grine da hun forsøgte at ligne en figur da han trods alt havde hentydet til at hun var en fast del af hans inventar for hans husalf. ”At se på dig hver dag? Bestemt ikke” sagde han med et selvsikkert glimt i øjet. Han havde intet imod det syn som Sakitta bragte med sig. Tværtimod. Hun var en virkelig smuk kvinde. Gabriel havde selvtilliden i orden. Ikke kun udadtil, men ganske generelt. Ikke bare fordi han var en Mason og dermed i sig selv havde en større chance for at have noget at have det, men også bare fordi han faktisk bare altid havde været sådan. Gabriel lagde ikke mærke til at hun havde et bittert smil over Dacoda. Han ville så også altid vælge Dacoda over Sakitta hvis hun faktisk bragte det op. Han boede trods alt sammen med Dacoda om så Sakitta kunne li det eller ej. ”Men nu ligger landet sådan at jeg slet ikke har samleje med Dacoda så teknisk set kan hun ikke vide om hendes samlejepartnere er dårligere eller bedre end mig” sagde han ganske roligt og tår så en tår mere af sit glas. Det var jo ganske sandt. Man kunne ikke sammenligne noget som man ikke vidste noget om. Han lod så heller ikke sit ego såre af hvordan eller hvem Dacoda havde samleje med hvis han skulle være ærlig. ”Jeg er ikke i humør til forretning” sagde han med et ganske let grin og strøg hende ganske blidt på kinden igen. Ikke fordi Sakitta ikke måtte vide det. Hun var en del af Garden, men han var bare ikke i det humør.

[Deleted]

Hun rullede sensuelt nakken rundt og strakte sine muskler, blottede diverse dele af sin hals, i et diskret forsøg på at lokke ham. "Det ligner dig ikke," bemærkede hun og rettede sig lidt op igen. Det sørgelige var at den eneste reelle grund til at hun konstant lagde op til ham, var så han ikke ville gro sig træt af hende. Hvis han smed hende ud, så var hun alene, og så havde hendes ofringer været for ingenting. "Jeg tænkte det nok," sagde hun med et selvsikkert glimt i øjet. Hun nød ret meget at han fandt hende attraktiv. Hun nippede til sin whisky og så op under krystalglasset hvis mønster fik hende til at se dobbelt igennem det. Inderst inde vidste hun godt at han så hende som.. sjov langt hen af vejen, han ville altid tage Dacodas parti, hun ville altid være vigtigere, og Sakitt hadede det. Bare lyden af hendes navn skar i hendes ører, men hun skjulte sin bitterhed, det sidste hun ville var at Gabriel skulle begynde at se sig sort på hende. "Men du ville have samleje med Dacoda hvis du kunne," bemærkede hun tørt. Hun var ikke sikker på om det var sandt, men Dacoda var en ret køn pige og Gabriel virkede ret glad for den slags, det var simpel matematik. Lige nu forsøgte Sakitta faktisk at forblive irriteret på ham, det var meget lettere at spille kostbar. "Og hvem siger at jeg er i humør til fornøjelse´?" spurgte hun retorisk og lagde glasset mod sin kind. Kulden derfra gav hende gåsehud. Det blide strøg over hendes kind, fik hendes blik til at rettes mod hans igen. Point for at han ikke gav op så let, men stemningen døde lidt hver gang de snakkede om Dacoda.. for hende i hvert fald. Bare tanken om at han sikkert glædeligt ville have diskuteret forretning med sin 'veninde' gjorde det let for hende at holde fast i den bitre fornemmelse. Hun trak sig lidt tilbage og gik hen for at dumpe ned i sofaen igen med det halvtomme glas i hånden.

[Deleted]

”Sandt, men det sker altså nogle gange. Jeg er jo i selskab med en smuk kvinde så en smule sorber burde jeg måske være” sagde han med et glimt i øjet og nikkede ganske let for sig selv. Gab ville så ikke smide Sakitta væk bare sådan lige. Ikke blot fordi de flirtede, men fordi hun var en form for veninde uden de var alt for tæt og han faktisk bare godt kunne li at have noget at se på. Hvis der var noget som var Gabriels svaghed så var det smukke kvinder, men ikke så svagt for ham at han blev så forblindet at han ikke kunne se hvad der foregik bagved det hele hvis det gik i en retning det ikke burde. ”Jamen det er da godt du selv ved det” sagde han med et ganske let nik da det bestemt ikke var så ringe igen. Han gad ikke diskutere håbløst med kvinder om de var smukke eller ej. Gabriel hævede let sit ene øjenbryn ved det næste hun sagde og rystede ganske let på hovedet. ”Ser du. Jeg kunne godt have samleje med Dacoda, men jeg vil ikke” sagde han en anelse hårdt og også hårdere end det var meningen, men Dacoda var så også den eneste kvinde som han bare ikke ville have samleje med og han gad ikke dele med nogen hvorfor det var sådan. Det var en hemmelighed som kun en person kendte til og den person betød mere end alle her i verden. Denne person var så også grunden til at han overhovedet kunne frembringe et så lykkeligt minde at han kunne frembringe en patronus og derfor var der lige denne ene person der overrulede alle andre og alt andet her i verden. Og det var hans lillebror. En svaghed som Gabriel kun havde fortalt til Dacoda og udelukkende for at hun skulle forstå præcis hvad han mente med at han ville slå Judas ihjel hvis han krummede et hår på hendes hoved. ”Og den tror du selv på at jeg tror på? Men fair smukke. Hvis det virkelig er med den på så er det jo godt der er mange andre som vil lege” sagde han med et drillende glimt i øjet. Han fulgte hende ganske let med blikket inden han slog sig ned ved siden af hende. ”Hvis du virkelig gerne vil bryde din smukke hjerne med forretning så har jeg store planer om at overtage Norge” sagde han med et let smil over sine læber inden han strøg hende ganske blidt over kinden. Nu fik hun da bare en smule af den forretning hun så gerne ville ind på.