What Are You Doing?

[Deleted]

@niklas

Kl. 01.30

David & Niklas' lejlighed

---

David skulle tidligt op og på arbejde den næste dag, men alligevel sad han demonstrativt i stuen og så en film. Han var rasende, skuffet og ked af det. Endnu engang var Niklas ikke kommet hjem som de havde aftalt. Niklas havde endnu engang lovet at han ville være hjemme til at ligge Bellis i seng og at han så ville tage en aften hvor de to kunne slappe af.
David var træt af det, han tog på arbejde halv otte hver morgen og der nå Niklas og sov, og når så David kom hjem fra arbejde var Niklas på vej afsted.

David følte han stod med alt ansvaret, og endnu engang havde han måtte forklarer Bellis at Papa ikke var kommet hjem. Det var simpelthen ikke fair overfor et barn på snart 6 år. David kunne mærke det kogte i ham og endnu engang måtte de have en alvorlig snak, han anede ikke engang om Niklas havde drukket og festet igennem, eller om han bare havde valgt at skide på deres forhold.
Det var generelt ikke gået super godt mellem dem de sidste par måneder, og David kunne snart ikke orke det mere.

[Deleted]

Niklas havde endnu engang haft overarbejde. Han var nok mindst ligeså træt af det, som David var. Det var jo ikke fordi han ikke ville være hjemme til spisetid og til at putte Bellis. Han elskede når han en sjældent gang i mellem nåede det, eller de dage han havde fri, det skete bare ikke så tit. Der var en hel del mere arbejde i at eje De Tre Koste, end han nogensinde havde forestillet sig.
Han låste sig så stille som muligt ind. Klokken var langt over midnat og han var pænt sikker på, at både Bellis og David sov, men som han kom ind i lejeligheden, gik det op for ham, at der var lys og lyd fra stuen. Han sukkede lidt. David var sikkert faldet i søvn til fjernsynet.

Niklas tog sine sko og jakke af og gik så ind i stuen, for at slukke fjernsynet og vække David for at få ham med ind i sengen. Men det gik hurtigt op for ham, at David ikke sov. "Hey skat.." sagde han og satte sig på sofaen ved siden af David. "Undskyld jeg kommer sent hjem.. Hvorfor er du ikke gået i seng?" spurgte han og kyssede blidt Davids læber.
Han vidste godt, at det her ikke var holdbart. De var nok stort set aldrig hjemme samtidigt. I starten havde det virket som en perfekt start på livet som en rigtigt familie. David havde god til om aftenen til Bellis, hvor Niklas havde god tid om morgen inden hun skulle i børnehave. Men det fungerede jo ikke, når de aldrig havde tid til bare, at være de to og holde kærligheden ved lige også.

[Deleted]

David kiggede på ham som han kom ind af døren, og lagde en hånd i mod hans brystkasse da han forsøgte at kysse ham "Hvorfor er du først hjemme nu?" spurgte han i en rolig stemme, der var fuld af bitterhed: "Du lovede Bellis at være hjemme til at putte hende" sagde han i et let suk og rystede på hovedet.
De sidste måneder var det virkeligt kørt af sporet og David kunne mærke han ikke kunne fortsætte tingene på denne her måde: "Fordi jeg igen ventede på dig? Niklas det går ikke det her..." sagde han.

De havde haft denne her samtale hundrede gange før og David vidste jo godt hvad retning tingene gik, me han kunne bare ikke det gjorde så ondt på ham at deres liv ikke fungerede, for selvom David elskede Niklas, så vidste han udemærket godt at kærlighed ikke altid var nok til at få tingene til at fungerer.
Han kiggede i mod Niklas med et vredt og skuffet blik, som kun David kunne sende det med hans næsten hunde agtige øjne. Han var tæt af at det ikke kunne fungerer, sådan virkeligt træt. David havde så mange ting han gerne ville sige, og lig enu følte han bare slet ikke han kunne sige noget som helst.

[Deleted]

Niklas mærkede den afvisende hånd mod sin brystkasse, hvilket fik ham til at sukke lidt. De havde jo haft den her samtale så mange gange efterhånden, han orkede det virkelig ikke igen. "Fordi nogen er ligesom nødt til, at lukke kroen," svarede han og prøvede at holde sin stemme ligeså rolig som Davids var.
Han nikkede lidt, "Tror du ikke, at jeg godt ved det, David? Tror du, jeg syntes det er sjovt, at svigte hende gang på gang?" spurgte han en smule frustreret. Det gjorde jo også ondt på ham, når han kunne stå i baren og bare se klokken nærme sig mere og mere Bellis' sengetid, og bare ikke have mulighed for, at smide hvad han havde i hænderne og skynde sig hjem.
Selvom Niklas havde Bellis hver morgen, når David skulle på arbejde, så var morgerne bare ikke det samme som aftenen. Han ville jo også gerne være en del af, at putte den lille pige. Han ville også gerne sidde med ved aftensmadsbordet og høre om både hendes og Davids dag, læse godnat historie for hende, synge godnatsange og alt det som fulgte med. Han havde morgerne, hvor hun skulle i tøjet, have børstet tænder og have morgenmad. Selvfølgelig kunne han snakke med hende, om hvad der så skulle ske i løbet af dagen, men det var bare ikke det samme.
Han sukkede lidt. "Jeg har jo sagt, at du ikke behøver at vente oppe på mig, David, det er ikke fair det her. Du ved mine arbejdes tider er sene," sagde han mens han vendte blikket mod sin mand. Han syntes jo heller ikke det fungere som det skulle. Det hele var blevet for meget rutiner og hverdag.
Han kørte hænderne i gennem sit sorte hår et par gange. "Nej, det gør det ikke.. Men jeg elsker dig og Bellis. Please, lad vær med at se sådan på mig. Jeg gør mit bedste," sagde han. Det gjorde så ondt, når David sendte det skuffede blik, og Niklas følte virkelig, at han gjorde alt hvad han kunne, for at komme tidligt hjem, men med hans arbejde, var det bare umuligt.

[Deleted]

"Nej dte siger jeg ikke, men jeg er træt af det NIklas. jeg er begyndt at tvivle på om den kro betyder mere for dig end det her forhold" sagde han i en alvorlig stemme, han havde tænkt på det her i lang tid, så det var ikke noget han pludseligt bare var kommet i tanke om, han var bekymret omkring alt dette her.
Han havde dte dårligt over at tingene skulle være sådan her, han følte virkeligt at han ikke længere havde et liv sammen med Niklas, selvom han ville ønske tingene var anderledes. De var bare... Ikke nok sammen, de havde ikke særligt ofte en hyggelig aften for dem selv, og David syntes nærmest romantikken var begyndt at dø, hvilket han hadede. Sådan havde det jo ikke altid været imellem dem.

"Ja, men jeg kan ikke blive ved med at leve sådan... Jeg har ikke lyst til at være sammen med en jeg aldrig ser" sagde han, de sidste par uger havde han nærmest følt sig mere single end i et forhold, de gik jo altid forbi hinanden når den ene skulle på arbejde og den anden kom hjem.
"Jeg gør også mit bedste Niklas, men måske er vi bare vokset fra hinanden" sagde han i en rolig og dog bestemt stemme, han havde ikke lyst til at indse det, han havde tænkt på det i virkelgit lang tid, men at sige det højt, gjorde ondt. Det gjorde det hele så virkeligt.

[Deleted]

"Ej, nu stopper du. Det ved du godt ikke passer, David," sagde Niklas i en ret hård tone. Han hadede når David begyndte på, at kroen betød mere for ham end hvad David selv og ikke mindst Bellis gjorde. Selvfølgelig betød hans familie mere end noget andet. Men det var svært for ham, at bevise det, med de arbejdstider han havde.
Han sukkede lidt. Det her skænderi var jo ikke nyt, det var nærmere bare et gammelt et som blev taget op gang på gang, og Niklas måtte nok indrømme, at han nok var ligeså træt af det som David lige nu gav udtryk for, at være. "Så må vi jo blive skilt David.. Jeg kan ikke blive ved med, at kæmpe alene," sagde han, da han virkelig følte at det var dét han gjorde.
Han nikkede lidt og tog så en tår af sin øl. Han vidste godt, at han nok var manden i forholdet, men han var nok også nærmere biseksuel end han var direkte homoseksuel. "Måske skulle vi bare gøre en ende på det?" spurgte han og trak lidt på den ene skulder. Tanken gjorde ondt som bare pokker, men han ville hellere at de stoppede nu, end de ventede til den dag, hvor de måske slet ikke ville kunne være i rum sammen.

[Deleted]

David kiggede på ham med de bløde øjne han nu engang besad, han anede slet ikke hvad han skulle sige. Han var træt og ked af det, og han vidste helt sikkert at han ikke havde lyst til at fortsætte tingene på denne her måde, det gjorde alt for ondt og det var på alle måder frustrerende.
"Det passer Niklas! Hvordan skal jeg snart kunne tro andet? Vi ser aldrig hinanden, vi bruger altid tid sammen, vi bruger ikke engang tid sammen, sammen med Bellis" pointerede han i en tydeligt frustreret stemme, han ønskede ikke at de to skulle ende med at gå hver til sit, men det her kunne han ikke.

"Skilt? Wauw, der skulle godt nok ikke meget til at tippe dig over grænsen" sagde han i en irriteret stemme og rejste sig op, ikke at han ikke havde tænkt tanken, det gjorde bare ondt på ham når Niklas sagde det på den måde.
"Men det er fint.. Jeg skrider" sagde han og gik ud i gangen for at tage sin jakke: "HUsk at Bellis skal være i børnehaven kl. 9" sagde han blot og tog jakken på, inden han åbnede døren og gik ud af den, han orkede simpelthen ikke at se på ham lige nu.

//Out