True colours

[Deleted]

Det var ikke ualmindeligt, at man kunne finde den unge Matéo liggende op ad et træ på de store arealer udenfor, det var nærmest hverdagskost. Han var en af de drenge der var meget åbne og elskede at ligge udenfor og nyde vejret om det så endda var regnvejr. Frokosten var kun lige overstået, inden han havde taget udnyttelse af en fritime for at ligge ude under den åbne himmel. Sneen stod okay højt, det var ikke noget usædvanligt i Frankrig på denne tid som mange Mugglere besøgte for at stå på sne, det bar de -9 grader også stor præg af, men på trods af det, lagde han sig stadig op ad et af træerne og så mod himlen. Han havde lavet alle sine lektier, men han ville ikke forstyre sine kammerater og havde derfor valgt at sætte sig ud og nyde vejret, så måtte de jo komme til ham hvis de ligeså ikke havde andet at lave end at nyde livet og nyde den sjældne fritime inden de skulle ind og have Animagi med en af de sjoveste professorer på skolen. @tarquin var en fantastisk professor, nogle gange kunne Matéo endda ænse en smule jalousi over for Sonois kollegiet for at have et så godt overhoved, det var en professor som Matéo tænkte også kunne tåle nogle drengestreger og ikke bare blev stram i ansigtet som nogle af de andre professorer. Det skabte et smil på Matéos læber som han lå der og tænkte på hvad skyerne mon dannede, mens den dalende sne ramte hans ansigt i smukke bevægelser.

---

Til @rome

[Deleted]

Hvorfor skulle vinteren altid være så kold her. Det var på ingen måde sundt for det stakkels lille spinkle dreng Romeo, han havde ji intet st stå imod med når han kom udenfor, og det var også derfor han var iført en stor varm kappe med pels når han gik ude. Og lige i dag var han gået udenfor, for at lede efter en af sine venner Matéo, en fyr som havde en af de underligste vaner, nemlig at være ude i dette vejr, og ikke nok med det så lå han og så på himlen. Det var ikke til at fatte hvordan pokker han kunne overleve det, Romeo ville personligt dø efter få minutter på jorden. Han fik endelig øje på ham, og listede hen til ham, og gemte sig bag træet. Her fiskede han sin tryllestav frem fra kappen og rettede den imod luften over drengens hovede, så tænkte han på magien, og en barm brise gled igennem luften og forvandlede sneen til regn, der ramte Matéo i hovedet. Han kunne ikke holde et lille fnis tilbage, og kom på den måde til at afslørre sig selv, hvis drengen ikke var for meget oppe og kører over regnen. 

[Deleted]

Som han lå der og nød naturen, følte han hvordan sneen forvandlede sig til regn, ikke at han ikke kunne lide regn, men sneen var bare mere blid mod kroppen, så det generede ham en smule, selvom han havde svært ved ikke selv at grine over denne temperaturforandring. Han satte sig op med hænderne i snetæppet og kiggede rundt, det var jo kun på ham det regnede... What the... Han kiggede sig omkring og snorede næsten hele vejen rundt om sig selv før han fik øje på Roméo. "Seriøst hvad skulle det til for?" Spurgte han grinende på sin egen franske måde. Han kunne ofte godt se humoren i ting og på en måde var det jo super sjovt at Roméo jokede på denne måde, når nu det med vejret ikke lige var noget de havde til fælles, alligevel følte Matéo også det var værd og gøre gengæld, så han trak hurtigt en stav op fra sin blæser og svang den over sneen på jorden så den fløj op i Roméos retning. Der var en ordentlig dynge så skulle han undgå den, ville det nok kræve hastværk, men han gjorde det også blot med sit eget kære fnis.

[Deleted]

Romeo kunne slet ikke holde en lille latter tilbage over sin vens forvirring og pludselige forvirring. Han smilede stort til drengen "Hvad nu? jeg troede at du elskede regn og slt sådan noget? jeg ville jo bare give dig en oplevelse " drillede han kærligt tilbage og smilede stort. Og så lavede drengen det mest barnlige der kunne ske, han valgte at sende sne tilbage imod Romeo, som med et smil løftede sin tryllestav igen så det skød til siden " du ved vist ikke hvem du leger med" drillede han og snorrede staven rundt i luften for at lave en snemand. Han lo lidt, og gik hen og lagde sine arme om drengen " SE jeg har skabt dig en helt ny kæreste" drillede han med et grin, inden han stak tryllestaven i lommen " Jeg keder mig Matéo, leg med mig" drillede han og puffede til fyren ,med sin ene hånd, Han bed sig i underlæben og gled en hånd op igennem sit hår med et kækt lille grin, han var tydeligt ude på lidt ballade og sjov i gaden, og det var også tydeligt at Leon var igang med et eller andet. 

[Deleted]

Det var som om der ikke var andre i verden efterhånden end den dejlige Roméo, Matéo morede sig på en helt anden måde og denne ven vidste præcis hvordan han skulle være for at det ikke blev for meget for den unge herre. For Matéo var det ganske morsomt at få at vide at hans kæreste var en sneMAND, ikke mindst fordi Matéo efterhånden var afklaret med at de fleste følelser altid blev forstærket omkring hans eget køn, helt sikkert en homogen fornemmelse der lurede i ham når det galt kærlighed i hvert fald. Det fik ham til at grine og skubbe lidt igen. "Kan du ikke tåle at have fri? Jeg er sikker på vi kan finde en underviser der gerne vil lade dig undervise nogle af de små." Han grinede lidt, Roméo kunne sit kram, selvom Matéo var god var han ikke på samme høje niveau, så at drille Roméo med han bare kunne undervise de små passede perfekt.

[Deleted]

Romeo betragtede sin ven og så så ned på snemanden "Jeg er flot syntes du ikke? selv om du ikke kan kysse med ham " Drillede han kærligt og tog sin hånd op og uglede i Matéos hår " Er du flabet nu? Jeg skal da ikke undervise nogen, og jeg kan altså godt holde fri. Jeg keder mig bare når Leon ikke har fri. og derfor kom jeg ud for at lege med dig" han smilede stort til sin ven, og strakte hals en smule så han kunne gøre noget ulækkert. Han slikkede sin ven på kinden med et grin inden han skubbede sig væk, og satte i løb ned over det sne dækkede landskab, imod det store botaniske anlæg der lå lidt væk fra selve skolen, derinde var det altid dejligt varmt og nogensteder nærmest trobisk. Han så sig tilbage over sin skulder og håbede at fyren ville løbe med ham derind, det var et ofte øde sted hvor man altid kunne sidde og snakke i fred og ro. Og han havde inderst inde bro for at snakke lidt med sin ven.

[Deleted]

Matéo skulle lige til at komme med en flabet tilbagemelding, da Roméo satte i fart mod drivhusene. Det måtte bare vente, til de kom derned så, for Matéo skulle nok huske hvad det var han ville, egentligt noget der brændte stort inden i ham. Derfor gjorde han alt for at følge med i Roméos tempo, selvom han ikke var lige så god til at løbe hurtigt og stærkt.
Det tog lidt længere tid før Matéo kom derned, der var Roméo allerede gået indenfor, så Matéo fulgte glædeligt efter og gik helt op til ham for at tage ham på hans bagdel. "Så du vil gerne lege med mig, det kan sagtens arrangeres." Han smilede skævt og så drilsk på ham i håbet om at han ikke blev en af de der sippede snobber de gik på skole med.

[Deleted]

Romeo gik indenfor efter et øjeblik, det var simpelthen alt for koldt at vente ude. Da han kom indenfor tog han den tykke kappe af, og stod kun i sine bukser og den hvide skjorte med det blå slips. Han stod og betragtede de mange blomster da Matéo endelig kom ind, han nåede dog ikke at reagere for hans numse blev befamlet af to hænder, og han med et lille grin skubbede sig tilbage imod ham " Jeg vil altid lege med dig, det ved du da godt" lo han hjerteligt og snorrede rundt for at lægge sine arme om drengens hals " Men du må ikke pille ved mig på den måde, med mindre Leon skal blive jaloux på dig, og det vil jeg blive ked af, for dit ansigt er så smukt" hviskede han i fyrens øre, og kyssede ham blidt på kinden "Kom lad os kigge på blomser" mumlede han, og trak sig lidt væk for at sætte sig på bænken inde i et hjørne, der var lidt trangt og de ville ikke blive set som det første, men han ønskede heller ikke at blive fundet, ikke nu hvor de kunne snakke i fred.

[Deleted]

Det var et blidt kys og han var dejlig, men han havde nok ret, Matéo havde heller ikke selv lyst til at komme på tværs af Leon, så han slap ham i stedet og gik roligt med. Blomster... ja det kunne de vel godt kigge på. Matéo var dog ikke typen der var helt vild med planter og den slags, men det generede ham ikke, hvis Roméo kunne lide blomster var det fint med ham. "Hvad er det for nogle blomster du vil kigge på? De frækkeste roser?" Spurgte han drilsk og gik over til roserne. "Jo hvis du giver dem til Leon så er du da helt sikker på I lever lykkeligt en times tid." Han gav et fnis fra sig og vendte sig mod ham, for at se hvordan han reagerede.

[Deleted]

Romeo betragtede Matéo, og han nød virkelig at se på ham. Havde fred og ro når de var sammen, han bed sig lidt i læben "De frækkeste roser? Nu lyder du som Leon" mumlede han og betragtede fyren der gik over til roserne. og et suk gled over hans læber "Nej, tror aldrig han vil elske mig, ikke på den måde. også selv om det kun er i en time" mumlede han og bed sig i underlæben, og så væk. Han var uvenner med Leon, og det gjorde ondt for han var virkelig forelsket i ham. Men Leon fattede intet, og havde sat og snakket om en fyr han havde haft samleje med, da de var på cafe sammen, det havde været for meget så Romeo var løbet derfra, og havde undgået Leon siden. Og nu sad han her sammen med en anden dreng som han holdt mere og mere af, og det virkede også som om Mateo kunne lide ham. Han løftede hånden og tørrede det ene øje, han græd ikke men fik alligevel blanke øjne af tanken "Kan, kan vi ikke bare sidde og snakke?" spurgte han og så op på ham, men det var tydeligt at der var noget galt.

[Deleted]

Hovedet blev lagt en smule på skrå som Matéo betragtede sin følsomme ven på afstand, det var synd for ham, Matéo vidste ikke helt så meget om Leon og Roméos forhold, han kendte dem begge, de var jo alle fra samme årgang, men han havde ikke sat sig så meget ind i deres forhold, mest af alt, fordi Matéo var en smule jaloux på Leon over at have sådan en smuk og guddommelig kæreste, som Roméo måtte siges at være. Det var en fyr som havde fanget Matéos hjerte, men eftersom Matéo havde svært ved at indrømme sine følelser, havde Leon snuppet den store kærlighed for øjnene af den tilbageholdende Matéo. Hvornår kærligheden for Matéo var startet, det var svært at sige, men på en måde havde følelserne for ham nok været der fra start, nok mest en hemmelig kærlighed, så han havde ikke spurgt ind til drengenes forhold, da det gjorde for ondt på ham. Nu blev det dog lidt forpligtende, som der kom følelser frem i hans ven og store kærlighed, var der mon sket noget? Han nikkede derfor til det med at snakke og kom over til Roméo, hvor han satte sig sidelæns på bænken ved Roméo. "Er... er der noget galt?" Spurgte han følsomt og lagde højre hånd på Roméos skød, mens han aede det en smule.

[Deleted]

Romeo kunne ikke rigtigt koncentrere sig om det hele lige nu, og lige nu var det hele bare blevet for meget for ham. Han så på drengen som kom hen til ham, og da han endelig kom helt hen og satte sig ved ham så han stille ned på hånden på hans lår. Og stille lagde han hånden oven på hans og nussede den lidt tid for har svarede " jeg, øh jeg er uvenner med Leon" hviskede han og sukkede tungt, inden han faldt lidt forover op ind til fyrens brystkasse. Han kunne dufte fyren og sukkede " han, han fatter ikke at jeg elsker ham og ikke vil hører om hvem han har samleje med. Jeg gik fra han nede i byen, og vi har ikke snakket siden" forklarede han og snøftede lidt " hvorfor kan han ikke bare være lige så sød og dejlig som dig Mateo?" Klagede han med sin svage stemme og så op og direkte ind i de to smukke øjne, han bed sig lidt i underlæben og og strakte sig for at kysse drengen lige på kanten af munden. Inden han atter lagde sit hovede ind til hans brystkasse og lyttede til hans bankende hjerte, og lige nu ville han bare holdes om og ha kærlighed fra sin ven.

[Deleted]

Det var behageligt at have ham så tæt på sig, han kunne bare mærke glæden i kroppen, selvom historien var sørgelig, var det bare dejligt for Mat at mærke den smukke unge herres hoved mod sit bryst og endnu bedre blev det da han mærkede det blide kys, som han ellers gerne så være mere intenst, men han kunne heller ikke træde mellem Roms kærlighed til Leon, det ville være forkert, selvom det gav blandede følelser for Mat at høre om det. På den ene side ville han gerne juble over Leon var en idiot, men på den anden side, syntes han ikke det var fair overfor Rom at skulle høre om den slags, måske de alligevel ikke var kærester?
Tankestrømmen var stor, men som Rom lagde sig op af Mat igen, lagde Mat sine arme omkring den elskede dreng og sine tanker. "Jeg ved godt det er virkelig ufedt, men jeg ved ikke, måske ved han bare ikke du holder af ham?" Inderst inde ville han gerne tilføje at han måske ikke nærede de samme følelser som Rom, men det ville igen ikke være fair at skille Leon og Rom ad.

[Deleted]

Romeo var tydeligt en forvirret person for tiden, og han kunne slet ikke sammenfatte at Mateo måske holdt lidt mere af ham end Leon gjorde, og hvis han bare kunne se det så kunne de måske gøre hinanden lykkelige. Han sukkede da fyrens arme gled omkring ha, og han puttede sig helt ind i hans arme og pressede sit ansigt imod fyrens kravben, hvor han tydeligt kunne dufte ham. Den søde duft af dreng fyldte ham med en sær og anderledes følelse, som det ellers kun havde været Leon der før havde fremprovokeret. hans triste øjne så op på drengen " Han fatter slet ikke at jeg eksistere Mateo, og det piner mig virkelig, jeg har været forelsket i så mange år nu. Måske kan han slet ikke lide mig som andet end venner" han sukkede og så ned af fyrens krop, hvor han stille lagde sin hånd på fyrens brystkasse, hvor han nussede lidt "Har, har du en kæreste? eller er du forelsket?" spurgte han og bed sig i underlæben, uvidende om sin vens følelser for ham. Men hvis han vidste det, ville han ikke vide hvad han skulle gøre af sig selv. Men det der var nu virkede så naturligt.

[Deleted]

Det var svært med tanken om kærlighed. Hvad skulle man sige, uden at komme til at komme mellem en andens forhold, for det ville Matéo jo heller ikke og så med det spørgsmål. "Har du prøvet at fortælle Leon hvordan du har det? Har I prøvet at snakke om følelser? Ja, jeg har været forelsket i noget tid nu, men ingen kæreste. Måske jeg aldrig får en." Han sukkede og aede let Roméo på hans skulder. Han ville ikke presse på med noget, for det kunne jo godt være Leon stadig elskede Roméo men bare ikke viste det, der var i hvert fald ikke nogen tvivl om Roméo kunne lide Leon, det ville Matéo ikke gå i mellem, selvom det var hårdt at se deres kærlighed eller mangel på samme, var Matéo opdraget til man ikke fortalte en man var forelsket, når personen snakkede om kærligheden til en anden.