Haven't Seen You In Like.. Forever..

[Kaya Elisabeth Hansen]

Toby Max Daniels

Kaya havde været ude af Azkaban i et godt stykke tid efterhånden, det var ikke meget hun havde bevæget sig ud, hun havde mest været hjemme hos Elliott eller på universitet hvor hun jo var begyndt. Ikke fordi hun overhovedet regnede med at gennemføre, men hun var for stolt og stædig til at droppe ud. Hun havde overbevidst sig selv om, at det hele nok skulle gå, at det var en frisk start.

Hun havde sat sig for, at alkohol kun skulle være en gang om ugen, selvom det indtil videre ikke havde holdt helt vildt godt. Hun havde nok lidt ramt det som de kloge hoveder kaldte for det sorte hul. Det var ikke mange hun havde kontakt til efter hun var kommet ud, faktisk var det kun Elliott, hendes søster og en smule til Jayden, men det var ikke ret meget, hvilket egentlig også var okay.

[Toby Max Daniels]

Toby gik ned gennem Diaginalstræde, han havde lige fået fri og havde trukket en jakke over sig eftersom vinteren vidste ikke havde besluttet sig for at være helt slut endnu. Det var i hvert fald kølig selvom solen skinnede.
Som han bevægede sig ned hennem gaden kunne han ikke lade være med at tænke på den jobsamtale han skulle til her om ikke så længe. I morgen faktisk. Han var banke hamrende nervøs for han havde sendt ansøgningen, men havde jo på ingen måde regnet med at blive kontaktet. Tanken gav ham sommerfugle i maven på ny.

Tilfældigvis fik han øje på noget der fangede hans opmærksomhed, en blond ung kvinde i mængden. Han smilede bredt. Kaya! Det var så længe siden de havde snakket sammen faktisk ikke siden Hogwarts. Med hastige skridt gik han frem mod hende og stoppede først op næsten lige foran hende.
"Hej Kaya!" Hilste han i en munter tone og lod en hånd glide gennem det mørke hår.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya gik i sin egen lille verden, da en mandlig skikkelse pludselig stod foran hende, så hun måtte stoppe brat op. En spydig kommentar skulle lige til, at forlade hendes læber, men det var kun indtil manden hilste på hende, og hendes læber gled op i et stort smil i stedet for. "Toby? Waw længe siden," sagde hun og omfavnede ham i et venligt kram uden helt at tænke over om det ville være akavet.
Hun havde jo ikke set ham siden Hogwarts, han havde været hendes bedste ven og den første som havde snakket til hende, da hun var begyndt på Hogwarts, så det var vel klart, at han havde været savnet de år de nu ikke havde set eller snakket sammen.

Hun slap ham roligt igen, men smilet på hendes læber var der endnu. "Hvordan går det?" spurgte hun nysgerrigt. Men håbede lidt, at spørgsmålet ikke ville blive sendt retur til hende, selvom det nok var ret uundgåeligt. Det var alligevel et par år siden de havde set hinanden, og det kunne da umuligt kun være i Kayas liv, der var sket en masse, det måtte der da også have været i Tobys.
"Er du et sted på vej hen? Eller har du tid til en kop kaffe?" spurgte hun, de var trods alt i Diagonalstræde, så en eller anden lille café skulle de da nok kunne finde.

[Toby Max Daniels]

Han smilede til hende da hun genkendte ham, han vidste ikke helt hvad han havde forventet, at hun havde gloet på ham uden at have den fjerneste anelse om hvem han var? Det var en smule dumt kunne han godt selv se, de havde jo været bedste venner dengang så hvordan skulle hun ikke kunne huske ham. ”Ja det er virkelig længe siden,” svarede han med et skævt smil.
Måske det også lidt havde skyldtes ham selv at deres venskab var gledet ud, han havde ikke været særlig god til at tage kontakt, men på den anden side, det havde hun jo heller ikke. ”Det går stille og roligt,” begyndte han og tænkte lidt, ”lige nu arbejder jeg i uglevarehuset, dernede, men jeg skal til jobsamtale i morgen” Han skød stolt brystet frem.

Derudover havde han opdaget at han også var tiltrukket af mænd, men det var nok ikke lige noget som han skulle bringe på banen lige som det allerførste. Det kunne godt være at han havde glemt alt om David, men hans aften med Bodin stod stadigvæk ret tydeligt i hans hukommelse. ”Så har jeg også fået lejlighed.” Endnu et smil.
Alting var jo nærmest sket oveni hinanden så det hele var nyt for ham lige nu. ”Hvordan går det med dig? Og jo, kaffe lyder godt!” Han smilede på ny og begyndte at gå i retning af en lille café overfor hvor de stod.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Kaya kunne næsten ikke forstå det, når hun sådan tænkte tilbage på Hogwarts tiden, hun følte sig jo helt gammel, selvom hun egentlig overhovedet ikke var det. Men det var alligevel to år siden de var gradueret, ti af de måneder havde hun så brugt på at sidde i Azkaban, det var måske også derfor det føltes som så lang tid siden. Tiden stod jo nærmest stille når man sad i den samme celle dag ind og dag ud.
Hun sendte ham et venligt smil, "Hvor skal du til jobsamtale henne?" spurgte hun nysgerrigt, det var næsten helt trist, at de sådan havde mistet kontakten, eller var gledet fra hinanden, eller hvad der nu end var sket i mellem dem. Hun var faktisk ikke helt sikker.

Der var uden tvivl sket virkelig mange ting, både gode, men også nogle mindre gode ting. "Arh, så er du sluppet væk hjemmefra? Hvor har du fået lejlighed henne?" spurgte hun i et roligt smil, det var virkelig rart at se ham igen, og det virkede da ikke som om, at der var nogen sure miner.
Hun nikkede en smule, "Lige for tiden, faktisk okay," sagde hun i et kort grin, "Ehm, jeg er begyndt på universitet," fortalte hun en smule eftertænksomt, og fulgte så med ham mod caféen. "Jeg bor hos Elliott, fordi jeg lod Jason beholde lejligheden efter skilsmissen" afsluttede hun, dog uden helt at tænke over, om Toby overhovedet vidste, at hun havde været gift og var blevet skilt inde for det samme år. Vidste han overhovedet hun havde været i Azkaban?

[Toby Max Daniels]

Toby kunne ikke lade være med at rette ryggen en smule ved hendes spørgsmål. "Grey Lawfirm." Fortalte han hende med en uigennemtrængelig stolthed i stemme. Godt nok havde han ikke fået jobbet endnu, men han håbede så inderligt da det lidt føltes som om at han langt om længe havde fundet noget han kunne blive reelt glad for.
Hans liv var dog stadigvæk forvirrende når det kom til kærlighed. Han havde haft en ret interessant aften med en anden fyr, og lige nu var han ikke helt sikker på hvordan han havde det med det. Det havde føltes ret naturligt og det bekymrede ham en anelse nu hor han igen var ædru. Dog var han stadigvæk ikke i tvivl om at han ikke ville have noget imod at være sammen med en pige.

Han nikkede som svar på hendes spørgsmål, "ja det er skønt," indrømmede han. Han nød virkelig at være væk hjemmefra og endelig stå på egne ben. "I London" sagde han med et skævt smil. Elliott. Åh jo ham kunne Toby godt huske og af en eller anden årsag gjorde lyden af navnet ham stadigvæk irriteret.
Han holdt døren for hende så de kunne sætte sig ind da det gik op for ham havde hun lige havde sagt. Han gloede på hende med et chokeret blik. "Skilsmissen?" Han rynkede brynene og førte an hen til et bord. "Den kommer du til at forklare, men først..hvad vil du have at drikke?" Han så på hende.

[Kaya Elisabeth Hansen]

Hun så lidt overrasket på ham, "waw, advokat huh? Så ved jeg da, hvem jeg skal gå til, hvis jeg skulle få brug for en advokat" sagde hun morende. Hun kunne da ikke undgå, at blive rigtigt glad på hans vegne, hun var glad for at det gik ham godt.
"hvad med kærligheden?" spurgte hun nysgerrigt med et roligt smil på læberne. Hun gik stadig i den overbevisning, at alle de rygter der havde været omkring, Toby skulle have haft følelser for Kaya, ikke havde været andet end rygter.

"London? Der bor jeg også. Tak" sagde hun da han holdt døren for hende, han havde nu altid været så sød.
Hun satte sige roligt på en af stolene, ved et lille bord, og lod så en hånd glide i gennem det lange blonde hår, da han spurgte ind til skilsmissen. Heldigvis blev hendes svar reddet af hans andet spørgsmål, "Ehm, bare en latte," svare hun og håbede lidt, at han så ville glemme det andet.

[Toby Max Daniels]

Toby kiggede på hende med et nyt smil. "Ja...eller nu skal jeg jo lige have elevpladsen først," svarede han med en mild rødmen. Hun var nu stadigvæk sød og der var stadigvæk noget over hende som han havde svært ved at sætte en finger på, men noget der gjorde ham en smule rundt på gulvet omkring hende. "Kærligheden? Hvilken kærlighed?” Det kom måske en smule for hurtigt ud, han havde det ikke skidt over at have været sammen med Bodin, men derfor var det stadigvæk underligt at skulle sige højt. Det var han ikke helt sikker på om han var klar til. Han var jo stadigvæk ikke helt sikker på hvad han følte omkring det.

"Fedt! Så kan vi måske ses lidt oftere,” jokede han og smilede skævt. Det ville i hvert fald være ret fedt at se mere til hende igen. Han nikkede da hun sagde hun skulle have en latte og forsvandt kortvarrigt op ti disken for at bestille.
Kort efter vendte han tilbage med en Latte til hende og en varm kakao til sig selv. Han ville nok aldrig lærer at drikke kaffe. "Sååh skilsmisse?” Han hævede brynene og så på hende med et blik der krævede en forklaring.