I See Fire

[Deleted]

@amaya
Højlandet i Skotland -  Heartland Dragereservat
Februar 2054 - Snevejr.
Outfit

---

Niall rendte rundt udenfor, hvor sneen piskede om hans ører, men nogen skulle jo sørger for, at dragerne fik mad, hvilket ikke var den letteste opgave i verden, når sneen gjorde dragerne helt kulret. Han havde arbejdet med drager i utrolig mange år, og han var virkelig dygtig og velset indenfor sit felt. Han havde taget flere uddannelser og kursuser som omhandlede drager, hvilket gjorde han viden ret bred. Han havde selv under sin første uddannelse, arbejdet ved siden af her på reservatet, og var faldet pladask for stedet. Nu ejede han det selv, han havde tilmed fået bygget sig en hytte på grunden, for at være tæt på sine drager hele tiden.
Han elskede sit arbejde, selv i sådanne et vejr her. Han afventede at han skulle have en elev ind, det havde han efterhånden prøvet så mange gange, at han ikke tog det som noget særligt mere. Han tog sit arbejde meget seriøst, og hvis eleverne ikke gjorde det samme, som benyttede han gerne af sin rettighed om, at sige det ikke fungerede og så måtte de finde et andet praktik sted. Det var jo heller ikke altid nok, bare at ville arbejdet, man skulle også være god til det, eller som det mindste have potentialet til, at blive det.
Han fik fodret det sidste bur af, og gik så tilbage af mod kontoret og personalestuen, hvor han skulle mødes med den nye elev. Det var ikke meget han vidste om hende. Han vidste dog hun hed Amaya. Han gnubbede sine hænder mod hinanden og pustede på dem, som at få bare en smule varme i dem. Han skubbede døren til receptsationen op, hvor en af sekretærene sad. Han smilede venligt til hende, "Er eleven kommer endnu?" spurgte han roligt, og gentog at puste på sine hænder, før han gik hen til et tøjstativ for at hænge sin jakke. Han gik over til et lille bord, hvorpå et par krus og en kande med varmt kogt vand i, stod, og lavede sig en kop the.

[Deleted]

Outfit

Da Amaya var blevet advaret mod at hun skulle på landet, havde hun aldrig forestillet sig at det var så meget på landet som det her var. Lucas havde haft ondt nok af hende, hvilket havde smigret hende en lille smule. Det alene betød nok at det var en helvedes god idé at hun kom lidt væk derfra. Lucas var dårlige nyheder, og han havde den samme svaghed for Isadora som Joey, med andre ord forbudt område!
Nu var hun også kommet på helt andre tanker. Lucas var intimiderende nok for hende, men at skulle stå overfor sit største idol virkede mere skræmmende end tanken om at skulle røre en drage. Hun sad i en lille hytte på noget der lignede en blanding af et kontor og en hyttestue. Sekretæren sad og skrev i en bog foran hende, hun havde ikke sagt noget siden hun var kommet, men engang i mellem havde hun set op på hende, hvilket havde fået Amaya til omgående at slå blikket ned på sine fødder. Hun havde haft en underlig trang til at rette på hendes tøj og hendes hår, men hun ville helst ikke have at sekretæren opdagende det, så hun forsøgte at gøre det i smug. Ved siden af hende lå hendes hue og halstørklæde, herinde var en god varme, og selvom hun kun sad i sin sweater, så følte hun sig ret varm, hvilket viste sig lidt i hendes røde kinder. Hun fjernede forsigtigt en lok hår og skubbede den om bag øret, men i det samme gik døren op, og hun trak hånden til sig som om hun var blevet brændt. Hendes hjerte sprang mindst 50 slag over, da hans pjuskede røde manke viste sig i døren. Hun havde hørt hans navn i alle mulige sammenhænge, hendes underviser havde gentagende gange nævnt for hende, hvor heldig hun var at få en plads ude ved ham, det var ikke engang altid han påtog sig ansvaret for de studerende. I hendes hoved havde hun nok forventet noget lidt mere.. farligt. Niall så ikke farlig ud overhovedet, tværtimod så var der noget ved hele hans væsen som gjorde hende godt tilpas trods hendes nervøsitet.
Hun rejste sig. Hele hendes krop skælvede. "Jeg.. er her," meddelte hun lavt. Hun strålede af dårlig selvtillid, det havde altid været hendes største udfordring, men hun ville virkelig gerne gøre et godt indtryk, så hun forsøgte da om ikke andet at rette sig lidt op.

[Deleted]

Niall så lidt rundt med sin kop the i hånden. Han vendte rundt og så mod den unge kvinde, og pustede lidt ned i sin kop, hvorefter et smil meldte sig på hans læber, som han gik over imod hende. "Jamen velkommen til. Det var Amaya, ik?" spurgte han og rakte hånden frem mod hende for at hilse pænt på hende. Hun virkede lidt usikker, hvilket ikke ligefrem huede ham, men han vidste også godt, at det var meget normalt, at være nervøs sin første dag i praktik.
"Jeg tænker, vi lige kan sætte os ind på mit kontor og snakke lidt, og så kan jeg give dig en rundvisning på stedet," sagde han og gjorde et gestus med den ene hånd, som tegn på, at hun skulle følge med. Han gik ned af en lille gang og ind af en dør. Hans kontor var ikke noget særligt. Der var selvfølgelig et skrivebord, med en stol på hver side. Den ene væg var helt dækket af bogreoler, med bøger omkring drager selvfølgelig. Der var også en del mapper, som var fyldt med hans egne noter og observationer igennem tiden.
Han gjorde en gestus med hånden mod den ene stol, "Sid ned. Vil du have noget af drikke eller noget?" spurgte han i en rolig stemme, mens hans blik hvilede på hende. Ingen tvivl om, at hun var en køn kvinde, men han var mere interesseret i, hvad hun havde mellem ørerne og ikke mindst, hvad hun kunne præstere. Hun slog ham ikke som typen, som havde hvad det krævede, at stå overfor de store, farlige dyr. "Er det første praktik?" spurgte han og satte sig til rette i stolen på den anden side af bordet, som han sad ganske afslappet i, med hænderne flettet hen over maven.

[Deleted]

Amaya tog sig selv i bare at stå og stirre på ham. Det var nok stadig ikke helt gået op for hende at det var hendes store idol hun pludselig stod foran.. i hans hjem. Hun rakte sin hånd frem og greb om hans, men hørte intet af hvad han sagde, den eneste tanke der gik igennem hende, var at hun lige nu stod og trykkede Niall O'Malleys hånd. Hendes kinder var ildrøde, men modsat ham kunne hun ikke helt skylde det på det kolde vejr, nu hvor hun havde siddet herinde med hans sekretær den sidste time. På et eller andet tidspunkt mindede stilheden hende om at hun nok burde sige noget. "Tak.. jo.. jo jeg er Amaya," sagde hun nervøst og slap endelig hans hånd.
Umiddelbart virkede hun ikke som en der kunne tæmme en drage, hun turde knap nok se på ham og han var ikke specielt frygtindgydende, faktisk virkede han utrolig venlig. "Ja tak. Jeg har glædet mig til at se stedet," indrømmede hun og sendte ham et lille smil, før hun fulgte efter ind på hans kontor. Alting her virkede så.. ydmygt, og nede på jorden, det fik hende til at føle sig lidt bedre tilpas, hvilket ikke sagde så lidt for Amaya følte sig generelt altid utilpas når der var andre mennesker i nærheden. "Ellers tak, Deres sekretær har været venlig at byde," afviste hun høfligt og satte sig ned ved hans skrivebord, med rank ryg og hænderne samlet i sit skød, som en god artig pige. Somme tider gav hendes egne manérer hende kvalme. "Nej det er min anden praktik. Jeg var på et forskningscenter i min første praktik, og det var ikke mig. Dyrene blev ikke behandlet særligt respektfuldt, så jeg har glædet mig meget til at komme ud i helt andre omgivelser, og jeg må indrømme at det.. det er en kæmpe ære at få lov til at lære af Dem," hun slog hurtigt blikket ned og kunne have bidt tungen af sig selv. Hvorfor sagde hun altid sådan nogle dumme ting? Selvfølgelig var han en legende, men i hendes hoved lød det som om hun forsøgte at slikke bagdel på ham, flattere ham for at nå et bedre resultat, og det var slet ikke hendes mening!

[Deleted]

Niall vidste godt, at mange som interesserede sig for drager, så op til ham, præcis ligesom han godt vidste, at hans teorier blev brugt i undervisningen. Alligevel så han nu ikke sig selv som værende noget særligt. For ham handlede det hele om dragerne og ikke om berømmelse eller noget andet i den dur. Han mål var bare, at folk lærte, at aflæse de store dyr, inden de bare kastede sig ud i, at stå foran dem. De var jo ikke ligefrem venlige og kærlige væsner. Han sendte hende et lidt akavet smil, da hun havde trykket hans hånd lidt for længe i hans optik.
Han havde virkelig svært ved, at tro på, at særligt mange kvinder havde hvad det krævede, at stå ansigt til ansigt med en drage, og hun virkede bestemt ikke som nogen undtagelse. Hun virkede alt for usikker og nervøs, hvilket dragerne jo ville kunne mærke med det samme. Det betød dog ikke, at han ikke ville give hende en fair chance. Han smilede lidt, "Her er også dejligt. Vi har lige nu tre hunner og fem hanner. Den ene hun har dog æg, så hende tænker jeg vi venter med til sidst," fortalte han roligt, som han lod sine fingerspidser støde på hinanden, mens han sad afslappet lændet tilbage i sin stol. Han havde sit kontor, en personalestue, et toilet og reservationen. Ovenpå var hans hjem, som selvfølgelig stod aflåst, da han trods alt også gerne ville have fri, når han havde fri, selvom det ikke skete så tit.
Han nikkede lidt, mens hans blik hvilede på hende. Hun virkede jo venlig, det var slet ikke det, og hun var bestemt en smuk kvinde. Der var noget over hende, som han ikke helt kunne sætte en finger på, men han skulle nok nå at finde ud af, hvad det var, inden hun stoppede i praktikken igen. Han blev dog revet ud af sine tanker, da hun begyndte, at fortælle om sin første praktik.
Et stort smil meldte sig dog på hans læber, og et kort grin kunne han da heller ikke undgå, at slippe. "En ære? Nu må du ikke lægge et større pres på mig, end der er i forvejen," sagde han morende, og lænede sig lidt frem. Han havde aldrig været god til det der med, at sidde stille i længere tid af gangen. "Du behøver altså ikke tiltale mig så fint, Amaya. Men jeg er ked af at høre din første praktik ikke gik som forventet. Jeg kan ikke love dig, at du vil elske det her, men jeg vil gerne love dig, at jeg vil gøre mit bedste, for at du kommer helskinnet igennem," sagde han, før han atter skiftede stilling. "Lad mig høre lidt om dine forventninger til, praktikken," bad han i en rolig tone.

[Deleted]

Amaya følte sig lidt pinlig over at have trykket hans hånd så længe, så hun slog blikket lidt akavet væk og forsøgte at redde den lidt ved i stedet at rømme sig lidt. Niall virkede slet ikke arrogant eller højrøvet selvom han var berømt, lige nu var det nærmere hende der opførte sig som en eller anden desperat fan. Hun havde lyst til at løbe væk. Mennesker gjorde hende nervøs, dyr gjorde hende komfortabel, det var en helt omvendt verden. Mænd gjorde hende endnu mere nervøs, dog ikke helt så nervøs som Lucas kunne gøre hende, det det var næsten det samme.
"Huh?" spurgte hun lidt åndsfraværende da det gik op for hende at han havde snakket til hende. Hun rettede sig hurtigt lidt op. "Æg? Det er sjældent de ligger æg i fangeskab, det må være et fantastisk sted," konkluderede hun. Det sitrede nærmest helt i hendes fingre efter at se stedet.
Hendes kinder blussede igen. "Undskyld det var ikke for at.. ja jeg har bare set frem til det," indrømmede hun lettere nervøst. Nogle gange ville hun virkelig ønske at hun havde Isadoras selvtillid, der var måske en grund til at det var hende de fleste bemærkede. "Hør O'Ma... Niall," startede hun og holdt vejret så hendes skuldre var helt spændte. "Jeg ved godt at jeg ikke ser ud af særlig meget. Min fysik er uimponerende for en dragetæmmer, og jeg ligner en der har lyst til at grave mig ned, for det har jeg det meste af tiden men jeg.. jeg elsker mit studie.. mit arbejde og jeg tror faktisk også at jeg er ret god til det så bare.. lov mig at give mig en fair chance ikke?" hun åndede ud for første gang i hendes talestrøm og vovede at se op. Det var svært for hende at sige, men hun vidste at de fleste dømte hende på hendes usikkerhed, og hun ville ikke ødelægge denne her chance. "Det er faktisk det eneste jeg beder dig om. Giv mig en chance, lad være med at undervurdér mig, mind mig om hvorfor jeg ser så meget op til det her sted og til Dem.." hun tvang sine skuldre ned på plads og bed sig lidt i underlæben.

[Deleted]

Niall havde altid været god til, at aflæse både mennesker og dyr, men han mente til gengæld også altid, at man aldrig kunne lærer for meget, og slet ikke når man havde med de store, farlige dyr som drager at gøre. Han havde før set folk blive dræbt af de store væsner, både fremmede fordi en drage var sluppet ud et sted fra og havde fået sig forvildet ind i mugglernes verden, men han havde også oplevet at det var kollegaer.
Han nikkede lidt og prøvede igen, at sende hende et smil, selvom det var lidt svært, når hun ikke rigtigt så på ham. "Hun havde ægget, da vi fandt hende, så hun har ikke lagt det her. Hendes ene vinge var brækket, så hvis vi ikke havde taget hende med hertil, var hun død af sult og ægget ville have været uden dens mor," fortalte han roligt, han havde endnu ikke oplevet en drage lægge æg i fangeskab, men nu mente han også, at de hørte til i natureren, selvom han godt vidste, at de selvfølgelig stadig skulle have deres begrænsninger, for ikke at skade nogen. Han valgt dog ikke at få i detaljer omkring hundragen, han ville hellere høre hende, hvad hun så, når de kom dertil.
Et lidt drillende smil spillede på hans læber, "Der er ikke noget, at være nervøs for. Så skræmmende er jeg heller ik," sagde han roligt og rettede sig lidt op, som han lod sin hånd glide i gennem det røde hår. Han skulle lige til, at rette hende igen, da hun selv rettede sig og brugte hans fornavn. Han lænede sig tilbage i stolen igen, mens han nærstuderede hende. Hendes kropsprog, mimik, toneleje. Alt, mens hun snakkede. Han nikkede lidt, da hun stoppede med at sige mere. "Okay, Amaya. Jamen hvorfor spilder vi så tiden her? Kom," sagde han og rejste sig, hvorefter han begyndte at tage jakke på igen. Han gik hen til seketæren, "Jeg ta'r mig selv af Mrs. Collins," sagde han og klappede en gang på disken. Der var jo mange af eleverne, som han ikke gad bruge tid på, som han blot sendte videre til de andre ansatte, men noget sagde ham, at Amaya kunne mere end hun umiddelbart så ud til. Sekretæren så overrasket på Amaya, men skrev så hurtigt ned med blæk og pen.
"Vi starter fra en ende af. Mine forventninger til dig er høje. Du er velkommen til, at stille alle de spørgsmål du vil, men du skal ikke forvente jeg giver dig nogle direkte svar. Jeg forventer du ta'r det sure med det søde," sagde han og holdt døren for hende, for de kunne komme udenfor, og satte så retningen mod det første bur. "Hvilken drage der du foran os?" spurgte han roligt. Selvfølgelig kendte han selv svaret, men lige nu testede han hende. Hvad vidste hun? Hvad vidste hun ikke? Han var nødt til, at finde ud af, hvor hun var, så han kunne hjælpe hende bedst muligt videre i sin uddannelse.

[Deleted]

Hver gang det gik op for Amaya at han sad og kiggede på hende, så slog hun blikket væk. Nogle gange ville hun give alt for at have sin søsters udadvendte væsen, men hun havde opgivet det lidt. Det vigtige var vel at hun ikke havde det på samme måde omkring dyrene? De var lettere at omgåes uanset. "Er hun faldet godt til her?" spurgte hun med oprigtig interesse. Der fandtes nogle sørgelige tilfælde derude, og det var nok de tilfælde, hendes hjerte brændte allermest for. Hun smilede ned mod sit skød, hun kunne høre drillerierne i hans stemme. "Jeg har da overlevet så langt, så det kan du have ret i," svarede hun lidt akavet tilbage. Lucas vidste altid hvad han skulle sige, han havde altid et comeback og hun misundte ham virkelig i sådan nogle situationer, for uanset hvad hun sagde så lød det bare.. akavet.
Hun rystede på hovedet og forsøgte at smale modet til at se på ham. I et beslutsomt sekund lykkedes det hende at se op, men hun kunne alligevel ikke få sig selv til at skabe øjenkontakt. I stedet nikkede hun og rejste sig hurtigt, for at følge med ham. Ude ved sekretæren hang hendes jakke, hun greb den og kastede den om sig for at kunne holde varmen derude. Godt nok bemærkede hun sekretærens lidt overraskede blik, men det var ikke noget hun tænkte videre over.
Hans skridt var meget længere end hendes, så hun måtte småløbe for at følge med han til det første dragebur. Det var ikke første gang hun så en drage, så hun nærmede sig mere med fascination end med frygt. "Fint. Jeg fungere bedre med selv at finde svarene alligevel," indrømmede hun. På den måde slap hun jo på en eller anden måde, for at skulle snakke mere med ham end højest nødvendigt. Hun studerede dragen, med dens smukke sølvblå skæld og ret genkendelige snude. "Det er en svensk bullsnude. Men hvorfor er den her? De holder sig jo mest for sig selv i bjergene, og kommer sjældent i nærheden af mennesker, derfor er der meget få i fangeskab.. har jeg læst," tilføjede hun hurtigt og så op på ham.

[Deleted]

Niall rynkede lidt på panden, "Drager hører ikke til i fangeskab. Hvis dit første praktiksted har fortalt dig andet, så har de løjet og ikke haft styr på deres analyseringer af dragernes velværd. Så snart hendes vinge er helet, bliver hun sluppet løs igen, så hende og hendes æg kan komme tilbage, hvor de hører til," svarede han roligt, hans erfaring sagde ham i hvert fald, at ingen drager nogensinde ville falde til i fangeskab. Han tog kun de drager ind, som enten havde brug for hjælp og pleje, eller som ikke kunne klare dem selv. Hvis de havde været for farlige for menneskeligheden. Et skævt smil meldte sig på hans læber, "Du vil snart stå ansigt til snude med nogle af verdens største og farligste væsner, og jeg er ikke en af dem, så bare rolig," sagde han og grinte let. Han ville nok aldrig helt vende sig til, den gudestatus han nogen gange følte blev påduttet ham inden for deres fag.
Han nikkede lidt, "Perfekt, som du nok ved fra din første praktik, så har du ansvar for din egen uddannelse og du bestemmer selv, hvor dygtigt du vil blive. Men husk også, at du er praktikant, så det er okay du ikke ved alt endnu, eller ikke kan finde alle svar på egen hånd," forklarede han, mest af alt så hun vidste det var bedre at spørger, end at bågå fejl. Især i sådanne et fag her, da en lille bitte fejl, kunne være den fejl som slog hende ihjel.
Han lyttede intenst til hendes svar, og hendes undrende spørgsmål. "Meget godt, Amaya. Han blev jagtet af dragejæger," besvarede han hendes spørgsmål, før han pegede mod den flotte hans ryg, hvor en flænge var som man kunne se havde været meget værre end den var nu. "Deres skæl er meget eftertragtet, men han gav ikke op så let. Nu skal hans ar bare hele helt og han skal vende sig til, kun at have et øje, så kan han komme tilbage, hvor han høre til," fortalte han og sukkede lidt. Han fattede ikke, hvordan nogen mennesker kunne finde på sådanne nogle ting.

[Deleted]

Amaya rystede på hovedet. "Nej selvfølgelig ikke, Sir," svarede hun hurtigt. Hun blev en smule flov over at hun var blevet lidt misforstået. "De foretrak dem i fangeskab, men jeg tror primært det var baseret på deres frygt for det ukontrollerbare," uddybede hun med lav stemme. Sandt at sige så gjorde han hende nervøs, ikke fordi han var skræmmende, men dels fordi.. ja han var en mand og der skulle ikke mere til når det drejede sig om hende, men dels også fordi hun havde en enorm respekt for ham og alt han stod for. Hun studerede den smukke drage uden frygt, men nærmere med tydelig beundring. De virkede ikke skræmmende for hende, i hvert fald ikke denne. Hendes blik gled kort til Niall, men hun så ligeså hurtigt væk igen, i frygt for at han ville føle sig overbegloet af hende, hvilket selvfølgelig bare var hendes lidt paranoide tankegang, for hun var nærmere svær at få øjenkontakt med. "Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg næsten sikker på at jeg vil se Dem som mere skræmmende end dem," sagde hun og lo lidt nervøst. Det skulle have været en joke, men hvis man ikke kendte hende og hendes kejtede humor, så lød det nok mest som en fornærmelse, og det var slet ikke meningen.
Hun slog hurtigt blikket ned og nikkede. "Det skal jeg huske," svarede hun. Desværre var Amaya perfektionistisk, hun havde svært ve at have fejl, og endnu sværere ved ikke at kende alle svarene, men det ville han nok tids nok finde ud af. Det var meget nemmere at vende tilbage til at snakke om dragen. Hun udåndede lettet og så op på dyret igen. Det gjorde hende vred at nogle kunne finde på at jagte forsvarsløse dyr, selvom de færreste nok anså drager for at være forsvarsløse. [Orange]"Er det ikke risikabelt? Jeg mener, selvfølgelig høre han ikke til i fangeskab, men vil han ikke være sårbar i naturen? Hvis han har et øje og en gammel skade, så ville han aldrig kunne forsvare sit territorie,"[/color] bemærkede hun men fortrød hurtigt fordi hun følte at hun satte tvivl ved ham, og det gjorde hun ikke! Hun sank en klump og håbede inderligt at han ikke tog hendes undren som en fornærmelse.