Diamonds and why men buy them

[Deleted]

@irish, februar 2054

Dressed to impress

---

Thor var taget til Paris, da han havde brug for at stikke af med sin kone henover en forlænget weekend. Han havde sørget for at lave alt sit arbejde, så han kunne tillade sig at holde fri. Det havde været nogle hektiske uger med nye ansættelser, fransk visit og nye aftaler, som skulle på plads. Kontroversielt nok, befandt han sig nu selv i Frankrig klar til en weekends eventyr. Han havde nogle dage forinden sendt en ugle afsted mod hende for at fortælle hende, at han gerne ville mødes på den og den café ved en 10 tiden, og håbede det var gået op for hende, den var i Paris. Han havde stået for, de nok skulle få den her ferie sammen og han håbede det ville glæde hende. Han kunne om end heller ikke forestille sig andet end at det ville. Han havde iført sig afslappet tøj - for en gangs skyld. Et par mørke blå bukser samt en grå trøje og den læderjakke, der var en evig del af ham, også selvom han havde formelt tøj på til hver dag. Han havde et par sorte støvletter på fødderne samt et par solbriller på, da vintersolen trods alt var skarp. I forhold til det var Paris og det eneste vand der var i nærheden var Seinen for ikke at nævne no-majs elskede forurening, så var der ret varmt. Han behøvede i hvert fald ikke at have den store vinterjakke på, men han befærdede sig selvfølgelig også oppe på et bjerg til daglig, og der var luften tyndere og kulden derfor også mere intens. Han stod ude foran en lille kaffe med to kaffer og havde købt crossainter. Klokken var trods alt 10 formiddag, og han ventede på Irish. 

[Deleted]

Irish havde godt fået beskeden om at mødes med ham her. Som altid var hun lidt spændt på hvad han nu havde oppe i ærmet. Deres forhold var altid spændende på den måde fordi de begge kunne være ufattelig spontane. Hun havde fundet sig til rette med ikke at rejse helt så meget som hun havde gjort før i tiden for der fandtes da næsten ikke det sted hun ikke havde været i forbindelse med sit job.
Dyrrettigheder var virkelig noget hun gik op i med liv og sjæl om så de var magiske eller ej. Dog var det mest indenfor magiske væsner at hun kunne brillere.
Det havde været svært for hende til at starte med med at skulle affinde sig med at de ikke rigtigt rejste rundt mere. Han havde jo fået sig et fast arbejde som rektor og eftersom det jo længe havde været hans drøm ville hun ikke stå i vejen for ham. Han havde trods alt affundet sig med at blive slæbt rundt omkring i verden for hendes drøm.
Alt i alt savnede hun at rejse og hun savnede spændingen i aldrig helt at vide hvad der ventede rundt om hjørnet, men hun elskede også sin mand og kunne ikke forestille sig et liv uden ham.
Irish nærmede sig den lille cafe og fik hurtigt øje på ham. Et smil spredste sig på de rosa læber ved synet af crossainterne og kaffen. Håret var samlet i en fletning og hun var iført et par sorte bukser en lys skjorebluse og en beige frakke der fremviste hendes former på bedste vis. Hun gik over til ham alt imens smilet voksede sig større. "Sikke et herligt syn," hilste hun og lænede sig lidt op for at placerer et kærligt kys på hans læber.

[Deleted]

Thor måtte indrømme, at en af de egenskaber han var faldet for hos Irish var også hendes spontanitet og hendes lyst til eventyr. Han var selv typen, der ville kede sig hvis han stod stille alt for længe og der ingen form for variation var i det han foretog sig. Det var derfor jobbet som rektor passede ham perfekt, udover det havde været hans drøm siden første gang han havde trådt ind på Ilvermorny. Hans drøm havde dog også været at rejse rundt og leve hverdag som et eventyr, og der havde han fundet Irish. Han havde været fin med, at de, de første mange år havde udlevet hendes drøm for hendes drøm var også hans. Aller vigtigst for ham, var det at se hende være lykkelig også selvom de havde haft modstand. Størst af dem, da de havde forventet at skulle være forældre, og der var også stadig en torn i Thors hjerte. Han ville så gerne være far, men på mange måder havde den hændelse fået ham hen på tanker om, at det var et tegn. At han ikke egnede sig til at være far eller til at have en familie. At han ikke kunne passe på den. Det havde været en al omslugende, indædende tanke, der havde styret ham så meget, at han havde glemt det meste af sin ungdom og barndom. Alle de dårlige minder og gode minder var vasket væk til fordel for dette massivt dårlige for dermed kunne han aldrig tillade sig selv at glemme det. Thor fik øje på den mest gudeskønne, velformerede og perfekte kvinde - som han havde den store ære, at kalde sin kone. Han smilede stort, bredt og ikke mindst omfavnende til hende, da han var sikker på han havde fanget hendes smukke øjne. "Jeg kan kun sige det samme," svarede han, inden han lod sine læber ramme hendes, ganske ømt og længselfuldt. Han satte drikkelsen og maden på bordet og trak stolen ud for hende. "Jeg er glad for du kunne finde mig," pointerede han inden han satte sig på den anden side af hende ved det smalle parisiske bord. 

[Deleted]

At miste deres barn havde taget meget hårdt på dem og deres forhold. Heldigvis var de blevet stærkere af det. Det var i hvert flad sådan hun ønksede at se det. De var kommet igennem det sammen hvor så mange andre nok ville være gledet fra hinanden. Selvfølgelig gjorde det ondt hver eneste dag at være bevidst om hvad de kunne have haft.
Især var det slemt hvis hun så en mod med sit barn og den slags og det måtte man jo erkende var lidt svært at undgå eftersom der konstant var mødre med børn der skulle minde hende om tabet. Irish anså sig selv for at være en stærk kvinde - hun var jo en Lynch og de bukkede ikke bare under selvom det måske sommetider var det der virkede mest tillokkende. Det betød ikke at det ikke gjorde ondt, det betød bare at hun havde valgt at være glad for det hun havde i stedet for at sørge over det hun havde mistet for længe af gangen.
Hun lo blidt ved hans søde ord, hvor hun dog elskede den mand og ville gøre hvad som helst for ham. Deres forhold virkede på så mange måder helt perfekt og hun var sikker på at intet nogensinde kunne skille dem ad.
En mild latter løb igen over hendes læber da han trak stolen ud for hende, hun lod sin hånd hvile mod hans kind og sendte ham et kærligt smil, "min egen gentleman." Sagde hun i den varme tone der hurtigt gav indtryk af den kærlighed hun havde for ham."Så må jeg spørge hvad anledningen er til denne royale behandling?" Forhørte hun sig uden at ligge den mindste smule skjul på hvor meget hun nød det som hun satte sig på stolen og slog det ene slanke ben over det andet.

[Deleted]

Selvfølgelig havde det gjort dem stærkere at miste deres barn, men vejede det op for tabet i sidste ende? For Thor havde det været en altædende og fortærende oplevelse og han kunne mærke, hvordan det stadig gjorde ondt. Han var opdraget til at være den stærke mand, der holdt hovedet højt, når der var brug for det og ikke vise, når tingene gjorde ondt. Det var sikkert også derfor han i stedet havde gået ind i sig selv og havde glemt alt, fra den gang han var teenager og ikke huskede andet en små glimt. Han havde ikke snakket med hverken sin mor eller far om det. Ikke fordi de ikke var forstående og støttende, men han ville ikke belemre dem med det. 
Det gjorde også ondt på Thor og se nybagte forældre. Han var omgivet af unge mennesker og børn hverdag, så på den måde blev han vant til at se på børn og vant sig på den måde til den uendelige smerte, han havde i sit hjerte. Samtidig, efterlod det ham i et stadie, hvor han nogle gange kunne glide hen i tanker som: Mit barn vil aldrig komme til at gå på Ilvermorny. Havde mit barn kunne lide det her? Havde barnet fået mange venner? Hvilke fag, ville det være god til? Det lammede ham ofte i at lave hans arbejde, men samtidig prøvede han at tænke positivt. Han ville gerne skabe forandringer i de unges liv og være den, der gjorde, at skolen var en fed tid. Det følte han dog ikke at han kunne ved at undervise og hans store drøm, havde altid været at blive rektor. Han var også stolt over, han havde nået det i en så ung alder, som han havde. 
Hvis Thor skulle være ærlig, så kunne han ikke forestille sig et liv uden Irish i det og selv når han prøvede, så vidste han at det ville være et utrolig tomt liv. Overfor ham, sad en kvinde var med på alle hans eventyr og samtidig var hans liv eventyr. Ikke et øjeblik, nej ikke et sekund, var det ens i hendes selskab. Hun var virkelig indbegrebet af den perfekte kvinde og han savnede ikke, at være sammen med mænd - da han jo egentlig var biseksuel. Ikke et sekund kunne han forestille sig at skeje udenom. Hans kærlighed til hende var simpelthen altomfattende og større end hans kærlighed til livet og dets rutchebane. "Selvfølgelig. Du fortjener kun det bedste," svarede han, som han afslappet lænede sig tilbage i stolen og tog fat om sin kaffe og tog en tår. Han betragtede hende med de nøddebrune øjne og bredt smil over sine læber, som hun spurgte ham til anledningen. "Det er snart Valentines Day og jeg ville vise min gudeskønne kone, hvor meget jeg elsker hende. Og hvilken by er bedre en kærlighedens by?" spurgte han henvendt direkte til hende. 

[Deleted]

Sommetider var livet hårdt og nogle ting var det bare aldrig meningen man skulle komme sig over, som det at miste en man elskede. Det var måske også kun godt at man som menneske ikke bare glemte dem der forsvandt ud af ens liv. Så længe det gjorde ondt, så længe ville personen være i end hjerte også selvom smerten med tiden ville blive mindre.
Eller det havde hun da hørt den ville, hun var bare ikke nået til det punkt endnu. Nu havde Irish altid forsøgt at være optimistisk og tro på at alting skete af en grund. Hvis ikke der skete dårlige ting i verden hvornår skulle man så vide om tingene var gode? Godt og ondt hang sammen, det betød nu ikke at hun på nogen måde syntes at det var "lærerigt" at miste sit barn. Hun bandede stadigvæk over det. Græd ved gravstenen. Råbte af himlen som var den skyld i at deres barn ikke var en del af denne verden længere.
Det var ikke fordi hun var religiøs på nogen måde, men det gav hende alligevel en form for trøst i sindet at forstille sig at der var et liv efter dette, for i det mindste ville hendes barn have det godt der. At forstille sig at det var bare slut var simpelthen for smertefuldt.
De dystre tanker blev atter skubbet til side, i stedet ville hun hellere koncentrerer sig om at nyde det liv hun havde lige her foran sig, med sin kærlige mand. "Fedter du for noget?" Spurgte hun med et hævet bryn og et drilsk glimt i øjet. Nu kendte hun godt Thor og hun tvivlede på at han gjorde det for at fedte, han havde bare altid været god ved hende og hun forsøgte at give ham lige så meget tilbage som hun følte at han gav hende.
Hun fangede hans ene hånd over bordet og gav den et klem. "Jeg elsker også dig," sagde hun roligt og smilede blidt i hans retning. Når hun kæmpede for sin sag kunne hun være lidt af en strigle, men når det kom til Thor var hun ligeså blød som en nyopstoppet teddybjørn, hun kunne aldrig være vred på ham for længe af gangen og hun ville altid være ved hans side igennem alt hvad livet skulle finde på at kaste i deres retning.

[Deleted]

Hans mørkebrune hvilede på hende, som hun spurgte hvad han fedtede for. De lyste kort op, som han fik et drilsk smil over sine læber. "Hvad jeg fedter for?" gentog han i en uskyldig stemme, og lagde sin pegefinger over overlæben og sin tommelfinger ved underlæben for at se eftertænksom ud. Han lod den med vilje trække ud, så hun kunne sidde i spænding. Han vidste godt han kunne være en drillepind, men livet blev da kun mere spændende af den slags. Han havde også været igennem næsten alle stadier af sorgprocessen nu, men alligevel så følte han sgu alligevel han sad fast. Han skulle nok vænne sig til, at selvom man var stor stærk mand, så gik følelsen nok aldrig væk. Det var nok mere accept end vane, og det havde han svært ved. I hans familie havde mænd altid været macho personer og han ville ikke være en undtagelse. Hans mor havde godt nok lagt vægt på at snakke om tingene og følelserne, hvilket dog havde gjort at han selvfølgelig havde lært at sætte ord på. Det var bedre end intet. Han havde dog en blid natur, hvilket han kunne takke begge sine forældre for. Onkel Loke og Alex var nogen helt andre typer, men ikke desto mindre havde de betydet meget i hans ungdom. Han brød sine tanker med et smil på sine læber, som han valgte at løfte sløret for hans såkaldte fedteri - selvom det ikke lå til ham, men det her kunne han nu godt fedte for: "Som end et kys mere," prøvede han med med et grin over sine læber. Thor var en mand der gik efter det han ville have, så der var ingen grund til at pakke ind eller fedte. Han forventede også at folk spurgte eller gik direkte efter prisen. Hentydninger gad han ikke - ikke fordi han ikke opfangede dem, mest af alt fordi han ikke kunne bruge det til noget som helst. Han smilede bredt, da hun sagde nogle af de dejligste ord, man kunne høre fra et andet menneske. "Det er jeg glad for," hviskede han og tog en tår af sin kaffe. "Men tag for dig af de franske goder," påpegede han og pegede på crossainterne. 

[Deleted]

Hun lod hovedet tippe let på skrå ved hans uskyldige mine. Et slankt bryn blev skudt i vejret og den ene munvig fortrak sig i et næsten usynligt smil. Ikke fordi han ikke måtte se at hun nød øjeblikket lidt for meget, det var trods alt tydeligt at spore i de glædestrålende øjne.
Denne charmerende side var blot en af mange som hun var blevet dybt forelsket i. Hun elskede sin mand højere end noget andet i verden og hun kunne slet ikke forstille sig et liv uden for at være ærlig.
En mild latter rullede over hendes læber da han sagde at han blot ville have et kys. Hun havde virkelig været heldig med ham her. Sommetider kunne hun ikke lade være med at tænke på at hun havde ramt langt over sin standart, "hmm det kan måske godt arrangeres." Drillede hun og lænede sig forsigtigt frem mod ham over det lille runde bord de sad ved, ikke at hun kunne nå ham helt, men så måtte han jo også ofre sig lidt for det.
"Det ser virkelig godt ud," besvarede hun hans opfordring og tog et stykke toast som hun påførte lidt appelsinsyltetøj og tog en bid af. "Såh, opfører eleverne sig ellers pænt på skolen?" spurgte hun ind med blikket rettet mod ham.
Hun vidste at det var et stort ansvar at være leder af en skole, det var ikke bare lige noget man gjorde medmindre man var helt indstillet på det. Det var dog dejlig befriende at være lidt væk hjemmefra, bare det at besøge et andet land sammen med ham igen, hun kunne godt mærke at hun savnede det liv hvor de havde rejst rundt på jagt efter retfærdighed for sjældne magiske dyreracer, men igen var hun fint tilfreds med at gøre hvad hun kunne hjemmefra. Selvfølgelig rejste hun stadigvæk lidt rundt på egen hånd, dog ikke så længe af gangen for hun ville jo gerne være hjemme når han kom hjem, desuden var det kun mindre sager hun tog ind for tiden. Hun savnede at have ham med sig, men dette her fungerede også fint forhende. "Jeg har savnet dig," informerede hun med et lille smil og rakte en slank hånd over bordet for at ligge den over hans.

[Deleted]

Han kendte hende. Hun var faktisk en af de mennesker, som han kendte mest. Han havde ikke brug for at se hende smile for at vide, at hun var glad og tilfreds. At kunne se glimtet i hendes øjne var sådan set nok for ham til at afmåle, hvad hendes humør var. Nej, hendes øjne løj aldrig for ham. Ikke, at han ville beskylde hende for at lyve overhovedet. Hun var virkelig limen, som fik alting til at hænge sammen. Den vigtigste person i hans liv. Hun var den smukkeste og den mest fantastiske - passionerede kvinde, som han nogensinde havde mødt. Han tænkte ikke den slags let om folk og han havde også kun været forelsket en gang uden hende. En eks kæreste han dog ikke huskede noget som helst om, da tabet på deres lille myr havde taget hårdt på ham, så det meste af hans fortid var forsvundet ind i altædende sort hul. Han vidste ikke, at den ekskæreste tilmed arbejdede der. 
Han smilede til hende med en drenget charme og så afventende på hende for at se om kysset ville blive til noget. Han smilede bredt, da hun sagde det godt kunne arrangeres. "Jamen det tænkte jeg også nok kunne forekomme," svarede han i en nærmest formel inden han lænede sig det sidste del og lod sine læber ramme hendes til et blidt og ømt kys. Han havde savnet hende. Hun var en af de få, der så en mere afslappet side af ham. En side, hvor han var mere afslappet. Ikke som når han var på arbejde, og han havde arbejdsmasken på. Det havde været noget andet, da han havde arbejdet med hende. Der havde han ikke at skulle have samme hårdhed og adskille sig fra væsner på samme måde, som her. Han nød dog arbejdet alligevel og han havde altid drømt om, at være rektor på Ilvermorny. "Godt," medgav han, inden han tog en tår af sin kaffe og selv begyndte at smøre et stykke toast. Han var efterhånden vidtberejst, og var ikke begejstret for fransk morgenmad, men det var han omvendt heller ikke for amerikansk morgenmad. Det var mere aftensmaden i Frankrig, som fik hans tænder til at løbe i vand. Og vinen, selvfølgelig. "Ja, vi har lige haft magisk trekamp.. Det er sjovt at se hvordan eleverne fra de andre skoler konstant går rundt i uniform.." påpegede han med et eftertænksomt blik at fange i de mørkebrune øjne. Det gjorde de ikke på Ilvermorny - eller, det var ikke noget krav, i hvert fald. Han betragtede hende som hun sad der i den parisiske vintersol og var sikker på hun aldrig havde været smukkere end hun var nu. Han forsøgte tydeligt at parkere mindet i sin hjerne ved at fotografere det med sine øjne. "Jeg har også savnet dig," indrømmede han med en blid stemme og omfavnede hendes hånd, som hun mærkede hendes bløde hud mod sin egen. 

[Deleted]

Hun blev siddende lidt i stilhed og lod blikket glide ud mod den travle gade. Selvom det var køligt varmede solen heldigvis dejligt og hvilket også var den primære årsag til at hun ikke sad og blev kold.
Hun elskede denne by, kærlighedens by som man sagde. Tanken alene varmede hende om hjertet på trods af at hun måske ikke umildbart virkede til at være den romantiske type. Det var hun i stor stil, dog var hun en kvinde der slog i bordet hvis ikke hun mente at ting var uretfærdige og hun kunne - hvilket Thor havde opdaget ved mere end en enkelt lejlighed - være helt ufattelig stædig.
Eller "målrettet" som hun selv valgte at kalde det. Men sådan var det jo med ægtefolk, i medgang og modgang som man sagde, men hun havde nu heller ikke en fornemmelse af at Thor led nogen videre nød i deres forhold, selvom hun efter sin egen mening havde været den heldige af dem.
Hun trak kaffekoppen til sine læber og pustede let til den dampende væske og smilede til ham over kanten af koppen. "Det kan jeg godt huske du nævnte i ugle - altså turneringen, gik det som forventet?" Der var begejstring i hendes stemme eftersom hun fandt det oprigtigt interessant, hun vidste at Thor havde set virkelig frem til afholdelsen.
"Ja uniformer er temmelig populærer på de andre skoler." Svarede hun med et glimt i øjet. Hun var jo selv gammel Hogwartselev så hun kendte godt til reglerne omkring påklædningen.
Hun tog en lille sip af sin kaffe og stillede atter koppen fra sig inden hendes hånd søgte hans hånd over bordet igen og smilet bredte sig mere som han klemte omkring hendes. "Så hvor længe skal jeg regne med at tage fri til denne lille Parisertur?" Spurgte hun så ind, ikke at hun havde travlt hun bestemte jo mere eller mindre selv sine arbejdstider, men det var alligevel rart at vide om hun skulle nyde sin mands selskab i en uge eller kun til i aften.

[Deleted]

Thor virkede langt fra heller ikke som den romantiske type, men det var han. Han ville gøre alt, for den person han elskede og gjorde gerne en stor gestus for de kunne vide, præcis hvor meget plads de havde i hans ellers ikke store hjerte, uden han var en kold person. Han var trods alt ganske varm og venlig, altid klar til et nyt eventyr som ventede rundt om øjnene. Hans motto var at gribe livet, for kun han kunne live det liv, som han ville. Han var så heldig, han havde fundet et gudsbenådet menneske, der ville leve på samme måde som ham, og en kvinde, der fulgte sine drømme. 
I hans mening var det omvendt. Han var heldig og han havde scoret langt over den league, som han nogensinde havde forestillet sig. Efter de havde mistet deres lille, havde han lidt af amnesi så han havde glemt den mandelige ekskæreste, han havde haft på Ilvermorny. Han var godt klar over, at han var biseksuel og han havde også været ærlig med det faktum. Han foretrak dog kvinder. Han nikkede, ikke overrasket over at hun kunne huske det, men det betød ikke at han blev mindre glad af den grund. "Ja, eleverne var meget engageret... Det var godt for dem at møde nogen fra de andre skoler og se hvad der er anerledes. Utrolig nok, synes mange vi manglede disciplin på grund af vi ikke føre skoleuniform til hverdag.. Den er mere frivillig trods alt, men påkrævet til sportsevents og sådan," forklarede han med en tydelig stolthed i sin stemme. Det havde været en stor ting at skulle tage vare på som ny rektor, men han havde taget det med samme gåpåmod, som han plejede. 
"Ja, af en eller anden grund.. Kan selvfølgelig godt se, det giver en anden sammenholds følelse.." påpegede han eftertænksomt, selvom det ikke var noget han ville indføre fast. Hvis eleverne selv ville, når de havde undervisning havde de selvfølgelig lov til det. Dog var make up noget, de kunne have på i deres fritid. 
Han tog en tår af sin kaffe og en bid af sin mad, inden han lod de gyldenbrune øjne hvile på hende og hendes abnorme skønhed. Et syn for guder var vel passende at sige. Ville han være corny, kunne han selvfølgelig påpege han havde navn efter en hedensk gud. Han grinte kortvarigt, inden han med en blid stemme svarede hende: "4 dage, selvfølgelig.. Det er jo en forlænget weekend," påpegede han, og løftede hendes hånd for at give den et ømt kys. Hvor var hun alt man kunne drømme om og så meget mere. 

[Deleted]

Irish kunne simpelthen ikke lade være med at sidde og smile lidt for sig selv som han fortalte. Det var så tydeligt hvor stolt han var af det han havde været med til at skabe på skolen, hans skole. Der kom bare en særlig glød over ham ligesom når hun selv snakkede om sit job.
Igen var det nok en af de ting hun elskede så højt ved ham. Som hende vidste han hvad han ville have og han var stolt af det han kunne udrette. Det var en god egenskab at ligge inde med selvom nogen måske ville kalde det arrogance. Det var det langt fra i hendes bog! Man havde ret til at være stolt af sine bedrifter, for hvis ikke man selv troede på de ting man stod for hvordan skulle andre så gøre det?
I hendes øjne var Thor nok bare den fødte leder også selvom han havde haft svært ved at komme igennem deres tab, men det havde han jo ikke været ene om.
”Det må være interessant at se.” Besvarede hun med en tænksom mine. Det varede dog ikke længe før han snakkede videre om uniformerne og hun lyttede med nyvagt interesse til hans fundering. ”Det er rigtigt nok, men det er der mange andre ting der også gør.” Svarede hun støttende. ”Jeg synes det er en god ide at eleverne selv må vælge, det giver frihed på en anden måde.” I bund og grund gik hun måske ikke så meget op i skoleuniformer, men det var noget der var vigtigt for ham og dermed blev det ligeså vigtigt for hende.
Hun smilede bredt da han svarede at det ville være 4 dage. Selvom hun var en travl kvinde og havde flere bolde i luften på en gang, så havde hun aldrig for travlt til sin mand. Næsten aldrig for travlt var måske mere passende for der havde nok været en enkelt gang eller to hor hun havde måtte aflyse på grund af en opgave der ikke kunne vente, men det skete meget sjældent da hun aldrig ville lade arbejdet påvirke forholdet. Nu havde de heldigvis et sundt ægteskab og hun havde aldrig rigtigt opfanget at han mente det var et problem.
”Jamen jeg glæder mig allerede,” svarede hun kærligt og gav hans hånd et klem som han kyssede hendes. ”Har du så planlagt den store sightseeing eller skal vi dase på hotellet og drikke os fulde fra alkohollen i minibaren som i gode gamle dage?” Jokede hun muntert.

[Deleted]

Thor var stolt. Han var stolt af at have valgt den rigtige kone og de var enige om hvilket liv, de ville fører. Hun var virkelig lyset i hans liv og uden hende, ville han sikkert være derude et sted og nok nåede det han ville i sit liv, men han ville være ensom og mangle en brik. Måske ville han være sammen med en anden, måske ikke, men han var stensikker på at han ville føle en hjemsøgende mangel i sit hjerte og drømme om en som hende. Hun var et fantastisk menneske og det der fik hans puslespil til at gå op. Noget, han gerne indrømmede, da han ikke brød sig om mænd der reducerede deres kvinder til ingenting. Han ville være en bedre mand for hende og være hendes beskytter, selvom sidstnævnte vidste han godt, hun måske ikke havde brug for. Hun var selvstændig. 
"Det er det også," påpegede han med et roligt nik, mens han aura skreg en fascination af alt hvad livet på skolen, gav ham. Det sværeste var at holde styr på elevernes navne, selvom han virkelig forsøgte sig på at kende sin skole ud og ind. Ledelse og politik var en del af jobbet og noget han nok skulle klare og det var han god til. Der var dog mange forskellige egenskaber en god rektor skulle besidde. "Det er rigtigt!" medgav han med et engageret nik, inden han tog en tår af den varme gyldenbrune væske foran ham. Han smilede blidt ved hendes ord om hun synes det var fint, at de havde en frihed til at vælge. Skoleuniformer var ikke et must for ham, så han ville hellere give hans elever muligheden for at vælge selv.
Thor ville også smede alt i hænderne, som han havde i dem for hende. For ham var det vigtigt at vise, at selvom han havde et arbejde, hvor han var vigtig, så var hun stadig den vigtigste i hans liv. Han tvivlede at noget ville lave om på det, men han kunne heller ikke spå om fremtiden. Han havde ikke tarotkort og han sad ikke og kiggede ned i kaffekoppen for at se hvad grussen dernede prøvede at fortælle ham. Havde han gjort det, havde han måske vidst, hvad de havde mistet. Han var typen, der var forstående hvis arbejdet kom i vejen. Heck, nogen gange kom livet i vejen og så gjaldt det om, at være der for hinanden. Støtte hinanden. Træffe gode valg. Sammen.  Han blinkede til hende, da hun svarede hun glædede sig. Det typiske, drengede glimt der sjældent forsvandt selv når drenge var blevet til voksne mænd. Han betragtede hende med et kærligt blik, inden han grinte let og skubbede sin hånd over sin kind for at stoppe. "Jeg tænkte at blande det du ved... nu når vi er over 25," drillede han og blinkede som før. "Meeen, jeg stemmer da for minibaren først," medgav han med en rungende latter. 

[Deleted]

Irish lod stilheden sænke sig mellem dem for et kort øjeblik. Det var ikke en akavet stilhed som man måske kunne opleve mellem andre par, det var en forstående stilhed om man så kunne sige. Den form for stilhed hvor man bare kunne sidde i sine egne tanker og alligevel ikke føle sig uhøflig.
Det var en dejlig fornemmelse at kende en person så godt og på både godt og ondt som de to gjorde. Tanken alene bragte et smil til hendes røde læber.
Hun betragtede ham med samme forelskede blik som var de stadigvæk unge og nyforelskede. Hun elskede hvor meget han brændte for sit job fordi hun jo også selv var karriererkvinde og det gav bare en tilfredsstillelse at se at han gik op i sit job med liv og sjæl.
Hun fnøs let og slog lidt ud med den ene hånd, ”pjat, så langt over 25 er vi da ikke.” Sarkasmen var tydelig at spore, men det var nu også meningen. ”Selvfølgelig gør du det,” lo hun morende som kom det ikke den mindste smule bag på hende.
Igen løftede hun koppen og tog en tår af den varme væske hvorefter hendes bryn rynkedes let i takt med at hun kom i tanke om noget arbejdsrelateret, ”apropos ingenting, så overvejer jeg at tag kontakt til Lawrence Grey, du ved advokaten” selvom han fra England var han en ret populær advokat. Normaltvis ville hun ikke tage kontakt til en udenfor sit eget land, men eftersom hendes job jo var rundt omkring i verden måtte hun gøre brug af de advokater der befandt sig i de forskellige lande, de kendte trods alt også reglerne i det givende land da regler jo ikke var ens alle steder. ”Altså i forbindelse med en sag jeg arbejder på.” Endte hun med at tilføje da det måske ellers godt kunne virkelig lidt ud af det blå.

[Deleted]

Thor havde i sine yngre dage været bange for stilheden. Han havde altid haft et behov for, at der skulle ske noget omkring ham og det hele tiden skulle være noget nyt. Efter han var blevet ældre, var det blevet bedre. Især af, at havde mødt Irish. Han havde lært, at stilhed nødvendigvis ikke behøvede at være akavet eller uvelkommen. At selv i stilhed, kunne kommunikationen finde sted.
Hans øjne betragtede hende med et blidt glimt. Han var stolt af hende. Mere end ord kunne beskrive. At kunne vokse og blive et bedre menneske sammen med hende – det var det hele værd. Også selvom, at han ikke var typen til bare at slå sig ned. Hun havde gjort det muligt. Selvfølgelig havde han haft flirts og vist nok også en kæreste i sine yngre dage, men han huskede ikke meget. Han huskede end ikke sit Ilvermorny sweetheart, der var den første person, der havde bragt en ro i Thor. Nok for det bedste, jo mere han var sikker på at hun var den første til al det, jo mere elskede han hende. Hun var speciel. Unik. En kvinde i ingenmandsland, der havde fundet ham og gjort ham ordentlig.
Han betragtede hende slå ud med hånden og fulgte hendes bevægelse, som et bredt smil meldte sin ankomst på de lyse violette læber. ”Nej, nej, selvfølgelig ikke,” påpegede han med selv samme tydelige sarkasme og nikkede til hendes ord, ganske kortvarigt. Han havde lyst til at påpege, at de eventuelt kunne bruge tiden på at prøve at få et nyt barn, men han ville ikke hive op i sårene. Ikke når de kun lige var blevet slikket rene.
Han så på hende med et hævet øjenbryn, da hun udbrød hun havde snakket med en Mr. Grey og han var advokat. Han lod sit blik falde på hende for at aflæse hvorfor hun havde brug for at snakke med en advokat og i det hun sagde det var arbejdsrelateret gik brikkerne da også op for ham. Han var ikke den jaloux type, selvom han ikke kunne benægte at genet var i ham. Der skulle dog meget til, at det blev udløst. ”Ja?” spurgte han afventende. ”Hvad handler sagen om?” spurgte han op følgende, da det selvfølgelig ikke kun skulle handle om ham, men lige så meget om hende.