This is just not my kind of day.

[Deleted]

Tråden er forbeholdt Toby Max Daniels

Regnen piskede ned ude på gaden, dem som var blevet fanget af det pludselig skybrud, flygtede hen over den våde asfalt. Biler kørt i høj fart og sprøjtede yderligere vand, på uheldige forbipasserene - eller blot uskyldigt havde stået og ventet på bussen. En tordenskrald kunne høres i det fjerne og tanken om, at dette nok betød at Februar kunne byde på noget lunere vejr, end Januar har havde. Var det bare ikke det, man ønskede sig, i hvert fald ikke hvis man var tvunget til at bevæge sig uden for. 

Det var Anastasia og selvom hun havde transferens sig hen til bygningen, hun havde en aftale i, så havde det formået hende at tage fejl af numrene. Så hun var endt en gade længere nede, end normalt havde været planlagt. Så med tasken, tæt knuget ind under kappen, havde hun formået at undgå at gøre alle papirene hun skulle overbringe tørre. Men som hun endelig kom ind i bygingen som tilhørte Grey Lawfirm, måtte hun anerkende at hun ikke havde været så dygtig til at redde sig selv fra bygen der piskede ned uden for glasdørene. Men før hun nåede at gøre så meget tanke om, at bruge magi for at få det sig selv tørret igen. Så hun uret der hang på væggen, som fortalte hende at hun allerede var for sent på den. "Shit" bandede hun sagte og gjorde så store øjne, ingen havde hørt det vel? Men kvinden bag receptionist disken, rømmede sig dog og sendte nogle skræmmende øjne over de halvmåne briller. Okay, så nogen havde hørt det.
Med et forlegen smil, gik hun hen til kvinden. Hendes høje hæle, klikkede imod gulvet mens en pøl af vand bredte sig fra hvor hun havde stået til der hun gik hen. "Jeg har en aftale, skulle aflevere en sags mappe?" hun rømmede sig lidt, da de dømmende øjne kom igen. "jeg er lidt forsinket, min ankomst skulle være meldt.. Anastasia Depraysie?" 

[Toby Max Daniels]

Toby strakte sig i kontorstolen. Han havde et lille kontor for sig selv heroppe på 2. sal, det var en fordel ved at arbejde i en virksomhed som denne, man havde gode muligheder med eget kontor, gode firmafester og den slag. Faktisk passede det ham egentlig ganske glimrende at have eget kontor, eftersom Toby i forvejen følte sig en smule akavet blandt andre mennesker.
Kontoret var på ingen måde stort, men han havde da kunne sætte sit eget præg på det så længe det lå inden for normen og fremstod professionelt.
Han var efterhånden nået så langt i sin uddannelse at han kunne tage små sager ind selv. Selvfølgelig blev de også vuderet af andre i firmaet, men han lod til at have et ret godt tag på det selvom han nok mere havde taget uddannelsen for sine forældres skyld frem for sin egen.

Et tordenskrald lød og han drejede hovedet mod den regnfyldte himmel på den anden side af vinduet. Maven rumlede svagt og gjorde opmærksom på sulten der var ved at melde sig. Ikke at han havde lyst til at skulle ud i det vejr, men der lå en lille café der bare lavede de bedste sandwich lige rundt om hjørnet og sulten overgik altså tanken om at blive våd.
Han greb sin jakke og bevægede sig nedenunder i stueniveau hvor han så en kvinde stå i receptionen. Han gøs lidt ved kvinden bag disken, han brød sig virkelig ikke om hende, når hun kiggede på en var det som om at hun stirrede direkte ind i ens sjæl.
Toby øjnede et papir på gulvet og samlede det op for så at gå hen til den blonde kvinde usikker på om det måske tilhørte hende. "Undskyld, er det Dem der har tabt det her?" Spurgte han hende og rakte det frem mod hende. Det var jo ikke sikkert, men hun var den eneste i nærheden med favnen fyldt af mapper og papir.

[Deleted]

Kvinden viste ikke nogen mine til faktisk at ville anerkende Anastasias tilstedeværelse, ud over at kvinden blev ved med at betragte hende. Ana måtte virkelig afholde sig fra ikke, at rulle med øjnene og stønne irriteret. Det her var bare ikke hendes dag! Og kvinden fik det virkelig til at prikke ubehageligt bag i nakken, hun kunne jo ikke bare gå uden en underskrift fra de rigtige personer. Eller i det mindste én fra firmaet, ville være godt nok for hende lige nu. Og hun tvivlede på, at hun kunne få heksen bag disken til at skrive under på blanketten.
Med et irriteret blik, smækkede hun papirende på bordpladen og lænede sig lidt længere ind over. "Hør her, jeg skal have afleveret de her papirer! Du kan ikke bare sidde der og kigge på mig!" det fik dog bare kvinden til at lave en grimasse, som Ana ikke helt kunne tyde og vente sig tilbage til hvad end hun havde arbejdet med før. Dette fik øjnene til at blive store, havde hun virkelig tænkt sig bare at ignorere hende?! Dog kom hen hånd op, som pegede på skiltet,

frokost pause - forstyr ikke.

Der var hun lige ved at begynde at råbe for alvor, men en mandelig stemme bag hende, fik hende dog til at fokusere på noget andet. 

Da hun vente sig rundt, var det med øjne der kunne slå ihjel. De blev dog hurtigt formidlet, da det viste sig at han nok lige havde reddet hende. "Oh!" udbrød hun og tog imod papirende som han rakte frem imod hende "Tusind tak! Havde de manglet, havde jeg nok mistet mit job.." et smil prydet hen over hendes ansigt, før det slog hende, måske han kunne hjælpe hende! "Det er ikke for at forstyrre, men jeg skal virkelig aflevere de her papirer, noget du måske kunne hjælpe mig med?" blikket der før havde været dræbende, havde ændret sig til et utrolig bedende udtryk.

[Toby Max Daniels]

Han havde været lidt i tvivl om hvorvidt han turde blande sig i den lille dialog. Eller det var det vel næppe eftersom det kun var kvinden med papirerne der snakkede. Kvinden bag disken var bare ulidelig uhøflig som altid. Havde det ikke været fordi at Toby følte sig så intimideret af Lawrence havde han nok påpeget det overfor ham.
Sandheden var desværre at Toby ikke besad særlig meget rygrad når alt kom til alt. Han var altid bange for at sige eller gøre noget forkert og han var stadigvæk en anelse socialt akavet. Det kunne godt være forfærdelig irriterende. Det var dog blevet bedre med årerne eftersom jobbet jo ligesom krævede af ham at han slog lidt igennem fra tid til anden. I virkeligheden var det nok også en af grundende til at han ikke følte det passede ham så godt.

Han endte da også med at træde et halvt skridt tilbage da hun kiggede på ham med et ondt blik, han rømmede sig og skulle til at sige noget da hendes blik mildnedes og han slap en indånding han ikke engang selv havde bemærket at han havde holdt inde.
"Wow, det lyder vigtigt," besvarede han og bed sig let i læben. Han rakte papirerne frem mod hende, "øhm, jo måske, hvad drejer det sig om?" Forhørte han sig lidt forsigtigt. Han var jo kun elev så det var begrænset hvor meget han måtte foretage sig på firmaets vegne. At afleverer en bunke papirer kunne han måske nok godt påtage sig, men hans underskrift var bare ikke rigtig gyldig.