Scenen er sat.

[Deleted]

Tilegnet @celina  
 Marseille, Frankrig
Januar 2054
__________________

Godt nok var januar ved at være sin ende, men det var vinteren bestemt ikke. Frankrig havde dog vist sig at have mere held end Storbritannien, hvor der hærgede en større snestorm hist og her. Men i byen Marseille var vejret umådeligt blidt. Blødt sne lå over det hele og skabte det hvide landskab, og det eneste nye, der faldt, kom fra snemaskinerne, der var blevet sat på scenen, for at give en illusion for kameraerne til at filme. Desværre ændrede det ikke på, hvor forbandet koldt der var. De stakkels skuespillere skulle prise sig lykkelig for ikke at skulle være iklædt sommerligt tøj. Ellers ville flere af dem nok være endt på hospitalet med kuldestader. I stedet kunne de nyde synet af den gamle franske gade og film teamet arbejde deres røve af, iført nogenlunde varmt påklædning.

”Good job!”

Prescott følte ikke helt, hvor meget han - eller nogle af de andre baggrundsskuespillere - havde brug for sådan en kompliment. Det eneste han havde gjort var at gå fra den ene side til den anden. Så svært var det heller ikke at skulle holde sit blik væk fra kameraerne. Og alligevel var det sket flere gange at nogle havde fået i vejen for de vigtigere roller blot for at få mere kameratid. Der gik ikke mere end et par sekunder, før den unge troldmand havde luntet sig hen til sin tykke jakke og fået smidt den over sig. Det kunne godt være, at han ikke gik rundt i shorts og en T, men de jordfarvede overalls og den løstsiddende råhvide bluse, gav ikke meget varme igen. Der blev ikke tøvet med at lyne helt op i halsen og på den måde skjule halvdelen af hans Oliver Twist atire.
Han proppede straks hænderne ned i lommerne, og efter en halv omdrejning dumpede han ned på den tilfældige stol, der var nærmest ham, og lod sig falde helt ned at ligge halvt i den. Den ene fod gik med det samme i gang med at tromme diskret mod jorden, indtil han trak sin ene hånd sammen med en kuglepen op ad lommen. Han savnede allerede sin stav, hvilket havde givet ham nogle af de mest mærkværdige abstinenser. Han var nød til at holde fast i sig selv for ikke at bare gøre et eller andet. Kuglepennen begyndte han ubevidst at fumle med. Kørte den talentfuldt ind imellem og omkring fingrene. Alt imens hans øjne søgte fraværende ud over opsætningen af mennesker, kameraer og lys. Kæft det var koldt.

[Deleted]

Det var første gang Celina skulle være med i en større film og så oven i købet, en hvor hun faktisk også havde en lidt større rolle, ikke en hovedrolle, men det var stort nok for hende. Dog var det hele ikke starte så glamourøst som hun nok havde håbet på, vinterkulden var også kommet til Frankrig, selvom det havde lydt som en drøm, at skulle til Frankrig og filme sin første film. Men det var okay, nu var hun her og hun havde bestemt tænkt sig, at få det bedste ud af det.
Noget af det sværeste var nok, at skulle koncentrere sig om replikker, mimik, kropssprog, sine med skuespillere, samt de mange statister og hele crewet af kamerafolk, lydmænd, lysmænd og selvfølgelig instruktøren, alt imens hun skulle se bort fra, at hendes tær og fingre var på grænsen til at blive froset af.

Det sekund der blev råbet 'good job' vidste hun, at det betød pause. Hun gik derfor med nogle hurtigt skridt mod sin jakke, sin dejlige varme vinterjakke, som hun hurtigt svag omkring sig, da hun var nået over til nogle ledige stole, hvorpå hun havde sat sin taske tidligere på en af dem. Hun havde bare ikke bemærket fyren, på en af de andre stole, ikke langt fra hende. Hun lynede hurtigt sin jakke og gøs lidt, før hun stak hånden i sin taske, for at sende sin mor en sms om, at alt stadig gik fint. Hun kunne trods alt godt forstå, at hendes mor ikke havde været super glad for tanken om, at sende sin datter alene til et andet land. Hun var nu alligevel ret glad for, at hun havde fået lov, selvom det havde betydet, at hun måtte lave lektier non stop de næste tre måneder, når hun kom tilbage til Hogwarts.
Hun tog sin taske for selv, at sætte sig på stolen, men i det hun smed tasken mod jorden, væltede alle hendes ting ud, inklusiv hendes tryllestav som hun havde fået særtilladelse til, at benytte under særligt opsyn, mens hun var afsted. "Typisk," sagde hun opgivende, og hoppede ned fra stolen igen og gav sig til, at samle tingene. Hvorfor havde hun også lige så mange ting i den taske?


OOG: Undskyld jeg først svare nu, men jeg har ligget syg :S

[Deleted]

Idet samme som lyden af noget, der faldt til jorden bristede hans lille antisociale boble og fik ham automatisk til at dreje hovedet i den hentydende retning. Det blev gjort ganske roligt, og han havde ligeledes et meget bekymringsfrit udtryk i ansigtet, som var han sikker på, at det ikke var noget der betød det helt store, i de første par sekunder, inden han så fik øje på scenen, der blev spillet foran hans øjne ikke langt fra ham. Heldigvis havde han absolut ingen problemer med at kende forskel på virkelighed og skuespil. I hvert fald i denne situation, hvor det var åbenlyst. ”Ah!” I takt med at det gik op for ham, hvad der var sket, ændrede hans ansigtsudtryk sig også passende og uden at rigtig tænke over det, så havde han skubbet af fra stolens armlæn i et forsøg på at svinge sig selv ud af den. Desværre havde han flettet sin ene fod ind i et eller andet ved stolen, for hans ellers forudsete elegance endte i stedet med at han nær havde faldet og tog nogle ret snublende skridt, før han fik balancen tilbage. Det stoppede ham bare ikke. Han gjorde sit bedste til at fortsætte, som var intet sket eller at det var meningen.

”Her. Lad mig hjælpe.” Prescott faldt straks ned at sidde på hug på den anden side af rodet, som den jævnaldrende pige havde lavet. Han tænkte ikke meget over, at han stadig var slået over i det franske. For hvordan skulle han også vide, at hun ikke var fra samme land som ham. De var trods alt i Frankrig. Han begyndte straks at samle diverse ting og sager sammen i så organiseret manere, som han kunne præstere. Det tog ham dog ikke længe at lægge mærke til det lange og velkendte objekt af træ. Og som var det hans egen rakte han bare ud efter den og tog den op, hvis ikke hun selv havde nået at gøre det.
Han løftede da hovedet og afslørede et muntert og kækt tandsmil, der var blevet formet på hans læber. ”Ser ud til, at det her er lidt af et magiske tilfælde.” kommenterede han så i form af et yderst elendigt spil med ordene. En dårlig joke. Dog så han det tydeligvis ikke som det, for han gjorde ikke et eneste tegn på at ville trække det tilbage. I stedet var hans smil bare vokset en smule, da han selv godt vidste hvor dårlig hans vittighed havde været.

[Deleted]

Det med at være ung skuespiller var heldigvis ikke steget Celina til hovedet. Hun sørgede altid for, at holde begge ben solidt på jorden, for hun vidste godt, at det var så nemt at lade sig rive med, af berømmelse. Men nu var hun jo heller ikke en stor kendt skuespillerinde, hun var kun kendt af dem, som så de få reklamefilm og kortfilm som hun havde været med i. Hun håbede dog inderligt, at den her spillefilm, ville kunne få hende til, at slå igennem rigtigt. Uanset hvad, så ville hun først og fremmest være færdig på skolen, før hun ville begynde at sætte sine drømme og forhåbninger for højt, for det vidste hun, at hendes mor forventede af hende.

Hendes blik blev dog fanget af fyren som, fra hendes synsvikel, lignede en som ikke kunne komme hurtigt nok hen til hende, for at hjælpe hende med at samle sine ting op. Hun fattede dog ikke et hak af, hvad han sagde. "Tak," sagde hun med et venligt smil på læberne, dog på sit eget modersprog, som var tydeligt britisk. Hun begyndte selv, at samle sine ting sammen. Hvad pokker havde hun så mange ting med for?
Hun gik dog fuldstændig i stå, da han tog hendes tryllestav. Hendes læber gled en smule fra hinanden i en lille sprække, som blottede de hvide tænder. Shit. Nu troede han helt sikkert hun var en eller anden særlig, som rendte rundt med en pind i sin taske. Hun prøvede lidt at smile til ham, "Undskyld, men jeg forstår ikke fransk. Snakker du engelsk?" spurgte hun og førte en hånd i gennem det lange blonde hår, med nogle forskellig farvet hårtotter ind i mellem, i forholdvis pink, grøn og blå. Hun håbede virkelig, at han snakkede engelsk, for han virkede sød. Han havde i hvert fald fanget hendes opmærksomhed, og der skulle alligevel en del til.

[Deleted]

Der var nok et kort øjeblik, hvor Prescotts ansigt faldt en smule, da det blev afsløret, at denne pige desværre ikke kunne forstå, hvad han havde sagt til hende. Hvilket klart var en skam, eftersom han endda havde gjort sig umage ved at tilføje en lille joke. Heldigvis var det sjældent at han lod det tære fuldkommen på ham, så inden længe var smilet vendt tilbage på hans før lidt lamslåede ansigt. Det var trods alt langt fra noget, man kunne kalde for at problem. Alligevel smurte han lidt ekstra tykt på og lod sit hoved falde slapt fremover med et opgivende suk og en tilførende sagte latter.

”Pardon. Jeg beklager.” sagde han så, nu må så flydende engelsk, som det var ham muligt. Hans franske accent sad stadigvæk og tittede en smule frem i hans stemme, men han mente nu selv at han havde arbejdet nok på den, så det ikke lød helt dårligt. Roligt løftede han hovedet igen og så tilbage op på ham. ”Jeg er vant til at folk taler fransk i Frankrig.” Han rettede sin nakke ordentligt op, så han ikke sad så ranglet og opgivende som før. Og det var nok ingen overraskelse, at det førhen kække smil var tilbage på eventyr.
Efter lidt tid, hvor han havde betragtet englænderen foran sig – og hendes finurlige frisure – faldt hans blik endelig tilbage på hendes stav, han stadig havde i sin hånd. Som var det først lige gået op foran han, løftede han den forundret op foran hende igen. ”Men hvad jeg sagde lige før, så ser det her ud til at være et magisk tilfælde.” Det lød ikke helt rigtigt, nu hvor han sagde det en anden gang. Det havde ikke samme effekt på ham i hvert fald. Men han gjorde sit bedste for at presse joken på hende, så meget som han havde gjort oprindeligt. Han flettede en enkelt gang hendes stav fingernemt imellem sine fingre, som han havde siddet og gjort med sin egen kuglepen, inden han fik fat i den anden ende af staven og holdte på den måde skaftet i hendes retning. ”Det er vist din.”

[Deleted]

Celina bed sig svagt i læben, da den fremmede jævnaldrende slog over til et sprog hun kunne være med på. "Det okay, det er vel ikke så tit, du møder nogen her, som ikke taler fransk," sagde hun med et smil på læberne. Hun vidste godt, at mange dømte hende å grund af hendes valg af hårfarver og hendes tøjstil, og endnu flere troede hun var højrøvet, fordi hun både var model og skuespiller, men hun var jo slet ikke kendt som sådan, ikke endnu ihvertfald, selvom hun selvfølgelig håbede på, at hun en dag ville kunne leve af det.
Hun sendte ham et nyt varmt smil, "Det var da ellers en sær vane, at have," svarede hun en smule drillende og blinkede til ham, bare fordi hun var glad for liv og glade dage. Hun var ikke god til, at altid skulle være så alvorligt, ikke hele tiden i hvert fald. Det var nok også derfor hun elskede at være på settet. De kunne lave sjov og fis med hinanden bag kameraerne.
Hun studerede ham lidt, da han rettede sig op. Et lille smil gemte sig bag hun bed sig i læben. "Magisk, jah," sagde hun og førte en hånd igennem sit farvestrålende hår, hvem skulle have troet, at hun ville møde en anden magiker her? "Beauxbatons?" spurgte hun, nu havde hun ligesom fanget hans hentydning til, at han kendte til magi, og selv hvis hun havde misforstået det, og han blot var muggler og bage syntes det var sjovt, at drille hende med, at hun havde en tryllestav i sin taske, så kunne hun vel redde den på en eller anden måde.
Hun betragtede lidt, måden han stod med hendes stav på, før hun tog imod den, da han rakte den til hende, "Tak," sagde hun med et nyt venligt smil på sine læber og lagde den tilbage ned i sin taske, sammen de andre ting som hun efterhånden havde fået samlet det hele sammen. Hun lynede tasken og stillede den på jorden, ved siden af den stol hun satte sig på. Det var rart med en lille pause. 

/OOG, undskyld jeg først svare nu <3

[Deleted]

En klar latter kom kort fra ham og det drengede smil, virkede til at få ham til at stråle mere end, han allerede gjort i forvejen. ”Og hun har humor. I like it.” kommenterede han straks uden meget bagtanke. Det var yderst forfriskende. Ikke at han egentlig havde forventet andet fra hende. Det var ikke en hver anden tøs, der ville proppe farver i diverse totter af sit hår på den måde. Det første der syntes at poppe ind i hans hoved, var at hun mindede ham om den stereotypiske indianer. Og det klædte hende ganske godt. Langt bedre end, det ville klæde ham, hvis han kom en klat pink eller grøn i håret. Lilla ville han måske nok kunne bære, hvis det skulle være.

Modet var hurtigt kommet tilbage til ham, efter den mindre fiasko med hans isbryder, og det så ud til at han havde fået rystet det helt af sig, eftersom han endnu engang fremstod mindst lige så kæk som før. Hænderne havde vendt tilbage til deres læ i vinterjakkens lommer, og han stod lidt rastløst og vippede frem og tilbage, mens hans grønne øjne forblev på hende. ”Beauxbatons?” Nu var det hans tur igen. ”Arh, dog ikke, men tæt på. Navnet er Blanc. Men begge to franske, så du får et point.” jokede ham, velvidende, at hun ikke havde hentydet til, at det var hans navn men hans skole i stedet. Han stoppede med at stå trippende på stedet og trak i stedet sin ene hånd fra sin jakke og rakte den bestemt hen imod hende.
”Prescott Wallace Blanc, til din tjeneste. De fleste kalder mig Pres." Han blinkede derefter lettere flirtende til hende, i takt med at han bukkede for hende med hendes hånd i hans, hvis altså hun havde valgt at tage imod hans håndtryk. ”6. års elev på Beauxbatons. Og dig…. Hmm. Den er straks sværere. Durmstrang?” Til hans forsvar kunne hun jo have været fra hvilken som helst sted. Måske ikke lige Ilvermorny. Først og fremmest fordi hendes accent var mere britisk anlagt. En accent mange andre engelsktalende som ikke havde engelsk som deres modersprog havde det med at vige mest imod. Statistisk set.