Post by Deleted on Jan 26, 2017 15:14:47 GMT
Tråden er forbeholdt @nalloh
Det var en kølig formiddag i Pyrenæerne, derfor så man ikke så mange elever gå rundt i de ellers så smukke udendørs arealer, som ellers omringede Beauxbatons magiske skole. Men der var dog alligevel, nogen som havde bevæget sig ud i kulden. Lektioner i flyvning, skulle snart til at gå igang. Og sammen med eleverne, havde rektor og professor Nadine Silvestre bevægede sig udendørs. Selvom der ikke var meget tid at råde med, for den unge og nyelige rektor, prøvede hun alligevel at finde tid til at tilse de andre professors lektioner og bestemt også sørger for at alt foregik som det burde. Så nu gik hun så her, med tredjeårs elever der løb forbi hende, grinene og skyndte sig at komme rettidigt til deres time med professor
"wow!" Nadine var nær væltet, da en yngre pige kom til at løbe lige ind i hendes ben og med det fodtøj som hun var iført, var det ikke nemt at holde balancen. Pigen stoppede hurtigt op og bukkede undskyldende "Det er jeg frygtelig ked af!" det så dog ikke ud til at hun genkendte hende, før at pigen var løbet afsted igen. Nadine rystede på hoved og selvom, hun ikke så dette som en anstændig opførsel, kunne hun alligevel ikke lade være med at få et smil på læben. Nu var pigen også kun tretten, der var tid til at gøre hende til en anstændig smuk ung kvinde. Men grundet dette lille uheld, nåede hun først hen til pladsen, hvor flyve lektioner skulle afholdes da timen var gået igang. Hendes brune øjne, lagde sig på de mange koste og kunne mærke, hvordan det løb hende koldt ned af ryggen. Hun havde aldrig haft et godt forhold til det med at flyve, hvilket nok var grundet i to ting; et at hun havde gjort et totalt fjols ud af sig selv, første gang hun havde sat sig op på en kost. To, at hun var så stort et kontrol menneske, at hun ikke kunne forholde sig til tanken om at slippe fodene fra jorden.
Efter at hun havde gemt frygten lidt længere tilbage i baghoved, rankede hun ryggen og stillede sig et sted, hvor hun ville være mindst mulig til gene for undervisning. Men stadig havde et overblik med hvad der foregik.
Det var en kølig formiddag i Pyrenæerne, derfor så man ikke så mange elever gå rundt i de ellers så smukke udendørs arealer, som ellers omringede Beauxbatons magiske skole. Men der var dog alligevel, nogen som havde bevæget sig ud i kulden. Lektioner i flyvning, skulle snart til at gå igang. Og sammen med eleverne, havde rektor og professor Nadine Silvestre bevægede sig udendørs. Selvom der ikke var meget tid at råde med, for den unge og nyelige rektor, prøvede hun alligevel at finde tid til at tilse de andre professors lektioner og bestemt også sørger for at alt foregik som det burde. Så nu gik hun så her, med tredjeårs elever der løb forbi hende, grinene og skyndte sig at komme rettidigt til deres time med professor
"wow!" Nadine var nær væltet, da en yngre pige kom til at løbe lige ind i hendes ben og med det fodtøj som hun var iført, var det ikke nemt at holde balancen. Pigen stoppede hurtigt op og bukkede undskyldende "Det er jeg frygtelig ked af!" det så dog ikke ud til at hun genkendte hende, før at pigen var løbet afsted igen. Nadine rystede på hoved og selvom, hun ikke så dette som en anstændig opførsel, kunne hun alligevel ikke lade være med at få et smil på læben. Nu var pigen også kun tretten, der var tid til at gøre hende til en anstændig smuk ung kvinde. Men grundet dette lille uheld, nåede hun først hen til pladsen, hvor flyve lektioner skulle afholdes da timen var gået igang. Hendes brune øjne, lagde sig på de mange koste og kunne mærke, hvordan det løb hende koldt ned af ryggen. Hun havde aldrig haft et godt forhold til det med at flyve, hvilket nok var grundet i to ting; et at hun havde gjort et totalt fjols ud af sig selv, første gang hun havde sat sig op på en kost. To, at hun var så stort et kontrol menneske, at hun ikke kunne forholde sig til tanken om at slippe fodene fra jorden.
Efter at hun havde gemt frygten lidt længere tilbage i baghoved, rankede hun ryggen og stillede sig et sted, hvor hun ville være mindst mulig til gene for undervisning. Men stadig havde et overblik med hvad der foregik.
