Maybe I'm amazed

[Deleted]

Efter en dejlig danseundervisning i den klassiske ballet, havde Candacia sat målet mod lærerværelset, hun var endnu iført hendes lyserøde ballettøj og var stadig meget glad for hvor gode eleverne havde været. Det var de yngste elever på 1. årgang som endnu kun havde haft ballet et par måneder, så den progression hun så under hver undervisning gjorde hende virkelig glad. Indtil videre havde hun kun følt de tog positivt imod den undervisning der blev givet, hendes dannelsesritual i klassisk ballet satte virkelig sine spor både i klasselokalet og når hun så dem på gangene. Det var skønt at se, der var ingen tvivl om, at hun sikkert kunne forvente at se den store progression med tiden. Hun havde jo endnu ikke fulgt nogen helt ud af skolen, da det kun var 3½ år siden hun blev ansat.

Som hun kom ind på lærerværelset som en af de første, hilste hun høfligt på de enkelte der sad derinde, inden hun selv tog plads ved et af bordene der var tæt på pejsen, hvor hun satte sig til rette. Hun kunne nærmest se flammerne danse omkring hinanden, der var alligevel noget spændende over en sådan pejs, så længe husalferne huskede at rense den jævnligt, så var det det skønneste ved at komme ind på lærerværelset og hygge med sine kollegaer. Hun tog langsomt sine balletsko af, så hun sad med bare tæer, inden hun kort for sig sagde; "Jeg håber I alle har haft en vidunderlig dag."

---

Outfit
@alger
@tarquin

---

[Deleted]

Alganon havde ikke været så længe på skolen, men han kunne finde rundt selv i blinde. Selv efter alle de år kendte han stedet som sin egen skoletaske, og han elskede stedet. Omgivelserne var så fortryllende og magiske, kunstneriske og fængende at han kunne blive opslugt af hver en krog, for at male sig et indre billede der skulle frembringes på lærred en dag. Den høje mand valsede nærmest ned at den glimtende gang, der strålede på grund at vintersolen der kildede alles kinder. Han var netop blevet færdig med at undervise i magisk kunst i mugglernes verden, og forklaret hvordan Vincent van Gogh i virkeligheden var magiker der var blevet forført af en troldkælling, hvilket havde gjort ham sindsyg. Og at han i sandhed mistede sit ører i en duel med en mand fra ministeriet for magi der ville hjælpe.

Han tog fat i håndtaget og stavrede ind på lærerværelset med et smil om sine læber, og lavede et elegant buk som hvis han ville hilse i en duel. Inden han med fjerspring gik over og satte sig i stolen nær ilden, for han elskede ild, og hvis han havde muligheden så sad han så tæt på han kunne. Det ene ben gled over det andet i en afslappende stilling, inden han så over på din kollega der netop havde taget sine ballet sko af. "Godeftermiddag Frk. Cilvermore, jeg ønsker også dem en vidunderlig dag" hans fransk var tykt og ikke til at skære sig igennem, og hans pegefinger fandt som altid op til hans skæg og snoede spidsen rundt om det yderste led af fingeren,

Tøjet.

[Deleted]

Som hun havde sagt det, begyndte hun at køre tæerne i cirkler, det var en skøn sport, men den tog meget på fødderne, så det var vigtigt for hende altid at få cirkuleret blodet rundt de efterfølgende timer og gerne et sted hvor hun også kunne være social, det havde de fleste lærere lært hende at kende ved og hun tænkte at de også måtte have forståelse for det, da de fleste også havde været undervist i ballet da de gik på skolen, det havde de fleste i hvert fald gjort.
Smilende så hun på Algernon, da han snakkede til hende, hun kendte ham ikke sådan indædt godt endnu, men han var meget hyggelig at tale sammen med og hun elskede hans stil og udseende, han var egentligt en ret lækker og traditionel mand, alt hvad man prøvede at danne eleverne på skolen til at blive og prikken over i'et var da også, at han underviste i det fag som hun havde elsket i skolen, altså ud over dans. Magisk kunst var genialt, noget man bare kunne lære så meget af og udfolde sin kreativitet igennem, det var et punkt i den almene dannelse som alle ville elske. "Jo tak, professor Bellerose, hvad har De undervist i denne dag?" Hun var den typisk nysgerrige lærer, der gerne ville vide mere og snakke om dagen, men lige hendes eget fag behøvede hun vidst ikke fortælle hvad hun havde undervist i. Det store tylskørt gjorde det jo egentligt meget tydeligt, så der var ikke så meget i det.

[Deleted]

Kaffelugten ramte næseborene og fik med det samme Tarquin til at slappe mere af. Det var lige, hvad han trængte til efter en længere times undervisning i Animagi. Faget var noget, der altid havde fascineret ham, og han havde elsket det igennem hele sin skolegang. Der var enormt få fag, han altid var mødt op til, og hvor han virkelig var aktiv, og her havde netop dette fag været et, der havde fanget hans interesse, da han startede med at få det. Han elskede at lære fra sig, så at han havde fået chancen for at undervise og hjælpe eleverne til tops i sådan et vidunderligt fag, men på samme tid følge deres personlige udvikling gennem sit job som overhoved. Det bragte ham en dyb glæde, som spredte sig, som kaffen gled ned igennem hans hals. Den brændte ham let i ganen, hvilket blot betød, at den var helt perfekt efter hans mening. Let tilbagelænet sad han placeret ved et bord med en gruppe lærere, der sad og småsnakkede. Dog fulgte han kun med det halve øre, da samtalen egentlig kedede ham en del. Han drak en slurk af kaffen, hvorefter han kiggede sig omkring i lokalet. Hans pressede håndfladerne ned i den bløde pude i lænestolen, idet han skubbede sig op at stå. Stadig med den rygende kop kaffe i hånden bevægede Tarquin sig rundt i lokalet. Han tog endnu en slurk, hvorefter han bevægede sig over mod pejsen, hvor en mindre gruppe professorer havde samlet sig. Let placerede han sig på armlænet af en lænestol og tog en slurk mere af kaffen, som gled varmt ned gennem halsen på ham, hvilket fik ham til at smile tilfredst. "Hvordan står det til?" spurgte han nysgerrigt ud i rummet og rynkede brynene, mens han lod blikket falde kort over personerne, der sad i nærheden. Han tog endnu en slurk af sin kaffe, hvorefter han stirrede nærmest trist ned i koppen, som han havde tømt. Med en sukken lod han den falde ned i sit skød, hvorefter han atter lod blikket glide over personerne. Selvom han efterhånden havde været ansat i godt to år på skolen, så var det ikke ligefrem, fordi han havde mødt nogle af de ansatte, som han var faldet i klik med.

[Deleted]

Algernon slap sit skæg med fingeren, og den lille fine snoning sprang op på plads og vippede kort. Han lagde sin hånd på knæet og betragtede hende "Idag? Vincent van Gogh. Et ufattelig spændende og fantastisk emne, og jeg er sikker på at mine elever elsker det emne" han lo hjerteligt og som kun en sand franskmand ville kunne det. Han løftede et øjenbryn og så ned på hendes fod der snurrede rundt, og han tænkte på sin til i skolen da han selv dansede ballet og hvor ondt han havde haft i sine fusselanker. "Og så har vi haft kreative timer med 5. årgang, en fornøjelse at studere deres inderste drømme i form af kunst" han så nærmest lykkelig ud, og kunne klappe af sig selv som en lille pige der fik sin vilje. Der lød en mandestemme og han så op på den flotte fyr, som han vidste var overhoved og professor i animagi, men de havde ikke snakket så meget sammen som han måske lidt i sit sind kunne ønske. Han smilede hjerteligt " Ganske godt, hvad med Dem professor? har De haft en dejlig dag?" han smilede stille og blinkede til ham, inden han så på den kønne professor i dans "og jeg ser de har undervist i ballet i dag?" spurgte han og endnu engang fandt fingeren op til skægget. 

[Deleted]

Glædeligt lyttede hun til hvad professoren sagde, det lød meget interessant og hun havde jo også selv elsket faget, det var noget hun selv havde gået meget op i og hun kunne lige forestille sig de debatter som der kunne have været under emnet Van Gogh. Hun havde selv haft meget glæde af det og fundet ud af hvor mange kunstnere der faktisk var fra den magiske verden eller havde en relation til en fra denne verden. Meget interessant. Hun svarede dog ikke der, som professor Ackermann kom over og talte til dem. Hun havde ikke meget kendskab til ham endnu, han underviste i Animagi og det var ikke lige hendes fag, så hun ventede blot til professor Bellerose stoppede med at tale, da han tydeligvis svarede igen. Hun smilede blot fra den ene til den anden, indtil hun blev spurgt ind til med undervisningen. "Tak tak professor, ganske udemærket," sagde hun først mod professor Ackermann, inden hun kiggede på professor Bellerose. "Ja, ballettens kunst er jo ganske vigtig, men også super hård. De er dog alle ved at komme efter det." Sagde hun glad og nikkede til de to herre glædeligt.

[Deleted]

Malplaceret følte Tarquin sig lidt i situationen. Han var ikke ligefrem den person, der fungerede bedst socialt med andre mennesker, hvilket nok også var grunden til, han ikke havde større kendskab til de andre professorer og ansatte på Beauxbatons skolen. Almindeligvis ville Tarquin heller ikke selv henvende sig til de andre professorer, men blot lade sig falde ind i en samtale, hvis han var heldig at blive spurgt om et eller andet. Han lyttede let til professorernes samtale, men forholdt sig stille. Hans blik gled frem og tilbage mellem de to professorer, som samtalen førte sig frem. Efter hvad han forstod ud fra deres samtale, så var det professorerne i Magisk Kunst og Dans, han havde opsøgt. Han kløede sig selv akavet i nakken, idet det gik op for ham, hvor lidt han alligevel kendte folk på denne skole. Selvfølgelig brugte han en del tid på sin undervisning og sine elever, og så selvfølgelig også sit kollegium, men det var alligevel overdrevet, hvor lidt han havde sat sig ind i de andre professorers liv og interesser. Han lod blikket falde ned i den tomme kaffekop. Hans blik faldt over på den mandlige professor. "Det var da dejligt at høre, professor. Det står også ganske fint til hos mig, vil jeg da mene. Dagen er ganske skøn," svarede han og sendte et blændende smil i retningen af professoren. Tarquin vendte sig mod den kvindelige professor og nikkede smilende. "Hvor er det godt at høre," lød det måske en anelse for optimistisk fra ham.

[Deleted]

Algernon betragtede de to andre, og vippede stille med den ene fod som hang i luften. Endnu engang gled hånden op og fangede hans skæg spids imellem to fingre, han drejede den stille og betragtede fyren. Den flotte professor som han da havde kigget efter ret mange gange rundt på slottet, selv om de ikke havde snakket så meget sammen, ikke endnu. Han pegede på den frie stol med den frie hånd "Tag endelig plads" smilede han og bed sig charmerende i underlæben inden han så på den kønne danselærerinde igen " Jeg elskede ballet, der var en skøn tid når vi kunne danse, men jeg kunne næsten ikke gå derfra efter timerne" han lo lidt og lænede sig tilbage i stolen og så kort tænksom ud "Men Animagi? Lad mig os vide hvad du har undervist idag?" spurgte han og løftede det ene øjenbryn imens han betragtede den anden fyr, som han skød til at være på hans egen alder, og en lille tanke slog ham. Og de mod havde gået i skole sammen, dog spurgte han ikke lige nu, det kunne de jo altid snakke om senere hen. Han bed sig i underlæben og så på dem begge med et lille smil om sine læber. 

[Deleted]

Med et glædeligt smil så hun til når de andre snakkede, men endte ud i et lille fnis, som professor Bellerose kommenterede på gange efter undervisningen, hun kendte det alt for godt. Som professor i dans havde man oplevet lidt af hvert, men det med at skulle op på tær og strække meget i kroppen var ikke lige let for alle, der skulle lidt mere til end bare lige. Hun kom dog hurtigt over sit smil og svarede. "Det kan jeg godt forstå, jeg prøver at give eleverne nogle øvelser nu, men jo det giver god mening at det kan være svært." Hun smilede og kiggede derefter på den anden herre. "Lad os endelig høre om Animagi." Hun tog det ene ben over det andet og spændte det ind med hendes hænder, mens hun så interesseret på manden og håbede han ville komme med noget spændende.

[Deleted]

Algernon smilede og så fra den ene til den anden "Det kunne måske være at du en dag ville give mig en opfrisker i dans Candacia? Det er jo efter hånden så lang tid siden jeg sidst dansede, ihvertfald på den klassiske måde" han smilede hjerteligt til hende, og trak sin tryllestav op af lommen for at svinge den en enkelt gang så to kander fra et tomt bord fløj over til deres, Han selv tog den med te og lod kaffen stå til Tarquin. Endnu engang lod han blikket falde på den kvindelige professor "Te Professor?" Spurgte han og smilede så overskægget vippede lidt. På mange måder var dette utroligt hyggeligt og en fin adspredelse frem for at sidde på sit kontor og arbejde med lektier og opgaver til den kommende dag, det var alligevel ikke noget han ikke kunne uden att have læst op på det, magi i græsk kunst og manglen på bevægelse i den kunst mugglere så. Det var meget anderledes og en videnskab for mange, hvis man ikke havde studeret det hele livet, som det er kendt med al anden videnskab og magi for den sags skyld.

[Deleted]

Tarquin iagttog professorerne stille sig sammen, hvor de virkede til at snakke i en større gruppe. Som altid. Tarquin selv havde aldrig været en del af det som sådan, da han virkelig ikke var typen, der var godt til at tage initiativet til at starte samtaler op eller bryde ind i andre folks samtaler. Mest holdt han sig egentlig for sig selv, snakkede med én eller to andre professorer eller benyttede tiden på at få sig forberedt til de efterfølgende lektioner. Han fik øjenkontakt med en af professorerne i klumpen og bemærkede, hvor længe han egentlig havde stirret i deres retning, hvorefter han så trak blikket til sig og atter så ned i sin kaffekop. Stemmerne omkring ham lød mere som en mumlen end noget andet. Han var overraskende fraværende, indtil en mandlig stemme tilbød en i nærheden te. Tarquin rystede sig ud af sin lidt dagdrømmende tilstand. Hans blik faldt på kaffekoppen, som var blevet fyldt op med friskbrygget kaffe. Han duftede stille til den varme drik, mens han mærke, hvordan kaffen varmede hans kinder. "Tusind tak skal De have, Professor," kommenterede han og nikkede mod Algernon, som var i gang med at tilbyde den kvindelige professor te. "Jo, jeg forsøgte at undervise eleverne i, hvad forskellen på en animagus og en metamorphmagus er, hvilket ikke var let. Jeg kunne fornemme, at jeg nok kommer til at gennemgå det igen næste gang," sukkede Tarquin opgivende, hvorefter han tog en slurk af sin næsten skoldende kaffe. "Mmm! Lige den perfekte temperatur!" kommenterede han glædeligt og tog en slurk mere af kaffen.

[Deleted]

Det var ikke fordi hun var den største the drikker i forsamlingen, men hun takkede alligevel ja, så drak hun da noget andet end det sædvanlige, selvom det var en drik der gjorde hende meget døsig. Hun lod ham hælde op, mens hun så mod den anden professor der fortalte, hun ville ikke afbryde for at svare på sit eget, men huskede i stedet for på spørgsmålet.
Da professoren var færdig, smilede hun pænt og svarede. "Det er også en vildt interessant debat, det må have fanget eleverne meget." Hun så derefter tilbage på Algernon og smilede. "De skal være så hjerteligt velkommen til at komme og danse ved mig, professor Ackermann med for den sags skyld." Hun nikkede tilbage mod Tarquin, han skulle jo ikke snydes.


//OOG: Undskyld det korte svar, ville bare få svaret nu selvom Krea er død.//