Just Another Long Walk At The Beach

[Skyler Brown York]

- @trey
- Januar 2054
- Strand i Frankrig omkring klokken 20
- Outfit

---

Skyler havde været i familiens sommerhus i Frankrig de sidste par dage. Hun var alligevel sygemeldt fra skolen, så om hun rendte rundt derhjemme alene, eller om hun i sommerhuset, det var der nok ikke nogen som lagde mærke til. Hun langs vandkanten på sandstranden, ikke langt fra sommerhuset, med sine sko i den ene hånd, mens den anden holdt hendes cardigan lukket så godt som muligt. Kulden gjorden hende egentlig ikke noget, ikke lige nu ihvertfald, selvom hun dårligt kunne mærke sine tær mere. Det blæste en del, men himlen var næsten hel stjerneklar. Hun var ikke den helt store romantiker, og det havde hun sådan set aldrig været. Hun var nok nærmere en party pige, men lige for tiden havde hun en del om ørerne og hun måtte nok indrømme, at hun havde svært ved at overskue noget som helst af det.
Hun lod sin frie hånd løbe i gennem det lange blonde hår, som hun stoppede lidt op ved vandkanten, så vandet lige præcist kunne nå hendes fødder, når det skyllede indover standen. Hun tillod sig selv, at nyde det hele et  kort øjeblik i en dyb indånding. På Hogwarts var hun kendt for den snobbet, arrogante rigmandsdatter, som fik hvad hun pegede på, både tøj, sko, fyrer. Ja alt. Men lige nu. Lige her. Var hendes queen bee forventinger var der ikke, og hun nød det et eller andet sted. Ikke fordi hun ikke kunne lide af være i centrum mere, for det kunne hun bestemt, men det var rart bare at stå, uden nogen holdt øje med hende eller forventede et eller andet af hende.
Hun fik øje på en stor sten lidt længere fremme, hvilket fik hende meget målrettet til, at sætte retningen mod den, som hun smed sine sko i sandet, før hun gav sig til, at kravle op på stenen, for at sidde lidt og nyde udsigten. Det eneste der manglede lige nu, ville da lige være en god flaske et eller andet. Og en smule sommervarme måske.

[Deleted]

Grundet et dødsfald i familien havde Leon fået lov til at holde lidt forlænget ferie, det var ikke noget han havde bedt om eller nødvendigvis mente han havde brug for, men hans mor mente bestemt at han skulle blive hjemme så han ikke behøvedes at rejse frem og tilbage når begravelsen skulle forgå, men det gjorde ham nu ikke noget. Han havde aldrig rigtig kendt familie medlemmet som var omkommet, og han ville faktisk helst være fri for at skulle deltage i begravelsen men sådan skulle det åbenbart ikke være. Det var sjælendt han havde noget at sige når det galt beslutninger på hans vejene og han gad efterhånden ikke engang prøve på at sige sine forældre imod mere. Hvis man så lyst på det, som Leon ofte fortrak at gøre, så fik han en masse ekstra dage til at feste og hænge ud sammen med sine kammerater derhjemme. For ikke at tale om de sommerkærester han ikke havde set siden sidste sommer. De skulle da også lige aflægges et besøg. Ligesom sin far var Leon lidt af en skørtejæger, og han skammede sig ikke spor. Han skulle da more sig og have det sjovt mens han stadig var ung, så kunne han altid tage sig sammen og være voksen når han blev ældre. Han havde stadig et måneder tilbage på skolen før han skulle op til sine U.G.L'er, derefter finde ud af om han havde bestået med høje nok karakterer til, at han kunne rykke op på sidst syvende og sidste år på Beauxbatons. Han så på mange måder frem til at gå ud af skolen, men vidste også godt at hans far ville begyndte at forvente så meget mere af ham så snart han bestod sine eksaminer. Han havde ikke rigtig andet valg end at bestå, for så vidste han godt det ville være slut med at feste til sen morgen i ferierne. Uden den eksamen ville hans ungdom være ødelagt, og han vidste det godt. Der var et enormt pres. Tilbage på skolen var han kendt for sin carefree, selvsikre attitude men han vidste bedre. Jo, han var selvsikker og han tog altid en dag ad gangen, men han havde usikkerheder som alle andre. Han var menneskelig. Det betød ikke at han viste dem til folk dog, de skulle jo ikke gå rundt og tro han var blevet en lille usikker skikkelse af sig selv bare på grund af nogle eksaminer. Desuden så kunne han jo godt tage sig sammen og få gode karakterer når han virkelig gad. Det skulle nok gå, det var han overbevist om. 

En sen Januar aften på en af de mange smukke strande i Frankrig gik Leon. Han var netop gået fra en alt for kedelig fest i området, og gik nu og overvejede om han skulle tage til toget hjem til Paris eller finde en sjovere fest at crashe. Han orkede næsten ikke at skulle sidde i et tog i flere timer for at komme hjem til den tomme lejlighed. Hans forældre var sikkert ude til hos en af deres bekendte og drikke sig stive. Den eneste der plejede at være hjemme på en Fredag aften var stuepigen og hende orkede han bestemt heller ikke. Hun var ikke lige hans type, men hun virkede altid så forhåbningsfuld, som om han ville springe på hende. Ligesom hans far uden tvivl havde gjort op til flere gange. Voksne. Med hænderne i lommen bevægede han sig længere ned ad stranden imens han kiggede ud over horisonten. Det var nu ret smukt med den klare nattehimmel og stjernerne der reflekterede i vandet. Det gav et helt bestemt lys til havet. I det øjeblik ærgrede han sig næsten over, at han ikke havde inviteret en af de smukke piger fra festen med hjem. Stranden ville have været det perfekt sted for et hedt kys til at starte aftenen på. Men sådan skulle det ikke være. Leon kiggede op, og fik øje på en stor sten lidt længere fremme. Perfekt sted til at sidde og nyde udsigten. Fast besluttet på, at bestige stenen satte han kursen imod den store sten. Men da han kom tættere på, dukkede en menneskelig skikkelse plus op på den anden side ad stenen. Han stoppede op, der var vist en anden som havde fået den samme idé. I et lidt langsommere tempo fortsatte han imod stenen, og da han kom lidt tættere på fik han øje på den lange blonde hår. En pige. Leon smilede lidt for sig selv. Få sekunder senere stod han ved siden af stenen og kiggede op på pigen, et charmerende smil over læberne. "De har vidst taget min plads, mademoiselle." Han kørte roligt en hånd igennem sit blonde hår imens det charmerende smil kun blev bredere. Leon havde selvfølgelig snakket i sin modertunge da det slet ikke fløj igennem hans hoved, at pigen kunne være fra et andet land. I hans øjne var hun i hvertfald smuk nok til at være Fransk.

---

Outfit
Skyler Brown York

[Skyler Brown York]

Skyler sad fuldstændig i sine egne tanker. Hun havde ikke bemærket, at hun ikke længere var alene på stranden. Ikke før den fremmede unge mand stod ved siden af stenen og snakkede. Det gav et mindre sæt i hende, før hun vendte blikket mod fyren. Hendes franske var ret rusten, men med hendes familie, kunne de alle sammen en del forskellige sprog, men lige fransk brugte hun jo ikke til dagligt og som så mange andre ting der ikke blev holdt ved lige, så gjorde det sproget heller ikke. "Mit franske er ikke så godt, snakker du engelsk?" spurgte hun med et lidt skævt smil legende på sine læber, og på meget gebrokkent fransk med en tydelig skotsk accent.
Hun trak sin cardigan lidt mere ind til sig, for at holde sig varm, om ikke andet, så bare en smule. Hun trak benene op til sig, så hun kunne holde om dem. Hendes blik hvilede stadig på den fremmede. Han så uden tvivl ret godt ud, men hun vidste godt, at hun nok burde holde sig lidt fra fyrerne i noget tid, selvom det ikke huede hende. Hun var ikke som så mange andre på sin alder. Skyler var meget ligefrem og foretrak også at andre var det. Det der med at pakke tingene pænt ind, havde aldrig været hendes stærke side. Hun rykkede sig lidt, så der var plads til en til, hvis han skulle have lyst til, at joine hende på stenen, den var jo ikke hendes, og hvis det skulle vise sig, at han var en nederen type, så kunne hun jo altid selv gå med en undskyldningen.