Im on my way

[Deleted]

En lille kro i byen Perth
Tråden er forbeholdt til @emilyrose

Det havde været noget af en rejse. Hele vejen fra Rumænien var han taget, efter han havde fået tilbudt stillingen som lære på Hogwarts. Han havde så også valgt, at udnytte at han alligevel var på en lidt længere tur og havde stoppet i nogle af byerne på vejen. Perth havde altid været en skøn by, tæt på havet havde han valgt at gøre en af sine såkaldte stop her. En lille kro, som der havde udsigt over havet havde hurtigt fanget hans opmærksomhed. Og trods det kolde vintervejr, der lå med tykke banker af tåge hen over vandet. Så var der nu alligevel et eller andet over at stå her og kigge ud over det mørke hav. Den varme cider, han havde bestilt inde i kroen, varmede godt imod hans kolde håndflader. Hans arme lå på gelænderet, der skulle sørger for at folk ikke faldt i havet. Måske ikke det mest solide, men det gav da en idé om, at man havde tænkt over at folk godt kunne blive fulde og falde i. Især hvis der slet ikke var noget til at forhindre det. 

Hans blå øjne, lukkede sig i. Mens han trak en dyb indånding ind igennem næsen, nød den kolde og friske havluft der lå i luften. Vinden greb lidt omkring hans efterhånden længere hår, skægget var hellere ikke det mest veltrimmede. Han lignede efterhånden også mere en der ikke længere gik op i, hvordan og hvorledes hans så ud. I hans sorte tøj, som bestod af nogle ganske enkelte jeans, støvler og en tyk læder jakke. Som nok havde set bedre dage. Men glæden over, at han ikke længere skulle redde sit hår efter en drages ild havde ødelagt det. Havde gjort, han nød ikke at skulle gøre noget ved det overhoved. Kruset med den varme drik, blev sat for læberne og han tog en ordenlig slurk. Her kunne han sagtens bruge nogle timer.

[Deleted]

Outfit

Emily var gået en tur i den by som hun kaldte sit hjem. Stephen var ikke hjemme, men på arbejde, så hun sad bare derhjemme og kedede sig. Det synes hun tit at hun gjorde. Siden de havde snakket om at få børn, var hun blevet hjemmegående og det var ikke ligefrem et liv der passede hende. Især ikke, fordi de så ikke havde fået børn og hun var ret sikker på, at hun slet ikke kunne få børn. Hun havde sin dans, men det var kun 2 dage om ugen., Resten af tiden brugt hun på at gøre rent og rydde op i deres hus, men i dag var der ikke rigtigt noget at lave, så hun gik sig en tur.

Efter at have gået rundt i over en time, fik hun lyst til en kop kaffe fra sin yndlingskro i byen. Der var ikke langt derhen, så der gik ikke længe før hun stod indenfor og fik bestilt en kaffe. Da hun stod og ventede, kiggede hun udenfor, hvor der stod en mand. Grunden til at dette var hendes yndlingskro, var på grund af udsigten. Tydeligvis var hun ikke den eneste der gerne ville nyde den og da hun fik sin kaffe, gik hun udenfor og satte sig ned ved et af bordene.
"Det er en smuk udsigt." Sagde hun til manden som stod med ryggen til hende, så hun ikke kunne se hvem han var.

[Deleted]

Han havde godt registeret, at en dør var åbnet og nogle fodtrin hen over dækkets gulvbrædder. En stol blev trukket ud og en kop sat på bordet, men valgte ikke at reagerer på det, normalt var han ikke typen der slå en samtale op med folk. Og han havde erfaret, at når man blot lod som om man intet havde hørt, så lod folk også typisk en være. Men stemmen, der nævnte noget med en smuk udsigt kunne han alligevel ikke ignorerer - Der var en grænse og det ville blot være uhøfligt. Han vente sig om og gav kvinden et smil "Ja, den er skøn" nikkede han anerkendene, men jo mere han betragtede hende synes han, at han havde set hende før. Dog skulle der gå lidt tid, hvor han blot betragtede hende med et undrene udtryk, før det gik op for ham hvor mærkeligt det måtte være. "Undskyld, jeg synes bare du minder om en jeg kender" sagde han stille og lod hoved falde en smule på sned, jo der var bestemt noget bekendt over hende. Men han kunne simpelthen ikke placerer det, hans fingre på hans frie hånd kredse lidt i skægget.

Han skød dog tanken til side, for derefter at lade blikket falde hen over vandet igen. Nogen gange havde man det bare med folk, at de mindede om nogen man en gang havde kendt. Det var jo ikke ens betydende med, at alle man så der gav en den følelse, faktisk var nogen man havde set før. Eller havde haft et bekendtskab til. Nu skulle det hellere ikke være en hemmelighed, at Nicholas aldrig havde været helt god til det med at genkende ansigter. Især ikke hvis han ikke havde set personen i over en længere periode.

[Deleted]

Emily sad og kiggede ud på udsigten, imens hun tog en tår af sin kaffe og ventede på en reaktion fra den fremmede mand. Hun forventede ikke, at han ville svare, men det gjorde folk normalt, når folk talte ud i rummet og der ikke var andre til stede. Dog kunne hun godt forstå, hvis han helst ville være alene og ikke tale med fremmede mennesker, om en udsigt, ligemeget hvor smuk den var. Da han dog reagerede, sendte hun ham et smil.. Det falmede dog en smule, da han bare stod og stirrede på hende. Det tog dog ikke helt så lang tid for hende, at sætte et navn på ham. Hun kunne godt huske ham fra Hogwarts og de havde da også talt sammen før, men hun havde ikke set ham siden dengang. han var ikke helt nem at genkende, men hun var ret god til ansigter. Det morede hende en smule, at han ikke kunne komme i tanker om hvem hun var.
"Det er helt i orden, Nicholas." Sagde hun helt nonchalant og trak på skuldrene med et smil plantet solidt på læberne. Hun ville elske at se ham endnu mere forvirret, end han allerede var. Dog ville hun heller ikke pine ham, hvis han virkelig ikke kunne huske hendes navn.
"Jeg er Emily. Emily Harper. Eller nu er det så Dalton." Sagde hun, men hun lød ikke helt så glad, som hun måske burde, når man sagde det efternavn man delte med den mand man elskede. Hun elskede ham rigtig meget, men hun var blevet i tvivl om hans følelser for hende.

// Undskyld! Jeg troede jeg hade svaret