Show me what real artist can do

[Deleted]

Tråden er forbeholdt til Collin Kieran Fitzgerald

Kulden var snigende omkring hendes hænder, som hun gik ned af gaden. Ånden foran hende, dannede rimfrost der satte sig kort og forsvandt igen. Tippen af ørerne havde efterhånden fået en rødlig farve, som indikerede at hun havde været ude i kulden længere end hun måske burde. Eller også lade være med at have håret sat op, i den lidt rodet punke af en knold. Med et stort gråt halstørklæde omkring halsen og en lang sort vinter trenchcoat, havde hun alligevel regnet med at det ville være muligt at holde varmen uden en hue.
I dagens anledning, havde hun ladt de høje sko blive der hjemme. Og var i stedet iført nogle sorte ruskinds støvletter og i stedet for kjole, var hun iført nogle stramme grå jeans der havde en del huller rundt omkring. Så man kunne se de sorte nylonstrømper som hun havde på inden under.
Egentlig var påklædningen slet ikke særlig veludtænkt, på nær hendes sko. Resten lignede en der håbede på det snart ville være sommer, hvilket hun teknisk set også gjorde. Hvis det så bare var en sommer, med sol og varme. I stedet for den typiske engelske sommer, hvor regn var noget af det man kunne se mest frem til. Lunt og vand, fantastisk kombination, men bedre end at føle man var ved at fryse næsen af hele tiden.

Så hvorfor, render en kvinde så rundt i det her vejr. Når hun kan beklage sig så frygtelige meget over, at hun fryser omkring fingrene? På grund af erhvervet hun befandt sig i. Journalister gemte sig ikke i sin lune lejlighed, når en god historie ventede på dem ude i verden. Selvom Emily havde meget svært ved at se, hvad der kunne være godt ved at rende rundt og lede efter gade artister? Desuden, var der jo ingen chance for at hun i det hele taget ville finde en. Men intet desto mindre, havde hun brug for en distraktion fra alt det der var sket i hendes liv. Og et job, der ikke virkede til at have den største fare med sig. Kunne vel være lige så godt som hvilket som helst andet job. Hun drejede rundt omkring et hjørne og efter hun havde tjekket sin mobil telefon, der fortalte hende at hun snart ville være fremme til stedet hendes kontakt havde anbefalet hende. Lagde hun den væk og begyndte at gå en smule hurtigere.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Dressed to (not) impress 

---

Collin var bevæget sig ud i Londons gader. Han havde iført sig en t-shirt og udover den en læderjakke. Collin vidste, at det med al sandsynlighed ville blive koldt at have iført sig så lidt, men han var ligeglad. Med det han skulle gad han ikke have al for meget tøj på. Han skulle have noget på, hvor det var muligt for ham at løbe væk, og det kunne godt være umuligt med en stor jakke, men havde da taget en sort beanie på - så det var ikke ørerne han ville fryse om. Derudover havde han iført sig et par skinny jeans med et nittebælte rundt omkring for at ikke at tage sine bukser. Efter Alastair var flyttet ud, så havde han tabt sig. Det var ikke fordi han besad vanvittige kulinariske evner, og havde man set pasta brænde var det fordi Collin havde forsøgt sig på at lave det. På hans fødder var der de grå converse sko, mens der på hans ryg hang en vans taske. Guldet var sådan set nede i den taske. Alle hans remedier og selvfølgelig den højt elskede vodka flaske, kunne alt sammen være deri. Vodka flasken var for længst røget op derfra. Han havde også drukket et par tåre, men lige nu stod den mod den kolde mur, mens han selv stod med en smøg i munden og kiggede på de streger han indtil videre havde fået lavet. Han havde arbejdet på det i nogen dage og indtil videre var han ikke kommet længere end at lave manden på billedet. Billedet var indtil videre ret makabert. Manden havde ikke et egentlig ansigt, det var egentlig bare sener og nervebaner, så indtil videre havde han mest af alt brugt de røde farver, men blive til noget skulle det nok. Det tog bare ret mange dage og det var trods alt også et stort projekt, han havde sat sig i gang med. Han askede sin smøg og der gik ikke længe før han tog en tår vodka og fandt en ny smøg, mens han gav sig i gang med at begynde på hvad der skulle være kvinden i hans mesterværk. 

[Deleted]

Der skulle da hellere ikke gå mange minutter, før en mur med en noget markaber udseende mand viste sig frem for hende. Alene stod en mand, med en smøg og hvad lignede, hun kneb øjnene sammen da hun kom tættere på, en vodka flaske? Hun snøftede lidt og stak hænderne dybere ned i frakkens lommer. Delvist glad for at hun endelig havde været så heldig at finde det rigtige sted. Under alle omstændigheder, havde hun altid været ganske ferm i at finde rundt i Londons gader og stræder. En af de mange plusser ved at have arbejde som journalist, man vidste hurtigt hvordan man kom frem. Alle de bedste smutveje var også kordineret i hendes hoved, som gjorde hende den mest forfærdelige at køre i taxa med. En enkelt gang, kunne hun endda mindes at hun var blevet smidt fuld ud af en, fordi at hun havde prøvet at fortælle manden han kørte den forkerte retning. Heldigvis for hende, havde det kun været to gader væk fra lejligheden og hun behøvede ikke at betale ham for kørslen.
Hun begyndte at nærme sig manden, første indskydelse var at forklare hvem hun var og hvorfor hun var der. Men han virkede ikke just som typen, der gad at åbne op for hvem som helst. Så måske det var bedre, at smide kortet at hun var journalist senere? Igen snøftede hun, og lod håndryggen glide hen over den kolde næse.
"Er det ikke lidt koldt at stå her ude og male på kommunens ejendom?" spurgte hun med et lille sarkastisk smil på læben, da hun var inde for hans rækkevidde. Hænderne var igen nede i lommerne, mens hun lod hendes mørke øjne indtage kunstværket han var i gang med at lave. Lignede ikke af meget lige nu, men bestemt noget hun selv kunne finde på at have i sin egen lejlighed. Til hendes mors store forskrækkelse, første gang hun havde set hvordan hun boede.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin var inde i sin egen verden. Han lyttede mest alt til om der var politi i nærheden, for hvis der var skulle han skynde sig væk. Han var jo selvfølgelig heldig nok til at være magiker, så hvis blå fesne mugglere ville løbe efter ham, tryllede han sig væk uden problemer. Collin hadede som sådan ikke mugglere, men han elskede dem heller ikke. De havde opfundet få ting, han var lykkelig over. At kunne male på den her måde var en af dem, skateboarding var en anden ting og den tredje ting var stoffer. Han kunne også godt være seksuelt sammen med dem, men han skulle ikke være i et forhold med en af den slags. Ikke, at han skulle være i et generelt. Det var det her billede måske også en historie om. Collin havde forelsket sig to gange og begge gange var det endt i smerte. Derfor gjorde han, hvad han gjorde bedst; han flygtede fra virkeligheden. Han drak, tog stoffer, røg og lavede ballade. Han havde på et tidspunkt hjulpet med at brænde en forlystelsespark ned til grunden. Hvad der var sket efterfølgende, ja, det anede han faktisk ikke. Han var nu også pisse ligeglad. Billedet afspejlede dog hvordan han havde det. At kærlighed kom under huden på en, men at den ikke gjorde noget godt for en. Det var, i hvert fald, Collins tanker. Han drejede hovedet, da han hørte en kvinde stemme. Han rynkede panden en anelse og tog noget af sin vodka. "Den varmer," svarede han og løftede flasken mod hende, for hun kunne se den. "Og iøvrigt, hvad rager det mig at kommunen ejer bygningen?" spurgte han og tog et hvæs af sin smøg og trak røgen så langt ned i lungerne, som det overhovedet var ham muligt, inden han ekshalerede igen med susende lyd. Han lod de blå øjne hvile undersøgende på hende. 

[Deleted]

Hun fik vristet blikket væk fra maleriet, da han svarede på hendes spørgsmål. Blikket faldt på flasken, som han havde hævet op for at vise hende. Vodka? Hun skulle lige til at gå igennem den typiske, er det ikke lidt for tidligt at drikke alkohol. Men hendes udtryk i ansigtet, viste hurtigt at; nå ja, hvorfor ikke?
Det næste han sagde, fik hende dog til at grine. "Det er et rigtig godt spørgsmål - Ville sige det ikke ragede dig overhoved?" sagde hun og lagde kort armene over kors og betragtede kunstværket igen. "Desuden" en lille rynke kom frem ved næsen, før den forsvandt igen "Så ville jeg sige den kun blive kønnere af det som du gør ved den" Hun kastede hoved til side og betragtede ham over skulderen. Gav sig tid til at betragte ham og finde ud af hvad han var for en type. Hvis hun havde mødt ham bare med en spraydåse i hånden og den måde han så ud på, havde hun nok ikke haft fantasi til at forestille sig, at han kunne udrette det som han var i gang med.

"Så er det kun på vægge du maler, eller laver du også kunst på andet materiale?" prøvede hun at starte en samtale op, selvom hun bag efter egentlig godt kunne se det var lidt mærkeligt. Sådan som hun stod der og prøvede at få ham til at snakke med hende, omkring ret så trivielle ting. Underliggende, var det et spørgsmål som mange af læserne gerne ville vide. Hvorfor lige på offentlige ting, huse og toge? Især når man typisk aldrig vidste hvem der havde gjort det, den ene dag var det der, den næste dag var det måske malet over. Lidt afventende, stod hun og vippede frem og tilbage på hendes fodballer.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin lagde ærlig talt ikke mærke til hvor vidt hun dømte ham eller ej. Han var vant til at folk dømte ham for at drikke tidligt eller tage en streg til næsen inden dagen overhovedet var gået i gang. Han var derudover så også ligeglad med om folk dømte ham eller ej. Han levede for sig selv og ikke for dem. Han ville altid sætte sig selv først og han gik altid efter, hvad der behagede ham selv og ikke andre. ”Korrekt, boo” sagde han med et drenget, fjoget smil over sine læber inden han kort blinkede til hende. Han vurderede hende stadig, og lagde godt mærke til, at hun kiggede på det han havde lavet. Han tog et hvæs af sin smøg og lod sine øjne hvile hende i det hun henvendte sig til ham igen. ”Så er der noget vi kan blive enig om,” sagde han med et tydeligt grin over sine læber, inden han kløede sig lidt i nakken. Hvorfor blev hun ved med at være her?

Collin hævede et øjenbryn i det hun stillede spørgsmål indtil hans kunst. ”Hvorfor er du så nysgerrig?” spurgte han en anelse spydigt. For ham forekom det underligt, at hun overhovedet ville have en samtale med ham, mest af alt fordi han ikke kendte hende og han ikke var i en situation hvor han var ude på at score, selvom han var typen der ville, hvis muligheden opstod. Selvfølgelig lavede han kunst på andre materialer, men det var bare ikke noget han var kendt for, og heller ikke om han ville være det. De færreste han kendte, vidste han var god til at tegne og egentlig var kreativ. Han havde dog designet hver og en tatovering der var på hans krop.

[Deleted]

Så kom det, hvorfor er du så nysgerrig?.
Her kunne man så vælge at fortælle sandheden, eller gøre som Emily og undvige at give det korrekte svar. "Har hørt det sundt at være nysgerrig - og det har endnu ikke slået mig ihjel, hvem ved måske kan jeg bare lide at leve livet farligt?" det var jo ikke fordi det ikke var sandt. Hun havde trods alt været udsendt og været en rapporter i Irak. Så det med at leve farligt, var bestemt noget hun ikke kunne holde sig fra. Desuden havde problemer det altid med at finde hende, så hvorfor ikke bare opsøge det. På dem måde så blev man da i det mindste ikke overrasket. Hun lænede ryggen imod væggen, hvor han endnu ikke havde malet. Og så hun kunne betragte ham lidt bedre.

"Måske jeg også bare en af de der mærkelige kvinder, som der ikke kan lade være med at slå en samtale op med folk" hun løftede hendes øjenbryn og gav ham et udfordrende skævt smil. Mens hun lavede et næsten overdrevet elevator blik, selvom det måske ikke typisk var den type hun gik efter, skulle hun da være et skarn for at sige han ikke så godt ud. Hun trak på skuldrene. "Så har du noget imod jeg er her, eller skal jeg hurtigt skynde mig væk igen?" afsluttede hun med en næsten udfordrende stemme.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Collin så afventende på hende. ”Jeg har ellers hørt det var det, som slog katten ihjel,” svarede han skarpt tilbage, inden han tog en tår af sin vodkaflaske. Hvis man overhovedet kunne sammenligne vodka med det, så var det virkelig Collins sutteflaske. Vodka var der for ham, når ingen andre var. Alastair var jo skredet og Leslie havde den bøsserøv til Seth. Han anede ikke hvad Melvin lavede for tiden og så var der hans uduelige fætre og hans bror, men dem prøvede han at undgå. ”Kan du?” spurgte han udfordrende og rakte sin vodkaflaske ud mod hende. Hvor langt ville hun mon gå for at bygge tillid? Ville hun være farlig? ”Well, lige min type kvinde,” påpegede han med et flirtende smil over sine læber.

”Troede efterhånden ikke nogen turde den slags,” svarede han og så på det udfordrende smil han fik. Prøvede hun at udfordre ham? Game on. Han vidste han i sidste ende ikke kunne tåle det. Han grinte fjoget, da det gik op for ham han fik et elevatorblik af hende. Han vidste godt han så godt ud og han gik også vanvittigt meget op i sit udseende, så han var egentlig ikke overrasket over, at hun lige skulle nyde synet af ham – for ja, selvfølgelig var det det hun gjorde! Hvem gjorde ikke? ”Hvis du fortæller mig hvorfor du er her, bae, så kan jeg overveje det,” påpegede han, inden han blinkede til hende.

[Deleted]

Hun betragtede flasken som blev rakt til hende, var han seriøst lige nu? Hendes mund samlede sig i en spids, inden den slap af igen. Jo, hvorfor fanden ikke? Hendes hånd rakte frem imod den og da han gav slip, satte hun den for læberne og lod nogle slurke glide ned i hendes mund. Der skulle værre ting end det til for, at få hende til at bakke ud. Tungen gled ud og slikkede de sidste dråber af læberne, inden hun rakte flasken tilbage. "Tak som byder" hun blinkede til ham, inden hun valgte at lægge armene over kors igen. En kort snøft kom der dog igen fra hende, selvom hun kunne mærke varmen fra alkoholen der bredte sig i brystet.

Det bedste var nok, at han valgte at tage hendes udfordring op. Som mange år i branchen, ville hun kategorisere sig selv som lidt af en menneskekender. Og det blik han gav hende tilbage, fortalte hende at hun lige havde tændt noget i ham. Måske han - lige som hende selv nød, at leve livet farligt. Hun skubbede sig selv væk fra væggen og trådte et skridt tættere på ham. Den her historie var ved at blive rigtig interessant. "Er du sikker på du virkelig gerne vil høre den hemmelighed?" sagde hun mens hun mærkede den vante adrenalin der lige så stille satte i gang. "Hvad nu hvis det ikke er noget du ønsker at høre?" hun kastet et blik op imod maleriet "Måske er jeg hyret af dem, hvis væg du dekorerer lige nu?" hendes øjne studerede meget nært hans reaktion, på de spørgsmål hun havde stillet ham. Mest af alt, for at få en bedre vurdering af ham som person.

[Collin Kieran Fitzgerald]

Han så afventende på hende. Ville hun tage imod den? På en eller anden måde, var det afgørende for om hun kunne vedholde hans interesse og om hun virkelig ville snakke med ham og ikke sørge for at holde på ham. Hvordan skulle han stole på en, han ikke kendte? Ikke at han stolede på ret mange i det hele taget. Han hævede sit hoved en anelse, for at lave et korvarigt nik, da hun takkede ham. Han tog imod flasken igen og tog selv en tår. Han stillede flasken ned igen og lod øjnene kort glide i. Han glædede sig til at kunne mærke alkoholen. Den var tiltrængt oven på den uge han havde haft.

Collin var ingen menneskekender overhovedet. Måske, hvis han tog sig tiden til det, så ville han være. Collin satte sig selv først, og var 90 procent af tiden ligeglad med andre mennesker. Hvis han gjorde noget og de blev pisset på, kunne det virkelig ikke være hans problem. Han kunne dog ikke tåle, når nogen udfordrede ham, for han ville gerne bevise han var den bedste og han var mand nok til at klare den slags udfordringer. Han fugtede sine læber ganske lidt ved hendes spørgsmål. ”Ret sikker, snuske,” svarede han og blinkede flirtende til hende og hævede et øjenbryn, da det var gået op for ham, hun var kommet en skridts længde tættere på ham. ”Og hvad skulle det være? At du er er her for at myrde mig?” fnøs han med et drenget smil over sine læber. Han var magiker, han kunne sagtens stikke af fra en som hende. Hvad fanden regnede hun lige med? Nå ja, han vidste selvfølgelig ikke om hun kendte til magi. Han gik tæt ind mod hende, og stod med hovedet over hende og trak sit bryst langsomt ind og ud. Ikke at han så truende ud, han havde mere et ansigtsudtryk af, at han ikke var bange for nogen eller noget som helst. Han smilede kortvarigt. ”Næppe,” svarede han arrogant til hendes spørgsmål.