Screw ideologies

[Deleted]

@bailey

magiens historie klasselokale, januar

Chuck slukkede det varme cigaretskod ved at lade det falde ned i den skinnende, hvide sne, der lå over Hogwartsområdet som et tæppe. Kulden bed i hans blege kinder, og han kunne straks mærke, hvordan hans røglugtende fingre straks mistede varmen. Han havde søgt op i Astronomitårnet, hvor han uset kunne inhalerer sine illegale cigaretter, som han brugte sin forældres formue på. Om vinteren var der aldrig nogle oppe i tårnet, da skyerne som regel blokerede himlen og stjernerne, så det var nyttesløst i undervisningen - og der var aldrig nogle, som holdt øje med indgangen. 
Han rettede på sin lyseblå Moncler-jakke, inden han forlod tårnet og søgte ned i Hogwarts indelukkede, men varme gange. Det næste, der var på hans skema, var Magiens Historie, hvilket havde været grunden til cigaretten. Forestillingen om to endeløse timer med Den Mørke Tidsalder og dens ideologier, var deprimerende. Trangen til at pjække var næsten altoverskyggende, men alligevel fik han slæbt sin velklædte skikkelse hen til klasselokalet, hvor der allerede sad et par elever, som han ikke konverserede videre med. De var virkelig ikke i hans interesse. Det var også grunden til, at han fandt sin sædvanlige plads - i bagerste hjørne. Det var tomandsborde, men det var sjældent, at der var nogle, som satte sig ved siden af ham. De fleste turde meget simpelt ikke, og dem, som tog chancen blev hurtigt sendt af sted med sadistiske spydigheder. Chuck var måske den største kontrast til venlighed og fornuft. 
Han klaskede den tykke fagbog op på bordet. Den burde være slidt, men det var den absolut ikke. Han havde ikke slået op i den mere end to tre gange i løbet af sine seks år på skolen - og tilfældet var ikke anderledes den dag. I stedet lænede han sig bare tilbage i stolen og lukkede selvtilfreds øjnene, stadig med sine arrogante, følelseskolde ansigtsfolder. Læreren var alligevel ikke kommet, og han gjorde som regel ikke noget ved Chucks skødesløse, indifferente engagement - han havde efterhånden regnet ud, at Chuck ikke var til ændre i sine holdninger til faget, for ikke at nævne sine idéer om det samfund, som de befandt sig i; sådan havde Chuck i hvert fald opfattet det. Bare for at virke ophævet over sine klassekammerater slog han sine fødder op på bordet, så han også flashede sine ekstravagante Louboutinsko. Mugglermærket, som han var klædt i, var et sjældent syn på Hogwarts, men det bekymrede han sig ikke særlig meget om - han elskede at være stilistisk og at gå op i sin tøjstil. Desuden så mærkevarerne ret dekadente ud, også i magikernes øjne, hvilket gav ham respekt fra andre, da han virkede hævet over dem, specielt med hans attitude, omend det selvfølgelig ikke var tilfældet. 

[Deleted]

Bailey kastede kort blikket på det tynde magiske armbåndsur. Faktisk var det ikke helt et armbåndsur. Jo det kunne vise klokken, men samtidig var det også en form for kalender der informerede om hvor hun skulle være. Nu var det ikke det hun havde størst problemer med, faktisk var hun ret god til at holde orden på sig selv og sine aftaler, en ting hun nok havde arvet fra sin bedstemor.
Alligevel benyttede hun uret, mest for at glæde hendes far som havde købt det til hende i julegave. Magiens Historie. Det var ikke deres normale dag, men eftersom professor Roden havde haft nogle ugers barsel, så var klassen i underskud af undervisningstimer og var derfor blevet slået sammen med 6. årgangs Slytherinhold.
Ideen huede hende ikke helt vildt eftersom hun mente at Slytherinnerne fra hendes egen årgang kunne være slemme nok. Hun havde nok en eller anden ide om at de blev værre jo ældre de blev.
Med hurtige skridt marcherede hun ind af døren til det lettere indelukkede lokale. Hun vringede svagt på næsen både over den lidt trykkede luft i lokalet, men også over at hendes favoritplads på forreste række allerede var optaget. Faktisk var de fleste pladser optaget.
Med et lille opgivenede suk rettede hun de store blå bambi øjne rundt for at se hvor ellers hun kunne placerer sig. Dér, i det fjerne hjørne var en ledig plads. Hun skyndte sig at hanke op i sin taske der var ved at glide ned over skulderen og gik hurtigt op for at sætte sig ved det ledige bord inden resten af eleverne kom ind og måske tog pladsen fra hende.
Som hun slog sig ned og hurtigt fandt sine ragamedier frem rettede hun blikket til drengen ved siden af hende. Allerede nu kunne hun ikke lade være med at se lidt foraget på ham. Måden han sad der og så helt uinteresseret ud med benene smækket op og lukkede øjne, det var lige præcis den typer hun ikke kunne andet end at himle med øjnene af.

[Deleted]

Med sin ringbeklædte hånd rettede han fraværende på sit lyse hår, så det sad præcis, som det skulle. Det var ikke en hemmelighed, at han gik op i sit ydre, hvilket var noget, som han var meget stolt af. De pirrelige stemmer, som summede omkring ham, fik hans næse til at rynke sig lidt. Stemmerne mindede om en tænderskærende sang performet af The Smiths, et helt forfærdeligt mugglerband, ifølge hans tonedøve øre. Et splitsekund før han skulle til at sende spyd efter to drenge foran ham, var der noget, som unægteligt fangede hans opmærksomhed. Der var en, som havde sat sig ned ved siden af ham. Ved hans bord. Det var med afsky malet i ansigtet, at han åbnede øjnene, for at nedstirre den feminine skikkelse, som havde været så idiotisk, at tro, hun bare kunne slå sig ned ved hans bor. Hun måtte være ny. 
"Den plads er ikke ledig." Hvislede det koldt ud mellem hans velsiddende tænder. "Det kræver en vis status, at sidde ved siden af Chuck Redford." 
De sidste ord flød nærmest over af arrogance, og han gjorde ikke noget for at ligge lå på det. Det var tydeligt, at han tænkte meget højt om sig selv, hvilket det fremmede pige skulle vide. Hvis han havde mødt hende under andre omstændigheder, f.eks. en fest, ville han nok have tiltalt hende helt anderledes. Hun var jo ganske køn, selv i Chucks kritiske øjne, så han ville nok have smidt nogle flirtende, flamboyante ord efter hende. Når hun dog selvfed troede, at hun havde værdighed nok til at sidde ved siden af ham, fandt han hende usmagelig. Det skulle foregå efter Chucks regler og principper, ellers fungerede det ikke. Det var værdier, som han havde arvet fra sin tendentiøse far, der efterhånden kunne manipulerer alle, selv en højtrangeret embedsmand. Det var en af de essentielle grunde til, at Redford familien sad på så mange penge og indflydelse. 
"Så forsvind! Jeg orker simpelthen ikke, at spilde mere af min tid på dig." Kom det nedværdigende fra ham. Det lød som om, at han talte til en hund, hvilket var helt bevidst. "Og til en anden gang, så reg dit hår, skat. Det sidder helt forfærdelig." 
Rungede det i en sarkastisk, sød stemme. Han havde endnu ikke fjernet sine sorte, glinsende sko fra bordet, og det havde han heller ikke i sinde. Det var vel hans pligt at udvide sine klassekammeraters modeorientering, for når han lod sine blå øjne kører rundt i klasselokalet tvivlede han på, at de nogensinde havde hørt det velmente ord mode. De var altid iklædt deres banale, afskylige gevandter, der mindede om noget fra den tidlige middelalder, hvilket absolut ikke faldt i Chucks smag.

[Deleted]

Bailey havde hurtigt mistet interessen for sidemanden og var i stedet gået igang med bladre lidt frem og tilbage i bogen som de alligevel skulle have frem om lidt, man havde vel ikke Granger i blodet for ingenting. Egentlig havde hun lukket ham lidt ude af den boble hun placerede omkring sig selv og bogen og det var først som han åbnede munden at hun blev mindet om at hun ikke var alene i verden. "Undskyld?" Hun så lidt forvirret på ham, der havde da ikke været noget som helst ved pladsen der havde indikeret at den var optaget hvilket hun også skulle til at forsvare sig med da han atter snakkede og hun hurtigt kom til bunds i hvad dette måtte handle om. Fandtes der virkelig så arrogante mennesker? Tydeligvis, hvor var det dog sørgeligt.
De blå øjne blev iskolde og hun hævede et slankt bryn, "ikke lige så høj status som det kræver at sidde ved siden af mig, men bare rolig, jeg er i godt humør i dag så du er tilgivet." Svarede hun sarkastisk. I bundt og grund var hun da komplet ligeglad med hvem der sad ved siden af hende, men hun kunne simpelthen ikke snuppe den type mennesker der så sig selv hævede over alle andre.
Hun fortrak ikke en mine som han forsatte med at slynge upassende bemærkninger efter hende. Hvem helvede troede han lige at han var. "Pudsigt når du alligevel bliver ved med at snakke til mig, du kunne jo bare bruge din tid mere fornuftigt og gå tilbage til at mediterer, sove eller hvad pokker det var du lavede." Sagde hun koldt. Bailey var ikke en arrogant person normalt. Faktisk var hun ganske blid og hjælpsom - og måske en kende næsvis, en kende, men hun havde en stor retfærdighedssans og hun fandt sig ikke i noget.
"Din skat er nok det sidste jeg nogensinde bliver, jeg har højere standarter." Besvarede hun spydigt og tog sit blækhylster og fjerpen frem som hun satte mod bordet med en lidt hårdere bevægelse end planlagt udlukkende for at understrege at hun ikke havde tænkt sig at flytte sig.
Alligevel som hun troede han ikke kiggede lod hun de tynde fingre glide gennem det flammerøde hår nogle gange for at rette det lidt, lidt samme effekt som hvis nogen sagde man havde noget siddende mellem tænderne og man diskret forsøgte at fjerne det uden det blev bemærket.

[Deleted]

Da ordet undskyld fandt vej til Chucks øregang, var han tæt på at kaste op. Det var det mest overvurderede, betydningsløse ord, og han blev irriteret hver gang, han hørte det. Folk kastede omkring sig med undskyldninger, som om, de oprigtigt betød noget, når de i virkeligheden drev af skødesløshed. Hvis man ikke mente det, så burde man jo ikke sige det. Chuck havde aldrig nogensinde - ikke ene eneste gang - sagt undskyld til et andet menneske. Det var han for stolt til, og det var trods alt også sjældent, at han mødte en skikkelse, der fortjente hans benådelse. 
"Du er rødhåret," pointerede han med en iskold hvislen, inden han fortsatte, "ikke engang verdens mest uvæsentlige rotte, ville sidde ved siden af dig."
Om læreren var trådt ind i lokalet, var Chuck ikke længere opmærksom på. Den usmagelige skikkelse, der ulovligt sad ved hans bord, havde fanget hans kræsne opmærksomhed. Det var sjældent, at der var nogle, som spyttede tilbage på ham. Mangfoldigheden af elever på Hogwarts vidste, at det var et skridt, som sjældent endte godt, da Chuck i den grad var præget af et faretruende storhedsvanvid. 
"Men tilfældet er sådan, at jeg kan ikke sove, når du med dine ufine, larmende bevægelser sidder og rumsterer centimeter fra mit lydhøre øre." Forklarede han med drævende, nedværdigende ord. "Du har ikke nogen sans for elegance, så vær kejtet et andet sted!" 
De sidste ord var ikke noget spørgsmål, det var simpelthen en kommando, og han forventede selvfølgelig, at den blev fulgt. Ikke at adlyde, ville være fuldkommen idiotisk i Chucks øjne, som igen fæstnede sig ved hans sko, der var prydet af Louboutins famøse, velkendte pigge. Det var med en hengiven beundring, at han kiggede på sin sko. Der var kun en ting, som kunne fremkalde det udtryk hos den blonde dreng, og det var altså mode. Alt andet var han tragisk nok kynisk overfor. 
"Patetisk." Grinte han med en egoistisk, bedrevidende stemme. Han var udmærket klar over, at han var den højeste standard. Udseendetmæssigt var det ikke engang en løgn, men kom personligheden på tale, så endte han bagerst i tabellen. Hendes understregelse af, at hun blev siddende, var lige ved at forårsage endnu et kynisk udfald, da han bemærkede, hvordan hun alligevel rettede på sit hår - forhåbentlig påvirket af hans tidligere ord. "Og alligevel retter du på dit hår for at imponere mig. Det lykkedes desværre ikke, men i det mindste prøvede du, skat." 
De selvtilfredse ord flød ustoppeligt ud af hans mund, som han påtog sig et arrogant smil. Han følte sig afsindig godt tilpas, hvis man så bort fra den rødhårede skikkelse ved hans side, men selv ikke den uønskede tilstedeværelse kunne iturive beruselsen ved at føle sig bedre og beundret af andre mennesker. 

[Deleted]

Hun stirrede på ham imens arrogance langsomt formede sig i hendes blik. "Det må jeg nok sige, din opfattelses-evne forbløffer mig. Din mor må være meget stolt." Hvert eneste ord dryppede af det tykkeste lag af sarkasme. Hold da kæft en idiot. Nu havde der ikke været mange ledige pladser at sidde på, men hvorfor endte hun helt præcis med at sætte sig ved siden af sådan en trold. Nu var hun naturligvis for stædig til at flytte sig, den tilfredsstillelse ville hun ikke give ham.
Kommentaren om rotten fik et lidt hånligt grin til at undslippe hende for ligesom at understrege at hun på ingen måde var blevet stødt over så barnlig en kommentar. Hun brød sig ikke om at være hverken arrogant eller hånlig, men hun kunne mærke hvor uhyggelig let det kom til hende når folk lagde pres på hende. "Verdens mest usædvanlige rotte? Er det virkelig det bedste du kan gøre? Det er direkte sørgeligt." Hun satte albuen i bordet og hvilede hovedet let på håndfladen som hun kiggede på ham med et let udfordrende blik.
Indeni forsøgte hun virkelig på ikke at synke ned på hans niveau, men hun var også godt klar over at det nok allerede var forsent.
Endnu engang rullede hun med de himmelblå øjne, "jamen så må du og dit følsomme øre jo finde et andet sted at sidde." Svarede hun provokerende og slog håret tilbage med et selvtilfreds udtryk på det fregnede ansigt.
Hun kunne godt mærke at hun blev hidsig over at han kaldte hende kejtet især fordi det var en af de ting som hun godt selv var klar over. For ham var det dog nok mere bare en hånlig kommentar der havde ramt plet. Hun nægtede at lade ham se det så i stedet sendte hun ham bare et provokerende smil, "jeg har ikke tænkt mig at flytte mig." Svarede hun lige ud og gjorde lidt ekstra ud af at vende bogens side med lidt mere kraft for at larme så meget som muligt uden det generede de øvrige klassekammerater.
Denne gang var blikket hun sendte ham hårdt og giftigt, ikke at det kunne måle sig med hans kolde blik, men det var da i samme retning. Desværre en afsløring om at han havde ramt en nerve, "og hvorfor skulle jeg imponerer en inkompetent, selvisk taber som dig?" Spurgte hun hånligt, "du har lidt for høje tanker om dig selv bassemand." Gav hun spydigt igen inden hun atter låste sin opmærksomhed til bogen.