Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 29, 2016 19:28:01 GMT
December 2053
Addison gik afsted med et lille smil på læberne. Hun måtte nok indrømme, at selvom hun havde været ret lille dengang hun havde været lun på Darius, så var de gamle følelser ved at bluse op i hende igen, selvom hun ikke var meget for det. Hun huskede jo tydeligt, hvordan han havde været imod hende, undgået hende, men okay, hvem ville ikke have gjort det. Som hun forsatte sin gang, kunne hun mærke kvasten på sin hue vippede rundt. Hun elskede julen og var helt trist over, at den allerede takkede mod sin slutning, nu var det bare at vente på nytår, skønt hun ikke havde nogle planer endnu. Heldigvis var hun ret nem at tilfredsstille, bare hun havde en god udsigt, så var hun sådan set ret ligeglad med alt det andet. Som hun nåede frem til hoveddøren, ringede hun på ringklokken og afventede så døren ville blive lukket op. Hun vidste ikke om Timothy var hjemme, eller om hendes søster måske også var på besøg hos drengene lige nu. På nogle punkter var det altså en smule underligt, men indtil videre gik det da okay, så mon ikke, at det ville blive ved med det.
|
|
|
Darius Lee Malice
•
Magiker
Posts: 79
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 11.07.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Kirov, Rusland
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Profettidende
Stilling: Journalist
Fritidsjob: Fotograf
C-box navn: Dumle
|
Post by Darius Lee Malice on Dec 30, 2016 23:45:21 GMT
Darius stod og stirrede sig selv i spejlet og prøvede at få sit hår til at sidde. Han gjorde for det meste noget ud af sig selv, men denne dag var det anderledes. Han ventede besøg af Addison, som han havde set nogle gange på det sidste. Hun havde været ret vild med ham da de gik på Hogwarts, men han havde undgået hende, da hun virkede lidt for vild efter ham. Desuden var han vild med Nikki dengang og havde ikke øje for andre piger. Det måtte han nok indrømme, at han havde nu. Addison var en rigtig sød pige og han måtte erkende, at var ret nervøs for at hun skulle komme. Han havde ikke været så nervøs for at få besøg af en pige, siden han var vild med Nikki. Han var ikke sikker på, at han nogensinde ville blive tilfreds med sit hår. Han plejede at bruge to minutter på det og så var han tilfreds, men nu hvor han fik besøg, kunne det jo næsten ikke sidde værre. Hans håndflader blev fugtige og han havde allerede skiftet tøj to gange, fordi han havde det varmt. Det var dog lidt bedre nu, men han skulle ihvertfald have noget luft inden hun kom, hvis de dumme hår da ville makke ret. Pludselig hørte han dørklokken og han panikkede. Han førte sin hånd igennem håret og måtte bare leve med, at det var grimt og stod ud til alle sider. Det var måske en overdrivelse, men han var nervøs. Han løb ned til døren og åbnede den. Han prøvede at se rolig ud, men det faldt ham faktisk naturligt, da han så hende. Han kunne ikke helt holde sit smil tilbage og han gik hen og gav hende et knus. "Hey Princess." Sagde han med et smil. Det var rart at stå udenfor og få lidt luft, men han glemte lidt hvor varmt han havde det og hvor nervøs han var, da han så hende. "Kom indenfor." Han lagde sin hånd på hendes ryg og førte hende indenfor.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 5, 2017 16:42:07 GMT
Selv var Addison også virkelig nervøs, mest fordi hun havde været så vild med Darius dengang på Hogwarts, at hun et eller andet sted, var en smule bange for, om han bare udnyttede hende nu. Det var nok også en af årsagerne til, at hun gerne ville have de gik stille og roligt frem. Hun ville ikke bare kaste sig ud i alt muligt med ham, så længe hun ikke var hundrede procent sikker på, hvor hun havde ham. Hun håbede bare, at han var oprigtigt. Hun bed sig lidt i læben, da hun hørte fodtrin inde fra huset af. Det var jo aldrig til, at vide, hvem der åbnede døren. Hendes læber gled da også hurtigt op i smil, da Darius kom til syne i døren. Hun syntes overhovedet ikke, at hans hår sad dårligt, han var præcis ligeså lækker som altid. Hun lagde armene om ham, da han gav hende et knus. Alene duften af ham, var bare så savnet. Hun slap ham dog, da han slap hende, selvom hun ikke helt havde lyst til det, så kunne de jo heller ikke stå der hele dagen, selvom det kunne være hyggeligt og det var meget lokkende. "Hey," hilste hun varmt tilbage og smilede til ham. Hun vidste ikke præcis hvad det var ved ham, men dengang på Hogwarts, havde det jo været fordi han var ældre og virkelig pæn, dermed havde han også været utrolig spændende. Nu? Nu viste det sig jo, at han faktisk også var utrolig sød og sjov at være i selskab med. "Tak. Er Timothy hjemme?" spurgte hun, bare fordi det da var meget rart at vide, om de var alene eller ej. Hun kunne dog ikke lade vær med, at smil lidt, da hun mærkede hans hånd på sin ryg og hun mærkede en varme sprede sig derfra. Hun tog sko, jakke, hue og halstørklædet af, da de kom indenfor.
|
|
|
Darius Lee Malice
•
Magiker
Posts: 79
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 11.07.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Kirov, Rusland
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Profettidende
Stilling: Journalist
Fritidsjob: Fotograf
C-box navn: Dumle
|
Post by Darius Lee Malice on Jan 7, 2017 22:55:04 GMT
Darius vidste ikke helt hvad der var imellem ham og Addison. De datede jo nok, men det var meget stille og roligt og casual og det gjorde ham ikke noget. Han havde aldrig haft sig en fast kæreste. Det eneste han havde haft, var løse forhold og engangs fornøjelser. Han havde ikke fortalt Addison at han aldrig havde været i et fast forhold og han var faktisk bange for at hun ville synes han var mærkelig. Han var trods alt midt i tyverne. Han havde nok desværre bare været lidt for glad for Nikki. Det var heldigvis gået over, da de havde fundet ud af at de fungerede bedre som venner. Nu stod han her med en sød og smuk pige og han kunne ikke helt slippe af med sommerfuglene i maven. Det var ikke en følelse han havde været vandt til, efter Nikki.
Han flyttede sig så hun kunne komme forbi og han skyndte sig at tage imod hendes overtøj, så han kunne hænge det op for hende. Han var vel en gentleman. "Det er han ikke nej. Jeg tror han er sammen med din søster, men jeg er ikke helt sikker." Han trak let på skuldrene, men smilede dog, ved tanken om at de var alene. Ikke at han havde skumle bagtanker, men han var vel en fyr. Det var også underligt at hans bedste ven var sammen med hans date's søster. Det kunne kun gå hen og blive forvirrende. "Kan jeg byde på noget? Jeg har sodavand, græskarjuice, øl, vin... vand." Sagde han og tænkte sig om. "The og kaffe er vidst også en mulighed." Han nikkede, som for at overbevise sig selv om det.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Feb 4, 2017 16:10:01 GMT
Addison havde været fuldstændig skud i Darius dengang de havde gået på Hogwarts, men der havde hun nok mest været en irriterende lille møgunge, som han sikkert helst havde været foruden, og nu var de her, hvordan de så end var endt der. Det var hun faktisk ikke helt sikker på. Hun syntes det var gået ret hurtigt pludseligt. Hun var nok et sted, en smule bekymret for, om hun bare var det berømte plaster på såret, fordi han ikke havde kunne få Nikki, men hun håbede hun tog fejl, han virkede jo oprigtigt når de var sammen. Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt, da han tog imod hendes jakke, "Tak," sagde hun som hendes smil voksede. Han var altså stadig virkelig sød, også selvom hun hele tiden prøvede at forberede sig selv på, at det hele kunne være for godt til, at være sandt, så var det altså svært. Hun bed sig svagt i læben, "Arh, det ville ikke komme bag på mig, i hvert fald," sagde hun i et mildt grin, hvad var chancen også lige for, at de søstre havde fundet de to venner som boede sammen. Men hun havde altid været utrolig tæt med sin søster så hun var kun glad for, at hvis det blev seriøst mellem dem, så kunne de sammen alle sammen. "Ehm, en kop the, ville da ikke være helt af vejen," sagde hun med et smil på læberne, nu kom hun så også lige udefra kulden, så det ville være dejligt med lidt varmt at varme sig på.
|
|
|
Darius Lee Malice
•
Magiker
Posts: 79
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 11.07.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Kirov, Rusland
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Profettidende
Stilling: Journalist
Fritidsjob: Fotograf
C-box navn: Dumle
|
Post by Darius Lee Malice on Mar 5, 2017 20:39:32 GMT
Darius betragtede hende, imens han hang hendes jakke op på knagen ude i entréen. Hun var nu altså en smuk pige og hendes smil gjorde ham altid så glad. Nu var det ikke fordi de kendte hinanden så godt og de havde heller ikke brugt så meget tid sammen endnu, men han kunne sagtens mærke, at han havde fået nogle følelser for hende. Ja det var nok mere end bare nogle følelser. "Nu håber jeg ikke, I en dag laver et eller andet trick på os. I ligner jo hinanden ret meget. Bare lige hvis du ikke vidste det." Sagde han med et smil. Han havde åbnet døren for Amity på et tidspunkt og troet, at det var Addison. Blot i et kort øjeblik, indtil hun spurgte efter Timothy. Det kunne være blevet alavet. Dog havde Darius og Addison ikke kysset endnu, så det var jo ikke fordi han havde været tæt på at kysse hende. Havde han det, havde han nok gravet sig selv ned. Langt ned.
Han gik ud i køkkenet, for at brygge en the sammen. "Jeg tænkte vi kunne se en film?" Råbte han udefra køkkenet. Af en eller anden grund, havde de en DVD maskine. Darius var ikke super begejstret for den slags muggler stads, men Timothy havde presset på, og ja nu havde de altså en DVD maskine og oveni købet en helvedes masse DVDér. At Darius var venner med Timothy, som var mugglerfødt, var faktisk et under, men han havde jo ændret sig og Timothy var en god fyr.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Mar 29, 2017 13:10:20 GMT
Addison havde været dybt forelsket i Darius dengang de havde gået på Hogwarts, selvom han havde haft travlt med alle mulige andre piger og venner, og nok ikke havde set hende for værende andet, end bare virkelig irriterende. Det virkede dog som om, at det ikke var sådan længere, ellers ville han vel ikke have inviteret hende hjem til sig? Hun var jo heller ikke hundrede procent ovre ham, selvom hun de sidste mange år, havde gået og sagt til sig selv, at hun var. Hun grinte let, "Hvem siger vi ikke allerede har gjort det? Enæggede tvillinger plejer nu også, at ligne hinanden ret meget," sagde hun en smule drillende med et smil på læberne. Det havde egentlig ikke slået hende før nu, hvor Darius selv havde pointeret det overfor hende. Hende og hendes søster ville jo, kunne lave mange sjove tricks, det havde de da også gjort i gennem deres tid på Hogwarts, men det havde nok også bare været sjovere som børn og teenager, end det var som voksene. Som han forsvandt ud i køkkenet, rettede hun lidt på sit hår og sit tøj, så hun ikke lignede en der lige var kommet inden efter en storm. Hun vendte blikket mod køkkenet, og gik ud til ham, så de slap for, at stå og råbe til hinanden, for at høre hvad den anden sagde, "God idé," medgav hun, med et smil på læberne og lænede sig lidt op af dørkarmen, mens hun studerede ham lave teen, "Er der noget jeg kan hjælpe med?" spurgte hun og foldede sine hænder foran sig.
|
|
|
Darius Lee Malice
•
Magiker
Posts: 79
Likes: 4
Gender: Male
Fødselsdag: 11.07.2028
Blodstatus: Fuldblod
Magisk niveau: Høj
Seksualitet: Heteroseksuel
Civilstatus: Single
Oprindelse: Kirov, Rusland
Bosat: England
Skole: Hogwarts
Kollegium: Slytherin
Arbejdsplads: Profettidende
Stilling: Journalist
Fritidsjob: Fotograf
C-box navn: Dumle
|
Post by Darius Lee Malice on Apr 13, 2017 18:53:51 GMT
Darius stod et øjeblik bare og stirrede på hende. Han håbede virkelig ikke, at de havde byttet plads på noget tidspunkt. Igen vidste Darius godt, at han ikke havde lavet noget med Amity, siden han ikke havde lavet noget med Addison, men det kunne stadig godt være akavet. Tænk hvis Timothy havde kysset med Addison, fordi han troede hun var Amity? Det kørte rundt i hans hoved og han måtte se meget forvirret ud, for han følte sig ihvertfald sådan. Da han endelig kom til sig selv, rystede han på hovedet. "Det har I ikke." Sagde han, men han lød nu ikke ret overbevisende, for han var slet ikke overbevist. Han fandt noget the frem og ventede på, at vandet skulle koge færdigt. "Eh... Nu er jeg ikke meget for, at vise der er noget jeg ikke kan finde ud af, men altså... Den DVD maskine vil ikke som jeg vil. har du nogen idé om hvordan den virker?" Han kløede sig i nakken og kiggede lidt flovt på hende. Han hadede at vise svaghed, men hvis de skulle se film, måtte han squ være ærlig. "Og du kan jo finde en film du gerne vil se, imens jeg laver théen færdig?" Han sendte hende et smil. Der var ikke ret meget hun kunne hjælpe til med, med hensyn til the, så hvis hun vidste hvordan sådan en maskine, eller rettere sagt sådan et bæst, fungerede, så ville det hjælpe rigtig meget.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jun 22, 2017 17:58:52 GMT
Addison kunne virkelig ikke lade vær med at morer sig lidt i stilhed, da Darius mest af alt lignede en som var blevet bedt om, at forklare Einsteins relativitetsteori. Eller virkelig meget skulle tisse. Hun grinte mildt og rystede på hovedet, "Selvfølgelig har vi ikke det. Så onde er vi trods alt ikke, men du skulle ha' set dig selv i hovedet," sagde hun med et kærligt smil på sine læber. Hun elskede virkelig at bruge tid sammen med ham, selvom de stadig først var ved at lære hinanden at kende. De havde jo ikke kysset eller noget som helst endnu, så hun var nok lidt begyndt at frygte, at de var for langt på vej ind i venne-zonen til, at de ville kunne blive andet end venner, selvom hun ikke håbede hun havde ret, for hun var virkelig blevet glad for ham. Og det var ikke ligesom dengang hun havde været teenager-forelsket i ham på Hogwarts, men på en helt anden måde. Addison så en smule overrasket på Darius, da han indrømmede at han ikke havde forstand på DVD-maskinen. Det var ikke så meget det, at han ikke kunne finde ud af den, som kom bag på hende, nej det var faktisk nærmere det faktum at han indrømmede det. Hun nikkede lidt, stadig en smule overrasket, før det gik op for hende, at hun nok burde sige noget i stedet for, at stå og ligne en nikke-dukke. "Ja, det kan jeg. Men.. Jeg vil gerne lære dig det, hvis det er?" spurgte hun lidt forsigtigt, ikke helt sikker på, om det bare gjorde det værre for ham, eller bedre. Hun sendte et smil retur, "Det kan jeg godt. Hvor har I filmene henne?" spurgte hun, da hun ikke bare ville vade ind i deres stue og begynde at åbne skabe og skuffer i et hjem som ikke var hendes eget, eller et sted, hvor hun kom ret tit.
|
|
|