Reunited.

[Austin Blake Callahan]

Austin fjernede ikke sit blik fra sine hænder. Det var var blevet en lille smule akavet. Okay det havde det nu været hele tiden, men nu sad han og vidste ikke hvad han skulle sige. han vidste godt hvad hun havde ment, men derfor havde de jo stadig været en lille bitte smule sammen. Var hun ikke taget til Mexico, var de nok blevet kærester, og så havde den bisse til Darius, aldrig fået lov til at røre hende. Austin var dog ikke sikker på, at han havde lyst til at give hende 'skylden' for, at de ikke nåede at blive kærester. Hun skulle have lov til at opleve ting og han ville godt, at det ville være unfair af ham, hvis han begyndte at nævne det, så han lod være.
"Jeg vidste godt hvad du mente." Sagde han bare og prøvede at kigge op, men han havde svært ved at holde blikket oppe, da han stadig skammede sig over sin opførelse og fordi han var bange for at virke alt for sårbar. Det var ikke lige hans kop the. Eller kaffe, da han faktisk slet ikke kunne lide the.

Han kiggede endelig hen på hende, da hun spurgte om han virkelig mente det han havde sagt.
"Selvfølgelig. Tror du en rejse til Mexico og en gavflab som Darius, ville kunne ændre det? Jeg har været vild med dig siden Hogwarts." Sagde han og sendte hende et genert smil. Nu som den sårbarhed, han ikke var så glad for, men nu var der vidst desværre ikke nogen vej tilbage. "Det er måske bare lidt svært at indrømme, fordi du jo tydeligvis er kommet videre." Sagde han og prøvede at se cool ud, selvom han vidste, at det ikke ville lykkes.

[Deleted]

Aliena rødmede en anelse, da han gav udtryk for, at intet kunne ændre, at han var vild med hende. Det var virkelig meget mere end hun havde turde håbe på, hun troede virkelig han ville være kommet videre efter hendes tur til Mexico. Selvom hun ikke fortrød den tur, ville hun ønske hun havde taget på den, før hun havde mødt ham igen, efter de var gået ud af skolen. Så havde hun nemlig slet ikke behøvet at forlade ham. Det havde været det sidste hun havde haft lyst til, men hendes ønske om at se stedet hvor hun havde rødder var alt for højt, og hun vidste at hun ville fortryde det, hvis hun ikke havde gjort det. Det optimale havde selvfølgelig været, hvis han havde taget med hende, men det havde hun ikke turde spørge ham om. "Det er jeg glad for at høre," sagde hun med et smil. Det falmede dog hurtigt igen, da han sagde, at hun måtte være kommet videre. Hun skyndte sig at ryste på hovedet, så hendes mørke hår dansede om ansigtet på hende. "Nej, Austin, nej!" udbrød hun og så direkte på ham, mens hun forsøgte at fange hans blik, selvom det var lidt svært. Han havde åbenbart lidt problemer med at kigge direkte på hende. "Det må du virkelig ikke tro. Jeg troede du var kommet videre, jeg har langt fra glemt dig og vores tid sammen," skyndte hun sig at tilføje. Hun kiggede ned på hans hænder og bed sig i læben, hvorefter hun rakte ud efter en af dem. "Jeg kommer aldrig til at komme videre. Jeg holder for meget af dig til det, Austin," sagde hun, nærmest hviskende, mens hun bed sig i læben igen.

[Austin Blake Callahan]

Austin ville aldrig glemme den tid de havde haft sammen inden hun tog til Mexico. Han havde været så forelsket i hende siden Hogwarts og bare det, at hun også havde følelser for ham, gjorde ham så glad. Det havde gjort ondt, da hun rejste, men han ville aldrig bede hende om at blive hjemme. Han ville gerne have, at hun skulle opleve de ting hun gerne ville og ikke holdes tilbage af ham. Han var dog nok taget med hende, hvis hun havde spurgt. Det var han sikker på.

Han lod hende fange hans blik og han kunne ikke lade vær med at smile, da hun sagde at hun holdte rigtig meget af ham. Han var ikke helt sikker på hvad de ting betød. Ville hun være sammen med ham eller holdt hun bare af ham, som venner? Han vidste ikke helt om han turde spørge hende. Det var måske lidt akavet. Det kunne også være, at det bare var ham der var for usikker og at hun faktisk sad og erklærede sin kærlighed til ham. På Hogwarts havde hun bare virkede så uopnåelig og han kunne slet ikke forstå, hvis hun ville være sammen med en som ham.
"Det er jeg glad for." Sagde han blot og smilede lidt, uden at kigge ned igen. Det var dog fristende, da hun gjorde ham lidt nervøs, men så måtte han lige lade vær med at være en tøsedreng. Han arbejdede trods alt med drager til hverdag.
"Jeg vil gerne invitere dig ud at spise. Så kan du fortælle mig alt om din rejse. Okay måske ikke alt." Sagde han med et lille smil. Han ville helst ikke høre for meget om Darius.

[Deleted]

Aliena måtte indrømme, at hun var en anelse usikker på det hele. Før Mexico havde alt været så dejlig let, hun havde sit job og tiden med Austin havde virkelig været som i et eventyr. Det var måske fjollet at føle sådan, men hun havde naivt troet, at intet kunne ødelægge dem. Og alligevel havde det været hende der havde valgt at tage afsted, selvom han havde sagt, at han kunne lide hende. Alt det føltes nu som en drøm hun havde drømt for mange år siden, selvom det egentlig slet ikke havde været så længe siden, og det jo var sket i virkeligheden. Hun var sikker på, at hun havde ødelagt alt mellem dem, da hun tog afsted, derfor havde hun været sammen med Darius. Hun havde været sårbar og haft brug for nogen der kunne værdsætte hende, og Darius havde gjort præcis det. Han havde været interessant at tale med, men mere havde det aldrig været for hende, og hun havde på fornemmelsen det heller aldrig havde været mere for ham. Hun kunne dog ikke lade være med at smile lidt, da han gjorde, for jøsses, hvor havde hun savnet hans smil. Hun havde savnet ham så uendeligt meget, og alligevel var deres kommunikation stoppet efter et stykke tid. Hun fortrød det noget så inderligt, men hun håbede han ville give det en chance igen, nu hvor hun var hjemme for at blive. "Det vil jeg meget gerne," sagde hun, mens hun rødmede en anelse. Hun håbede dog, at hendes solbrune hud ikke ville afsløre hende. "Jeg vil også meget gerne fortælle dig om den. Jeg lærte så meget," sagde hun og fik et glimt i øjet, ved tanken om alle hendes oplevelser. Selvom hun ikke ville forlade England så længe ad gangen igen - i hvert fald ikke uden Austin - var det ikke sidste gang hun besøgte sine forældres hjemby i Mexico. "Hvornår skal det være?" spurgte hun så, da hun kom i tanke om, at de faktisk var i gang med en samtale.

[Austin Blake Callahan]

Austin havde virkelig savnet hende. Det havde gjort ondt, da hun tog afsted, men han var aldrig i tvivl om, at selvfølgelig skulle hun have lov til at rejse. Det ville være så latterligt dumt af ham, hvis han havde prøvet at stoppe hende. Hun skulle ud og opleve verdenen og det skulle han bestemt ikke stå i vejen for. Dog var han stadig lidt skeptisk, fordi han vidste hvilken effekt Darius havde på kvinderne. Det var derfor en god idé for Austin, lige at tage det stille og roligt med Aliena, så han var sikker på, at der ikke længere var en form for gnist mellem hende og Darius, den slyngel.

Han sendte hende et lille smil og trak så på skuldrene.
"Jamen hvornår kan du? Næste fredag?" Spurgte han, da han havde tænkt lidt. Han havde vidst ingen planer der, så det ville da være en mulighed. "Jeg glæder mig til at høre om din tur og de ting du lærte. Jeg er lidt misundelig. Mexico virker som et dejligt sted." Selv havde han været i Ukraine og det var et fedt sted, men han havde bestemt ikke set nok af verden endnu.