Reunited.

[Deleted]

Austin Blake Callahan

Outfit

Aliena var kommet hjem fra Mexico for nylig. Hun var blevet mere brun og hun var ikke helt vandt til kulden, også selvom hun var vokset op i England, så havde været nemt at vænne sig til varmen. Grunden til hun var taget afsted var, at hun gerne ville opleve helt nye magiske dyr at tage sig af, nogle hun slet ikke var vant til, bare så hun kunne prøve noget nyt. Der var nogle helt anderledes dyr i Mexico og hun havde nydt at være der, og møde sin familie hun aldrig før havde mødt. Men hun havde følt det var på tide at vænne tilbage efter et års tid, hun savnede sit liv i England, sine venner og sin familie.
Lige nu sad hun på en tilfældig café og nød en kop kaffe, mens hun læste lidt i en avis. Det så måske en anelse sjovt ud, at der sad en ung kvinde og læste avis for sig selv på en café, men hun var egentlig ligeglad. Selvfølgelig var hun blevet opdateret omkring de fleste magiske ting der var sket i landet, mens hun var væk, men muggler tingene var hun fuldstændig ude af trit med, så det var derfor hun sad og læste den, så hun kunne få de seneste nyheder. Der var heldigvis ikke sket noget voldsomt for nylig, så vidt hun kunne se. Det var helt underligt at alle omkring hende talte engelsk, samt at læse på engelsk, det havde hun ikke gjort meget af længe.

[Austin Blake Callahan]

Austin havde netop fået fri fra arbejde og han havde brug for at komme lidt væk fra sine vandte omgivelser. Han tog derfor ind til London, for at klare sit hoved, efter en lang nat og dag på arbejdet. Efter at have gået et stykke tid, blev han sulten, som han sådan set altid var, og han valgte at sætte sig på en café. De havde garanteret et eller andet der kunne hjælpe på hans rumlende mave.
han gik ind og kiggede rundt efter et bord han kunne sætte sig ved, men selvom der var mange ledige borde, bevægede han sig ikke en milimeter. Et velkendt ansigt, havde stoppet ham og han havde glemt hvor sulten han var. Aliena, som han havde været forelsket i siden skoletiden, sad derinde. Hun havde været væk i omkring et år og de havde valgt at stoppe deres flirt, inden hun tog afsted. Han havde set hende siden, men hun havde ikke set ham. Han havde ikke talt til hende, da hun sad sammen med Darius. En fyr som Austin stadig ikke havde lært at leve med, selvom Nikki havde prøvet at overbevise ham om at han var en sød fyr, mindst en milliard gange. Charlie kunne heller ikke lide ham. Heller ikke Spike. Spike havde så nok en lidt bedre grund, men det var ikke vigtigt. Aliena havde siddet sammen med Darius og det gjorde ikke noget bedre.

Lidt efter, kunne Austin mærke, hvordan hans krop tog styringen og han endte med at stå lige foran hende.
"Hej Ali." Sagde han og førte en hånd nervøst igennem sit hår. Hvor var hun dog smuk! Smukkere end han huskede det og det gjorde lidt ondt. Hun var sikkert kærester med Darius nu, for det ville da passe til hans held.

[Deleted]

Aliena var så koncentreret om sin avis, at hun slet ikke lagde mærke til sine omgivelser. Hun havde haft det absolut fantastisk i Mexico, hun var kommet en del mere ud af sin skal, og hun havde endda også haft en ting med Darius. Når hun tænkte tilbage på det nu, kunne hun næsten ikke tro, at det virkelig havde været hende, for det lignede hende overhovedet ikke. Måske havde Mexico fået en anden side frem i hende. Men Darius havde været sød ved hende en aften, hvor hun havde drukket lidt for mange margaritaer, hvilket hun langt fra var vant til, og så var det bare taget fart derfra. Hun kunne dog ikke komme uden om, at hun savnede en hvis person hjemme i England lidt for meget, så hun havde besluttet at ende det med Darius, inden det blev for seriøst, før hun tog tilbage. Det var nok ikke sidste gang hun ville tage til Mexico, men hun havde fået en stor dosis af sin eventyrlyst stillet nu, så der ville nok gå lidt tid.
Pludselig lød en lidt for velkendt stemme et sted foran hendes bor. Hun spærrede øjnene op og lagde avisen fra sig, hvorefter hun stirrede op på Austin, der stod foran hende. Hun havde ikke set ham længe, men han lignede stadig sig selv. Og så alligevel ikke. Hun kunne godt se han var blevet ældre, men det var jo ikke meget. Et lille smil formede sig på hendes læber. Hun havde virkelig savnet ham. "Hej Austin," sagde hun.

[Austin Blake Callahan]

Austin prøvede at bevare roen, men det var ret svært, når mindet om hende og Darius, sad fast i ham. Hvor var den dreng dog belastende og irriterende! Kunne han ikke bare finde sig sin egen pige, istedet for at tage alle andres? Austin havde lagt mærke til hvordan Charlie og Nikki var begyndt at bruge mere tid sammen og Charlie lyste mere op når han talte om hende. Det skulle Darius ikke til at ødelægge, for Charlie og Nikki passede perfekt til hinanden og de havde været tætte venner siden Hogwarts.
Han stod og stirrede på Aliena, som hun kiggede op på ham. Han kunne godt se hendes lille smil og han kunne ikke helt selv lade vær. Dog var det meget svagt, fordi han så Darius for sig.
"Nå... Du er tilbage." var det eneste han kunne sige til hende. Han havde absolut ingen idé om hvad han skulle gøre ad sig selv. Skulle han bare gå igen, inden han blev for akavet eller for frustreret? Eller skulle han sætte sig ned og få en afklaring på det hele? Han valgte, ikke at gøre nogen af delene, endnu. Nu stod han bare der og så dum ud, for andet var svært. Han havde været så forelsket i hende.

[Deleted]

Aliena havde håbet, at der ikke ville være noget underligt i mellem dem, når hun kom tilbage. Selvfølgelig havde hun ikke kunnet være helt sikker på, at de overhovedet ville se hinanden igen, for det kunne jo være at Austin var kommet videre, efter hun var taget afsted i så lang tid. Hun havde forestillet sig alle mulige scenarier, de fleste af dem handlede om, at han havde fundet en anden. Så hun havde skruet sine forventninger så langt ned som muligt, da hun havde besluttet sig for at tage hjem igen. Men nu stod han her altså, lige foran hende, og det var ikke engang aftalt. "Øh, ja, det er jeg," sagde hun, en anelse forundret. Hun havde alligevel ikke regnet med at det ville være så akavet, selvom det var en anelse urealistisk, at det slet ikke var. De havde jo haft det så godt sammen, før hun tog afsted, men hun måtte også indrømme, at hun nok havde såret ham lidt, ved at tage sådan afsted. Også selvom han havde sagt, at han var okay med det. 
Hun bed sig en anelse i læben og vidste ikke rigtigt hvad hun skulle gøre af sig selv, eller sige, for den sags skyld. Hun ville gerne fortælle ham om alle hendes oplevelser på rejsen, men det var som om at alle ord bare forsvandt fra hendes ordforråd. Det var langt sværere end hun havde forestillet sig, og hun brød sig virkelig ikke om, at det var sådan mellem dem. Hun håbede heller ikke det ville fortsætte, hvis de så hinanden igen. "Hvordan har du det?" spurgte hun så, efter et par øjeblikke med stilhed, fordi hun simpelthen ikke anede, hvad hun ellers skulle sige. Hun kunne heller ikke holde stilheden ud, den var alt for trykkende.

[Austin Blake Callahan]

Austin havde været forelsket i Aliena så lang tid og det havde gjort ondt, da hun var taget afsted, men han havde intet sagt til hende. Han var en fyr og det var ikke ligefrem nemt at tale om følelser. Derudover ville han jo ikke bestemme over hende, så ville hun afsted, ville han ikke stå i vejen for hende. Han fortrød heller ikke, at han ikke stod i vejen for hende, men han fortrød måske en smule, at han ikke fortalte hende hvordan han havde det med det, for så ville hun måske ikke date Darius nu, eller hvad de nu gjorde. Men selvfølgelig datede de. Darius datede jo alle, som Austin holdt af.
Han stod lidt uden at sige noget og stilheden fik hans hår til at rejse sig på armene. Det var ikke sådan her han havde forestillet sig det skulle være, hvis de så hinanden igen, men at se hende med Darius, generede ham mere end han var stolt af.
"Fint." Sagde han og trak på skuldrene som om alting var okay. "Hvad med dig? Er der sket noget nyt i dit liv?" Spurgte han med et alt for intenst udtryk i øjnene. Han ville have sandheden fra hende, forhan synes han fortjente det. Han ville også lade hende være, hvis hun hellere ville være sammen med Darius, men han ville høre det fra hende.

[Deleted]

Aliena blev kun endnu mere forvirret af Austins korte svar på hendes spørgsmål. Selvfølgelig var det ofte set som en høflighed at spørge en anden person hvordan de havde det, men hun ville oprigtigt gerne vide, hvordan han gik og havde det for tiden. Hun havde ikke hørt fra ham længe, så hun håbede bare han havde det godt, men alligevel havde hun forventet han ville svare mere end bare 'fint'. Det virkede så tomt og overfladisk, som om han egentlig slet ikke ville fortælle hende noget om sig selv længere. Måske var han stadig ked af det, men hun kunne heller ikke forestille sig, at han ikke var kommet videre. Selvfølgelig var han det. "Det er jeg glad for at høre," sagde hun, med et lille smil på læberne, mens hun sørgede for at kigge på ham med så sigende et blik som muligt. Hun ville gerne have ham til at forstå, at hun virkelig mente det hun sagde, for hun ville jo bare gerne have han var glad. "Jeg har det også godt. Jeg savnede England, det var derfor jeg kom tilbage Og nej, ikke rigtigt," svarede hun med et lille skuldertræk til det sidste. "Altså, jeg mener, der skete jo en masse ting i Mexico, men det meste var bare omkring mit arbejde og min familie," tilføjede hun så og smilede lidt forsigtigt igen. Hun tænkte slet ikke over at fortælle ham om sin korte tid med Darius, nok mest af alt fordi hun ikke fandt det nødvendigt at fortælle ham om en hurtig affære i et andet land, som hun hele tiden vidste ikke ville vare ved. Hun havde på intet tidspunkt kunne få Austin ud af hovedet, mens hun var i Mexico, også selvom hun havde det godt derovre. Det havde været som om han var med hende, bare uden at være der. Ofte når hun havde set et magisk dyr hun troede han ville være interesseret i at se i levende live, havde hun tænkt på ham. Også i andre mindre sammenhænge. Hele tiden havde han været i hendes baghoved.

[Austin Blake Callahan]

Austin vidste godt, at han virkede en smule kold, men det var svært at få billedet af Aliena og Darius ud af hovedet. Han vidste ikke hvad de havde haft gang i, men han kunne ikke tænke på andet end at de helt sikkert havde datet. Darius havde været ude at rejse, det vidste han, så måske de havde mødt hinanden i Mexico? Han burde ikke tage sig af det, men han var ikke ovre Aliena endnu. Slet ikke. Derfor ville det bare gøre endnu mere ondt, hvis hun nu var sammen med en anden, og at den anden var Darius.
Det skar en lille smule i hjertet, da hun sagde at hun kom tilbage fra Mexico, fordi hun savnede England. Han havde da håbet han ville være en grund, men det pegede mere og mere i retning af, at hun havde en anden. Han havde svært ved at holde det inde mere og han satte sig ned overfor hende.
"Hvad så med Darius?" Han svarede ikke på de andre ting hun havde sagt og han var faktisk ret sur på sig selv, over at være sådan en røvbanan overfor hende. Han brød sig ikke om jalousi, men det var ret svært ikke at være jaloux i denne situation. Han elskede jo den pige og tanken om at Darius havde fingrene i hende, var så modbydeligt, at han ikke kunne tænke på de andre ting hun havde fortalt ham.

[Deleted]

Aliena var virkelig i tvivl, om han overhovedet havde lyst til at tale med hende, og han kun spurgte ind til hende af ren og skær høflighed. Men da han satte sig overfor hende, kunne hun ikke lade være med at smile stort, og hun nåede lige at tænke, at han jo gerne ville tale med hende igen, efter så lang tid, når han nu satte sig ved hende. Det blev dog straks overskygget af, at han nævnte Darius. Hvad i alverden...? Hun spekulerede på hvor i alverden han vidste noget om ham fra. Hendes smil var fuldstændig forsvundet og var erstattet af et forvirret og lidt trist ansigtsudtryk. "Darius? H-hvad mener du med det?" spurgte hun og bed sig smånervøst i læben. Hun kunne ikke rigtigt se ham i øjnene, hun vidste ikke hvordan han vidste, at hun havde været sammen med Darius, men måske hun skulle forklare ham det. Det var ikke ligefrem fordi hun skyldte ham en forklaring, de havde aldrig rigtigt været kærester, de havde kun været på nogle dates og havde fortalt hinanden, at de havde kunnet lide hinanden siden deres tid på Hogwarts. Men hun ville gerne forklare sig selv overfor ham. "Han var i Mexico og jeg mødte ham en dag. Vi havde kemi og brugte lidt tid sammen, men han rejste igen og det gjorde mig absolut intet," sagde hun så, mens hun stirrede ned i bordpladen. Hun turde simpelthen ikke kigge på ham, hun anede ikke om han ville tro på hende, eller ej. Det var ikke ligefrem fordi hun havde lyst til at forklare ham, at det med Darius kun havde været fysisk. Og så havde de kunnet tale meget let sammen, for han var intelligent og vel berejst, hvilket hun fandt fascinerende. Men på en overfladisk måde, slet ikke noget dybere.

[Austin Blake Callahan]

Austin lagde mærke til hvordan Aliena smilede, da han satte sig ned, men han tog sig åbenbart ikke af det. Alt dette med Darius havde virkelig ødelagt noget inde i ham og han hadede det. Han var jo inderst inde rigtig glad for at se hende, men det overskyggede det bare og derfor var han nu en røv overfor hende. Havde Charlie set ham nu, havde han nok slået ham, selvom han ville forstå hans bekymring. Darius havde jo også været sammen med pigen Charlie kunne lide, selvom Charlie endnu ikke havde indrømmet at han kunne lide Nikki. Austin vidste det bare. It was a twin thing.
Austin gippede lidt, da hun sagde Darius' navn. Det var ham selv der havde bragt det på bane, men det gjorde stadig ondt at høre hende nævne hans navn. Han sagde dog intet, da Aliena selv begyndte at forklare.
Da hun hade fortalt, prøvede Austin at komme til sig selv igen. Okay så de havde været sammen, men var det ikke mere. Så var det måske ikke så slemt. Selvom hans hjerne fortalte ham det, gjorde det ondt i hjertet og han kunne mærke hvordan hans ene hånd knugede sig sammen og han endte med at slå sig selv på låret.
"Det er fandme typisk Darius, at være sammen med alle. Hvorfro Darius? Hvorfor altid Darius? Hvad fanden er der så specielt ved den dreng?" Spurgte han og kiggede på Aliena. Dog var det ikke rigtigt hende han spurgte, men bare ud i rummet. Han hadede den dreng og nu hadede han endu mere, at hun var taget afsted.

[Deleted]

Aliena stirrede uforstående på ham. Han så ikke videre glad ud for at se hende, eller i hvert fald virkede han vred over et eller andet. Hun gættede på, at det var over det med Darius. Men hvordan han vidste det, anede hun simpelthen ikke. "Hvordan ved du jeg har, øh.. Set ham?" spurgte hun, efter hun havde skiftet mening midt i sætningen og ændrede måden hun sagde det på. Hun ville jo ikke såre ham, hun anede ikke engang han vidste hvem Darius var. Det hele var meget mærkeligt, hun havde sådan glædet sig til at se ham igen, men mon han var vred på hende også? Det håbede hun virkelig ikke, da det langt fra var hendes intention, da hun havde brugt noget tid sammen med Darius. Hun havde ikke tænkt over, at det ville påvirke Austin, slet ikke at han ville finde ud af det. Hun fik et lille chok, da han slog sig selv på låret, og hun rykkede automatisk en anelse tilbage på sin stol. Det var ikke fordi hun var bange for ham, men hun var slet ikke vant til at se ham i det humør, og hun brød sig slet ikke om det. Hun bed sig i læben over hans frustrerede udbrud og vidste godt, at det ville være dumt af hende at svare på hans spørgsmål, sådan for alvor. "Jeg ved det virkelig ikke," mumlede hun og så ned i sit skød. Det havde langt fra været hendes mening at såre ham. Efter kort tid kiggede hun op på ham igen, med triste, brune øjne. "Er du vred på mig?" spurgte hun forsigtigt og med meget lav stemme. 

[Austin Blake Callahan]

Austin sad og ønskede alle mulige dårlige ting om Darius, da Aliena pludselig stillede ham et spørgsmål. Han ville ikke lyde alt for sur og jaloux, da han svarede hende, men det var han jo desværre.
"Jeg så jer sammen en dag her. Eller ikke lige her, men her i landet." Sagde han uden at kigge på hende. Han vidste ikke om han var sur på hende. Okay det var han ikke. Hun kunne ikke vide at det ville gøre ham så vred og så ked af det, i og med, at hun ikke kendte til hans had til Darius. Han var virkelig frustreret i dette øjeblik og han lagde mærke til, ud ad øjenkrogen, at folk kiggede på ham, som han slog sig selv. Han så også hvordan Aliena rykkede lidt længere væk fra ham og han begyndte at slappe en smule mere af. Han ville ikke skræmme hende, for det var jo ikke hendes skyld, at Darius bare var alle steder. Det irriterede ham dog, at hun ikke vidste hvad der var så specielt ved ham. Det var jo hende der havde været sammen med ham. På hvilke måder de havde været sammen, ville han slet ikke tænke på. Da hun pludselig spurgte om han var vred på hende, kiggede han rigtigt på hende, for første gang. Han fortrød pludselig sin opførelse og hans blik blev undskyldende.
"Nej, åh Aliena, nej. Undskyld. Det var slet ikke meningen jeg skulle opføre mig sådan. Det er bare Darius der giver mig de vildeste tics. Han er seriøst overalt." Sagde han og så på hende med bedende øjne. "Undskyld." Sagde han. Det var gået op for ham, hvor stor en idiot han havde været.

[Deleted]

Aliena sukkede en anelse, da han sagde, at han havde set dem sammen. Hun havde mødt Darius en enkelt gang fordi han var kommet til at tage hendes tørklæde med hjem fra Mexico, og hun meget gerne ville have det tilbage. Der var ikke sket noget mellem dem den dag, men det betød jo ikke, at der var dårlig stemning mellem dem. Og hun havde virkelig ikke lyst til at fortælle Austin, hvordan Darius var kommet til at tage hendes tørklæde med i sin kuffert. Der var jo ingen grund til at gnide salt i såret. "Der skete ikke noget mellem os den dag, det var afsluttet," sagde hun, stadig med forsigtig mine. Hun havde virkelig ikke tænkt over det med Darius, da ingen af dem havde lagt noget i det, og hun troede egentlig også dybest set, at Austin ville være kommet videre, når hun kom hjem igen. Han havde lige siden de gik i skole været ret populær hos pigerne, han var jo en flot fyr, og så var han sød og sjov. Hun var stadig ikke helt kommet sig over, at det var hende han ville have. Men nu hvor hun havde været væk så længe, hvem vidste så, om han stadig ville hende? Især efter hun havde været sammen med en, som han åbenbart ikke kunne fordrage. Hun bed sig i læben, da han begyndte at undskylde og nikkede så. "Det kom bare lidt bag på mig, at du blev så rasende," begyndte hun, mens hun foldede sine hænder foran sig. Hun kiggede fast ned på dem, der lå på bordet, mens hun sagde det næste: "Vi er jo ikke sammen, og det har vi aldrig været." Hun sagde det måske lidt for at teste ham, for hvad kunne grunden være til, at han blev så vred over, at hun havde været sammen med Darius, hvis ikke han stadig var interesseret i hende?

[Austin Blake Callahan]

Austin kunne ikke forstå hvorfor alle ville have Darius, men det var nok bare jalousi. Han vidste jo godt inderst inde, at Darius var en god fyr, men derfor var han stadig irriteret. Han burde ikke hade ham, men det var svært, nu hvor han havde haft et eller andet med Aliena, som Austin stadig var helt skudt i.
Han nikkede blot til hendes svar, for han ville ikke spørge mere ind til det. For det første ville han ikke høre det, fordi det ville gøre for ondt, og for det andet, så kom det jo sådan set ikke ham til. Han var overraskede over sin egen reaktion. Både med sin jalousi, og fordi han kunne finde på at reagere på den måde og slå i bordet.
"Det kom også bag på mig selv." Sagde han og kiggede ned på sine hænder, af bare skam. Det lignede ham slet ikke og han havde bestemt ikke tænkt sig, at gøre det til en vane.
Det næste hun sagde, kom dog som et slag i ansigtet. Han vidste da godt de ikke havde været sammen, men derfor havde da alligevel været et eller andet. Havde hun slet ikke følt det samme som ham?
"Vi var da lidt sammen." Sagde han og tænkte på deres date og det kys de delte. Hun havde dog ret. "Jeg ved det godt. Og jeg ved godt, at jeg slet ikke har ret til, at reagere som jeg gjorde, men det var squ svært for mig, at se den lurendrejer, sammen med den pige, som jeg var så vild med... Og for den sags, skyld, stadig er." Sagde han og kiggede forsigtigt på hende. Han havde aldrig glemt hende og han var ikke kommet videre. Ikke at han ikke havde prøvet, men ingen andre piger, sagde ham noget.

[Deleted]

Aliena nikkede en anelse til hvad han sagde, men det var ikke fordi hun var tryg ved hele den her situation. Hun havde nok dagdrømt lidt for meget om hendes gensyn med Austin, og nu var det altså gået fuldstændig anderledes til. Hun havde på ingen måde forestillet sig, at han havde vidst besked omkring hende og Darius, og hun havde endnu mindre forestillet sig, at han ville blive så rasende over det, som han var blevet. Hun var da godt klar over, at alt ikke var som i et eventyr og hendes tåbelige dagdrømme, men det her var ikke engang noget hun kunne have forestillet sig i sin vildeste fantasi. Hun rynkede panden en anelse. "Austin, med sammen mener jeg kærester. Det var vi aldrig," forklarede hun, da hun tænkte han måtte have opfattet hvad hun sagde anderledes, end hun havde ment det. Ja, de havde været på dates og delt nogle fantastiske kys, som hun aldrig nogensinde ville glemme. Det snurrede og prikkede nærmest i hendes læber bare ved tanken om det. Hun måtte slide sit blik væk fra hans læber, og fortrød lidt, at hun overhovedet havde tænkt på det igen, selvom hun faktisk aldrig rigtigt var stoppet med at tænke på det. Det havde bare gjort det langt sværere at være så langt væk fra ham i så lang tid. Ved det næste han sagde, nåede hun lige at føle det som om hun fik en knytnæve i mellemgulvet, da han talte om sine følelser for hende i datid. Men heldigvis reddede han det hele, før hun kunne nå at blive alt for ulykkelig. "Mener du det?" spurgte hun, nærmest åndeløst, hun førte en hånd op til munden, fordi hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle reagere. Hun havde knapt nok turde håbe på, at han stadig ville have følelser for hende, når hun kom tilbage fra Mexico, og da slet ikke nu, hvor han åbenbart var såret over, at hun havde været sammen med en han tydeligvis ikke kunne fordrage. Hun kunne dog ikke holde et smil tilbage fra sine læber.