Hey, it's me -the dogguy!

[Deleted]

Tilegnet: @gabriella
Tidspunkt: Middagstid
Årstal: 2053, December
Placering: Det Norske Ministerium
_______________________________

Ymir havde lige fået frokostpause og var på vej op gennem det travle ministerium for at få sig noget frisk luft. Han havde siddet med papirarbejde hele dagen og trængte bare til at komme lidt ud så derfor havde han besluttet at han ville spise frokost på den lille cafe der lå overfor. Om sommeren sad han som regel udenfor, men det var alt for koldt om vinteren.
Han gik gennem lobbyen og var nær stødt ind i en af sine kollegaer. Han smilede til Ymir og gik omgående igang med at forklare ham om nogle nye reformer de skulle have kigget på senere. Desværre var Ymir ikke altid så godt til at sige fra så han blev høfligt stående og lyttede som manden brugte en god rum tid på at fortælle og forklare med store armfakter. 
Nu var det ikke så slemt for det var jo sådan set arbejde som han alligevel skulle kigge på, så måtte han jo bare forlænge sin frokostpause i den anden ende skønt hans mave rumlede protesterende. "Det lyder alletiders Hr. Logowich, men faktisk var jeg lige på vej til..." Igen blev han afbrudt som havde manden slet ikke hørt ham. Ymir sukkede lidt og lod armene falde let over kors som han kiggede en smule diskret rundt efter noget der kunne undskylde ham så han kunne komme ud og få noget at spise.

[Deleted]

Gabriella havde stadig ikke lært det norske sprog, men hun var efterhånden ved at falde rimeligt godt til i landet. Langt de fleste kunne jo engelsk, så hun kunne snakke med dem. Der var dog stadig ikke kommet helt styr på hendes opholdstilladelse, hvilket primært skyldes, at hun havde boet på børnehjem hele sit liv, og der var derfor ikke nogen direkte værge, som Ministeriet kunne kontakte, men de skulle snakke med flere fra børnhjemmet, hvilket Gabriella ikke havde været helt vild med, da hun aldrig havde haft det godt der.
Hun havde fået job som stuepige på et fint hotel, Jacobo hotel, for at være helt præcis. Det var ikke fordi det var noget hun ville resten af livet, men lige nu tjente hun nok til, at hun kunne betale sine udgifter og få mad på bordet.
Hun havde netop været til møde på Det Norske Ministerium, netop omkring hendes opholdstilladelse, de manglede stadig et par udtalelser, hvilket var en ren pine for hende. "Mange tak for hjælpen Fru Bjørnholt," sagde hun og trykkede kvindens hånd, og håbede virkelig, at hun udtalte navnet rigtigt. Hun vendte rundt på hælenen, da Fru Bjørnholt havde vist hende mod udgangen.
Hun stoppede dog på, da hun fik øje på et velkendt ansigt lidt længere henne. Et lille smil meldte sig på hendes læber og hun hævede hånden for at vinke lidt forsigtigt til Ymir, hun ville dog ikke afbryde, når han stod og snakkede med nogen.

[Deleted]

Ymir tog sig selv i at fokuserer på alle mulige andre ting end det manden forsøgte at fortælle ham. Ikke fordi han ikke var interesseret, men primært fordi at hans mave havde snørret sig helt sammen i sult. En gang imellem forsøget han at runde samtalen af med diverse undvigelsessætninger, "nå, men jeg må hellere.." igen blev han afbrudt af Hr. Logowich der ikke på noget tidspunkt havde opfanget hentydningen.
Ymir sukkede lidt opgivende og kiggede igen rundt hvortil han omsider fandt den undskyldning han havde ledt efter. Det var hende han havde mødt i sommers da han havde passet søsterens hund og som hun vinkede til ham kunne han mærke en lille glæde indeni over at hun også kunne genkende ham.
Han vinkede tilbage og så så atter på Hr. Logowich, "jeg beklager virkelig, men min frokostaftale er ankommet, jeg bliver nødt til at gå." Ikke at han havde aftalt frokost med hende, men undskyldningen lod til at virke. Manden kastede et nysgerrigt blik i Gabriellas retning som Ymir gik over til hende. "Hej," hilste han venligt, "ehm var det Gabby?" Spurgte han lidt forsigtigt ikke helt sikker på navnet. "Hvor er jeg glad for at se dig igen. Du har lige reddet min frokostpause." Han smilede stort til hende.