Uanmeldt sygebesøg

[Deleted]

Alecander kiggede i mod hende med et afslappet blik, der skulle meget til at gøre ham sur og han forholde sig altid i ro, hvilket da også var tilfældet lige nu, han var ikke sur over hun sådan kom anmasende, nok mere lidt forvirret over hvorfor det var så vigtigt for hende. Nå ja, hendes udseende frustrerede ham nok også del.
"Det er fint... Jeg har godt og jeg skal nok være en stor dreng og passe på mig selv" sagde han i et roligt smil, og kiggede roligt frem for sig, han tog stadig sig selv i at stirre på hende fra tid til anden, selvom han gjorde et godt forsøg på at lade være. Men for dælen, man kunne vel ikke blaime ham, han kunne bare mærke atter engang hvordan ingen andre kvinder var nok til ham end Kimberly.

"Var i tætte?" spurgte han i en rolig stemme, han var ikke sikker på han som sådan var interesseret i at høre svaret. Han var en ganske afslappet person, og han var på ingen måde interesseret i at få folk ind på livet af ham.
Ikke engang Kimberly kendte ham hele vejen igennem, selvom hun nok kom et godt stykke ind i forhold til så mange andre, selv hans søskende. Han havde bare mange dybe og mørke tanker, som han ikke rigtigt var interesseret i at dele med nogen.

[Deleted]

Hun sendte han et blik der tydeligt afslørerede hendes tvivl ved hans påstand. "Hvis De siger det." Mumlede hun og lød lige så lidt overbevist som hun så ud. Problemet var jo bare at hvis først symptomerne begyndte at komme var det ikke sikkert at sygdommen kunne nå at blive bremset.
De rosa læber blev presset let sammen inden som hun så kort op og ned af ham. Han ville ende med at køre sig selv ned før han ville gå til lægen, var der noget hun havde lært gennem Kimberlys dagbøger så var det at Alecander var en bestemmende mand og hun tvivlede af en eller anden årsag på at han ville kaste håndklædet i ringen og gå til lægen før det var for sent. På den anden side måtte han jo selv om det, det var vel ikke hendes problem.
Desværre var hun nok lidt for god af sig sommetider og det gik hende faktisk på at han ikke lod til at opfange sygdommens alvor, skønt han havde været ved at miste livet til den for noget tid tilbage.

Hun gav sig til at lede efter et lille pilleglas i sin taske, men stoppede kort og så op på ham med store øjne da han spurgte. Hun rømmede sig en smule og rettede ryggen for igen at virke lidt større og mere autoritær end hun egentlig følte sig i hans selskab. "Jeg anede ikke at jeg havde en søster før jeg modtog hendes-" hun tøvede lidt og slog blikket ned. Hvis hun sagde dagbøger ville hun måske ende ud i at skulle til at forklare sig ud af noget hun ikke helt havde lyst til. Hun rømmede sig, "-ejendele...før jeg modtog hendes ejendele." Hun rødmede svagt og kiggede lidt i den anden retning.
Selvom det ikke var at lyve havde hendes ærlige væsen svært ved ikke at fortælle hele sandheden. Hun legede lidt med sine fingre i skødet uden at møde hans blik. Hendes problem var nok at hun var lidt for renhjertet hvad den slags angående sommetider. Pludselig havde hun glemt alt om det pilleglas hun havde ledt efter, hun anede ikke hvorfor, men hun følte sig pludselig lidt ved siden af sig selv og havde brug for lidt afstand til ham. "Ehm har De måske et toilet jeg kan låne?" Det var først nu at de blå øjne blev rettet tilbage mod ham.

[Deleted]

Alecander havde det fint, og han var desuden ikke bange for at dø. Han var tilbage til at leve et helt normalt og roligt liv. Han gik på arbejde, og hvis han selv skulle sige det, så passede han det ganske godt. Han sørgede altid for at tingene fungerede så godt som overhovedet muligt.
Alecander elskede sit arbejde, og at han så også havde en tøs at hive med ned i rummet et par gange om ugen, det gjorde bare han kunne holde fokus på de vigtige ting. Han tænkte altid så meget, altid tusinde tanker i hans hoved og han kunne knapt finde hoved og hale i det.

"Så i hilste aldrig?" spurgte han toneløs. Det var ikke fordi at Alecander var sur, eller ønskede at virke arrogant. Men hans skjold var meget tykt og der var ingen eller intet der nogensinde brød igennem det, måske var det netop derfor han var så god til sit arbejde.
"Ja naturligvis, nede af gangen og til højre..." sagde han og rejste sig op: "Jeg sætter mig lige med lidt arbejde imens" sagde han og trak nogen papirer frem, der var hele tiden ting at læse og tage stilling til, desuden stolede han på hun ikke sådan bare ville begive sig urndt i huset.

[Deleted]

Hun mærkede en svag ubehag ved at snakke med ham på denne måde. Ikke så meget fordi det var ham, hvilket man ellers godt kunne være tilbøjelig til at tro når hun så så skævt til ham, men faktisk skyldtes det mere det at vide at Alecander kendte Kimberly langt bedre end Olivia nogensinde ville komme til. Hun havde kun dagbøgerne at gå ud fra skønt de da også gav en ganske farvestrålende fortælling om hendes liv med ham.
Det gik op for hende at hun måske havde været fordybet i sine tanker lidt for længe så hun så op på ham og rystede så svagt på hovedet. "Nej." Sagde hun blot og forsøgte virkelig at sætte en facade op der matchede hans, problemet var bare at den slags havde hun aldrig været specielt god til, hun fik ofte at vide at man kunne læse hende som en åben bog fordi hun tit og ofte havde følelserne uden på tøjet.
Igen hjalp det heller ikke at han virkede så kold omkring det. Hun havde godt læst at han var lidt af et arbejde. Noget med at han ikke ville kysse på munden syntes hun at huske noget om. Det mærkelige ved situationen var også at hun allerede vidste langt mere omkring Alecander end hun havde lyst til at vide, alligevel havde hendes stræben for at lære sin søster at kende drevet hende til at læse videre.

Hun tog en dyb indånding og rettede ryggen en anelse. "Tak," svarede hun og var fristet til at spørge hvor lang tid han regnede med hun ville være om at tisse. På den anden side så var der ingen grund til at skabe en debat ud af det. Hun gik efter anvisningen, men stoppede foran døren til badeværelset med hånden på dørhåndtaget.
Hvis han sad og arbejdede kunne hun måske godt kigge sig omkring, bare en lille smule. Hun var jo forbandet nysgerrig på at se om det rum virkelig var så slemt om beskrevet. Eller det var jo beskrevet som en god ting, men ud fra hendes syn var det et torturkammer.
Lidt forsigtigt kiggede hun sig over skulderen og ned af gangen. Hun kunne ikke se ham. Desværre huskede hun ikke hvilken dør rummet skulle befinde sig bag, hun havde jo aldrig regnet med at stå i huset så hvorfor skulle hun dog have bidt mærke i det.
Velvidende om at det hun gjorde på ingen måde var i orden gik hun over til en dør på modsatte side af gangen. Forsigtigt lukkede hun de slanke fingre omkring håndtaget og tog en lidt dyb indånding inden hun drejede det. Døren var låst. Hvem i alverden låste sine rum af når man boede her alene?! Medmindre han selvfølgelig ikke boede her alene, det kunne hun jo teknisk set ikke vide.

[Deleted]

Hvis Alecander havde været mere hjertevarm havde han nok sagt noget i stil med at det var synd for hende og at han var ked af han havde bragt det på banen, men han var ikke god til den slags. Han var ikke omsorgsfuld og han var ikke itneresseret i at vise den side af sig.
Men derfor tænkte han da, det gjorde han altid. Måske var det netop problemet med ham, at han tænkte helt utroligt mange ting, hele tiden, som var han en smule autistisk. Alecander var utrolig klog, men det var ikke ofte han brød sig om at udtrykke følelser. Han havde det bedst med bare selv at tænke tingene.

Alecander kiggede ned i sine papirer og undrede sig over hvor hun mon blev af, ikke fordi han ville blande sig i hendes private sager, men efter noget tid, endte han alligevel med at rejse sig op og han gik roligt ned i mod kælderen, hvor han fornemmede at hun var gået i mod.
"Kan jeg hjælpe dig med noget?" spurgte han roligt, som han fik øje på hende et stykke henne af gangen.
Det fortryrrede noget i hans indre, og da også i hans ned region at hun stod ved indgangen til rummet, men som altid ignorerede han det og holde sin ellers elegante facon ganske fin. han var jo trænet i det.

[Deleted]

Olivia bed sig en smule i underlæben og prøvede at trække i døren igen, det kunne jo være at den havde ombestemt sig og ville gå op denne gang, eller måske døren bare bandt. Hun gav den endnu et par forsøg uden held. Det gav et gib i hende som hun hørte stemmen. Allerede inden hun vendte sig mod ham kunne hun mærke blodet fryse til is i sine åre. Hun havde intet at gøre hernede og hun havde ingen undskyldning for at være gået ned i kælderen.
Som havde dørhåndtaget givet stød, snurrede hun rundt og kiggede på ham med et lettere forfærdet blik. "Jeg..,øh...det var fordi..." Endnu en tøven imens hendes hjerte hamrede så hårdt i brystet på hende at hun frygtede han måske kunne høre det. Hun sank en klump og tog en dyb indånding. Hun havde været på dybt vand nogle gange i sit liv, men dette her var nok det værste hun havde prøvet.

Han havde afskåret hende vejen så hun ville ikke have mulighed for at løbe og nu stod hun her i hans kælder foran hans torturrum det var vel en åbenlys måde for ham at fange hende, tænkt hvis hun endte som Kimberly. Hun havde næsten lyst til at tude af ren og skær panik, men hun gjorde det ikke. Panikken skyllede dog endnu mere op i hende da det gik op for hende at hendes tryllestav stadigvæk lå ovenpå. Hun tog en dyb indånding. "Jeg ved hvem du er..." Sagde hun med lettere skælvende stemme, som ellers havde lydt langt mere selvsikkert inde i hendes hoved.
Skulle hun prøve at løbe eller bare blive stående, hun håbede bare virkelig inderligt på at han ikke havde tænkt sig at slå hende.

[Deleted]

Alecander kiggede på hende med et afventede blik, som var hun et barn han havde taget i at stjæle slik fra skolens kiosk. Han var nok en "rigtig far" på mange punkter i hans opførsel, forskellen var bare at han ikke brød sig om børn og langt hellere ville dominerer og bestemme over de menensker han var omkring, måske endda opdrage på dem - selvom hans metoder ikke ligefrem var børnevenlige.
Han afventede som hun begyndte at tøve og Alecander kunne mærke sin mistillid stige en smule til hovedet på ham, bare hun ikke var spion og journalist for et eller andet lorte sladdeblad der bare ville have en historie.

"Du.. Ved hvem jeg er?" spurgte han i en undrende stemme, og kunne ikke helt forstå hvad hun mente: "Jeg... Tror mange mennesker ved hvem jeg er?" sagde han i en rolig stemme og havde overhovedet ikke fanget hvad hun snakkede om, men han måtte da sige at hun så en smule bleg ud.
"Er du okay? Du ser ikke helt rask ud" spurgte han i en rolig stemme, mon hun pludseligt var blevet dårlig? Godt nok var det hende der var healerstuderende, men altså han måtte jo hjælpe hvis hun havde brug for det, han ville helst ikke have nogen faldt om i hans hus.

[Deleted]

Olivia gloede på ham i nogle lange sekunder. Andrealinen var helt oppe og ringe lige nu og hendes stemme var en smule skinger på den baggrund. Hun vidste jo godt at hun slet ikke havde ret til at være hernede, det var hans hjem og hun havde sneget sig herned uden hans tilladelse i håb om at få et glimt af rummet.
Hun havde ikke tænkt sig at sige det videre til andre, hun var ikke typen der brød sig om at give andre problemer - heller ikke dem hun ikke brød sig om. Hun himlede kort med de isblå øjne og fumlede med sine fingre, et tydeligt tegn på hendes nervøsitet. Tankerne om hvordan hun skulle gribe situationen an, stormede rundt i hovedet på hende. Hun kunne selvfølgelig bare slå lidt ud med hånden og slå det hen som hende der bare ikke havde hørt efter da han forklarede hvor toilettet var - for kælderen var jo et meget logisk sted at lede efter et toilet..eller noget.
Hun kunne selvfølgelig også bare konfronterer ham, men det var hun ikke helt sikker på om hun turde når hun ikke havde nogen flugtvej.

Et eller andet måtte hun i hvert fald føre for hun havde været stille en anelse for længe nu. Hun bed sig lidt i inderiden af den ene kind og forsatte så, "nej. Eller jo det er jeg godt klar over de gør, men.." hun tøvede, stemmen skælvede en del mere end hun havde lyst til at være ved.
Denne mand gik ind for kvindevold. Måske var det ikke det smarteste at spille kæphøj. Hun fattede slet ikke beskrivelserne Kimberly havde brugt dog, som havde det været for hendes skyld. Det gav ikke mening og Olivia brændte efter at få svar på de tusindvis af spørgsmål der stod linet op.
En ny dyb indånding. "Jeg ved hvad du gjorde ved Kimberly." Sagde hun så og fortrød næsten ordene i det sekund de havde forladt hendes læber, men der var ligesom ikke nogen vej tilbage nu. Hvor var hun dog ked af at hendes stav lå ovenpå, hvor dum kunne hun være at efterlade den. Hende hjerte slog så hurtigt og alt i hende var klar til at sprinte forbi ham hvis det blev nødvendigt. Alligevel forsøgte hun at holde den selvsikre facade oppe skønt den nok var smuldret væk for længe siden.

[Deleted]

Alecander trak vejret tungt ind, det var mærkeligt at stå så tæt på hende og så tæt på rummet på samme tid. Han vidste slet ikke hvordan han skulle holde livet ud nogengange, efter Kimberly var forsvundet. Men han var kommet igennem det og måske var hans facade blot blevet endnu tykkere.
Alecander kiggede på hende som hun sagde at hun vidste hvad hun gjorde, og et kort øjeblik kiggede han blot over skuldren på hende og ud i luften, som om hans hjerne lige skulle tage sig sammen over de informationer han havde fået. Hvordan kunne hun vide noget?.

"Jeg er ked a det Ms. Brody, men jeg har ingen idé om hvad De taler om" sagde han i en rolig hovedrysten og gik so roligt tilbage i mod døren til trappen så de kunne komme ovenpå igen: "Skal vi ikke gå op?" sagde han og kiggede i mod hende.
Han havde ikke tænkt sig lige at indrømme, hvis hun gik til pressen eller noget i den stil, så var han jo fuldkommen færdig. Han var en meget privat, og aldrig nogensinde om han skulle ende på forsiden af Profettidende eller noget i den stil: "Vil du have et glas vand?" spurgte han, dte kunne jo godt være hun var blevet hel dårlig.

[Deleted]

Hun var næsten sikker på at Alecander var et eller andet monster som kunne finde på at springe på hende og æde hende med hud og hår. Det var latterligt, folk vidste jo hvor hun var og selvom der stod en masse ting i bøgerne om hvordan han var, så havde der aldrig stået hentydninger om at han skulle være et dårligt menneske - hvilket var lidt underligt for hvordan kunne en mand der tæskede kvinder være et godt menneske?
I bund og grund kunne hun nok ikke tillade sig at dømme nogen af dem, hun kendte dem jo ikke, men for fanden hvor var det dog svært at lade være, især når hun stod her alene med Alecander i hans kælder. Hvad nu hvis det var ham der havde været skyld i Kimberlys forsvinden. Olivia anede virkelig ikke hvad hun skulle tro om det hele. Måske hun bare overreagerede en smule lige nu fordi hun var blevet taget med hånden i kagedåsen som man sagde.

Hun betragtede ham lidt, men flyttede sig ikke ud af stedet, hvor ville hun dog gerne debatterer med ham omkring rummet for hun vidste jo at han løj, men hun turde ikke så længe hun var trængt op i en krog, så da han forslog at de kunne gå ovenpå åndede hun lettet op, muligvis en anelse for højt i forhold til at hun jo havde forsøgt at ligne en der havde helt check på situationen.
Hun nikkede svagt til hans ord og fulgte ham ovenpå. Aldrig havde dagslyset været så kærtkomment. Hun var oppe og langt væk fra kælderen, dermed var nyt mod også blevet skabt. "Nej tak, jeg er ikke tørstig." Sagde hun blot, det lidt kølige tonefald var vendt tilbage. Ikke arrogant, bare afholden. Hun sank en klump, "jeg ved hvad du gjorde ved Kimberly nede i det rum." Slyngede hun så ud. Nu hvor hun endelig befandt sig indenfor rækkevidde af sin stav virkede situationen ikke helt så skræmmende længere. I nuet havde hun glemt alt om den formelle tone som hun nok burde have omkring ham, han var trods alt Ministeren for Magi.

[Deleted]

Alecander kiggede på hende i en rolig mine, han var ikke en mand der nogensinde blev gal eller hidsig og desuden så havde han holdt på hemmeligheder som denne i utroligt mange år, han var ikke bange for at lyve og snakke udenom, han var en mand fuld af hemmeligheder og han vogtede dem alle med sit liv.
Han nikkede som hun sagde han ikke var tørstig, og stoppede op henne i mod trappen, som hun valgte ikke at gå med, det kunne da godt være at hun så ud som Kimberly, men hun var altså en lidt underlig fisk, og hvorfor var hun pludseligt så nysgerrig på hans liv? Det brød han sig ikke om, han kunne godt lide at være sig selv og være ret privat omkring alt omkring ham.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om" benægtede han først og rystede på hovedet, som om han havde tænkt sig bare at stå og snakke med hende om det på den måde, men man kunne nok se hans blik var en smule bekymret, han brød sig ikke om det
"Ved ikke hvad folk har fortalt dig, men vi havde et ganske afslappet forhold" sagde han i en rolig stemme, nu kunne Kimberly jo ikke have fortalt hende noget, så det kunne jo på alle måder kun være rygter, og han antog derfor han stadig var på den trygge side af sandheden.

[Deleted]

Hun så på ham med et afmålt blik og tog sin tryllestav fra bordet. Det var rart endelig at være ovenpå igen. At være alene i kælderen med ham havde skræmt hende lagt mere end hun havde brudt sig om at indrømme. Hun var heller ikke interesseret i at være næsvis omkring hele situationen, det var slet ikke sådan hun var som person, men hun havde så svært ved bare at lade som ingenting.
"Jo De ved." Sagde hun blot og stak sin tryllestav i lommen, igen havde hun fundet et lidt mere professionelt udtryk frem skønt det nok ikke skinnede så meget igennem hendes unge ansigt.
Hun så på ham, troede han virkelig at nogen havde bildt hende alt muligt ind? Medmindre Kimberly besad verdens mest farverige fantasi så var det hun havde læst sandt.

Måske hun skulle gøre sin pointe lidt mere tydelig for lige nu virkede det måske mere på ham som om hun forsøgte at blackmaile ham og det var hun jo ikke interesseret i. "Jeg har det fra Kimberly." Svarede hun så og slog let ud med hånden, "jeg ved De har et eller andet rum nede i kælderen," sagde hun derefter og lod de slanke arme falde over kors, uden at virke provokerende, eller hun forsøgte på ikke at være det i hvert fald.
"Jeg kendte ikke min søster og jeg prøver bare på at forstå hende," sagde hun så mere roligt og kiggede lidt op og ned af ham, hun have lidt en ide om at Alecander nok var den eneste der virkelig havde kendt hende. Hun kunne bare sket ikke forstå hvilken type Kimberly måtte være for at falde for en mand som ham. Pludselig følte hun sig virkelig dum. Hun kunne jo bare have spurgt ham i stedet for at snuse rundt som var hun medlem af Scooby Doo banden. "Undskyld jeg sneg mig rund, det havde jeg ingen ret til." Endte hun ydmygt og slog blikket lidt ned. Hun brød sig ikke om ham, men det kom jo i virkeligheden slet ikke hende ved hvad han foretog sig, hun havde bare så mange mixede følelser i det hele.

[Deleted]

Alecander kiggede i mod stavens om hun stak den i lomme igen, han anede ikke om hun havde forventet at han ville angribe hende eller noget i den stil, men det var ikke liige noget han gjorde sig i, faktisk var han et ganske afslappet menneske.
"Hvorfor interesserer det dig, hvad slags forhold din søster og jeg havde?" spurgte han i en meget fattet stemme, selvom han kunne mærke han havde lyst til at eksploderer indeni, og han kunne allerede se hvordan hans liv nærmest ville være slut hvis hun valgte at gå til pressen og sige noget. Det her var meget privat, og hun burde ikke blande sig.

Alecander nikkede en enkelt gang og kiggede kort og tænkende ned i jorden inden han gik op i stuen, det her var jo fuldkomen latterligt, ham og Kimberly havde en ubrydelig ed og hvordan kunne hun nogensinde have fortalt nogen om det?
Hn ville gerne vide mere, men på den anden side var han heller ikke interesseret i at gå i en masse detaljer og snakke med hende om det, som det rolige og meget private menneske han var, valgte han bare at afvente og kiggede på hende med et sigende blik, han måtte vel bare se hvor hun ville hen med det. Penge afpresning måske?

[Deleted]

Nu var Olivia ikke menneskekender, men hun kunne alligevel fornemme at han blev en smule mere anspændt. Eller det var måske bare hende. Hun betragtede ham lidt og mærkede at hun endnu engang følte sig ufattelig intimideret af ham som han stillede sit spørgsmål. Denne her situation havde udviklet sig langt bedre i hendes hoved. Problemet var jo at hun ikke engang selv vidste hvor hun ville hen med det. Måske bare have nogle svar.
Han bed sig lidt i den rosa underlæbe og snoede en smule fraværende spidsen af sin fletning omkring pegefingeren. "Fordi De kendte hende bedre end nogen anden - så vidt jeg ved, jeg nåede aldrig at lære hende at kende så nu føles det vel lidt som om at der er en del der mangler." Som hun sagde tingene højt kunne hun mærke hvor utilpas hun blev ved situationen. Hvad helvede havde hun tænkt på. Hun kunne sguda ikke bare komme anstigende her i forbindelse med arbejdet og forvente at han ville fortælle hende alt om ham og Kimberlys forhold, hvad havde hun forventet!

I frustration førte hun en hånd til sin pande, "og som jeg lige sagde det højt kan jeg godt selv høre hvor komplet latterligt det lyder." Hun pakkede lynhurtigt sine ting sammen og forsøgte ikke at se for meget i hans retning fordi hun simpelthen var for flov over sin egne stupide opførelse. Hun plejede da at være smartere end det.
Det var først som hun blev færdig med at pakke at hun snurrede rundt og kiggede på ham igen med blussende kinder og et lidt akavet smil. "Men altså, De ser jo sund og rask ud Mr. Moore, jeg vil dog alligevel virkelig anbefale Dem at huske at møde op til Deres kommende check." Hun rømmede sig lidt og kiggede lidt forvildet efter hans sagsmappe inden hun kort opgav og igen så på ham. Hun tog en dyb indånding og slog blikket ned så de ikke havde øjenkontakt. "Igen, undskyld sir, jeg burde ikke have opført mig på den måde." Hun håbede bare ikke at det ville komme til at koste hende hendes job.

[Deleted]

Alecander var meget forvirret over denne her samtale. Var hun interesseret i at snakke om Kimberly fordi hun ville vide flere ting om hende eller var hun bare ude på at afslører ham som en eller anden samlejegalning? Det mente Alecander jo bestemt ikke at han var, men han kunne jo godt gætte sig til hvordan folk udefra ville se det. Det her var ikke ne branche man bare sådan lige blev en del af.
"Fortæl mig hvad du ved" sagde han endeligt i en rolig stemme.
Han var nødt til at vide hvordan tingne stod og hvad han skulle stille op med de ting hun vidste.

Alecander sukkede ganske roligt og lod en hånd glide langsomt igennem sit hår, det gjorde han aldrig, han viste aldrig frustration tydeligt, men dte gjorde han lige nu, nok mest fordi han ikke vidste hvordan han ellers skulle gribe det an.
Det her var på alle punkter noget helt andet end det han havde forventet: Nej, det burde du ikke" sagde han i en rolig og dominerende stemme, uden helt at vide om det var klogt at ham at begynde at føre denne her samtale, men på den anden side så ville hun gerne have svar, og han ville gerne vide hvad der foregik.