Uanmeldt sygebesøg

[Deleted]

@alecander
Alecanders hus
Ca. kl. 18
Dec. 2053
__________________________

Olivia var i ret dårligt humør til aften. Det lignede ellers ikke hende, men hun var faktisk rasende over at være blevet sendt ud på sygebesøg ved Alecander Moore, især fordi at den eneste grund til det var at han var udeblevet fra den regelmæssige kontrol som han skulle til med hans forhenværende sygdom. I hendes øjne var det både latterligt og spil af ressourcer at tage hjem og checke op på ham, hvis ikke han tog sin sygdom seriøst hvorfor skulle de så? Hun vidste godt at det blot var vreden der snakkede for hende lige nu, men for helvede, der var da ikke andre end Ministeren for Magi der fik hjemmebesøg i juledagene. De var i forvejen underbemandet på Skt. Mungos og han havde ikke været hjemme tidligere da hun havde været forbi ved 14 tiden. Han havde nok været på arbejde, men alligevel.
Hun kunne virkelig ikke udstå den mand, nok også fordi hun vidste ting omkring ham som ingen andre var klar over takket være hendes tvillings dagbøger. En del af hende ville ønske at hun aldrig havde læst i dem.

Hun nærmede sig huset og stoppede op ved døren. Hun mærkede maven vende sig i mild frygt. Igen havde hun jo læst bøgerne og vidste hvilken forskruet hjerne der gemte sig i bag hans flotte ydre. Hun sank og kiggede sig over skulderen mod vejen i det fjerne for enden af haven. Så nær og dog så fjern. Det der gjorde hende utryg var at hun hverken var særlig høj eller robust så hvis han pludselig fik lyst til at smide hende over skuldren og låse hende inde i sit mærkværdige "legerum" så var der intet hun kunne gøre for at modsætte sig andet end at kaste forbandelser efter ham hvilket nok heller ikke ville være til den store hjælp eftersom han jo igen var Ministeren for Magi.
Hun sank en enkelt gang "nej! Jeg nægter at lade frygten overtage!" Hidsede hun af sig selv og rettede ryggen, "tag dig nu sammen Ollie." Boostede hun sig selv inden hun tog mod til sig og ringede på døren.

[Deleted]

Alecander havde det faktisk ganske udemærket, hans helbred var ganske godt, og han havde så meget at se til på ministeriet at han ikke rigtigt kunne holde fokus på andre ting. Alecander nød sit job, også selvom det oftest betød at han var stresset og havde utroligt mange ting at se til.
Alec havde lige nu en submissive ved navn Lily, hun var ganske udemærket, dog havde Alecander kun besøg af hende en gang - max to, om ugen. Han havde så meget at se til lige nu, samtidig med at han prøvede at få pressen til at slappe lidt af med at snage i hans privatliv, det havde de gjort ihærdigt lige siden Kimberly var død.

Denne aften sad Alecander inde ved sit skrivebord og kiggede nogen papirer igennem der skulle godkendes og tages op til et lovforeslag i det magiske samfund. Som det ringede på døren kiggede Alecander op og rejste sig sammen med sin stav. Han var altid påpasselig med at åbne for folk i hans private hjem.
Han havde ingen vagter hjemme, han syntes det var noget pjat at folk ville beskyttes på den måde, desuden så han ikke sig selv som en der var i farre for at blive dræbt og den slags. Alligevel tog han helst sin stav med sig når han skulle åbne døren, og personen der stod derude gav ham da også et mindre chok, som han skulle til at udbryde Kimberly's navn, men lukkede munden igen som hans hjerne valgte at komme til fornuft: "Miss.. Brody...? Hvad kan jeg gøre for dig?" spurgte han formeldt og lagde staven tilbage i inderlommen.

[Deleted]

Olivia var ikke helt sikker på hvem hun havde forventet åbne døren. En butler eller måske en stuepige ved navn Marie? Hun havde i hvert fald ikke forventet at se Alecander Moore åbne døren selv. Dette slog hende også en smule ud af fatning som hun bare stod der og stirrede på ham med let åben mund som var hun en guldfisk på land.
Dog som han snakkede genfandt hun ligeledes evnen til at gøre det samme. Endnu engang blev ryggen rettet, ikke at hun kunne blive højere end ham skønt hun ihærdigt forsøgte at fremstå sådan, hun var bare ikke særlig høj og sådan var det desværre.

"Mr. Moore." Retunerede hun køligt og lod de blå øjne løbe hurtigt op og ned af ham. "De dukkede ikke op til Deres eftersyn." Begyndte hun at forklare sig. Det var slet slet ikke hende at være så kold, hun plejede at være varm og faktisk også lidt usikker, men hun nægtede at lade ham se hendes usikkerhed selvom hun havde en mærkelig fornemmelse af at han måske kunne lugte hendes frygt.
Hun sendte ham et lidt bebrejdende blik, "De skal være klar over at det tager mange ressourcer for os i en travl tid som denne at skulle komme på sygebesøg-" Hun var godt klar over at hun nok hellere måtte vare sin tunge lidt, han var trods alt Ministeren, men hun var bare så irriteret over at han bare kunne tillade sig alt med den simple undskyldning.
"Kan jeg komme ind?" Spurgte hun så, denne gang havde hun skruet lidt ned for den ellers lidt påstålige attitude. Det var virkelig svært at holde sig professionel.

[Deleted]

Alecander kiggede i mod hende, og afventede hendes respons. Han forventede ikke at hun kom for noget specielt: "Jeg har det fint... Jeg har ikke brug for et tjek, men tak for Deres bekymring" sagde han i et roligt smil, og forsøgte at holde det lidt mere professionelt denne gang, end sidst hvor han næsten var faldet ned af stolen.
Han kunne ikke forstå at Kimberly aldrig havde fortalt ham om en tvillingesøster, men på den anden side talte de jo ikke om sådan nogen dybe ting, hvilket jo også havde passet ham fint, han havde ikke lyst til at tale om sådan nogen ting.
Der var han nok trods alt en meget privat mand, selv overfor sine nærmeste.

"Jeg er sikker på at ministeriet nok skal dække for hvadend udgifter i har brugt på mit fravær" sagde han i en rolig stemme, Alecander hidsede sig ikke sådan lige op og var generelt meget lukket og autoritær, måske var det derfor han passede så ganske udemærket som minister.
"Ehm ja... Det kan du vel godt... Noget jeg kan hjælpe med?" spurgte han og åbnede døren op for så at gå ind i huset, med antagelsen af at hun nok selv kunne lukke efter sig. Hun virkede lidt mere skrap end Kimberly havde været det. Det var stadig underligt for ham at de to lignede hinanden så meget.

[Deleted]

Hendes læber blev presset hårdt sammen til en tynd streg skønt hun forsøgte at skjule sin utilfredshed. Troede han virkelig at hun var her fordi hun var bekymret for ham? Han måtte da have spist søm. Hun tog en lidt dyb indånding, vær professionel, vær professionel blev stemmen i hovedet ved med at sige. Hvis der var nogen man ikke skulle træde over tæerne var det nok Ministeren hun ville kunne miste sit job hurtigere end hun kunne sige Jobberknob. Hun tøvede et par ganske korte sekunder før hun fulgte efter ham indenfor, det gav hende en ubehagelig følelse i brystet som om hun lige var trådt ind i dragens hule. "Godt," svarede hun en smule fladt. Hendes selvtillid dalede mere og mere for hver centimeter døren lukkede bag hende og som det velkendte klik lød da den gik helt i gav det alligevel et sæt i hende. Hun havde aldrig følt sig mere alene.

"Som sagt er jeg her for at gennemfører Deres sundhedscheck." Fortalte hun i en lidt mindre stemme end før. Hun var ikke direkre bange, men hun var på vagt og hun brød sig ikke om at fjerne sine øjne fra ham. Alligevel tog hun sig selv i nakken og brød den lidt akavede stilhed ved at give sig til at rode i sin store skuldertaske efter pergamenterne.
Hun fangede rullen med sine slanke fingre og rettede derefter igen de isblå øjne mod ham. "Jeg skal nok gøre det kort så jeg ikke spilder mere af deres tid." Forsikrede hun, hun ville i hvert fald gøre alt for at slippe hurtigt ud herfra igen. "Er der et sted der er bedst at være?" Spurgte hun afventende.

[Deleted]

Alecander kiggede roligt i mod hende, det hele var stadig meget forvirrende for ham, men i det mindste var han nu nogenlunde over sin sygdom, og det gjorde at han kunne tænke klart: "Jeg forsikre dem Ms. Brody, jeg har det helt fint" sagde han i et venligt smil og kiggede i mod hende.
Han havde da ikke noget i mod at hun undersøgte ham, men han havde det fint og han var ret sikker på at det ikke var nødvendigt. Nu havde Alecander været syg i så lang tid, at han godt kunne mærke hvordan det føltes at være syg.
Han havde det godt, han arbejdede og fokuserede på de ting der var vigtige her i livet.

"Hvis De insiterer" endte han og gik så ud i mod køkkenet, der var nok mest plads og mest rent, selvom hans hjem nu i det store hele var ganske rent: "Så... Hvad skal jeg gøre?" spurgte han i en blid stemme, det var fint at hun var kommet, men han havde faktisk en smule travlt.
At arbejde i minsiteriet var bestemt ikke nogen let ting, der var altid ting man skulle ordne og sedler man skulle læse. Alligevel kunne Alecander ikke forestille sig noget andet job, og han håbede på at have det nogen år endnu.

[Deleted]

Hun gengældte lidt halvhjertet hans smil. Ikke fordi hun ville virke uhøflig, men ganske simpelt fordi at situationen stadigvæk gjorde hende ufattelig utilpas, hun ville langt hellere droppe det hele og bare gå sin vej, men hun var trods alt for loyal overfor sit arbejde til at kunne finde på den slags.
"Jamen det er da godt at høre, så burde dette her jo heller ikke tage nogen tid." Besvarede hun i et lille suk. Han var en utrolig skræmmende mand, men hun havde bare ikke lyst til at vise ham at hun var nervøs for ham, den magt skulle han ikke have over hende.
Tanken om at han nok slet ikke havde bemærket hendes indre kamp slog hende ikke rigtigt. I hendes øjne var han et sultent rovdyr der kunne kaste sig over hende når som helst hvis hun udviste det mindste tegn på frygt.

"Det gør jeg skam." Svarede hun ligeud og fulgte efter ham ud i køkkenet. Hendes sko klikkede henover gulvet i takt med hun gik og den lange blonde fletning hun havde sat sit hår op i slog blidt mod hendes ryg i rytmiske slag.
Hun rømmede sig let og mærkede hvordan varmen kortvarrigt skød op i kinderne som han spurgte ind til hvad han skulle gøre. Hun badede lidt indvendigt over sig selv og mindede lige sig selv om at hun var professionel og at han forhåbentlig også så hende på den måde, men det krævede jo også at hun selv gjorde det. "De må gerne trække Deres skjorte op så jeg kan lytte på Dem." Svarede hun omsider og forsøgte ikke at lade blikket flakke.
Desværre lød hendes stemme heller ikke helt så sikker som hun havde håbet på den ville lyde, hun håbede bare igen ikke på at han bemærkede noget. I hvert fald gav hun sig hurtigt til at rode i tasken efter lytteapparatet - så havde hun også en god undskyldning for at kigge lidt væk fra ham.

[Deleted]

Alecander kiggede på hende med et roligt blik, han var en ganske rolig mand der ikke så nem tog tingene tungt. At hun ligefrem mødte op ved ham for at undersøge ham, overraskede ham dog en del. Han var ikke en mand der som sådan tog let på sit helbred, han ville jo helst være rask med det job han havde, men han følte virkeligt at han havde det fint.
"Jeg forstår bare ikke hvorfor det er så vigtigt... jeg har ikke engang fået nogen inkaldelse" sagde han blot, de kunne jo altid have sendt ham en ugle hvis de mente det var vigtigt.
Han sukkede kort, men altså det var jo fint nok, han skulle jo nok lade hende undersøge ham, især hvis det kun tog et øjeblik, han havde jo ret travlt.

Alecander kiggede i mod hende, og knappede så sin skjorte 4 knapper op, så den gik ham til lige under brystet. Alecander tog det egentligt ganske roligt, han havde bestemt sig for ikke at ligge ngoet som helst i det, bare fordi hun lignede Kimberly, så var hun ikke Kimberly og det var han nødt til at accepterer.
Han savnede hende dog, hun var det nærmeste han nogensinde havde lukket ind i sit liv, ogsås elvom hun aldrig havde set hans soveværelse og der var mange ting han stadig ikke havde fortalt hende, men nu var han jo også et ganske privat menneske

[Deleted]

Hun skulle virkelig tage sig selv i ikke at himle med øjnene af ham og fortælle ham at hun heller ikke fandt det specielt vigtigt, men at hun blev nødt til at gøre det da det var en del af hendes job. "De skulle meget gerne have fået en indkaldelse for nogle uger siden sir." Sagde hun med kontrolleret ro i stemmen.
Det irriterede hende grænseløst at hun skulle bruge sin tid på dette her, hun kunne jo lige så godt være blevet på hospitalet og havde hjulpet til der. Men nu var hun her og ind til videre virkede han ikke til at være videre truende selvom hun stadigvæk ikke var tryg i hans nærvær.
"Som sagt er det kun et kort check, jeg er ude herfra igen lynhurtigt så De kan forsætte med...hvadend De lavede." Faktisk ville hun ikke helt vide hvad han lavede inden hun dukkede op, hun ville bare gerne have dette her overstået.

Som han åbnede sin skjorte gik hun hen til ham med roligt skridt. Hun lagde metaldimen mod hans bryst. "Og så hvis De kan tage et par dybe indåndinger." Sagde hun, hun brød sig virkelig ikke om at stå så tæt på ham det var endnu mere intimiderende end de havde været at stå de få skridt fra ham som hun havde gjort før.
Hun lod stilheden bredde sig så hun kunne lytte til hans vejrtrækning og fjernede den så igen. "Det lyder fint," informerede hun og kiggede op på ham for så at flytte sig et skridt tilbage som det gik op for hende hvor tæt de stod. Hun rømmede sig lidt, "og De har det stadigvæk fint? Ingen gener eller noget i den stil?" Spurgte hun og tog sin tryllestav frem så hun kunne undersøge ham videre.

[Deleted]

Alecander nikkede: "Det gjorde jeg også, og da jeg ignorerede den antog jeg i ville sende en ny, frem for at komme ud og snage i mine private sager" sagde han i en stadig rolig men stadig bestemt stemme. Alecander var generelt meget autoritær i stemmen når han talte til folk, og måske det også dvar derfor at folk havde så utroligt meget respekt.
[b}"Jeg arbejdede på nogen papirer"[/b] sagde han i en rolig stemme.
Alecander arbejdede jo stortset altid, det var en del af den han var, og han var glad for altid at arbejde. Han var stolt af hans person og han elskede at udvikle de ting han havde i hænderne og forvandle dem til guld.

Alecander tog et par dybe indåndinger som hun lagde metaldimsen i mod hans brystkasse, og anden gang sukkede han en smule. Det var rart at have en tæt på igen - altså en Kimberly agtig. Han var ikke mega fan af at hun rørte ved ham, me så længe det ikke var hendes hånd så gik det nok, han havde trods alt udviklet sig lidt.
"jeg har det fint Ms. Brody, De kan være ganske rolig... Får jeg det dårligt, skal jeg nok opsøge Skt. mungos" sagd han i en rolig stemme.
Han vidste godt det var en alvorlig sygdom han havde været igennem, men han havde det ganske ganske fint og han var sikker på at nu skulle det hele bare gå fremad.

[Deleted]

Hun kunne mærke at hun blev en smule fornærmet over hans måde at sige det på. Var han overhovedet klar over meget tid det tog fra de andre patienter at han bare blev væk så hun endte med at måtte lave hjemmebesøg? Hun bed sig hårdt i den rosa underlæbe og så på ham med et lynende blik skønt hendes stemme var kontrolleret som hun snakkede videre, "ikke for at være uhøflig sir, men jeg har vigtigere ting at tage mig til, end at snage i Deres privatliv." Hendes stemme var stadigvæk høflig og respektfuld selvom hun inderste inde brændte af arrigskab.
Igen og igen måtte hun minde sig selv om at holde den søde kontrollerede fremtoning, hun vidste ikke hvorfor der var bare noget i ham som fik hende til at rase helt utroligt. Sandsynligvis var den den baggrundsviden hun lå inde med. "Igen skal jeg nok skynde mig, jeg er her jo blot for at hjælpe." Kommenterede hun og sendte ham et lidt overfladisk smil.

Hun lyttede intenst efter hans vejrtrækning og forsøgte at holde blikket alle andre steder end på ham. Dette var stadigvæk ikke en situation hun følte sig helt sikker i, men det var nemmere at lade som om at hun bare koncentrerede sig ekstra meget om at lytte. Dengang hun skulle undersøge den unge fyr med brandmærkerne havde hun haft samme lidt akavede følelse. Det var selvfølgelig blevet bedre, men det var bare det at have den viden om at man overskred folks intimgrænser.
I et kort sekund tog hun sig selv i at himle svagt med øjnene, hun håbede bare ikke at han bemærkede det. "Problemet er bare at hvis De ikke kommer til Deres regelmæssige undersøgelser har i ikke mulighed for at stoppe sygdommen i optakten og så vil den bare bryde ud igen. Når symptomerne først kommer er De jo syg igen, hvis De komme til undersøgelserne kan vi tage det i opløbet." Forklarede hun som var det noget hun have læst op af en lærebog.

[Deleted]

"Og ikke for at være uhøfflig Ms. Brody, men jeg har også vigtigere ting at tage mig til end at få tjekket mit helbred, når jeg nu har det helt fint" sagde han i et roligt smil, to kunne spille det her spil og desuden var Alecander altid ganske afslappet omkring tingene, han var ikke ud eå noget hverken godt eller skidt, han havde jo ikke tænkt sig andet end et forretnings forhold til hende og de mange andre han snakkede med.
Alecander nikkede, det var jo fint hun ville hjælpe, også selvom han ikke ligefrem selv mente at han havde brug for nogen hjælp.

"Jeg er ikke syg længere... Det sagde min sidste healer da?" spurgte Alecander med en let bekymring i stemmen, han havde overhovedet ikke tænkt sig at være syg - han ville ike være syg. Det havde han hverken tid eller overskud til, de kræfter han ikke havde haft sidste gang, havde været meget svært for ham
"Jeg har det fint.. Det forsikre jeg" sagde hun i et roligt smill og kiggede stille på hende, det var stadig mærkeligt at se Kimberly foran sig, uden overhovedet på nogen måde at kunne se Kimberly alligevel.

[Deleted]

Hun så næsten måbende på ham. Mente han det seriøst? Hun havde lige sagt hvor meget tid og penge der blev brugt på at hun dukkede op her og hjalp ham og så var han ikke engang taknemmelig. Det var svært for hende at holde irritationen tilbage og hendes kinder brændte, hvilket efterlod en rødlig kulør over kindbenet. "Hør, jeg gør bare mit arbejde, jeg blev sendt herhjem for at checke op på Dem, det var ikke noget jeg bad om." Sagde hun i kontrolleret ro.
"Igen så er det jo ligeså meget en forebyggende undersøgelse." Hun lod hovedet tippe en smule på strå og forsøgte at tale sig selv lidt ned så hun atter virkede lidt mere imødekommende.
Hun fandt ham stadigvæk meget intimiderende, men det var lidt bedre nu hvor hun var blevet endnu mere irriteret på ham. Problevet var jo bare at hun var usikker omkring ham, ikke på sin kunnen, men fordi hun slet ikke kunne aflæse ham og det skræmte hende lidt.

"Nej det ved jeg godt og sådan skulle det jo helst blive ved med at være ikke sandt?" Hun hævede et slankt bryn og sukkede så, hendes stemme var atter rolig og behersket "jeg skal nok skynde mig." Gentog hun så og fandt sin stave frem.
En lidt akavet stilhed bredte sig.
Olivia forsatte undersøgelsen, men kunne godt mærke en mindre nysgerrighed presse sig på. Denne mand kendte hendes tvilling, hun havde jo ikke engang kendt hende selv, det eneste hun vidste om hende var hvad hun havde læst i dagbøgerne.
Efter lidt tog hun mod til sig, "De var ret tæt med hende ikke sandt?" De blå øjne blev rettet op mod ham. Der var et lidt skøbeligt tone at spotte deri og hendes stemme var meget lavmeldt som var hun bange for at han ville begynde at råbe af hende for at spørge. Hun vidste det jo godt hvis hun skulle tro dagbøgerne og hvorfor skulle hun ikke det.

[Deleted]

Alecander brød sig ikke om hendes tone, nok mest fordi den virkede ganske dominerende, og en kvinde skulle ikke gå ind og være dominerende overfor ham. Ikke fordi at han til dagligt havde noget i mod det, men lige med Olivia, der lignede Kimberly så meget, kunne han godt mærke han fik lyst til at irettesætte hende.
"Jeg må forsikre dig igen at jeg har det fint, jeg vil gerne bede Dem om at afskrive alle de fremtidige test der er planlagt... Jeg skal nok kontakte hospitalet hvis jeg igen mærker symptomer" sagde han i en rolig stemme.
Han ønskede ikke at være bundet af de her tjek resten af sit liv.

Som hun pludseligt spurgte kiggede han i mod hende med et roligt blik, som gik der lige et par sekunder før hans hjerne forstod at hun snakkede om Kimberly, han nikkede ganske kort: "Det er længe siden nu" sagde han, det passede jo så ikke helt, altså jo det var da 5 år siden nu, tiden gik hurtigt, men det føltes slet ikke som så længe siden.
Alecander havde ikke troet han ville få et godt liv ud af det hele efter hende, men dte var jo alligevel lykkedes og han havde det jo egentligt ganske godt nu.

[Deleted]

Olivia prøvede så meget ikke at virke sur og snerpet, men for pokker hvor var det svært. Det kunne godt være at hun havde været akavet og usikker i starten af sin uddannelse og måske hun stadigvæk var det på visse punkter, men hun syntes da alligevel selv at hun var blevet meget bedre til at sige fra. Det kunne også godt være at det bare var noget hun bildte sig selv ind, for når hun stod overfor en mand som Alecander følte hun sig som en lille pige igen.
Hun blev næsten sur på sig selv over at give ham den magt. Hun sukkede overdramatiseret og kiggede på ham med et opgivende blik hvorefter hun tyggede lidt tænksomt på sin underlæbe. "Vi kan lave en aftale," sagde hun som stod det ikke til diskussion, "jeg får lov til at undersøge Dem færdigt så snakker jeg med kontoret og prøve at få dem til at afskrive Deres kommende lægeaftaler." Hun hvilede den ene hånd på sin hofte. "Jeg kan ikke love at de vil gøre det, men jeg skal nok prøve." Endnu et suk, "men bare De er klar over risikoen De løber ved det." Hun kunne jo ikke tvinge ham til noget han ikke havde lyst til, men hvor var han dog irriterende stædig.

Hun betragtede ham en smule gennemskuende. Hun forstod ikke at Kimberly havde ladet ham gøre de ting ved hende. At hun havde fundet sig i det, burde hun ikke have løbet i den anden retning? Bare fordi han så godt ud og havde mange penge gav det ham da ikke ret til at slå hende.
Nu kendte Olivia ikke sin søster. Det havde hun aldrig gjort, til hun modtog dagbøgerne havde hun ikke engang anet at hun havde en søster. Hvordan kunne man ikke vide den slags? En del af Olivia havde næsten dårlig samvittighed over ikke at have prøvet at undersøge det nærmere, men hvem i alverden undersøgte den slags når man ikke havde den mindste mistanke.
Det gik op for hende at hun havde stirret på ham upassende længe. En del af hende havde lyst til at spørge ind til deres forhold og det omtalte rum, men på den anden side var hun bange for at det var en dør der måske burde holdes lukket - bogstavelig talt.