Har jeg ikke set dig før...?

[Deleted]

En lille kro i London omkring kl 20

---

Caleb sad i baren og bagte op den hotte bartender. En af de ting han altid underholdt sig selv med når han var ude i byen. Klokken var ikke så meget, men på en fredag aften som denne blev der alligevel hurtigt fyldt godt op. Han lænede sig lidt ind over disken og så på den blonde skønhed med en af sine lidt for charmerende smil.
Han så godt ud og han vidste det, det herskede der ingen tvivl om. "Hvad siger du til at kaste en ny øl i min retning cheri?" Smilet nåede op over begge øre og hun så ud til at tage hans flirterier lidt til sig på trods af hun sikkert havde fået tonsvis af henvendelser fra fyre.

Han tog imod den øl hun skænkede op til ham og vendte så ryggen mod baren for at lade blikket glide ud over forsamlingen. Han var trods alt ikke i London for fornøjelsernes skyld, han var på en mission, sendt ud af lederen hjemme i Frankrig. Opgaven bestod i at skaffe nye rekrutter til flokken, de skulle jo gerne blive nok til at de en dag kunne overtage det magiske samfund.
Så her sad han altså og holdt udkig efter potentiale nye medlemmer. Det kunne enten være ulve der i forvejen var blevet bidt, eller det kunne være nogen der skulle bides. Han var en af de få i flokken der faktisk fik lov til det sjove, at vende folk. Han smilede lidt for sig selv ved tanken, dette krævede dog at det var fuldmåne og der var stadigvæk nogle dage til så han kunne jo lige så godt hygge sig lidt i stedet.  

[Deleted]

Ivy havde drukket øl med nogle kolleger efter arbejde, så pt. var Milo hjemme hos babysitteren. Det var ikke noget hun gjorde tit, og ind i mellem havde hun altså brug for at komme ud. Hun havde lige skulle på toilettet, da de andre gik hjem, og da hun kom tilbage fra badeværelset satte hun sig i baren og bestilte en ny øl. Hun var virkelig ikke glad for at drikke alene, men hun ville vente med at komme hjem til hun vidste Milo sov. Og der gik altså et stykke tid. Det ville gå helt amok, hvis hun kom hjem mens han var igang med at sove, så hun havde lige lidt tid endnu før hun skulle hjem. Lige tid nok til at drikke en øl mere. Hun kiggede kort rundt i lokalet, men så ikke lige nogle hun kendte ved første øjekast. Hun var bare iklædt arbejdstøj, så det eneste, der fik hende til at stikke ud fra resten af mængden var nok de meget karakteristiske krøller.

[Deleted]

Caleb lod de nysgerrige øjne finkæmme lokalet på ny. Blikket landede på et velkendt ansigt i mængden. Ivy von Nobel, en gammel kending fra Hogwarts. Et smil brød hans læber, de havde ikke ligefrem været venner på skolen, hvilket blot gjorde det endnu sjovere.
Han rejste sig fra sin plads og gik hen mod hende med sin øl foran sig. "Jamen, jamen, jamen." Kommenterede han som han stillede sig foran hende med hovedet lidt på skrå og et lidt for selvsikkert smil på læben. "Er det ikke selveste Frøken Goodie vi har her." smiler voksede sig bredere.

Som han stod her overfor hende var der en lille ting der gik op for hende, noget ved hende der var anderledes, om det var en lugt, hendes udtråling eller bare en anden fornemmelse, men han var i hvert fald sikker. Hun var som han. En ulv. Når man havde lært at styre gaven kunne man hurtig fornemme hvis andre bar den. Det var som om at noget i ens krop påpegede at her var en mulig rival.
"Så hvordan går det med dig?" Han slog over og lød pludselig mere venlig og imødekommende.

[Deleted]

Hun hørte stemmen og sukkede lydløst. Ivy vendte sig mod stemmen, hun kendte alt for godt og sendte ham et sukkersødt smil. Ivy var bestemt ikke så veltrænet i sin forbandelse, at hun vidste hvad hun fornemmede. Hun kunne bare mærke at Caleb irriterede hende mere end han plejede. Måske var det bare fordi der kun var et par dage til fuldmånen. Det gjorde hende altid lidt ekstra irritabel. "Er vi ikke blevet lidt for gamle til det der?" sagde hun med et rimelig nedladende tonefald. Hun havde både elsket og hadet deres rivalisering på Hogwarts. Hun havde stræbet efter at være bedre end ham, men han irriterede hende stadig.

Hun så mistænksomt på ham, da hans tonefald faktisk lød helt normalt. Nærmest venligt. Den hoppede hun altså ikke på. "Fint... Og dig?" spurgte hun høfligt, men distanceret. Hun betragtede ham kort. Det klædte ham at vokse op. Han var knap så ranglet som på Hogwarts, men han var stadig alt for arrogant til at hun kunne tænde på ham. Men hun havde da også ændret sig en del fra de sås på skolen. Hun tog en tår af sin øl. Hun havde ikke tænkt sig at fortælle ham alle sine dybeste hemmeligheder, bare fordi han spurgte hvordan det gik.

[Deleted]

Som en del af flokken blev man trænet i at se biddet som en gave frem for en forbandelse, man lærte at udnytte de egenskaber det havde og hvordan man styrede sine nye forbedrede sanser. Dog ikke under fuldmåne, men det var der jo ingen der kunne lære udover dem der var på stormhateeliksir, som ham selv.
Lidt drenget lod han blikket glide op og ned af hende, som han studerede hendes kvindelige former på en ikke særlig diskret måde. Man var vel mand. "Jo måske nok, men det er stadigvæk sjovt." Sagde han med et let skuldertræk og lod atter de nødebrune øjne søge hendes.

Han kunne godt fornemme at hun lød lidt spids, men han kunne vel heller ikke forvente andet når han altid havde været fyren der trak hende i rottehalerne. "Jo jeg kan skam heller ikke klage." Svarede han med et lidt intenst blik. "Så du er blevet varulv?" Et meget direkte spørgsmål, men han nød jo lidt at skubbe folk ud af balance.
Det flabede smil trådte atter frem på hans læber og hovedet blev vippet en smule på skrå. "Hvad siger du til at jeg giver en øl et eller andet roligt sted?" Han lod kort blikket glide rundt på pøblen og derefter tilbage mod hende. "Jeg har et ret interessant tilbud til dig," han rullede lidt med øjnene som han indså at det nok kunne misforstås, "og nej det har ikke noget med samleje at gøre, den slags skal man gøre sig fortjent til hos mig." Han blinkede som syntes han selv at han var det sjoveste menneske på planeten.

[Deleted]

Ivy himlede med øjnene igen, da han påstod det stadig var sjovt. Det var jo ikke sjovt når man tabte. Hun havde et fint job i Mysteriedepardementet, men hun havde faktisk aldrig rigtig fået taget en uddannelse ud over den interne træning i ministeriet. Ikke noget, der var helt normalt for en Ravenclaw elev. Han lignede desværre en, der havde styr på sit liv. Han havde i hvert fald attituden til det. Hun daskede ud efter ham, da han gloede op og ned af hende. "Hey!" snerrede hun og daskede ud efter ham igen.

Hun stivnede en smule, da han gik direkte til varulve spørgsmålet. "Hvad giver dig den ide?" sagde hun bare og prøvede at holde samme tone som før. Desværre var hun ikke særlig god til at camouflere sit tonefald. "Du skal bare være glad for at jeg har en hel time at slå ihjel," sukkede hun. Hun skulle lige til at kommentere på hans "tilbud", men han kom hende i forkøbet. "Godt. For jeg har ikke i sinde at røre ved dig, hverken med eller uden tøj," sagde hun stadig lidt anstrengt. "Hvor vil du hen og have øl, når nu det her ikke er fint nok?" spurgte hun nærmest udfordrende.

[Deleted]

Hans smil voksede som hun slog ud efter ham og han ømmede sin overarm som havde det gjort forbandet ondt. Hun var blevet en flot kvinde det var der ingen tvivl om, og det irriterede ham faktisk nok en lille smule når alt sådan lige kom til alt. Den irriterende del ved det var naturligvis at hans chancer for at kunne få glæde af det var ret minimale. Hun udstrålede i hvert fald ikke ligefrem ”kom og tag mig”.
Hendes spørgsmål gav ham et bedrevidene udtryk i ansigtet. Han lænede sig lidt frem mod hende, som skulle han til at indvige hende i en dyb hemmelighed. ”Lad os bare sige, at det kræver en at genkende en.” I brøkdelen af et sekund gled de brune øjne over i en ravgul farve. Han blinkede kækt, skiftede øjnene tilbage og rettede sig atter op.

Det havde taget Caleb rimelig lang tid at lærer disse tricks og det krævede stor selvkontrol. Men gemte jo deres varulve gen så langt væk de overhovedet kunne, det var jo tabu, især i disse tider, men ikke ham. Han var stolt af den del af ham selv, det gjorde ham magtfuld, og hvem ønskede dog at gemme den slags? Desuden kunne ingen jo holde det skjult når fuldmånen steg. ”Men super.” Han kiggede lidt rundt som for at sikre sig der ikke var rettet nysgerrige blikke mod dem.
”Nej nej, fortæl du bare dig selv det.” Sagde han i en alt for selvsikker stemme. Han vidste godt at han så godt ud, desværre havde han en fornemmelse af at hun mente det hvilket da stødte hans ellers ret store ego. Spørgsmålet gav ham et tænksomt udtryk. ”Der ligger et lille sted ikke så langt herfra, ganske hyggeligt” fortalte han.

[Deleted]

Ivy himlede bare med øjnene, da han lod som om det gjorde ondt. Hun rynkede nu brynene en smule, da skiftede farve på sine øjne. Det kunne hun også, men det var ikke nemt. Hun skulle virkelig være gal, men så kunne det også lade sig gøre. Ikke altid helt frivilligt. Men hun havde heller aldrig forsøgt på at træne det. Hun var bange for at miste kontrollen en dag. "Mhm..." sagde hun bare, lidt tvivlsomt. Hun var ikke sikker på hun brød sig om det. Hun vidste da ikke, han var en varulv. Heller ikke efter hun var blevet en. Måske kom det med tiden, sådan noget... Eller også var det derfor han virkede lidt ekstra irriterende i dag.

"Åh Caleb, jeg har længtes efter dig siden den dag jeg så dig!" overdramatiserede hun, men lod stadig tonefaldet være dybt sarkastisk. "Jeg ved, det er det, du længes efter at høre..." sagde hun med et hovedryst. Caleb var lækker, men han var simpelthen for irriterende. "Jamen, vis du bare vej," sagde hun med et skuldertræk. Hun havde jo stadig en times tid hun skulle slå ihjel.

[Deleted]

Han blev nok en lille smule skuffet over at hun ikke reagerede bare en lille smule mere på hans lille "trick", det havde taget ham lang tid at lære at beherske så hun kunne sguda i det mindste lige have gispet lidt eller noget i den stil. Det irriterede ham grænseløst at hun ikke virkede bare den mindste smule interesseret. Hun så jo godt ud og hun var en ulv som han så han havde ingen fordomme at komme i klemme med, men det lod ikke til at hun ligefrem havde planer om at kaste sig for hans fødder.
Hendes sarkasme understregede også bare for ham at hun var lige så irriterende som han huskede hende fra skolen. "Forståeligt nok, jeg mener se på mig." Kørte han den alligevel videre og slog let ud med hånden foran sit bryst som solgte han sig selv.


Igen hendes næsvise kommentar og han skulede lidt mod hende. Han vidste dog godt at den slags nok ikke ligefrem ville være med til at overbevise hende så han valgte at bløde det op med et smil. "Tro mig Mon Cherri, en nat med mig og du ville tigge efter mere." Konkluderede han i en tone der understregede at hvad end hun sagde ville det blive overhørt.
Han gik hen til døren og holdt den åben for hende, lidt gentleman var man vel, det plejede jo at bløde pigerne lidt op. Da hun var gået ud besluttede han sig, lidt modigt, for at kaste en arm om hendes skuldre som var de bedste venner. "Så hvor længe er det siden du blev bidt?" Spurgte han ind som han guidede hende ned af den halvtomme gade.

[Deleted]

Ivy himlede med øjnene og håbede virkelig han så det. Han var lækker, det måtte hun medgive, men alt alt alt for irriterende. Det var også derfor hun nægtede at være imponeret over hans lille trick. Det betød jo også bare han trænede evnen, fremfor bare at leve med varulveforbandelsen. "Yeah, jeg glæder mig allerede," sagde hun med et opgivende suk, da han påstod hun ville tigge efter mere. Det tvivlede hun nu meget på. Hun overvejede lidt, at bruge Milo som argument, men af en eller anden grund var hun ikke interesseret i at Caleb fandt ud af han eksisterede - hvis han da ikke allerede vidste det. Så havde hun bare forventet en flabet kommentar om det noget tidligere i samtalen.

Det var altid nemt at huske, hvornår hun var blevet bidt. Det var jo meget kort efter hun havde fået Milo. "Det er snart fem år siden," sagde hun og trak på skuldrene. Hun rettede ubevidst på sit tøj ved den skulder, hun var blevet bidt i. Arret havde hun jo, og det var lige så grimt, som det altid havde været. "Hvad med dig?" spurgte hun bare. Hun havde sådan en ide om, at hun burde vide det, hvis han havde været varulv, da de gik i skole sammen. At hun ville have set trækkene. Men helt ærlig, var hun ikke sikker.

[Deleted]

Han bemærkede skam godt hende himleri, men valgte bare at sende hende et flabet smil som respond. Hun skulle ikke tro at han lod sig gå på af hendes attitude. Det gjorde han godt nok, igen fordi han selv mente at hun burde føle sig heldig i hans selskab, men det skulle hun bare helst ikke se. Den fornøjelse ville han ikke give hende. "Forståeligt," kommenterede han blot med et let skuldertræk. Det skulle da ikke være en hemmelighed at han ville elske at have hende kravlende for sine fødder.
Caleb havde ikke den fjerneste anelse om at Ivy var blevet mor. Han burde nok have fulgt lidt mere med, men han kunne jo ikke være over det hele hele tiden. Lige nu havde han bare fundet hende og opsøgt hende og det gav han da sig selv pluspoint for.

Han sendte hende et dramatisk blik, "5 år og du undertrykker det stadigvæk?" Han rystede på hovedet som vidste han langt bedre. -Hvilket han igen også mente at han gjorde. "Du aner ikke hvad du går glip af!" Han rystede lidt på hovedet som de bevægede sig udenfor. "Hmm året efter vi gik ud af Hogwarts så det er hvad...7 år siden.." Regnede han sig frem til med en tænksom mine.
Han drejede hende med sig rundt om et hjørne med den arm der stadigvæk hvilede omkring hendes skulder. Så længe hun ikke havde tænkt sig at slå armen væk nød han vare godt af det. "Denne vej," kommenterede han lidt henkastet så hun altså var klar over at der var en mening med hans handling, for det havde hun da sikkert ikke gættet. Han rystede i skjul på hovedet af sig selv.

[Deleted]

Ivy skubbede ikke hans arm væk, måske fordi hun var lidt nervøs for at han satte den et andet sted i stedet. Og hun skulle virkelig ikke gramses på af ham. Han var sikkert flink nok, men deres rivalisering på Hogwarts havde lidt gjort, at hun ikke så ham helt som andet end en belastning. Det var bare irriterende at han var blevet lidt kønnere at se på henover årene. "Jeg har det under kontrol," sagde hun bare. Hun havde ansvaret for et andet menneske, hun kunne ikke bare tillade sig at miste kontrollen. Én gang ved fuldmåne var nok til hende.

Hun betragtede ham, da han sagde det var året efter de var gået ud. Så havde hun altså ikke misset noget, da de gik i skole. Hun fulgte med, da han drejede hende ned ad gaden, men besluttede sig for, at nu havde han rørt nok. "Har du tænkt dig at tage armen til dig på et tidspunkt, eller har du lidt sært ved at holde fingrene fra mig?" spurgte hun, nærmest udfordrede hun ham. Hun var lidt spændt på, hvor han havde tænkt sig at slæbe hende hen. Hvad var der galt med der, de havde været før. "Er der langt?"

[Deleted]

Han kunne ikke lade være med at more sig ganske fortrineligt ved denne måneskindstur og han lagde bestemt ikke skjul på det. "Jamen godt for dig." Sagde han blot i en ret overbærnede tone. Personligt var han nu mere til den kontrol der gjorde at man kunne beherske gaven frem for at gemme den væk i den fjerneste afkrog af sindet.
I nogle lange sekunder sagde han ikke noget, han lyttede blot til deres fodtrin. Hendes spørgsmål fik ham til at rettet blikket mod hende. De brune øjne havde et drilsk skær bag. "Nej det har jeg ikke." Slog han blot fast og kunne ikke undgå at grine ved hendes tilføjelse. "Se det kunne du godt tænke dig hva? Men som jeg sagde før er jeg ikke så let at lokke, du kan i det mindste byde mig på en drink før du lægger an på mig." Hun var da blevet en smule mere rapkæftet siden sidst han havde set hende, men hun havde naturligvis også ændre sig fra skolepige til en voksen kvinde og han måtte nok være ærlig og sige at det klædte hende.

"Nej vi er her nu." Sagde han og kiggede på en lille pub der lå på hjørnet. Han gik ind og holdt døren for hende. Dette sted kunne godt minde lidt efter Det Glade Vildsvin. Indelukket og med en del skumle typer. Han smilede flabet til hende, og lod omsider amnen glide ned over hendes ryg for til sidst at falde ned langs siden. "Nu ikke noget med at blive bange vel? Jeg skal nok passe på dig," jokede han tog fat i hendes hånd i stedet og bannede sig vej op mod baren.

[Deleted]

Ivy himlede med øjenene (igen), da han talte til hende i det der overbærende tonefald. De var tydeligvis ret uenige om hvorvidt det var en forbandelse eller en gave. Hun havde bare ikke den luksus, at give sig hen til det selvom hun skule få lyst. Hun havde Milo derhjemme, men hun havde af en eller anden grund ikke lyst til at fortælle Caleb om Milo. Både fordi at han ikke skulle begynde at blande Milo ind i hans varulve-stolthed, og vel også fordi hun ikke ville have han dømte hende. Han ville sikkert se det som et nederlag, at hun havde været dum nok til ikke at beskytte sig - og han var den sidste hun ville tabe til!

"Jeg ville ikke lægge an på dig, om du så var den sidste mand på jorden," sagde hun sukkersødt og sendte ham et yderst nedladende smil. Ej, hvor var han irriterende. Hun fulgte med ham ind på den snuskede bar, hvor han endelig slap hende. Det varede dog ikke længe, før han tog hendes hånd. "Jeg kan godt passe på mig selv," sagde hun i et distanceret tonefald. Han skulle bare vide hvad hun var gået igennem, da hun havde fået Milo. Hendes familie var jo ikke ligefrem begejstret over, at hun var sammen med en mugglerfødt mand og endda avlede med ham. Da de nåede op til baren tog hun hånden til sig. "Hold så op med rør ved mig," sagde hun opgivende og lænede sig ind over baren for at bestille en øl. Caleb måtte selv finde ud af hvad han ville have.

[Deleted]

Han havde en indre fest lige nu og han gjorde absolut intet for at skjule det. Det kunne da godt være at Ivy hun bare lod det falde til jorden, men det gjorde det absolut ikke mindre underholdende. Han elskede at være varulv samt alt hvad det indebar, måske lige i undtagelse af selve forvandlingen der gjorde forbandet ondt.
”Ja ja, keep telling yourself that.” Et smørret smil blev sendt retur. Hun kunne benægte alt det hun ville, men hvis først han satte sig for at få kløerne i hende så kunne hun lige så godt opgive kampen på forhånd! Han kunne score alle -bildte han sig selv ind. Et eller andet måtte han da kunne siden hun var gået med ham.

Endnu et provokerende blik, han var ekspert på det område. ”Ja det kan du helt sikkert, var det derfor du blev bidt?” Under bæltestedet? Meget muligt, men ikke desto mindre sandt set med hans øjne. ”Uhada hvor er du fyrrig,” for ham var alt dette bare en leg, han elskede at presse folk til det yderste, dog valgte han at slippe hendes hånd og bestilte en øl eftersom hun, egoistisk nok, kun bestilte til sig selv. Han kunne indrømmet godt lide at hun var lidt ilter og ikke bare var en af dem der sad og hang over ham. Det andet her var meget sjovere!