Life's a show, and we all play our parts

[Olivia Rae Roden Wilson]

Storsalen, Hogwarts
15. december kl. 19.00
Outfit
Felix Andromedius

Olivia havde nu været på Hogwarts i et par måneder og det havde været helt fantastisk. Hun elskede virkelig at undervise og heldigvis havde eleverne taget hende ind med åbne arme og respekt. Hun havde frygtet at de ville hade hende eller ikke have respekt for hende, fordi hun var så ung og fordi nogle måske kunne huske hende fra skoletiden, men det virkede til at de ting bare var positivt.
Hun underviste ikke kun i Eliksir, men også Flyvning, da professor McKinnon havde spurgt hende om hun ville hjælpe. Han vidste at hun havde styr på flyvningen og at hun var af dem der havde hjulpet Slytherin med at vinde pokalen et par gange eller flere, da hun gik på skolen og spillede som basker og var anfører. Det var helt rørende, at han havde spurgt hende og aldrig havde hun været så stolt af sig selv. Det var også et lækkert fag at undervise i, så hun ville da heller ikke have noget imod at gå efter det fag en dag.

Hun gik ind i storsalen, som var proppet med elever og lærere, fordi der var julebal. Olivia havde glædet sig rigtig meget til denne aften, fordi det var en de alle havde brug for. De kunne få lov til at slappe af og ikke tænke på undervisning eller lektier og lærerne kunne få lov til at lade pensum ligge for en aften og bare snakke med hinanden og se eleverne have det sjovt. Hun havde selv fået et godt forhold til lærerne. De fleste af dem, ihvertfald. Ham Felix, var stadig ikke lige hendes yndlingsperson og det blev han nok heller ikke.
Hun satte sig op til langbordet. Det føltes stadig forkert, da hun jo var vandt til at sidde ved eleverne. Dog var det der hun skulle sidde og hun gjorde det. Ikke alle lærere sad deroppe endnu, så hun sad lidt alene, imens hun nød en ingefærøl med ekstra skum.

[Deleted]

Julaballet var ovre dem og Felix stod i sine gemakker og kastede et sidste blik på sine festgevanter i spejlet. Han så elegant ud, men han var alligevel ikke helt vild med at skulle ned til festen. Han havde aldrig rigtigt været et julemenneske. Det sagde ham bare ikke det store, men det sendte også et forkert indtryk hvis ikke professorerne dukkede op - skønt eleverne nok ville have det langt sjovere hvis de fik lov til at styre showet alene.
Han sukkede let og begav sig så ud på gangen hvor et par fnisende kvindelige 7. års elever passerede ham. Hvem der dog bare var ung igen. Ikke at han så sig selv som værende gammel, men i lige præcis den alder der troede man at man havde styr på hele verden og at intet kunne slå fejl. Men hvor var det dog forkert.
Han kunne ikke helt finde ud af hvad der gjorde ham så grumpy til aften, men han plejede altid at være lidt irritabel op til jul så han blev enig med sig selv af det nok var derfor.
Han begav sig ned af den store marmortrappe og ind i den festligt oppyntede storsal. Han bevægede sig langs væggen så han ikke gik i vejen for de festende elever og satte sig så på en af stolene ved højbordet hvorpå han fyldte sit glad med græskarjuice. Det var først nu at han så hvem han havde sat sig ved siden af, "Ms. Wilson. Glædelig jul og alt det der," sagde han roligt. De var ikke ligefrem startet ud på god fod med hinanden og han var ikke sikker på om det var noget han havde fået bildt sig selv ind, eller om hun rent faktisk prøvede at undgå ham.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia tog en slurk af sin øl og kiggede rundt i storsalen på de mange elever, der så ud til at have det hyggeligt. Hun huskede selv hvor hyggeligt det havde været som elev, dengang hun gik der. Nu sad hun der som lærer, eller praktikant. Det var surrealistisk og det var stadig ikke til at forstå.
Faget Eliksir, var selvfølgelig optaget, så når hun blev færdig til januar, vidste hun ikke helt hvad hun skulle gøre, men det fandt hun vel nok ud af til den tid.
Hun opdagede ikke, at der var en der havde sat sig ved siden af hende, før hun hørte den velkendte stemme. Hun kæmpede for ikke at sukke dybt og hun bestemte sig for at hun ville prøve at være høflig. De var trods alt i blandt andre mennesker og hun ville ikke virke uprofessionel.
"Glædelig jul, professor." Sagde hun og tvang et smil over sine læber. Det var umådeligt svært, men det lykkedes hende dog alligevel. Hvorfor havde han dog sat sig ved siden af hende? Det var da vildt provokerende af ham. Det var sikkert med vilje, fordi han ville irritere hende, det var hun sikker på. Men hun ville ikke lade sig irritere, selvom det faktisk var for sent.

[Deleted]

Felix blev siddende lidt i den akavede stilhed der hurtigt spredte sig efter den formelle hilsen. Han vidste ikke helt hvorfor, men han havde en ide om at han nok hade fået trådt hende lidt over tæerne ved deres førstehåndsindtryk. Det havde hun da i hvert fald givet udtryk for.
Måske det var lidt naivt af ham at tro at hun var kommet sig over det igen. Han bed sig lidt i underlæben og rømmede sig så en smule, "hør jeg tror vi kom lidt skævt ind på hinanden der sidste gang." Begyndte han. Ikke at han havde tænkt sig at undeskylde for i hans øjne havde han sådan ser ikke gjort noget forkert. "Jeg tænker bare om vi måske kan begynde på en frisk. Du ved for en god ordens skyld?" Han så på hende, egentlig var han ligeglad med om hun kunne lide ham eller ej, han orkede bare ikke at få en reprimande fra rektor Crowe fordi praktikanten ikke havde følt sig godt nok tilpas i hans selskab.
"Hvordan går det med undervisningen? Har du styr på eleverne?" Han håbede lidt på at det at åbne for et emne kunne få dem begge til at se lidt bort fra den ellers akavede stemning der hurtigt lod lidt at opstå mellem dem. Bare fordi de ikke brød sig om hinanden kunne de vel stadigvæk være professionelle omkring det. Han var da også professionel omkring prof. Roden selvom han ikke rigtigt kunne fordrage ham og hans vattede metoder.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia ville virkelig ønske, at han havde sat sig et andet sted. Havde hun været bedre til besværgelser, ville hun have forhekset ham på en eller anden måde. Densaugeo ville være gode. Så kunne han få sig et par kæmpe fortænder og se rigtig grim ud. Det ville klæde ham, at prøve at være lidt grim, for det var han desværre ikke.
Olivia lukkede øjne og ønskede ham væk og hun ønskede det endnu mere, da han åbnede munden igen. *Sæt dig et andet sted, din klovn. Vi kan ikke lide hinanden.* Tænkte hun, i håb om, at det ville lykkedes. Da det ikke lykkedes, vendte hun blikket mod ham og prøvede sig frem med et smil. De skulle vel være professionelle.
"Det gjorde vi ja. Jeg brød mig bare ikke om din attitude." Sagde hun, som om det var den mest naturlige ting i verden. Hun vidste ikke helt om hun orkede at starte på en frisk, men hun kunne vel godt sige ja, og hade ham indeni sig selv?
"Okay. Lad os det." Sagde hun og vendte sig lidt om mod ham, så hun ikke sad halvt med ryggen til ham, som hun havde gjort siden han kom derhen. Hun sukkede let, da han ville fortsætte med at tale med hende, men hun havde dog et smil på læberne.
"Hmm det går fint. Det er vildt underligt, men de har heldigvis respekt for mig." Sagde hun og smilede nu oprigtigt. ikke på grund af ham, men på grund af eleverne og det at hun faktisk var på Hogwarts som lærer. Eller praktikant, men det var måske kun et spørgsmål om tid.

[Deleted]

Han kunne godt mærke at hun ramte en nerve med den lidt arrogante kommentar. Hans attitude fejlede da bestemt ingenting, det var da lige så meget hende. Pludselig kunne han mærke hvordan barnligheden skød op i ham. "Det er okay, du er tilgivet," sagde han blot som tog han hendes irettesættelse, som han gik ud fra at det var, som en undskyldning. Hvis hun kunne være arrogant omkring det kunne han bestemt også, professionel eller ej.
"Jamen det var da dejligt." Sagde han blot i forsøg på at hun ikke begyndte at hidse sig op over den samme detalje som sidst. De kunne jo ikke alle være ens og han mente personligt bare ikke at en muggler havde noget at gøre som underviser på en magisk skole, det betød ikke at Felix ikke kunne behandle ham pænt, det betød bare at han helst undgik ham hvis han kunne.
Han tog en tår af glasset foran sig der på magisk vis var blevet fyldt op med græskarjuice. "Stiler du stadigvæk efter at få Eliksir eller er der andre fag der har fanget din interesse?" spurgte han nysgerrig ind.
Igen kunne de jo godt behandle hinanden pænt også på trods af deres forskelligheder. Han kunne i hvert fald ikke finde på at skabe en scene her midt i storsalen.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia orkede virkelig ikke at sidde ved siden af Felix, men hun ville heller ikke bare være uhøflig at gå. Det ville nok ikke komme bag på ham hvis hun gjorde og hun kunne jo altid komme med en eller anden undskyldning. Lige nu håbede hun bare, at der var en der ville byde hende op til dans, for hun kunne ikke selv komme med en god undskyldning for at gå og lade denne charlatan (hæhæ)sidde mutters alene.
Olivia brugte al sin energi på ikke at fnyse eller give ham en flad, for hans kommentar. Hun sendte ham bare et smil og tog en slurk fra sit glas. Hvor var han dog provokerende! Hun var ikke engang sikker på hvordan de var kommet så galt ind på hinanden. Eller jo hun vidste godt hvordan det startede, men det fortsatte jo. Han kunne ikke sige noget uden at hun blev irriteret over ham. Hele hans tilstedeværelse var bare en irritation for hende.

Olivia prøvede at kontrollere sin irritation og det blev da lidt nemmere, da han stillede hende et spørgsmål hun kunne forholde sig til.
"Jeg vil rigtig gerne have Eliksir, men der er jo optaget, så enten skal jeg gå efter et andet fag, eller også skal jeg søge et andet sted." Hun sukkede dog, da hun var rigtig ked af at Eliksir ikke var ledig. Det var hendes drømmejob og det havde det altid været. Hun kunne selvfølgelig prøve at søge ind på Universitetet som underviser, men hun var sikker på, at det krævede lidt mere. Erfaring kunne være en af delene, men måske også mere uddannelse.

[Deleted]

Han så på hende med et roligt blik og ignoerede komplet at hun så en anelse irriteret ud over hans arrogante svar. Det tog han nu ikke så tungt, det var jo hende selv der havde startet den. Det var det i hvert fald set med hans øjne.
Med et forstående nik kiggede han i retning af de andre professorer ved langbordet. Han havde endnu ikke fået øje på Prof. Roden, men det var måske også godt nok, han dukkede jo nok op på et tidspunkt. "Ja altså det er vel bare ikke at give op, hvem ved, måske det bliver ledigt en dag." Sagde han med et skuldertræk. Man kunne jo aldrig vide.
"Det ville da være synd af finde et andet sted hvis du er glad for at være her i hvert fald," Sagde han og rettede atter blikket mod hende. Akavetheden fra deres møde sidste gang hang stadigvæk imellem dem, han kunne tydeligt mærke det, men han valgte at ignorerer den. "Er der ikke et andet fag du kan slå dig tilfreds med?" Spurgte han så videre, "Jeg ville gerne undervise i forsvar mod mørkets kræfter dengang jeg begyndte her, men nu er jeg faktisk virkelig glad for talmagi." Han var stadigvæk af den overbevisning at de nok ikke ville blive nære venner, men han ville ikke være kendt som røvhullet, heller ikke selvom han måske godt kunne være det sommetider.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia måtte virkelig kæmpe med sig selv, for ikke at virke alt for irriteret på ham. I lidt tid endnu, var de trods alt kollegaer, så hun måtte bide i det sure æble og bare indfinde sig med, at han var en del af hendes hverdag. Måske han slet ikke var så slem, når det kom til stykket. Hun tvivlede dog på det, men nu måtte hun ikke være alt for negativ.
Hun sad lidt og tænkte på de andre fag man kunne undervise i på Hogwarts, men udover Flyvning og Eliksir, kunne hun ikke komme på nogen. Hun var uddannet i Eliksir og var rigtig god på en kost, hvis hun selv skulle sige det. Hun kunne ikke se, at de ville ansætte hende i andre fag, for hvorfor skulle de det?
"Jeg ved ikke hvad det skulle være. Jeg er jo ikke uddannet i andre ting. Jeg kunne måske undervise i Muggler Studier, for jeg har trods alt boet sammen med en muggler siden jeg var 12." Sagde hun med en klump i halsen, ved tanken om sin mor som døde, lige inden hun skulle starte på Hogwarts. Hun blev derfor sendt i plejefamilie og så sendt hen til sin far som var muggler.
"Jeg synes bare faget er ret kedeligt." Sagde hun og kiggede på Felix med et skuldertræk. "Og det er ikke fordi jeg har noget imod mugglere, for magikere kunne squ godt trænge til at lære nogle ting derfra." Sagde hun, så han ikke skulle begynde at tro at hun havde problemer med mugglere eller muggler ting, for det havde hun bestemt ikke. "Men jeg har bare ikke den samme passion for faget, som jeg har for de andre." Hun kiggede væk fra ham igen og tog en slurk af sin drink. "Min mor elskede eliksir og min passion for det, kommer fra hende. Hun ville blive stolt." Det sidste mumlede hun, da det faktisk ikke var vigtigt for hende at han hørte det.

[Deleted]

Han vidste ikke helt hvordan han skulle være omkring hende, mest fordi at han ikke var specielt begejstret for folk der ikke lod til at bryde sig om ham. Han kunne selvfølgelige bare lade være med at snakke med hende og sådan, men på den anden side ville han jo gerne fremstå professionel ligesom han også var overfor Samuel, skønt det stred imod hvad han selv troede på. En muggler hørte ikke til som underviser på en magisk skole.
Felix måtte virkelig modstå trangen til at smile lidt flabet som hun snakkede om mugglerstudier. For ham svarede det til at sige at man gerne frivilligt ville på Hufflepuff, men igen forsøgte han ikke at være fordomsfuld. "Du kan jo altid søge det, så har du ligesom foden indenfor." Sagde han med et skuldertræk.
Den næste kommentar kunne han dog ikke holde en rynken på næsen tilbage over. "Jeg ved snart ikke hvor meget de kan lære os som vi ikke allerede kan selv." Svarede han blot og forsøgte at få det til at lyde så henkastet som muligt.
Et lille smil formede sig på læberne, han kunne ikke være mere enig i at det var et kedeligt fag. "Igen så er det altid lettere at blive forflyttet til et andet fag hvis man allerede har vist hvor god man er til at undervise." Sagde han med et skuldertræk. "Mon ikke hun bliver stolt over dig uanset hvilket fag du vælger?" Spurgte han så uden at høre at hun snakkede om sin mor i datid.

[Olivia Rae Roden Wilson]

Olivia synes samtalen var okay, på dette tidspunkt, men det ændrede ikke hendes syn på ham. Hun havde stadig lyst til at gå, for hun vidste jo hvordan han havde det med Sam og mugglere generelt. Han havde måske ikke sagt noget direkte, men det behøvede han nu heller ikke.
"Jaa, jeg må overveje det." Han havde nok ret i det han sagde, men det var ikke nemt at skulle søge et fag, som hun overhovedet ikke interesserede sig for, men det ville da være bedre end at søge et helt andet sted. Hun elskede at være på Hogwarts og hun så jo mere til Sam på denne måde og nu var Chrissandra og underviser her.
"Altså jeg ser ikke mange magikere med mobiltelefoner." Sagde hun med et skuldertræk. Flere og flere var da begyndt at bruge det, men hun synes slet ikke det var nok.

Hun sad lidt og kiggede på sit glas. Hun ville helt sikkert være stolt af hende, men det gjorde bare stadig ondt, ikke at skulle tage det fag som hun altid havde drømt om, bare fordi det var optaget af en anden.
"Joo måske." Sagde hun og nikkede. Pludselig kom der en mandlig lærer hen til dem. "Hej frøken Wilson. Kunne jeg friste med en dans?" Spurgte han og kiggede på hende med et stort smil. Olivia skævede hen til Felix. Han ville nok ikke savne hende og nu kom deres redning jo.
"Jo tak." Sagde hun og smilede til ham. Så kiggede hun tilbage på Felix. "Tak for snakken. Jeg vil overveje det du har sagt." Hun sendte ham et svagt smil og lod læreren føre hende ud på dansegulvet, som allerede var fyldt op med både lærere og elever.

// Out