New and strange ways

[Deleted]

@rhyss

Oslo

Janaur 2054

Det var lige efter juleferien og Dávid var atter tilbage i Norge. Det betød også at de havde haft alene træning fordi de ville se om de havde glemt noget i ferien. Det var bare som Dávid havde dog haft mere travlt med at være efter nogle af de andre elever da han virkelig ikke kunne tage sin træning seriøst. Han havde ville imponere et par af pigerne på holdet og havde da også gjort det udelukkende ved at være en smule barnlig og taget tøjet fra nogle af de andre mænd på holdet så de havde absolut intet tøj at tage på for så at påstå det var en af de andre. Nu var det så heller ikke fordi han var aurorstuderende fordi han ville. Han ville langt heller være seriøs med sit bartender job han havde i Rumæninen og ville eje sit eget sted, men han var der for at holde øje med Ministereren for Magi der trods alt var gift med hans fætters eks-kæreste. Dávid havde også haft en finger med i spillet omkring sin fætters løsladelse fra Nurmengard, men det var der heldigvis ikke nogen der vidste. Mest af alt som Dávid havde moret sig og været langt væk i at kysse på en af pigerne med mørkt hår var der pludselig en der udbrud at det var ham der havde lavet numre. "Ses senere baby" sagde han med et glimt i øjet til pigen inden han sætte i løb mod døren og rev den nærmest op inden han sætte i løb ned af gangen. Han havde godt nok kun gået der siden sommerferien, men der var allerede mange der havde fundet ud af præcis hvor charmerende han var. Klokken var kun omkring de 12 stykker så det var ikke fordi folk var begyndt at gå til frokost endnu, men det ville ikke vare længe og Dávid glædede sig til det skete så han ville kunne forsvinde i mængden. Han stoppede kort op da han var ved at ramle ind i en køn pige med brunt hår og løftede det ene øjenbryn og sendte hende et charmerende og drenget smil inden han hørte de halvnøgne drenge der var efter ham. Han fik derfor taget fat i hendes hånd i farten inden han løb videre ned af gangen og rundt om et hjørne. Som de svingede om hjørnet begyndte folk at komme ud fra sit kontor for at gå mod frokost og det gav Dávid tid til at stoppe op og betragte pigen. "Sorry about that" sagde han med et smil over sine læber som han lyttede efter trin fra den løbende flok.

[Deleted]

Påklædning: Almene jeans og en lige så almen langærmet jumper.

”You are welcome to take a look around the facilities, Ms. Rhyss, while you’re father and I discuss a few things.”

Godt nok havde Madelaine ikke fremvist særlig meget modstand og utilfredshed havde slet ikke strejfet hendes følelsesneutrale ansigtsudtryk. For det var ganske normalt for de voksne at have deres egne separate samtaler. Specielt på det punkt, som hende og hendes fars aftalte møde lå på. Det eneste der syntes at gå hende på, var hvor uansvarligt, det egentlig havde været fra ledelsen at bare lade hende gå omkring uden opsyn. Nu var hun ikke nogen ballademager. Og hun havde ikke i sine at udgøre de helt store problemer. Men Det Norske Ministerium var mindst lige så stort som det britiske, der lå hjemme i London. Så det ville ikke være svært at fare vild og meget muligt ende steder, hvor man ikke burde være. Til hendes held, var det kun den ene af tingene der spillede sig korrekt for hende: Hun var faret vild.
Det var dog langt fra panik, der var finde i hendes blege ansigt. Det var mere observerende, som hun med langsomme og søgende skridt spadserede igennem de mere eller mindre tomme gange. Det var kommet lidt bag på hende, hvordan hun ikke havde stødt på en eneste person endnu. Lige set bort fra en ung mand, der havde haft alt for travlt til at overhoved ænse hendes forsøg på at spørge om vej. Igen – ikke noget hun gjorde det helt store ud af. Før ellers siden skulle hun nok finde tilbage.

Det næste der skete, skete ret hurtigt. Hun måtte have været en smule uopmærksom for bare et øjeblik for pludselig stod en ældre dreng – ikke mange år ældre end hende så det ud som – lige foran hende, men før hun overhoved nåede at registrere smilet på hans læber, havde han grebet fat i hende og trukket hende med sig i den retning, hun ellers lige var kommet fra. Hun sagde ikke noget til det, men der spillede et noget forundret og overrasket udstråling hen over hende, som hun klodset prøvede at kordinere sine skridt med hans, hvilket viste sig at være sværere end forventet grundet hans noget længere ben. Det lykkedes hende dog at undgå at snuble over sine ben.
Stadig rundt på gulvet over situationen, havde hun nær væltet direkte ind i ham, da han endelig stoppede op, men endt med at opretholde sin fabelagtige balance alligevel. Hun tillod sig at stå et øjeblik og få pusten igen, inden hun med et undersøgende blik løftede de noget intense blå øjne op mod ham samtidig med at hun let kastede med det korte sorte hår for at få det væk fra ansigtet. ”It’s..fine..” prøvede hun af, før hun roligt drejede hovedet til siden for at kunne få et glimt af, hvad der mon foregik. ”Running from… class?”

[Deleted]

"Are you sure?" spurgte han med et ganske let hævet øjenbryn selvom han nu mest af alt tog hendes ord for gode vare. Han kunne trods alt ikke så meget mere end det og hvem ville dog modsatte sig en køn pige der måtte være omkring hans egen alder. Om hun var let yngre eller let ældre synes han faktisk var ligegyldigt og især når han lige nu blot valgte at have en snak med hende. Det var jo ikke fordi det forpligtede til noget som helst. Han selv måtte da også hive en smule efter vejret, men ikke specielt meget da han trods alt var i virkelig god form. Det var ikke fordi der skulle meget træning til under auror uddannelsen til at komme i god nok form til at man havde kontrol over sine vejtrækning når man havde løbet trods alt. Han nikkede ganske let til om han var løbet fra sin klasse af. "More or less. Some people can't take a prank when the see one" sagde han med et ganske let grin og en veltilfreds grimasse da han selv synes det havde været ganske morsomt og han havde trods alt heller ikke været den eneste for faktum var pigerne havde været ganske underholdt over hans behandling af sine medstuderende. Han lod sit blik glide let henover hende. "Ain't you a bit to young to be studering here?" spurgte han ganske roligt og mente tydeligt intet negativt med det. Han var trods alt ikke en type der havde problemer med at smile og slet ikke i selskabet af hunkønsvæsner, men han var ganske nysgerrig dog da hun virkede en anelse for ung til allerede at skulle læse i ministeriet selvom det naturligvis kunne være at han tog fejl. Det var trods alt ikke altid lige nemt at se på en pige hvor gammel hun var altid og slet ikke når man var på Madelains alder.

[Deleted]

Det var lidt af en lettelse, at høre ham tale engelsk. Det kom ikke rigtig bag på hende, eftersom hun allerede havde talt det tilbage til ham, så han havde sikkert opfanget det allerede der og skiftet over, hvilket var betryggende. For norsk var langt fra et af Madelaine’s stærke sider. Hun kunne knap nok introducere sig selv på sproget. Noget hun nok skulle til at overveje at få øvet op omkring, hvis det faktisk endte med, at hun skulle tage sin videregående uddannelse i Norge frem for i de velkendte britiske omegne. Hun var åben for muligheder, men det var vel egentlig også den eneste grund til, at hun havde sagt ja til at se på stedet. Derudover havde det også givet hende muligheden for at komme lidt ud af landet igen. Noget hun havde hungrede ganske diskret efter under sit ophold på Hogwarts. ”Pranks? Do people still do those..?” spurgte hun en smule retorisk, før hun endelig drejede hovedet i retning mod den ældre dreng foran hende igen. Til trods for at hendes ord måske kunne virke nedladende, så var der ikke de mindste tegn på det i hendes blik, der blot så på ham med undrende nysgerrighed.

”You’re quite sharp.” svarede hun mindst lige så ligeud som de andre gang, hun havde åbnet munden. Hun stillede sig lidt bedre for at stå mere stabilt, inden hendes ene hånd greb fat omkring den modsatte arms albue, som automatisk fik rettet hendes ryg og skød brystkassen frem. ”I’m still a student at Hogwarts. I’m halfway through my sixth year so with my graduation quickly creeping in I have to consider my options for that to do next.” Hun holdte en kortvarig kunstpause, inden hun gjorde et enkelt kast med hovedet for at hentyde til, bygningen de befandt sig i: ”Which have brought me here for now.”

[Deleted]

Naturligvis havde han hurtigt skiftet over til engelsk. Ligesom så mange andre lande i norden så lærte de trods alt at snakke engelsk i en ung alder og ikke nok med at Dávid kunne norsk og engelsk så kunne han både rumænsk og ungarsk da han oprindeligt kom fra Ungarn og han havde et arbejde i Rumæninen selvom det betød han skulle svinge sin stav ofte for at rejse når han skulle på arbejde, men eftersom han elskede mørk magi var der større chance for at finde den slags i både Rumæninen og Norge så derfor var det de steder han var. Når han ikke besøgte sin fætter i England uden at sige han havde haft en finger med i spillet for at få ham ud af Nurmengard. ”I do. It makes life more fun” sagde han med et drenget smil over sine læber og et let charmerende drillende glimt i øjet. Han havde heller ikke taget det negativt til sig da han trods alt var ligeglad med hendes holdning om det. Også selvom nogen ville finde det ganske barnligt for faktum var bare at han følte det gjorde livet sjovere. Han følte det gav ham en svag magt over folk da de sjældent gav ham et modspil.


Han nikkede ganske let til at han var kvik. Også selvom det kunne tages negativt, men det havde trods alt mest af alt været en underen fra hans side af. Han nikkede ganske let forstående til hvad hun lavede der og hendes alder hvilket ikke gik ham det vilde på. Han var trods alt 2 år ældre kun og det var ikke andet end et random møde trods alt. ”Well miss if you ever want to see the real Norway I can show it to you” sagde han med et ganske let glimt i øjet og nikkede let for at understrege sine egne ord inden han valgte at hælde let på den ene fod for at se rundt om hjørnet for at sikre at han stadig havde tid uden at skulle blive forstyrret. ”By the way my name is Levi but friends call me Dávid” sagde han med et smil og kunne godt svært høre at når han sagde sit navn at hans ungarske accent kom frem. Ikke et som gik ham synderligt på dog, men det var ikke det mest normale på disse kanter. Han vippede tilbage for at stå lige overfor hende igen. Hans blik gled ganske let henover hende og ganske diskrat. Hun var trods alt en smuk pige og det var svært ikke at kigge på hende, men han ville ikke tages i at stirre heller.