I lived my life in shadow

[Charlie Ian Callahan]

Han kunne godt mærke at han havde været med til at ødelægge den ellers hyggelige stemning og det havde jo ikke ligefrem været planen. Han ville gerne gøre det godt igen og sendte hender derfor et undskyldnede blik, "sorry, det var heller ikke meningen at jeg skulle begynde at grave i det," responderede han en smule skamfuldt og rømmede sig. Hvad hun gjorde var jo op til hende selv og det havde han som ven vel ingen ret til at blande sig i.
Kysset var dog med til at lysne humøret igen, i hvert fald fra hans side. Han burde få snakket med hende om at han nok så hende som lidt mere end en ven, men på den anden side så ville han heller ikke gøre tingene mellem dem akavede, han anede jo ikke om hun stadigvæk var vild med Sam eller Darius eller whoever der nu var i hendes liv og han ville ikke ødelægge noget for hende.

Få sekunder efter var det hele så alligevel endt med at blive lidt mærkeligt. I et kort sekund kunne han næsten have svoret at han så skuffelse i hendes blik da han udpegede misteltenen og den joke han havde haft planer om at fyre af "med tak for sidst," blev gemt langt væk. "Øh," mere nåede han ikke at tilføje før Nikki allerede var igang med at betale for de små figurer, han vendte blikket mod miniatureuglen der pudsede sine fjer inden den udstødte en fornærmet skratten som den blev pakket ned i papirsposen og rakt over disken til Nikki.
Pludselig følte Charlie sig lidt akavet, han skævede til hende inden han i stilhed trak hende tilbage mod madboderne. "Så er der ellers nogen fyr i dit liv for tiden?" Det havde virket langt mere diskret inde i hans hoved, men han blev simpelthen nødt til at vide det.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki trak på skuldrene og kiggede lidt videre på figurerne. Hun vidste godt, at Charlie ikke ville presse hende til at tale med Scarlett. Han havde jo været ved hendes side, siden Hogwarts.
"Det er også helt i orden." Sagde hun og gav hans arm et klem. Det var altid svært for hende at tale om Scarlett og det var ligemeget hvem det så var der spurgte ind til hende. Nikki og Spike, talte sjældent om hende, da det var et ømt emne for dem begge. "Det kan være vi en dag taler sammen igen." Hun var dog ikke sikker på, at det ville ske.

Nikki var blevet endnu mere skuffet, end hun havde regnet med at hun ville, da hun havde set misteltenen. Hun vidste jo godt, at hun havde følelser for ham, men at det var så slemt, vidste hun ikke, før nu. Hun hade slet ikke lyst til at kigge på ham, så da han helt akavet spurgte hende, om der var en fyr i hendes liv, stirrede hun bare på en saks, der så helt malplaceret mellem alle miniature figurerne. Så sagde hun henkastet:
"Neej ikke rigtigt. Altså der var den her lidt farlige og mystiske mand, som jeg tog med hjem, for et par nætter siden, men ellers ikke." Sagde hun og fortrød med det samme. Hvis hun gerne ville have Charlie, så skulle hun da ikke fortælle ham om fremmede mænd og deres løjer i sengen. Hun kiggede lidt panisk hen på ham og bed sig i læben. Dog var hun jo næsten sikker på, at Charlie ikke ville have hende. Der skulle jo en mistelten til at kysse hende.

[Charlie Ian Callahan]

Han smilede stille til hende. Han håbede for hende at de ville få løst problemerne for han hadede at de var uvenner. Ikke at han snakkede med Scarlett, men igen kunne han bare relaterer til hvordan hun måtte have det og hvordan han selv ville have det havde han været i hendes sko.
"Det håber jeg, for jeres begges skyld." Sagde han stille og besluttede så at lade det ligge ved det. Havde hun lyst til at snakke om det kunne hun selv sige til, men han kendte hende efterhånden godt nok til at vide at hun ikke ville sige til. Lige som Spike. Det gjorde vel for ondt.

De brune øjne blev en smule urolige som hun nævnte fyren. Han forsøgte at lade som om at det ikke var en mental mavepuster og rømmede sig så. "Nåh da da. Hvem var han så?" Han prøvede meget ihærdigt at skjule sin misfornøjelse bag et lidt skævt smil. Siden hvornår var den slags begyndt at gå ham på.
Altså der havde været den gang med Darius, det havde virkelig gået ham på, men han havde jo ikke forventet at han pludselig også skulle til at kæmpe med fremmede fyre om hende. "Jeg tog ellers ikke dig for typen der bare hev hvem som helst med hjem, slet ikke med en bror som Spike," jokede han selvom han ærlig talt slet ikke fandt det spor morsomt.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki sendte Charlie et smil. Det var sødt af ham, at han gerne ville have, at hende og Scarlett skulle snakke sammen igen. Han var en rigtig god ven og han støttede hende i det, selvom han måske synes hun burde tage initiativ. Han kørte dog ikke for meget i det, og det var hun glad for. Det var alt for hårdt, at tale om Scarlett, for hun savnede hende jo helt vildt.
"Jeg ved det." Sagde hun og gav hans arme et klem. Hun burde måske tale med Scarlett, men det var alt for svært, og hun havde prøvet så mange gange før. Det var godt nok mange år siden nu.

Nikki hadede sig selv, for at have fortalt Charlie om den forrige nats udskejelser. Det havde slet ikke været meningen, men hun var åbenbart blevet såret over, at han kun kyssede hende, fordi der var en mistelten.
"Eh... Det ved jeg faktisk ikke. Han.. Det virkede ikke til, at han blev i byen." Hun begyndte, at skamme sig over hvad hun havde gjort. Om det var på grund af Charlie, eller bare fordi det ikke lignede hende, vidste hun faktisk ikke. Måske var det begge dele.
Hun ville gerne grine, men det var ikke nemt nu.
"Neej. Det er jeg heller ikke. Spike var dog ikke hjemme. Det er også første gang det er sket. Jeg havde bare brug for..Jeg..Ved du hvad? Jeg må gerne. Alle andre får kærester og kærlighed og børn, så må jeg vel gerne være sammen med en flot og mystisk mand?" Udbrød hun pludselig, selvom han ikke engang havde virket til at dømme hende. "Undskyld." Sagde hun flovt og kiggede lidt akavet på ham.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kunne godt mærke at det var svært for ham at høre om at hun havde været sammen med en anden. Det var irriterende at det påvirkede ham på den måde. Måske skulle han også bare få taget sig sammen og snakke med hende om det, men frygten for at spolerer venskabet lå der jo desværre og lurede under overfladen.
Han rynkede brynene let da hun sagde at hun ikke rigtigt vidste hvem han var. "Er det ikke lidt risikabelt at være sammen med en man slet ikke kender?" Spurgte han en smule undrende. Ikke fordi han havde da også selv haft et enkelt eller to onenight stands, men han brød sig bare ikke om at hun også havde. Dog forsøgte han alt hvad han kunne på ikke at være dømmende.

Han smilede en kende halvhjertet, "det var ret heldigt for det kunne vel hurtigt være blevet temmelig akavet hvis han havde været hjemme." Svarede han. Åh hvor følte han sig dog bitter lige nu. Lidt ala dengang med Kimberly.
"Hey hey rolig nu, jeg har ikke sagt noget," påpegede han med begge hænder holdt op foran sig på afværgende menér. Hvor ville han dog gerne belære hende om at hun var for god til bare at lade hvem som helst være sammen med hende, men han ville jo helst ikke lyde som Spike og det var helt sikkert noget han kunne finde på at sige var Charlie ret overbevist om.
Han rystede let på hovedet, "det er fint nok," sagde han roligt.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste udmærket godt, at det ikke var det bedste, at tage en vildt fremmede med hjem, men hun havde ikke tænkt ret meget over det, da hun mødte ham. Han havde flirtet med hende og han var en utroligt flot mand, på alle måder. Derudover, så virkede han som en der bare var i byen den ene aften og så skulle han videre. Nok virkede han mystisk, men ikke en der ville gøre hende fortræd. Nikki var ikke sikker på, at hun fortrød det, men på den anden side, så var det ærgerligt at være sammen med en, når man var forelsket i en anden. Det var dog på grund af Matya, at hun fandt ud af, at hun havde følelser for Charlie.
"Måske jo." Sagde hun. Hun havde lyst til at sige, at det var fordi hun havde været meget tiltrukket af ham, fordi hun drak og fordi hun havde brug for det, men hun var ikke sikker på, at Charlie ville forstå det alligevel. Han virkede ihvertfald ikke helt forstående overfor det, selvom han da sikkert også selv havde haft nogle engangsfornøjelser. Dette var trods alt hendes første, med en fremmede.

Nikki rystede langsomt på hovedet. "Nej det ved jeg. Undskyld. Jeg ved ikke hvorfor jeg gik i forsvar. Du er jo ikke Spike. For han ville dømme mig." Sagde hun med et grin, som om alting var okay. Hun vidste jo ikke hvad der foregik inde i hovedet på Charlie.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kunne virkelig mærke at det gik ham langt mere på end hvad han lige havde lyst til at indrømme. Det var underligt for han havde jo aldrig været nervøs for at fortælle sin mening eller sige til en pige hvis han var lidt lun på hende, det var trods alt den bedste måde at få det ud af systemet på.
Enten følte pigen det samme og så kunne man finde ud af noget sammen, eller også gjorde hun ikke, så kunne man få sit afslag og komme videre i livet. Med Nikki var det bare ikke helt så simpelt. Han var jo bange for at miste hende. Tænk hvis ikke hun havde det på samme måde og tingene så pludselig ville blive akavet mellem dem.

Han vidste at han blev nødt til at sige det til hende på et tidspunkt, han kunne ikke blive ved på denne måde med at sidde og skumle over hver gang hun snakkede om en ny fyr. Desuden så risikeredes han jo bare at hun fandt sammen med en anden og at han så helt havde spildt sin chance. Han blev simpelthen nødt til at blive enig med sig selv om hvordan han skulle håndterer situationen.
"Ja, godt jeg ikke er Spike så." Mumlede han lidt og forsøgte sig med et halvhjertet smil. "Så, er du sikker på at ham gutten ikke lige pludselig begynder at stalke sig eller noget? Måske han har fået den forkerte ide." Jokede han selvom det sådan set bare var for at få helt afklaret med hende at det kun havde været et one-night-stand.