I lived my life in shadow

[Nikki Elicia Adams]

Hogsmeade

17. december kl. 14.00
Outfit
Charlie Ian Callahan

Nikki stod uden for sin lejlighed og ventede på Charlie. De havde aftalt at gå en tur rundt i Hogsmeade og nyde julehyggen som havde spredt sig igennem gaden. Det var så vidunderligt og hyggeligt i december måned. Hun var ikke den største fan af julen, men det var mest fordi hendes familie var ødelagt og havde været det siden hun modtog sit brev fra Hogwarts og hendes tvillingesøster ikke gjorde det. Dog nød Nikki alligevel december og den varme og hygge der var. Nu skulle hun endda bruge en eftermiddag sammen med en af sine tætteste venner, Charlie. For blot en uge siden, havde hun været sammen med en fremmede mand og det havde hun ikke i sinde at fortælle Charlie, især fordi det var gået op for hende, at hun nok havde lidt følelser for Charlie. Det var gået op for hende, morgenen efter Matya havde været der. Hun ville ikke have meningsløst samleje med fremmede mænd. Hun ville åbenbart gerne have Charlie. Dog prøvede hun at ignorere den følelse, for hun ville ikke ødelægge endnu et venskab. Hun havde endda prøvet ikke at gøre noget ud ad sig selv denne dag, for der skulle ikke opstå misforståelser. Charlie var hendes ven og mere blev han ikke. Hun glædede sig til at bruge tid med ham ig hun kunne mærke hvordan sommerfuglene spredte sig i hendes mave, jo mere tiden nærmede sig den tid de havde aftalt.

[Charlie Ian Callahan]

Outfit

---

Charlie var en lille smule forsinket. Det havde trukket lidt ud på arbejdet i tidligere i dag og inden han var kommet hjem og derefter i bad, havde fundet tøj og gjort sig klar så han bare så en lille smule tiltalende ud, var tiden gået lidt hurtigere end beregnet. Han kastede et blik på sit ur og satte farten lidt op så hun ikke skulle vente for længe. 
Det var ikke så længe siden de havde set hinanden sidst det var der hvor de havde været i biffen og hvor de havde kysset. Uanset om det havde været for sjov eller ej kunne han ikke benægte at der havde været et eller andet som ikke der ikke burde være der. Han burde vide bedre end at falde for sin veninde det vidste han udmærket godt, men det var jo på den anden side ikke noget man selv var herre over.

Normalt tog han den slags ret cool, men lige fordi det var Nikki var det svært for ham at forholde sig til. Han trak jakken lidt tættere ind til sig som en kold vind slog mod hans ansigt og næsten havde trukket huen af ham. Han drejede om hjørnet ned mod hende og Spikes lejlighed.
Han havde virkelig glædet sig til denne dag for han hyggede sig altid i hendes selskab. Som han kom nærmere hendes opgang kunne han se hende stå udenfor hvilket gav ham ret dårlig samvittighed for hvor længe havde hun stået der og ventet på ham? "Hey!" Kaldte han mod hende og hævede armen for at vinke til hende. Han satte farten op småløb de sidste skridt hen til hende hvilket resulterede i at han næsten satte sig på røven på det glatte fortov. "Woops, pas på der er glat derhenne," informerede han som han endelig nåede hende og mødte hende med et varmt kram.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki stod lidt i sine egne tanker og kiggede rundt på julepynten der var rundt omkring hende. Hun elskede stedet når det var pyntet op, for normalt så det bare ret kedeligt ud. Der gik dog kun et øjeblik, før hun blev revet ud af sine tanker, af Charlies stemme. Automatisk begyndte hun at smile over hele hovedet da hun så ham. Han var virkelig en flot fyr, men det slog hun ud af hovedet igen, for sådan nogle tanker måtte hun ikke have. Niks!
"Hej." Sagde hun og smilede, men der gik kun få sekunder før hun slog hænderne op foran munden og prøvede at forhindre et grin at slippe ud. Charlie var ved at falde. Hun kæmpede virkelig med grinet, men da det viste sig at han var okay og ikke faldt, kunne hun ikke holde det tilbage længere. Hun hostede et par gange, da hendes grin langsomt stoppede.
"Undskyld." Sagde hun og smilede stort til ham. "Jeg skal nok passe på." Hun lød en smule halvkvalt, men hun var ikke helt ovre sit grin endnu. Hun lagde armene om ham, som han krammede hende og hun nød det kram, mere end hun burde gøre, så hun slap ham lidt hurtigere end hun normalt ville have gjort.
"Nå, hvad er planen så?" Spurgte hun. Hun sendte ham et lille smil og kiggede så ud over gaden.

[Charlie Ian Callahan]

Heldigvis var han typen der godt kunne grine lidt af sig selv hvis han lavede noget dumt og han blev derfor heller ikke sur over at Nikki ikke kunne lade være med at grine lidt af ham. Han forsøgte at tilbageholde sit eget grin og så på hende med en alvorlig mine, "Griner du bare af mig? Helt ærligt, hvis jeg var faldet," så havde hun nok grint højere og det havde han nok også selv. Allerede nu ville hun tydeligt kunne se på ham at han bare jokede med hende for han var ikke længere i stand til at holde smilet tilbage. Han ville gerne have holdt hende ind til sig lidt længere, men slap hende som hun gjorde antydning til at ende krammet - ellers kunne det hurtigt blive ret akavet. Han var virkelig blevet glad for hende, men han vidste godt at det ikke ville gå, de var jo venner og han ville ikke risikerer at miste hende.

"Godt, for det kunne jo være at jeg kom til at skubbe til dig," jokede han videre som de begyndte at gå. han puffede blidt til hende og havde selv nær mistet ballancen igen i procesessen så han greb ud efter det nærmeste som så var hende. Denne gang var det desværre ikke helt nok og han endte med at falde så lang han var efter han på bedste bambi-maner havde prøvet at redde den.
Han landede på ryggen og blev liggende et stykke tid hvorefter han hævede sig op på albuerne for at kigge på hende. "og du siger ikke et ord" Advarede han, men brød så alligevel ud i latter. Hvor var det dog åndsvagt, karma was a bitch som man sagde. Han rakte den ene hånd op mod hende, "gir' du en hånd?" Spurgte han ødelagt af latter.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki havde virkelig svært ved at stoppe med at grine og det hjalp ikke, da han prøvede at spille fornærmet. Det gjorde det faktisk bare endnu sjovere, men hun prøvede ikke at give udtryk for det.
"Hvis du var faldet, ville jeg først høre om du var okay....." Hun holdt en lille kunst pause. "... Og derefter nok falde selv, af bare grin." Sagde hun og gav hans arm et klem, imens hendes smil bare blev større. Han var virkelig en dejlig fyr og de havde det så godt i hinandens selskab. Hun måtte ikke falde for ham, for hun ville ikke kunne børe at miste ham, ligesom hun var tæt på at miste Sam. Okay hun var måske ikke tæt på at miste Sam, men hun havde ihvertfald været bange for det, for det havde været så akavet. Det gjorde stadig lidt ondt at tænke på, men hun var ikke længere forelsket i Sam og hun var super glad på hans og Serena's vegne.

Hun gispede dramatisk og kiggede på Charlie med store øjne.
"You wouldn't!" Sagde hun og lagde armene over kors. han kunne lige våge på at skubbe til hende. "End of friendship!" Sagde hun, igen dramatisk, men hun kunne ikke helt lade vær med at grine. Da han puffede til hende og endte med at tage fat i hende, fordi han selv var ved at falde, gispede hun og prøvede at finde noget at holde fat i. Hun nåede dog at redde sig selv, da der var en lygtepæl ved siden af hende. Aldrig havde hun elsket en lygtepæl så højt!
Hun stirrede ned på Charlie, som lå på røven, og hun prøvede at holde sit grin tilbage.
"Den var du selv udeNom, din baryl!" Sagde hun med et grin og rakte sin hånd frem mod ham og hjalp ham på bene, imens hun havde en arm rundt om lygtepælen. Hun skulle ikke nyde noget.

[Charlie Ian Callahan]

Nikki var en helt sikkert en af de personer i verden som Charlie allerbedst kunne lide. Hun vidste altid præcis hvad hun skulle sige både hvis han var trist, men også når han var glad. Nu var han ikke så tit trist foran hende, han havde trods alt sin værdighed og han var ikke glad for at vise svagheder overfor andre.
Han skulede let til hende og rystede tvilende på hovedet, "vel havde du ej," jokede han. Det havde hun nok, hvis det var rigtigt, men det var sjovere at lade som om at hun bare ville have moret sig over hans elendighed.

Som han lå der fladt på ryggen og kiggede op på hende kunne han ikke lade være med at bryde ud i latter. Det havde jo ikke været meningen at nogen af dem skulle være endt med at falde, men som han nu var havde han fejlbedømt sin egen balanceevne kunne man vidst roligt sige. På den anden side var det nok bedre at det var ham og ikke hende der var falder på halen, eftersom han nok ville ende med at få dårlig samvittighed hvis hun var faldet på hans bekostning. Især hvis hun havde slået sig.
Heldigvis var han ikke kommet til skade andet end den sårede stolthed så det kunne han i det mindste godt leve med overfor hende. Han greb ud efter hendes hånd som hun fik fat omkring lygtepælen, der gik alligevel et halvt minut inden han kom på benene fordi det var så svært at komme og stå når man lo så meget som hans gjorde lige nu. "Det var da så meget ikke min egen skyld." Lo han og kom endelig op, "skal vi se at komme afsted hvis du er færdig med at fjolle rund?" Han smilede flabet.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki gispede, som var hun vildt fornærmet over han antagelse. Han var virkelig et flabet menneske, men det var noget af det hun elskede ved ham. han kunne altid få hende til at grine.
"Vel ville jeg så, for jeg er en god person og det ved du!" Sagde hun og nikkede bestemt. Det var rigtigt nok. Hun ville have spurgt ham, men hun kunne ikke afvise, at hun ville gøre det med et stort smil på læberne. Det behøvede han dog ikke at vide, selvom han nok godt vidste det alligevel. Hun betragtede ham som han lå der og grinede og hun kunne ikke helt ignorere den følelse der kom frem i maven på hende, ved synes af ham. Han lå der og grinede rigtig meget og hans grin var vidunderligt og hans smil var fantastisk. Hvad var der i vejen med hende? Hvorfor skulle hun altid falde for sine venner? Det var squ ikke fair!

Hun fnøs af ham, da han prøvede at komme op og hun kæmpede for ikke at grine af ham, men han var virkelig bedårende.
"Jo det var." Sagde hun bare og fik ham hjulpet på benene. Hun prøvede ihvertfald, men han var ikke så samarbejdsvillig når han grinede så meget, som han gjorde. Hun nev ham i armen.
"Det er vidst ikke mig der pjatter, Hr. Callahan." Sagde hun og hev hans arm til sig, da hun havde bestemt sig for at det skulle gå arm i arm. Så ville de måske kunne redde hinanden, hvis de var ved at falde. Og hvis de faldt, havde hun bestemt at hun ville lande på ham, så hun ikke slog sig så meget. Og hun kom tættere på ham.
"Hvor skal vi gå hen?" Spurgte hun og råbte af sig selv inde i hovedet, for de følelser hun havde.

[Charlie Ian Callahan]

Nikki var virkelig en fantastisk pige og han havde svært ved ikke at lade sig lokke lidt til af hendes charme. Hvorfor var det også helt præcist at hun hele tiden lod til at falde for alle de forkerte fyre der ikke var interesseret i hende. Hun burde falde for dem der rent faktisk ville hende det godt.
Nu var han godt klar over at Sam ikke lod til at være en problemmager, men hvem ved sine fulde fem ville da vælge hende fra til fordel for en anden? Det gav jo slet ikke mening i hans hoved. Charlie var nu ikke helt så bekymret over sine følelser for hende. Han havde ikke tænkt sig at sige noget lige nu og her, men han kunne virkelig godt mærke at de var begyndt at gro.
Grunden til at han holdt lidt igen var mere for hendes skyld, han kunne godt tage et afslag, det ville jo ikke være det første han havde fået, men han ville have dårlig samvittighed overfor hende om hun måske ville ende med at se anderledes på ham hvis hun fandt ud af det. Spike var han heller ikke særlig bekymret for, det skulle de jo nok kunne løse.

"Jeg aner ikke hvad du snakker om," argumenterede han henkastet da hun sandfærdigt beskyldte ham for at være den fjollede af dem. Han lod hende holde omkring hans arm, det var faktisk rart.
Spørgsmålet rev ham dog lidt ud af det drømmende stadie han ellers kortvarrigt havde befundet sig i. "Jeg tænkte at gå ned og kigge på julemarkedet?" Foreslog han og puttede sig lidt ekstra ind til hende, selvom det ikke var helt let når de gik samtidig med at gøre det så diskret som muligt.
Han rømmede sig igen, "jeg kunne virkelig godt spise nogle æbleskiver." Han smilede stort og lod den ene hånd glide hen over sin mave.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki vidste ikke helt hvad hun skulle forvente af denne dag. Sidste gang de havde været sammen, var der sket alt muligt og det havde været forvirrende. Han var først blevet irriteret over Darius, så havde de kysset og så var de endt som bare venner igen. Det havde været en meget mærkelig dag og hun forstod stadig ikke helt hvad det var der var sket. Hun vidste ikke om denne dag ville blive ligeså forvirrende, men indtil videre virkede det til at dagen ville blive god. hun skulle bare efterlade sine følelser for ham og nyde dagen med en af sine bedste venner.

Nikki fnøs og daskede til ham, som hun havde gjort det før, men han fortjente det.
"Jo du gør, din flab." Sagde hun og gav så hans arm et klem, som de gik ned ad gaden. Hun kiggede rundt på al pynten og begyndte at komme mere i julestemning, som hun normalt ikke var.
"Det lyder som en god idé. Jeg vil faktisk gerne købe en gave til Scarlett." Sagde hun og kiggede ned. Hun havde købt en julegave til Scarlett hvert år, siden de var 11 år, men hun havde aldrig givet hende dem, da de ikke havde snakket sammen. Hun havde dem dog stadigvæk, for så kunne hun give hende dem, hvis de en dag blev venner igen. Hun tvivlede dog på, at det ville ske.
Da Charlie begyndte at snakke om æbleskiver, begyndte Nikkis mave at rumle.
"Ih tak, Charlie. Nu er jeg sulten." Sagde hun så med et lille smil og begyndte straks at kigge efter boderne med mad.

[Charlie Ian Callahan]

Han kunne ikke lade være med at grine som hun puffede til ham. "Nej, jeg er faktisk uskylden selv." Kommenterede han med lidt himmelvendte øjne. Det var da lidt sjovt, men de havde det jo også altid sjovt sammen, især efter de var begyndt at se mere til hinanden. Det var stille kommet efter hende og Sam ikke så hinanden helt så meget. Ikke at det lod til at være fordi den ene ikke ville den anden, men det var vel en naturlig udvikling når Sam brugte meget af sin tid på Hogwarts og ellers hjemme ved kæresten og babyen.
Den lidt mere egoistiske del af Charlie havde det faktisk helt fint med det, for det betød jo at der var mere tid til ham hvilket han virkelig var glad for. Han var nok begyndt at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for hende, især efter deres kys.

Han så på hende med et roligt blik, "du køber stadigvæk troligt gaver til hende hvert år?" Han ville ikke snage, det var jo hendes egen sag, men han hade bare så ondt af hende for han ville da også have det ganske forfærdeligt hvis ikke han snakkede med Austin. Nu havde han ikke været inde i situationen på samme måde som Spike, Nikki og Scarlett, men af hvad han havde hørt havde det jo været noget rod.
"Det var så lidt, men så må vi jo finde noget at spise?" Forslog han og fulgte efter hende gennem den oppyntede gade. "Se brændte mandler!" Annoncerede han og var allerede igang med at trække hende derover inden han afsluttede sætningen.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki smilede til Charlie og rystede så på hovedet. Han havde altid været på denne måde overfor hende. Det havde hun bestemt ikke noget imod, for hun havde det rigtig rart og sjovt sammen med ham. Nogle ting forandrede sig bare ikke og i denne situation, var det dejligt.
Charlie havde aldrig været den hun havde tilbragt mest tid sammen med, efter Hogwarts. Det havde nok mest været Sam eller Darius, men nu var Charlie den hun så mest. Det var sjældent hun så Darius og André og Sam så hun ikke så meget mere, da han selvfølgelig havde travlt med sin familie. Det var også forståeligt, men hun savnede ham virkelig. Hun havde heller ikke fortalt nogen, at hun havde haft ondt af sig selv, fordi han pludselig skulle have et barn med en anden og at hun derfor var endt i seng med en der var en del ældre og på mange måder mystisk. Hun ville ikke påstå at hun fortræd sit valg, men hun var ikke videre stolt af det. Nok mest fordi, det slet ikke lignede hende. Dog var det der, hun fandt ud af, at hun desværre havde følelser for Charlie. Det var gået op for hende, at hun ikke havde lyst til at være sammen med andre og da slet ikke tilfældige mænd, der lagde an på hende i byen.

Nikki sendte ham et smil og nikkede.
"Det gør jeg ja. Jeg kan ikke lade vær med at håbe, at hun en dag kommer tilbage til mig." Sagde hun og sukkede let.Hun nåede dog ikke at gå i sin egen verden i ret lang tid, før Charlie var begyndt at hive i hende, fordi der var brændte mandler.
"Charlie..." Sagde hun, imens han hev i hende, men det nyttede ikke noget. Nu stod de ved de brændte mandler. "Det er jo ikke decideret mad." Sagde hun og så lidt forundret på hende. Men drengen havde set en slags mad, så hvad kunne man gøre`?

[Charlie Ian Callahan]

Charlie havde ikke den store ide om hvad Nikki gik og spekulerede på. Han kunne godt fornemme at hun var en lille smule fjern lige nu, men han gik automatisk ud fra at det omhandlede Scarlett. Han syntes virkelig at det var synd at de to ikke snakkede sammen, han ville have det helt elendigt hvis han ikke snakkede sammen med Austin. "Det håber jeg også," han tøvede lidt, "du har ikke overvejet at opsøge hende?" Der var ingen fordom eller pres i hans stemme, det var bare et simpelt spørgsmål. Der var gået så mange år, siden de havde snakket sammen, det kunne jo godt være at tingene var anderledes nu. Måske Scarett ventede på at Nikki tog initiativ.
Han så på hende med et bedrevidende blik, "undervurder ikke de brændte mandlers kraft." Sagde han i en kryptisk stemme og begyndte så atter at le. "Du har ret, det er nok bedre at få noget rigtig mad, men jeg køber dem alligevel." Han blinkede til hende og rakte manden nogle sølvsegl som han tog imod mandlerne.

Han åbnede posen og tog et par stykker i munden, "så hvor kunne du tænke dig at spise?" Spurgte han og tilbød hende nogle af mandlerne ved at holde posen frem mod hende. Hans blik faldt på en bod der solgte nogle forskellige nipsting såsom magiske snekugler og små nisselandskaber med magiske miniature væsner som bevægede sig rundt.
Nysgerrigheden drev ham til at trække hende med derover skønt hans mave rumlede modstræbende. Han var virkelig ved at være godt sulten.
Der stod en mindre flok magikere som var ved at få en forklaring af den ældre heks i boden omkring miniaturelandsbyen, Charlies opmærksomhed var dog på et var vanter der efter sigende skulle varme sig selv op så man aldrig frøs om fingrene. Det var først som kort efter at han bemærkede misteltenen der hang over hovedet på Nikki. Et lidt lusket smil spredte sig på hans læber, hun lod ikke selv til at have bemærket det. Det var en chance han ikke kunne lade passerer så i en hurtig bevægelse stod han overfor hende og uden at sige en lyd sænkede han sig ned og placerede et kys mod hendes læber.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki prøvede at slippe tankerne om Charlie, da han pludselig spurgte ind til Scarlett. Hun stod lidt uden at sige noget, da hun jo lige skulle tilbage til virkeligheden.
"Det..nej. Det kan jeg ikke. Eller jo det kunne jeg måske godt, men jeg har bare prøvet så mange gange. Dengang vi var yngre ihvertfald. Hun har aldrig givet mig et tegn på, at hun gerne vil snakke med mig igen og nu har jeg lidt givet op. Hun må komme til mig, for personligt synes jeg det er hendes tur." Hun var ikke klar over om folk ville synes det var barnligt at tænke sådan, men hun havde bare ikke modet til det længere. Scarlett måtte også prøve.
Hun begyndte at grine ad ham igen og rystede på hovedet da han købte mandlerne. Hun tog en ud af posen, men nåede ikke at få den i munden, før han havde trukket hende videre.
"Nu tabte jeg den jo." Sagde hun, en lille smule opgivende, da han fik hende med hen til en anden bod. Hun kiggede lidt på de små væsner i miniature. Der var en ugle. Den kunne hun måske købe. Ikke til Scarlett, men til sig selv. Hun nåede dog ikke at gøre noget, før Charlie pludselig kyssede hende. Hun blev helt stiv af overraskelse, men ikke længe efter, gav hun efter og tog fat i hans arm. Hele hendes krop blev som gelé og hendes hjerte bankede på højtryk. Ja hun var forelsket i Charlie. Det kunne hun ikke længere benægte. Nu viste det jo sig også, at han måske have følelser for hende. Hvorfor skulle han ellers kysse hende? Hun havde slet ikke set misteltenen.

[Charlie Ian Callahan]

Charlie kunne godt se hvad hun mente og han vidste også godt at hun havde gjort sit for at løse tingene med Scarlett. "Det ved jeg godt at du har," svarede han medfølende. "Og misforstå mig ikke, jeg forstår godt at du mener det er hendes tur og sådan, men sommetider må man æde sin stolthed." Han blinkede til hende og håbede ikke at hun ville tro at han holdt med Scarlett.
"Nu mener jeg for din egen skyld," tilføjede han hurtigt. Det var jo synd for hende at hun skulle gå og have det så skidt over det. "Du skal ikke holde på din ret bare for at være stædig, i hvert fald ikke hvis det er på bekostning af jeres forhold." Sagde han rolig. Hun købte jo gaver til Scarlett hvert eneste år, måske det var på tide at give hende nogen af dem.

Der var ingen tvivl om at Charlie nød dette kys langt mere end det sidste de havde delt. Det havde nok også noget at gøre med at han var forberedt på det denne gang. Som hun overgav sig i kysset mærkede han også hvordan han selv slappede mere af i det, for en kort stund glemte han næsten alt om misteltenen over dem.
Han nød det lidt længere end først planlagt før han trak sig væk og kiggede på hende med et lidt drilsk glimt i øjet, hvorefter han hentydende rettede blikket mod misteltenen og så tilbage til hende. Han var ikke sikker på om hun var klar over den var der, men hun havde ikke lignet en der havde bemærket den og det føltes godt at kunne tage røven på hende som tak for sidst.

[Nikki Elicia Adams]

Nikki blev på ingen måder fornærmet over det han havde sagt om hende og Scarlett, for hun vidste jo godt, at han havde ret. Hun havde overvejet det tit, men hun kunne ikke få sig selv til det. Hun var måske for stædig.
"Jeg ved det godt. Det er bare virkelig svært, at skulle tage initiativ så mange gange, uden at få noget tilbage. Hun har såret mig så meget, at det bare gør så ondt." Sagde hun og kom pludselig i dårligt humør. Det var ikke det der havde været meningen med denne dag. "Men nok om det. Jeg kan ikke tænke på det nu." Sagde hun og kiggede væk fra ham og hen på de små figurer. En af dem ville måske være passende til Scarlett, men hun var ikke sikker på om Scarlett ville have noget som helst der havde med magi at gøre. Dog var samtlige af Nikkis gaver noget magisk. Hun ville så gerne dele denne verden med sin søster.

Nikki klemte hans arm en smule, som de kyssede. Hun kunne mærke hun begyndte at smile, på samme tid. Det var nok fordi han havde de samme følelser for hende, som hun havde for ham, for hvorfor skulle han ellers kysse hende?
Da han trak sig væk, smilede hun rødmende, men det forsvandt hurtigt, da han pegede på den mistelten der hang over dem. Hun gjorde store øjne og kunne mærke hvordan hun fik ondt i maven og det prikkede en smule i øjnene. Der kom dog ikke tårer frem og de kunne heller ikke ses på øjet.
"Ah, så det var derfor.. Det vidste jeg da godt." Sagde hun utroligt akavet og vendte sig mod figurerne igen. "Jeg tror jeg skal have uglen og måske en Thunderbird til Scarlett." Sagde hun og viste dem til manden der solgte dem og fandt sine penge frem.