No stress

[Deleted]

 Dec. 2053 - Ministeiet for Magi - Atriummet kl. 16 -  @matyas

~ Påklædning ~

Leona skød en temmelig god fart som hun strøg henover gulvet mod Atriummet. Det var tæt på at være fyraften, men hun skulle lige nå ned i på en af de underliggende afdelinger for at afleverer noget papirarbejde for sin afdelingschef hvilket var grunden til at hun havde favnen fuld af papirer. At være sekretær på så travl en afdeling som Magiske Efterretninger kunne godt kræve sin kvinde, men nu lå det ikke til Leo at ligge sig ned og klage over hvor hårdt hun havde det. Hun var en Malfoy. Man tog altid tingene med rank ryg.
"Se dig lige for!" Blev der vredt kaldt efter hende som hun kun i sidste øjeblik nåede at undvige en midaldrende troldmand med smaragdgrøn kappe og langt hvidt hår. "Undskyld sir," kaldte hun tilbage som hun lavede en halv snurren og tog et par skridt baglæns stadigvæk uden at sænke farten. Ikke at han havde fortjent en undskyldning, han kunne jo lige så godt se sig for som hun kunne, men hun ville bare gerne undgå at skabe en scene så tæt på fyraften.
Det vare egentlig ikke fordi hun havde travlt når hun fik fri, men det betød ikke at hun havde lyst til at blive hængende en halv time efter arbejdstid, nej tak, som så mange andre ville hun bare gerne hjem og smide stængerne op og slappe af.
Utålmodigt stoppede hun op foran de guldbelagte elevatorlåger der ligesom var Ministeriets hjerte. Herfra kunne man komme overalt i Ministeriet, desværre var der mange mennesker der ventede og alle elevatorer var i brug.
Leo sukkede lidt opgivende og trippede utålmodigt imens hun kiggede på sit armbåndsur der viste at klokken allerede var 16.02.

[Deleted]

Outfit

Det var ikke af fri vilje at Matya havde bevæget sig ind i ministeriet, det var så småt begynde at ske, hans plan ville tage tid. Dog var han nød til at skabe alliancer, og en af de familier som var vigtige, at have med i sin alliance var Malfoy familien. En familie, som i mange generationer havde delt syn med garden, dog var han ikke garden. Han stod for ting som var langt større end ham selv, han var blot den første brik i et enormt puslespil. Han skulle blot vælte den kæmpe dominobrik, når den var blevet væltet. Så startede kædereaktionen, en gnist. Det var alt man behøvede. En gnist, og man kunne få verden i flammer. Denne intention var klar, og bevidst. Udviklet og finpudset i mange års fangeskab i Nurmengard.
Matya havde fulgt efter Leona Malfoy, en datter til en af hans fars venner. Trods de ikke havde set hinanden i årtier, så havde han set hende som barn, og starte med hende som ikke mindede om Malfoyerne, var nok det sikre. Så kunne man snildt få bevæget, den resterende del i sin retning. Sikre skridt gik han hen ved siden af hende, og lagde begge hænder ned i sine lommer. Han vendte blikket mod Leona.
"3 magiker går ind i ministeriet. 1 muggle født, 1 halvblod og 1 fuldblod. Hvem kommer ud?" spurgte han Leona, imens han smilte. Det var en joke hendes far altid havde sagt som barn til dem. Hans mørke øjne lyste op, og hans hvide tænder blev blottet imod hende.

[Deleted]

Leona rejste sig lidt op på tær for at se henover menneskemyldret, ikke at det hjalp, hendes hæle var i forvejen ret høje så den halve centimeter mere hun kunne hæve sig selv fra gulvet gjorde ikke det store udfald. Hvor var det dog irriterende at skulle bruge sin tid på dette her, tålmodighed havde aldrig været hendes stærke side der var næsten altid fart over feltet.
Det tog hende lidt tid at finde ud af at stemmen der lød bag hende faktisk var henvendt til hende. Lidt forvirret over det absurde spørgsmål vendte hun sig mod manden med rynkede bryn og lettere forvirrede øjne. "Undskyld?" Hun havde udmærket hørt spørgsmålet, dette var for lige at købe sig selv nogle tænkesekunder og ikke besvare det per automatik med et eller andet der ville fremhæve fuldbloden som værende bedre end de andre.
Tingene var anderledes nu. Familien var ikke sådan mere. Ikke på samme måde, de havde lært af deres fejl. Hun rettede ryggen og hævede hagen en anelse for at fremstå en smule højere og mere autoritær. "Det kommer vel an på hvorfor de er indkaldt." Endte hun med at give som svar. Hænderne knuede let om papirstablen i hendes hænder som hun holdt tæt ind til brystet som om hun krammede dem.
Der var noget bekendt over ham, men hun kunne simpelthen ikke afgøre hvad det var. Nu var det jo også mange år siden de havde set hinanden og meget vand var strømmet under broen siden da.