Lost, are we?

[Aaron Jacob Walker]

Det Magiske Universitet 

Omkring middag 

@norahwilliams

Outfit

Aaron forlod auditoriet sammen med de omkring 55 studerende, der havde valgt faget, Mørke Væsner. Det var ikke nemt at komme ud ad døren, for der var studerende over det hele, men det lykkedes da til sidst. Der var kun sket én pinlig ting i denne time, så det var da fremskridt. Dog synes han det var en stor ting, når man som professor bytter rundt på Inferi og Dementorer, og når en af de studerende skulle rette på en. Klassen var dog bare begyndt at grine og Aaron var blevet flov og så var det det. Han var ret ny. Det var kun lidt over en måned siden han var startet og han kunne stadig blive ret nervøs. Det var dog blevet nemmere og han elskede virkelig at undervise, men han glædede sig til den dag, hvor han kunne undervise og ingen havde grund til at rette på ham. Hvis det da var muligt.

Han gik ned ad en af gangene og prøvede at finde sit kontor. Han vidste det var på tredje sal, men lige præcis hvor, var det som om han havde glemt. Det var første gang han havde undervist i lige netop det lokale og hvordan han fandt det i første omgang, var ham en gåde. Der var jo gange og døre overalt. Hver gang han drejede om et hjørne, var der en ny gang med mindst 10 døre og hver gang han åbnede en dør, var der en ny gang. Han stoppede op og stirrede frem for sig og slog ud med armene.
"Flot Aaron. Du er faret vild endnu engang, din store klaphat!" Sagde han højt til sig selv. Hvis nogen kom forbi, ville de nok havde hørt ham. Han var så opgivende, at han ikke kunne tage sig af, at han stod og talte med sig selv.

[Deleted]

"Det var det. Første time er endelig overstået." Sagde Norah lettet til sig selv. Hun var lige blevet ansat på det Magiske Universitet, og havde haft sin første undervisning siden hun havde afsluttet sin uddannelsen som kun 22-årig. Den eneste grund til, at hun havde bestået så hurtigt, var at hun næsten var opvokset med drager. Hendes far var drageopdrætter, og derfor havde hende og hendes søster brugt al sin tid med de fascinerende og fantastiske væsner. Selvom, hun altid havde drømt om at blive professor og dele sin passion for drager, så havde dagens time godt nok været hårdere end hun havde regnet med. Hun vidste alt om drager, og pludselig kunne hun ikke engang huske navnet på en "Ungarsk Takhale" og nu var hun også faret vild. Hun var lige gået ud af sit klasselokale og nu havde hun faktisk ingen idé om, hvor hun var.

Norah forsøgte at gå ned ad en af gangene i håb om at finde sit kontor på tredje sal. Hun mente da i hvert fald, at hun var på tredje sal, men universitet var så stort, at det var svært at føle sig sikker på noget. Hun drejede rundt om et par hjørner, gik ned af et par gange og igennem mindst 50 døre, og i sin søgen kom hun forbi en mand, hun håbede, kunne hjælpe hende på vej.
"Hey! Mit navn er Norah Williams, og jeg har første dag i dag. Du kunne vel ikke fortælle mig, hvor vi er? Jeg er vist farret helt vild", sagde hun med det største smil, da hun ville ikke give et dårligt første håndsindtryk til sin nye kollega, selvom hun var lidt opgivende.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron stod stadig bare og stirrede frem for sig. Han vidste ikke hvor han skulle gå hen og han var bange for, at ligemeget hvilken retning han gik, så ville han gå længere og længere væk fra sin destination. Det var jo latterligt at universitetet skulle være så stort. Hvis idé havde det dog været? Han følte sig rimelig dum, men han blev dog hurtigt revet ud ad sine tanker, da en ung kvinde pludselig stod ved siden af ham. Han vendte sig mod hende og betragtede hende hurtigt. Smuk det var hun. Det kunne ingen tage fra hende. Aaron skulle lige til st skrue charmen på, da han kom i tanker om Summer. Han var ikke længere den player han tidligere havde været og han var blevet forelsket i Summer, selvom det var svært at indrømme. Det ville nok ikke være super smart at lægge an på en ung professor, som han normalt ville have gjort. Et smil fandt vej frem til hans læber, da hun fortalte at hun var faret vild.
"Åh. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne hjælpe dig, men jeg er selv faret vild. Jeg kommer aldrig til at forstå meningen med så stort et universitet. Det kan da godt være, at der er mange studerende her, men det er da ikke andet end bøvl med 5000 gange og dobbelt så mange døre." Han stoppede sin talestrøm og slog ud med armene. Måske hun ikke havde brug for at høre hans brok. Det hjalp jo ikke nogen.
"Hvor skal du hen? Det kan være vi kan hjælpe hinanden." Sagde han lidt blidere og sendte hende et smil. "Mit navn er Aaron Walker." Skyndte han sig at sige, da han kom i tanker om at hun allerede havde præsenteret sig og at han bare havde plapret løs om ingenting.

[Deleted]

"Ja, I know! Det er helt vildt! De burde sætte nogle skilte op, så man kunne finde rundt!" Sagde Norah grinende, hun havde også selv en tendens til at plapre løs om alt og alting. Hun betragtede Aaron. Han var en flot mand, men han så nu lidt ældre ud end hende selv, og desuden interesserede det hende slet ikke at finde nogen fyr lige nu - hun havde alt for meget andet i tankerne lige nu. "Jeg leder efter mit kontor på tredje sal, men jeg må indrømme, at jeg slet ikke ved, hvor vi er henne af - jeg har helt glemt, hvilke sal vi er på!" Sagde hun opgivende, men stadig med sit store smil. "Hvad med dig? Hvor skal du hen?" sagde hun, mens hun kiggede om, der egentlig hang skilte rundt omkring, hun bare havde overset i farten.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron hadede at han stadig ikke kunne finde rundt. Han havde altid haft en god stedsans, men dette Universitet var umuligt at finde rundt på. Han var glad for at det var en fremmede der var kommet hen til ham og ikke Summer. Selvom han altid gerne vil se Summer, behøvede hun ikke at se ham i sådan en situation, for det var lidt for pinligt.
"Jeg leder også efter mit kontor på tredje sal." Sagde han og slog ud med armene, men han smilede alligevel, selvom han var opgivende. Det var heldigt, at de skulle samme sted hen, for det kunne være det ville blive nemmere at hjælpe hinanden. han kunne lige se for sig at de skulle hver sin vej og at de begge ville gå helt til aften, og stadig være faret vild.
"Men der er skilte." Sagde han med et opgivende suk. "Så vi burde kunne finde vej, men af en eller anden grund, finder jeg det stadig meget forvirrende. Lad os gå denne vej." Sagde han og pegede ned ad gangen. Skiltet viste ham ihvertfald den vej, men han havde fundet skiltene meget misvisende. Dog mistænkte han at det var mangel på intelligens fra hans side, men det ville han ikke sige højt.
"Hvad underviser du så i?" Spurgte han nysgerrigt.

[Deleted]

Ligesom Aaron sagde, at der faktisk hang skilte omkring dem, følte Norah sig lidt dum og rødmede. I sin hast og forvirring for at finde det skide kontor, havde hun slet ikke set dem før nu. Det trøstede hende dog, at Aaron også fandt det hele super forvirrende, og at hun i det mindste ikke var alene om at finde vej længere - for ærligt talt, vidste hun ikke, hvad hun så skulle gøre. Hun fulgte efter Aaron ned ad den gang, hvor skiltene pegede hen og håbede indeligt, at de snart ville være fremme efter at have gået rundt i hvad der føltes som en evighed. "Jeg underviser i Dragestudering med eleverne på 4 år og opefter" sagde Norah med stor begejstring, men alligevel en vis tøven, da hun ikke følte, det var gået så godt for hende i dag, og nu kom hun måske også for sent til hendes lektion senere på dagen. "Hvad med dig? Og har du arbejdet her længe? Bare så jeg ved om, det nogensinde bliver muligt for mig at finde rundt!" Sagde Norah grinende og så på Aaron.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron hadede når der var noget han var dårlig til. Selvom han normalt ikke var dårlig til at finde rundt, så var det her ulideligt og tog meget på hans stolthed. Det gjorde det ikke bedre, at nogen havde opdaget ham i det. Godt nok var hun selv faret vild, men han havde trods alt arbejdet her i længere tid, så det var pinligt. Han prøvede dog at tage det med et smil, selvom det var ret svært.
Han stoppede op og stirrede målløst på hende et øjeblik og hans mund formede sig langsomt til et O. Aldrig var han blevet så imponeret over en andens job. Hun var så lille en skabning og så arbejdede hun med dragestudering. Det havde været vildt hvis hun havde arbejdet med drager, men der måtte være et eller andet, siden hun havde dette job.
"Wow." Sagde han og betragtede hende fra top til tå. Han ville gerne se hende med en drage, men det var ikke sikkert, at hun gjorde i den slags. "Det er et ret imponerende fag." Sagde han og kom til sig selv igen og fandt et smil frem. Han behøvede jo ikke at se så fjoget ud, men det var ret fascinerende.
"Selv er jeg professor i Mørke Væsner. Jeg er auror og arbejdede i Azkaban, men fik så tilbudt jobbet her. Det er så fantastisk, men nogle gange føler jeg, at det er ligeså farligt." Sagde han med et grin og kom i tanker om hvordan de studerende nogle gange rettede på ham. Det var ret flovt og i de situationer savnede han lidt fangerne i Azkaban.
"Hvorfor valgte du lige drage studier?" Spurgte han nysgerrigt og gik videre ned ad den endeløse gang.

[Deleted]

Det kom bag på Norah, hvor begejstret og ligefrem imponeret Aaron lød. Tit fik hun nemlig den totalt modsatte reaktion: "Drager?! De er helt vildt farlige! Du må da være sindssyg!!" og hun måtte da indrømme, at de havde ret - og så dog. Jo vist var drager farlige, men kun hvis man ikke respekterede dem og lod dem være deres naturlig selv. Norah levede nemlig efter en filosofi om, at de magiske væsner - især drager - tit blev misforstået og det var magikernes skyld, at de var farlige. Derfor synes hun, det var dejligt med en positiv reaktion for engangs skyld og rødmede næsten. "Synes du virkelig? Tak! Det er ikke så tit, man får den respons fra folk!" Sagde Norah med et smil. "Jeg valgte drage studier, fordi min far var drageopdrætter. Min søster og jeg er nærmest vokset op med drager, så det lå lige til højrebenet. Jeg synes, de er nogle fantastiske væsner, og jeg har selv én, han hedder Enzo - ligesom min far" Sagde hun med et drømmende blik i øjnene og blev et kort øjeblik lidt fjern. "Underviser du i Mørke Væsner? Seriøst?! Det overvejede jeg også! Synes, det lyder så ufatteligt spændende!" Sagde hun super begejstret - hun elsker alle magiske væsner, og synes især de mørke og ofte uomtalte var fascinerende. "Og så har du også være Auror? Woow! Du, min gode mand, er imponerende!" Sagde hun med et stort grin og klappede ham blidt på skulderen. "Er du glad for at være her så? Det må været noget af en forandring?" spurgte hun, mens de fortsatte ned af den lange gang. 

[Aaron Jacob Walker]

Aaron kunne ikke lade vær med at stirre på den lille skabning af en kvinde, der gik ved siden af ham. Han var yderst imponeret af hendes valg af fag og hendes passion for faget, gjorde ham endnu mere begejstret.
"At du ikke altid får den respons, forstår jeg ikke. Drager er så fascinerende. Nok er de farlige at have med at gøre, især hvis man ikke ved hvad man laver, men der er så meget der er farligt. Det betyder ikke at man ikke skal arbejde med det jo. Elsker drager." Sagde han og slog ud med armene.
"Har du en drage?" Spurgte han og stoppede op. Han havde selvfølgelig altid ønsket sig en, men han var ikke kvalificeret til at have en, så det var helt okay. Han vidste godt, at han måske lød lidt som en fangirl, men han fandt hende virkelig fascinerende. Hun var passioneret omkring magiske væsner, ligesom han var. Det var ikke altid man mødte en der havde det på samme måder. "Jeg synes det lyder enormt spændende." Sagde han og prøvede at være lidt mere rolig, imens han begyndte at gå videre. De skulle jo trods alt finde væk fra de endeløse gange på et eller andet tidspunkt.
"Det er også et spændende fag. Jeg har altid haft det godt med den slags væsner. Ikke personligt, men de er spændende at studere og der er så mange der er misforstået." Sagde han og tænkte med det samme på Thestralen. Det smukkeste dyr han nogensinde havde set, for ja han havde set en.

Han begyndte at grine lidt ad hendes kommentar. Han var stolt af det han havde lavet i sit liv, men han vidste ikke om han ville kalde sig selv en imponerede mand.
"Det var i meget kort tid, jeg var auror." Sagde han med et skuldertræk. "Azkaban tiltalte mig mere." Han savnede virkelig det job, men lidt forandring var altid godt.
"Jeg er rigtig glad for at være her. Jeg savner Azkaban, hvor mærkeligt det end lyder. Jeg er dog overbevist om, at det er her jeg skal være nu." At Summer var det samme sted, var bare en bonus, men det sagde han ikke højt. "Hvordan har du det her? Udover at du ikke kan finde rundt?" Han sendte hende et lille smil og åbnede en dør, hen til endnu en gang.

[Deleted]

Norah synes, at det var så fedt, så megen interesse Aaron viste for hendes fag, da hun tit mødte modstand. "Ja, det er jo netop det! Hvis ingen gør noget, der bare er lidt farligt, så kommer de jo aldrig videre i deres liv! Hvad end det er en drage eller en anden udfordring i sit liv." Sagde Norah begejstret. Hun havde aldrig mødt en før, hun klingede så godt med så hurtigt før, og det var mega fedt, at det også var en kollega. "Ja, jeg har en Wassilisk Grønskællede drage, der hedder Enzo! Han er så fin - hvis jeg selv skulle sige det" Sagde Norah med et blink i øjet og lagde mærke til, at Aaron stoppede op. Den kære mand så helt forbavset og forbløffet ud på en og samme tid, men okay, hvis han ikke var vant til folk med drager, så var det måske klart. "Du må gerne møde ham engang, hvis du er interesseret selvfølgelig?" Spurgte Norah glad, mens lyset strålede ud af hendes øjne, som det altid gjorde, når hun snakkede om sin elskede drage, Enzo.
Hun kunne godt fornemme, at han grinte lidt af hende, da hun kaldte ham imponerende, men det gjorde hende nu ikke noget. Ligesom Aaron ikke var vant til folk med drager, havde Norah heller ikke mødte én før, hun fandt så interessant så hurtigt som Aaron. "Det kan godt være, det ikke var længe, du var auror, men det er da alligevel sejt, at du har gjort det! Jeg tænkte også på, at blive det, men ja - dragerne vandt!" Grinte Norah. "Jeg kan kun forestille mig, at Azkaban har været fasinerende! Men jeg tror desværre ikke, at jeg ville kun håndtere det..." sagde hun, mens hun kiggede lidt ned i jorden. Hun havde altid haft en lille drøm om at tage til Azkaban - bare for at se, hvordan det egentlig er der, og se dementorerne, men så igen... det er jo altså ikke ligefrem et feriested og derfor var hun aldrig kommet afsted.
Hun slog sig fri af sine tanker og fortsatte: "Nogle gange er det jo også meget godt at prøve noget nyt!" Sagde hun med et smil. "Jeg er i hvert fald glad for at du er her, så du forhåbentlig kan vise mig vej, selvom det desværre ikke tegner så godt lige nu" sagde Norah og grinte. Hun tænkte lidt over, hvordan hun egentlig havde det som ny lærer. Hun synes, at den første dag havde været lang, og den var ikke engang slut endnu... måske var det ikke lige hende det her, men hun sagde blot: "Ja, udover at jeg ikke kan finde rundt, så virker det - lidt skræmmende - men ellers godt!" sagde hun med et lidt usikkert smil på læberne, og gik med igennem døren, Aaron havde åbnet.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron vidste godt, at der var rigtig mange der ikke var vilde med drager, eller de lidt mere farlige dyr generelt, men han havde svært ved at sætte sig ind i deres tankegang. Han havde altid selv været fascineret af den slags væsner, og det kunne man nok også godt se med hans valg af arbejde, både som underviser nu og som fangevogter i Azkaban, hvor det jo bestemt ikke var unormalt at se en Dementor.
"Helt rigtigt. Jeg synes personligt, at folk skulle se en drage på tættere hold. Simpelthen for at få et andet billede af dem." Han trak på skuldrene. Det ville ikke blive nemt, at få alle magikere til det, men det ville da være det bedste for dem. "Okay, jeg ville nok også blive bange, hvis jeg mødte en drage, på fri fod." Han smilede lidt flovt, men det var jo sandheden.
Aaron havde lyst til at hoppe op og ned og klappe i sine hænder af bare begejstring, da hun tilbød ham at se hendes drage. Dog beherskede han sig, da han også havde sin stolthed at leve op til.
"Det vil jeg helt vildt gerne!" Sagde han. han kunne godt høre, at hans beslutning om ikke at virke som en fangirl, ikke helt var nået hen til hans stemmebånd, for den lyd der kom ud, var altså ikke helt mandig.

Aaron elskede at se tilbage på de ting han havde opnået i sit liv og at andre var imponeret over det, gjorde ham endnu mere stolt. Dog fandt han også hende ret imponerende og det havde han vidst heller ikke lagt skjul på. Aaron talte endnu ikke med så mange af sine kollegaer. Der var Summer, men hende kendte han jo i forvejen. Nu var der så Norah. Han ville helt sikkert gerne tale mere med hende, da det virkede til, at de havde meget tilfælles.
"Jeg kan godt forstå, at du valgte dragerne. Men hvorfor valgte du at undervise i det og ikke arbejde med dragerne?" Spurgte han, spændt på hendes svar, da han var meget nysgerrig.
"Det var ikke så slemt i Azkaban. Jo man skal være stærk psykisk, men kommer man med den rigtige indstilling, så synes jeg, at man kommer langt. Men nej det er ikke et job for alle." For ham havde det aldrig været et problem. Det havde dog været rigtig hårdt at møde Iwan derinde, for Aaron var stadig overbevist om, at han var uskyldig, selvom han stædigt påstod noget andet.

Aaron begyndte at grine og kiggede lidt rundt, så kan kunne få et overblik om hvor de var.
"Stedet er meget forvirrende, okay?" Sagde han og slog ud med armene. Det var bare ikke nemt at finde vej, men de skulle vel nok lære det engang. "De må have et kort et sted, som vi kan tage med is, når vi vover os ud fra vores kontorer." Sagde han med et grin og gik videre ned ad gangen. "Det begynder at se bekendt ud." Han sagde det med mere lettelse i sin stemme, end han egentligt var stolt af.