Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 13, 2016 21:51:51 GMT
@elijah1 December 2053 Lille Galgeby
Det var torsdag aften midt i december og sneen faldt ligeså stille ned og dannede et ganske let lag af sne hvilket lige nu var en anelse upraktisk hvis man spurgte Blair der egentlig heller ikke brød sig synderlig meget om sne. Han havde et møde med Elijah og havde med vilje valgt dette mere afsides sted da hans far og diverse journalister trods alt ikke skulle finde ud af hvad en fra familien Brown sådan gik og lavede når han ikke var elev i sin fars firma. Et firma der primært fokuserede på muggler som Blair på ingen måde havde noget imod, men det var ikke der hans store interesse lå. Han havde skaffet et stort parti af stoffer til gruppen for ikke at nævne en masse våben nu hvor han havde været igang med at skaffe ting ind i landet. Det var ikke fordi Blair var så dum at have det på sig, men han havde en kontakt som kunne bekræfte det og for at være ærlig havde han knoklet en del siden han var startet i Elijahs bande da han havde det store mål at han ville stige i graderne. Han var ligeglad med at det ikke ville hue hans far da han bestemt ikke var sat på denne jord for at gøre ham glad. Blair var kommet lidt før han havde aftalt med Elijah blot for at være sikker på at Elijah ikke følte at han brændte ham af da det bestemt ikke var hans intension. Det blev man jo ikke forfremmet af og det ville bestemt ikke gøre ham noget at få den slags skulderklap. Det var trods alt en virkelig stor fordel at arbejde i sin fars firma for det gav ham mulighed for at skaffe alle de kontakter han skulle bruge til Elijah.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Dec 27, 2016 22:05:41 GMT
Elijah kom gående henover det nyfaldne sne og efterlod sig fodspor som han bevægede sig frem mod det sted han havde aftalt at mødes med Blair. Det var temmelig koldt, og han havde derfor et halstørklæde snoet om sin hals, for at kunne holde på varmen. Hans ånde kunne ses i mørket foran ham, og det så ud til, at sneen var kommet for at blive. Det koldere vejr satte altid lidt en bremse i salg af stofferne på gadeniveau, men det var ikke ligefrem noget der kunne mærkes i indtægten, for de helt store indtægter kom altid fra kunder, der sagtens kunne handle uden for gadeniveau. Folk der købte på gaden var som oftest desperate junkier eller unge på vej til fest. Han havde transfereret sig til et sted ikke så langt væk fra der hvor de skulle mødes, så derfor var han snart fremme. Han spottede Blair stående allerede og satte farten en anelse op. Det var ikke ligefrem behageligt, sådan at skulle have et møde udenfor, hvis det altså var det hans undersåt havde planer om. "Brown," sagde han som en hilsen, da han var tæt nok på Blair. Han løftede en hånd klædt i en læderhandske, hvorefter han stak den tilbage i lommen på sin trenchcoat. Han så sig hurtigt omkring, af bar vane, før han vendte opmærksomheden mod manden foran ham. "Du ville mødes her, fordi du havde en god nyhed?" spurgte han, for at få Blair til at fortælle, hvad han ville tale med ham om.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 2, 2017 17:01:02 GMT
Blair havde et godt blodomløb og frøs derfor ikke specielt meget og det var trods for at drengen ikke var nogen speciel slægt i forhold til det med at kunne holde til kulden bedre. Ikke andet end han var fra Skotland og derfor i sig selv var et anelse koldere sted end der var i selve England og da i særdeleshed steder som i London. Alligevel havde han valgt at pakke sig ind, men det var mest af alt fordi der var sne og for ikke at vække opsigt i den lille by. Blair var heldigvis smugler så det var ikke fordi det var ham der stod ude på gadeplan og skulle fryse sin mås i laser. Han skaffede det som skulle bruges og sikrede sig tingene var af god kvalitet. At han så kendte nogle stykker der var interesseret i the good stuff og prikkede lidt til dem hver gang var jo kun en fordel når de faktisk betalte det.
Blair var heller ikke specielt glad for møder udenfor da han trods alt var en herre af status når det kom til det magiske samfund og muggler samfundet også for den sags skyld. Han havde desuden også en stor kapital i ryggen ved siden af så det der med at blande sig for meget med det lavere var måske heller ikke lige ham og det følte han hørte til udenfor. Lige nu gav det blot mening for ham i forhold til at starte med at vise hvilket parti han havde skaffet hjem. ”Mason” hilste han pænt og tog imod hans hånd for at give den et tryk. Han nikkede ganske let til han havde en god nyhed. ”Da det er lykkes mig ikke alene at skaffe et større parti hjem til dem nærmest mig, men også til men of Mayham følte jeg bestemt det var værd at det fik Deres opmærksomhed” påpegede han med et ganske let smil over sine læber da han synes der skulle være en god grund for at hive fat i Elijah. Han havde da også tysset på pressen og fodrede dem med oplysninger om ham og Lorelai Kings i stedet for da det var noget han bedre kunne håndtere end at skulle til at høre på en Brown havde fingere i The Reaper Crew.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 3, 2017 20:33:34 GMT
Elijah lod sin ene handskeklædte hånd løbe igennem sit hår, der allerede sad trukket tilbage. Det var ikke fordi en handske hånd kunne rette meget på håret, men det var lidt af vane fremfor noget andet. Han lyttede til hvad Blair sagde og hævede begge øjenbryn, da han var færdig med at tale. "Det lyder utroligt lovende, Brown, det må jeg sige," sagde han, med sin sædvanelige langsomme måde at tale på. Han lød en del mindre imponeret end han nok kunne ende op med at blive, men han var bare ikke typen til at vise sine følelser specielt tydeligt. I hvert fald var det ikke noget der skete særlig tit. "Kan du vise mig det?" spurgte han, lidt mere nysgerrig end normalt. Hvis det var sandt hvad Blair sagde, ville det være en virkelig god ting for banden. Det var ikke fordi han som sådan ikke stolede på Blair. Han havde bare for mange år siden lært ikke at stole på nogen. Han regnede selvfølgelig med, at det var sandt, for hvorfor skulle han ellers sige det? Han ville jo også bare gerne se det med sine egne øjne. Det var sådan nogle ting, der kunne sikre folk en plads højere oppe i hierakiet i banden, især for Blair, fordi han tidligere også havde udvist stor entusiasme omkring arbejdet, og fordi han før havde bragt gode ting til banden, og selv havde taget initiativ til mange ting.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 6, 2017 8:15:23 GMT
”Ingen grund til at spilde tiden på at skulle smugle ind to gange når man kan sørge for en kontakt der kan det hele” sagde han med et ganske let bestemt nik da han virkelig havde det sådan. At den eneste grund til han så faktisk så udover sin egen næse var fordi han ønskede at stige i graderne var så straks en helt anden sag. Det behøvede Elijah jo ikke bryde sin hjerne med. Blair tog ikke hans manglende begejstring så tung taget i betragtning af han heller ikke altid selv var skide god til det med at udvise følelser. Altså medmindre det var overfor hans søstre og lille Charlie. Ellers gjorde han det faktisk ikke. Engang overfor Lorelai som han ellers flirtede rundt med og havde en ting eller to for som han ikke anede var til stede på den måde. Han nikkede let til om han kunne vise ham det. Hvis der var noget han kunne så var det at vise ham det. Han gik mod en forladt bygning hvor der ville være bare en lille smule varmere end der var udenfor. Han låste døren op og fjernede et tæppe over nogle kasser der stod inden han åbnede kassen. Det var trods alt ikke længe siden det var kommet. Kassen var fyldt op med våben. Han havde med vilje valgt en efterladt bygning til tingene indtil Elijah havde set det. "Var det noget ala det som du ønskede?" spurgte han med et ganske let smil og betragtede Elijah for at se hans reaktion
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 7, 2017 21:55:07 GMT
Et lidt mere tilfredst ansigtsudtryk dukkede op på Elijah's ansigt, som han nikkede af hvad Blair sagde. "Det er jo fornuftigt nok," sagde han, dog stadig med en mere tilbageholdende stemme. Han var dog glad for, at nogen tog det initiativ på den måde, og han havde jo før gået med tanken om, at Blair fortjente en højere position i banden. Det var måske dette her der ville afgøre, om han skulle have pladsen højere oppe, eller ej. Han fulgte efter ham og måtte indrømme, at han var nysgerrig. Det kunne være virkelig godt for banden, det her, det ville spare dem for noget arbejde, hvilket altid var en god ting i deres fag, så at sige. Han noterede sig, at Blair også havde været klog nok til at skjule det i en afsides, efterladt bygning, i en meget lille by, hvor der ikke så ud til at være nogle mennesker om aftenen. De trådte sammen ind i bygningen, og Elijah fulgte lige i hælene på Blair og så til, mens han åbnede en af kasserne. "Det ser fornuftigt ud," sagde han, hvorefter han stak en hånd ned i kassen, trak en pistol op og kiggede indgående på den. Han holdt den ud fra sig i strakt arm og sigtede med den, men affyrede den ikke. "De skal selvfølgelig testes. Er der patroner i?" spurgte han og så på Blair.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 20, 2017 10:46:31 GMT
Han nikkede ganske let til det så fornuftigt ud. Det vidste han sådan set godt. Han gjorde ikke noget halvt. Ikke alene var han opdraget til ikke at gøre noget halvt, men han var også en Brown. Desuden havde han en god plan om at give sin far damn fingeren når han blev færdig som elev i firmaet og udelukkende arbejde for Elijah. Han ville kun blive færdig med sin uddannelse for at have noget hvis der gik noget galt senere. Det var dog det hårde og baskeliv som højere stående medlem i The Reaper Crew. Han rystede ganske let på hovedet til om der var patroner i. Det ville være for risikabelt hvis nogen fik fat i dem som ikke skulle have fat i det. ”Og risikere at andre får fat i dine våben og anvender dem? Det ville være direkte stupidt Mason” sagde han ganske roligt og rystede ganske let på hovedet inden han fandt en lille kasse som han havde gemt et andet sted og støvede den af inden han rakte den mod Elijah da han regnede med han selv havde styr på at sætte patroner i efter han havde åbnet kassen. ”Som sagt er der ingen der skal have fat i vores lager og misbruge det. Det kan vi godt finde ud af selv og vi er kun lige begyndt for der er skam også sjove piller herinde. Huset er fyldt og bliver tømt i aften for at sende et sted hen hvor det er i sikkerhed så det er klar til masserne. Skal ikke risikere vi bliver busted i noget som helst” sagde han med et ganske let nik da han havde helt styr på det. Han havde også sørget for at lokaltionen blev skiftet hele tiden så det kun var The Reaper Crew der havde adgang og kun 2 udover ham som han stolede på. Han selv havde holdt sine egne hænder så rene som muligt udover selve kontakten.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 21, 2017 1:27:50 GMT
Et lille, næsten utydeligt smil gled over Elijah's læber, meget hurtigt, næsten for hurtigt til at det kunne registreres. Men det var der dog, hvilket var en sjældenhed. Han kunne dog ikke lade være, da det Blair sagde var utroligt fornuftigt. Sjældent var han ude for at nogen som helst i banden var så fornuftige, og der var kun en rigtig ting at gøre med de få han kom ud for, der var så fornuftige. "Godt tænkt, Brown," sagde han i et roligt tonefald, han var heller ikke ligefrem typen der uddelte ros særlig tit, han syntes også altid det var langt mere underholdende at skælde folk ud, end at rose dem, men han gjorde det aldrig, medmindre de havde fortjent det, nogen af delene. Han tog imod æsken med patroner som Blair rakte ham og kiggede på dem nærgående. "Uden serienummer, går jeg ud fra, det samme med pistolerne," sagde han og løftede den pistol han havde i hånden for at tjekke. Og ganske rigtigt, serienummeret var ikke til at finde. Når de solgte våben skulle de jo ikke kunne spores overhovedet, så de var aldrig registrerede. "Storslået, jeg stoler også på, at nogen har testet pillerne, for at se om det er gode varer," sagde han og nikkede igen. Han udvalgte en tilfældig patron, før han satte æsken fra sig og stak patronen i hylstret på pistolen. Han lukkede det igen og snurede det rundt, så ingen af dem vidste hvor patronen var. "Kom med ud," bad han, mens han skruede silenceren på - ingen skulle jo opdage, at der stod to mænd og skød på tilfældige ting. "Og fortæl mig, du har stået bag hele processen af det her?" fortsatte han i et spørgende tonefald, da han ikke længere kunne udskyde det uundgåelige. Det var præcis sådan en som Blair han havde brug for tættere på ham selv. En der kunne tage selvstændige beslutninger, men selvfølgelig aldrig uden Elijah's endelige overblik. Han gik udenfor igen og snurede hylstret på pistolen rundt en ekstra gang, for god ordens skyld, mens han ventede på Blair. Han løftede sin højre arm og var umiddelbart tilfreds med, hvordan pistolen føltes i hånden. Den lå godt og let i hånden. Han trykkede på affyreren, men det eneste der skete var, at den klikkede. Hvorefter han rakte pistolen til Blair uden et ord.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 23, 2017 13:13:01 GMT
Blair lagde i hvert fald ikke mærke til hans smil. Heller ikke om så han ville have det skulle være der og for ham betød det intet om Elijah kom med et smil eller ej blot han var imponeret over hvad han havde foretaget sig. Han vidste så også godt at han var ganske klog. Han havde virkelig ikke tænkt sig at banden skulle stå for skud og hans fine rene hænder skulle gøres beskidte bare fordi han havde gjort et dumdristigt træk. Det var virkelig langt fra sådan han legede. Nu regnede Blair så heller ik lige fremme med at ros var noget som Eljah strøg sig med så derfor kunne han ikke lade være med at vokse et par størrelser når han sådan fik ros fra chefen uden at han lod det vise alt for tydeligt. Han havde jo en plan med det her og han tørstede efter noget højere. ”Naturligvis. Tror du jeg skal have beskidte hænder pga. dumme træk?” spurgte han roligt og med et ganske let hævet øjenbryn da det nok var det sidste han havde lyst til når man tænkte på at han kom fra en kendt magiske familie. ”Og det er så her det er godt at bruge desperate typer” sagde han med et glimt i øjet da han havde testede det på Alastair fordi han så småt var begyndt at have ham mistænkt for at han tog til sig selv og holdte hånden over ham i mens. ”Men ja. Det blev vurderet til at være noget af det bedste vi endnu har haft” sagde han med et ganske let bestemt nik og kunne ikke lade være med at smile for sig selv over at udnytte andre en smule. Det var også bare med til at gøre ham til en leder type hvilket han virkelig altid havde været. Han lod Elijah vælge en patron i mens og gik med udenfor. Han forstod jo godt han ville have det testet. ”Naturligvis har jeg det. Nok er jeg en Brown, men aldrig om jeg ville vise noget frem jeg selv ikke havde stået for. Skaffet kontakter og vi er kun 2 der ved hvor tingene er og siden jeg har en klemme på den anden så bliver der ikke sladret nogle steder” sagde han ganske roligt og betragtede let Elijahs reaktion for at se hvad han synes om våbnene. Blair selv tog imod den og fyrede et par skud af. Nok havde han testet dem allerede, men der var intet i vejen for at gøre det igen. De lå virkelig godt i hans hånd og der var endda også nogle i kasserne til de få kvinder der var i banden som var lidt lettere.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 26, 2017 21:13:43 GMT
"Naturligvis ikke," svarede Elijah på Blairs spørgsmål. Det lå heller ikke til bandens natur at være meget vokale omkring deres forretninger, fordi det var så nemt at blive infiltreret af politiet. Og de var jo ikke en eller anden mindre bande i en lille by i England, hvor de kunne købe muggler politiets tavshed, det var langt sværere at gøre sådan i London. Måske nogle enkelte personer indenfor politiet, men langt fra de fleste. Og så var der selvfølgelig også Ministeriet, så de havde dobbelt så mange myndigheder til at holde øje med dem. "Især ikke med den familie der kommer med dit efternavn," tilføjede han så, en anelse eftertænksomt. Det var altid godt at have store personligheder med i banden, fordi de havde så mange kontakter, end bare almindelige personer, så at sige, så han nød godt af Blair generelt. Elijah nikkede også, da Blair sagde, at stofferne også var gode. Der måtte han bare stole på hans ord, for han havde ikke ligefrem lyst til selv at teste dem. Han brød sig ikke om at miste kontrollen, og det gjorde man da i den grad af stoffer. Det var ikke alle fra banden han stolede på til at købe stoffer for dem, men Blair var en af dem. Han kunne regne med, at der altid kom kvalitetsvarer ind. "Det er jo lige præcis sådan det skal fungere. Godt arbejde, Brown," roste han igen, to gange på en aften var meget for ham, men han var imponeret over alt det gode arbejde, og at Blair selv havde tænkt over det hele. Elijah behøvede jo ikke gøre noget selv, hvilket han ellers tit skulle med sådan noget. Han var jo den eneste der havde overblik over det hele, men det var rart, at nogle også selv kunne tage initiativ til ting. "Du kan godt regne med at stige i graderne for det her," tilføjede han så, efter Blair havde skudt lidt med pistolen. Den så ud til at fungere helt fint.
|
|
|
Deleted
•
Posts: 0
Likes:
|
Post by Deleted on Jan 31, 2017 20:19:57 GMT
Han nikkede ganske let da han bestemt ikke havde tænkt sig at få beskidte hænder. Det var nok det sidste han havde lyst til. Han var en Brown og selvom han ikke brød sig om sin far så vidste han godt at hans navn ville trække forsider hvis det kom ud af hvad han lavede og der var ingen grund til at få hverken dårlig omtale om sig selv eller the reaper Crew. Det var ikke lige den slags ting som Elijah havde behov for. Han var trods alt en Mason og de var også selv en rimelig populær familie. Dog mest for dark shit, men det betød ikke at det ikke ville trække forsider hvis det kom ud hvad han lavede. Især ikke når en anden Mason havde stået frem som at være i Dødsgarden. ”Og må jeg sige i lige måde. Det må være nok at Gabriel Mason hiver forsider i land som være leder af Garden. Ingen grund til at hive fokus over på vores direkte ulovlige sager” sagde han med et ganske let nik da det trods alt var sandt. Blair udnyttede skam også sit navn til fulde. Hvorfor skulle man nogensinde noget andet? Det ville være dumt ikke at bruge sit navn til noget fornuftigt. ”Jeg er glad for De sætter pris på mit arbejde” sagde han ganske roligt og nikkede let for sig selv. At han så udnyttede Alastair lidt var han sikker på at Elijah var skide ligeglad med. Det var trods alt blot en sølle pusher og endda en sørgelig skæbne på vejen. Man måtte gerne træde på andre i processen for at komme frem selv hvis man spurgte Blair. ”Det ville jeg så langt fra havde noget imod heller sir” sagde han med et ganske let tilfreds smil over sine læber da jo lige præcis var målet med alt det her uden at han ville tabe overblik af det.
|
|
|