A little party never killed nobody.

[Deleted]

@eileen

Natten havde for længst ramt Londons gader. Der var uendelig mange mennesker denne December nat, hvor man kunne fornemme at Julen var tæt på. Glæden havde spredt sig blandt muggler og magikere. Sneen lå som et fint tæppe hen over Londons gaderne, meget fint og ikke særlig tykt. Samtidig faldt sneen let, og gav et skær fra lygterne som hang over gaderne, samt den store mængder af pynt man kunne se i Londons hundredvis af gader.



Det var første gang at Matya havde bevæget sig ind til London. Han havde brugt meget af sin ungdom i England. Efter han var blevet smidt ud af Durmstrang, så havde han søgt mod London hvor han havde mødte en masse, og lært endnu mere. Mange spændende og interessante magikere.

Der var bare det, at.. Matya sad efterfølgende inde i Nurmengard i 4 år, og det føltes som 40 år – hvor man sad alene, og kun kunne høre lyden af vogternes forfærdelige bevægelser. I en lille celle, hvor man sad mutters alene og havde ingen adgang til hjælp eller snak – overladt fuldkommen til sine egne tanker.


Nu var han tilbage. Han havde fundet vej ind til en strip klub, hvor han skulle mødes med en gammel kontakt. Han havde bevidst undgået at gå i de offentlige rum og var ankommet lige foran klubben. Et neon skilt skrev: Night in Heaven, og en gråhåret dørmand stod ude foran, han lignede en som var hårdere end han var. En diskret bevægelse og Matya havde bevæget sig derind. Musikken rungede og han følte sig ikke helt tilpas, selvom de let påklædte kvinder hjalp enormt meget. Stedet var større end han forventede, og han måtte sunde sig med at stå og observerer kort, inde han gik ind i selve siddeområdet.

Som aftalt skulle han finde et diskretbord, som var lidt væk fra det hele.Der gik ikke lang tid før han fik sat sig ved et bord, bestilt en whisky. Efter lidt tid måtte han erkende at hans kontakt ikke kom. Kolde fødder måske? Han tog en dyb indånding og en tår, hvorefter han så efter nogle af de forskellige damer som gik rundt, han havde ikke set så let påklædte kvinder i over 4 år.. Han måtte erkende, at det var fristende. Fristende at bestille en dans fra dem, snakke med kvindeligt selskab. Selvom man havde siddet inde for diverse ting, og på mange områder kunne virke kølig og ondskabsfuld, så havde man også et menneskeligt behov for kvindeligt selskab. Derfor gled Matyas øjne også rundt på kvinderne som gik rundt, imens hans fingre kørte rundt på glasset.

[Deleted]

Eileens vagt var lige kommet til ende. Hun havde afsluttet den indbringende aften med en lapdance som havde givet yderst gode drikkepenge. Heldigvis var Lawson - hendes chef - ret fair når det kom til drikkepenge og den slags og pigerne fik for det meste lov til at beholde dem selv, medmindre det selvfølgelig drejede sig om et umenneskeligt beløb. Man skulle måske ikke umildbart tro det, men mange af de mænd der opsøgte stedet kom fra den højere samfundsklasse, hovedsageligt var der en del midaldrene mænd der trængte til at komme væk fra hverdagens trummerum og drømme sig tilbage til de yngre dage hvor de rent faktisk havde haft en chance hos de forskellige dansere. Så var der de unge fyre der endnu ikke helt havde fået "løbet hornene af sig" som man sagde.
Ingen af de ovenstående kategotier af mænd interesserede Eileen. Hun blev oftere tiltrukket af magtfulde mænd med penge mellem hænderne, men nu var dette her jo heldigvis en stripklub og ikke et bordel.
Hun samlede drikkepengene i sin lille taske og kastede et sidste blik på sig selv i spejlet. De røde hår havde hun samlet i en tyk fletning og hendes tøj bestod af en et par leggins og en hvid bluse. Diskret, men klassisk. Langt mere afslappet end de kostumer hun nåede at få smidt i løbet af en arbejdsdag.
Hun trak sin jakke på og kastede skuldertasken over skulderen hvorefter hun forlod omklædningsrummet og bevægede sig gennem den fyldte natklub. Som hun banede sig vej gennem menneskemængden havde hun blikket rettet mod gulvet, hun orkede ikke at få øjenkontakt med en eller anden pervers gut der troede at han var manden i hendes liv.
Alligevel, af ukendte årsager, rettede hun blikket op som hun passerede et lidt afsidigt bord og hendes blik faldt på en mand. Dette var i sig selv ikke hvad der fik hende til at stoppe op og stirre med mere eller mindre åben mund, nej, det der gjorde hun tøvede var at han var en bekendt. Godt nok fra fortiden, men stadigvæk.
Med de slanke bryn presset let sammen i en undren over om hun mon havde set rigtigt bevægede hun sig frem mod bordet til hun til sidst stod lige foran. "Matya Kauffmann?" Der var en spørgende undertone i hendes stemme selvom hun faktisk var ret sikker i sin sag. Et diskret smil legede på hendes læber.

[Deleted]

At hans informerer ikke var ankommet, var som sådan i sig selv irriterende. Det gik op for ham, at nu sad han alene på en stripklub, hvor hans blik fangede publikummet. Det var en samling af ældre mænd, som måtte flygte fra hverdagene og deres familier. Matyas blik gled ned i whiskyen, og slyngede den rundt i glasset og betragtede ’gardinerne’ som gled ned langs glasset. Han tog en tår af den og måtte lige sunde sig på, at han sad her alene og følte sig en anelse dum, han mærkede en vrede brede sig i kroppen. Denne person, som havde valgt at ’glemme’ Matya skulle bøde for det. Straffes.. Straffes hård.
En bekendt stemme gled ind i hans øre, og han vendte ansigtet mod et bekendt ansigt. Han smilte skævt, og grinte let og betragtede Eileen. ”Eileen Harrison.” sagde han, og vendte sin overkrop mod den. Da Matya var blevet smidt ud af Durmstrang var han taget til England i håb om at opsøge magtfulde troldmænd, som kunne lære fra sig. Han havde blandt andet mødt Eileen, som var blevet en flirt. Hun havde altid virket til at være draget af magt, penge og et godt udseende. Matya besad dem alle sammen, så naturligvis var de faldet godt i hak. Den familie han ikke talte med længere var enorm rig, og hans søskende og ham havde arvet pengene. Forældrene var ’tragisk’ blevet dræbt, af hvem vidste man dog ikke. Eller Matya vidste godt, men det holdte han tæt på sig selv.
Talent, visioner og ambitioner gav magt, specielt hvis du var så god en troldmand at folk ikke lagde sig ud med dig, så fik man magt. Frygt var magt, og folk havde frygtet Matya i år i øst Europa. Nu var tiden inde til resten af verden.
”Fornøjelse eller arbejde?” spurgte han og hentød til om hun var på arbejde eller om hun ville have et lapdance af de ansatte.

[Deleted]

Hele hans auror som han sad der helt mystificeret gjorde at hun hurtigt kom i tanke om hvorfor hun havde været så draget af ham sidste gang de havde mødtes. Ikke at hun havde været forelsket. Den slags gjorde hun sig ikke rigtigt i, men derfor kunne man jo godt være tiltrukket af hinanden. "Du kan huske mig," påpegede hun med et lille smil legende i den ene mundvig. "Jeg føler mig næsten beæret." Det var jo ikke alle der huskede løse flirts og den slags.
Hun svingede den tykke fletning om på ryggen og gik tættere på ham så hun til sidst stod helt henne ved bordet. "Arbejde." Annoncerede hun med et enkelt blik tilbage mod den livlige natklub. "Dig?" Opmærksomheden var atter rettet mod ham. De blå øjne løb hurtigt over hans skikkelse, vanens magt var svær at slippe.
Til sidst slog hun sig ned overfor ham uden egentlig at vente på hans tilladelse. Hun kunne jo altid gå igen hvis han ventede selskab. Personligt vidste hun ikke rigtigt noget om ham, som hun ligeså havde undladet at give særlig meget af sig selv til ham. Igen var kærlighed og den slags virkelig ikke hendes kop te og hun havde fået en fornemmelse af at han havde det på samme måde. Ikke at hun kunne vide det, de havde jo ikke snakket så meget om det.
"Du ser ellers ud til at have det godt." Sagde hun og lod hovedet falde lidt på skrå, "altså lige bortset fra du sidder alene på en stripklub." Det sidste blev sagt med et drillesygt glimt i øjet. Hun var ikke interesseret i at træde ham over tæerne, men altså det var svært ikke lige at smide en sidebemærkning om det.

[Deleted]

Han huskede tydeligt Eileen, de havde altid smilt sødt til hinanden og hun havde været en person som han havde snakket med da han var i England sidste gang, en del år tilbage. Det han havde gjort, var heller ikke noget som let kunne tilgives. Det var nok også derfor han havde siddet inde i så mange år, men nu var han ude igen og nye planer blev lagt – nogle som krævede mere end nogensinde. Det var dog intet problem, han var blevet stærkere og bedre end nogensinde, han manglede nogle små ting for at gøre det perfekt.
”Naturligvis, husker enhver ting vi lavede. Alt fra da jeg mødte dig til sidste gang jeg så dig nær Oxford street.” sagde han roligt, og løftede glasset langsomt op, og lod blikket glide hen imod hende, inde han sendte hende et smil. Matyas hukommelse havde altid været stærk, og at sætte navne og ansigter op folk var ligeså naturligt for ham, som at trække vejret.
Han så rundt på stedet og op på hende, og nikkede med et smil.
”Så er du den smukkeste, som arbejder her.” sagde han i en charmerende tone.
”Du kender mig. Jeg er altid steder af en grund, min grund den her gang er her ikke.” sagde han og rettede sig imod hende. ”nu er du her, så nu har jeg en grund til at være her.”

[Deleted]

Endnu engang så hun på ham med en fornøjet mine. Hun var da temmelig tilfreds med at han kunne huske hende. Det var altid så akavet at huske nogen der ikke huskede en tilbage eller omvendt - med et arbejde som dette var det jo også sket at folk fra klubben havde genkendte hende på gaden og hun derpå var blevet opsøgt af en eller anden begejstret mand på gaden som hun ikke havde den fjerneste anelse om hvem var. Heldigvis skete den slags ikke så tit, men det hændte da fra tid til anden.
"Nå så det gør du?" Smilet på hendes rosa læber voksede sig en smule bredere i takt med minderne fyldte hendes eget hovedet for nogle sekunder. Det var ingen tvivl om at hun lod sig tiltrække af en mand som Matya, mystikken omkring ham samt hans velhavende fremtoning og charmerende væsen gjorde at hun, sikkert som så mange kvinder før hende, ikke helt kunne få sig selv til at gå den anden vej.
Igen gjorde det hende da en smule hentykt at han endda kunne komme med det sted de så hinanden sidst. Om det så betød at hun havde sat sine spor hos ham eller at han bare havde god hukommelse kunne hun ikke afgøre, men i bund og grund var det vel også ligegyldigt.

Hun ville elske at sige at hans smigrende flirterier ikke havde nogen effekt på hende, hun kunne trods alt godt lide at være "on top of the game," men det ville være en løgn, hun havde svært ved ikke at lade sig trække lidt ind i hans net. "Du har ret, det er jeg." Valgte hun at give som svar. De andre piger der arbejdede her var da bestemt også gudeskønne - ellers havde de vel ikke fået jobbet - men Eileens lidt forvoksede selvtillid gjorde at hun ikke selv var i tvivl om at hun så godt ud, hvilket da også blev udnyttet ved enhver given lejlighed.
"Det var sørme ikke særlig gennemtænk af "din grund" at blive væk." Kommenterede hun tilbage med et smil. "Men når det så er sagt er jeg egentlig ret glad for at hun eller han ikke mødte op." Hun hævede et roligt bryn og lod derefter hovedet tippe en anelse på skrå. "Skal du have fyldt dit glas op?" Spurgte hun som hentydning til at hun gerne ville give en omgang. "Eller skal vi flytte festen andetsteds?" Ikke at det var en pervers hentydning, men hun ville bestemt ikke have noget imod at snakke med ham et sted der ikke var hendes arbejdsplads, eftersom hun ikke brød sig om når hendes kollegaer snagede i hendes privatliv.

[Deleted]

Matya havde fra barns ben altidværet fyldt med selvtillid, fyldt med overbevisningen om at han var mere talentfuld end andre, han var bedre end andre. Det var bestemt noget som også var kommet til udtryk i hans helt unge år, men som alderen skred frem blev han bedre til at kontrollerer det. han var i dag langt bedre til at styre sine egne følelser, og blot bruge dem til at manipulerer andre med.
Den ene hånd gled op og trak håret tilbage om ørerne. Han smilte til hende og nikkede. "Det gør jeg." sagde han selvsikker og smilte. Han havde en god hukommelse, det var der ingen hemmelighed i. Dette gjorde også, at han kunne virke så meget mere charmerende og få folk til at føle sig mere specielle end de var.

Han lod sine fingre glide hen langs bordet, og betragtede hendes røde hår og smilte. At hun spurgte om de skulle et andet sted, end at sidde her på en stripklub. Matya rejste sig op, og gik hen ved siden af hende og smilte flirtende til hende.
"Hvad med.." sagde han og tog fat i en af hendes krøller, og lod den glide mellem fingrene. "Vi tager op til dig, og du giver en drink der." spurgte han og lod hans intense øjne finde hendes imens det blev komplimenteret af et smil.

[Deleted]

Igen et anerkende og imponeret blik. Sommetider var der bare ikke lige ord der dækkede ens tanker desuden ville hun ikke virke alt for glad for at han huskede hende, det ville være ynkeligt. "Det må jeg nok sige, på den anden side så er det jo mig, jeg ville nok være lidt skuffet hvis ikke du huskede mig." Igen legede det lille flirtende smil i hendes ene mundvig.
Der var ingen tvivl om at hun - som han - havde selvtilliden i orden og hvorfor skulle hun da ikke også have det.
Hun betragtede ham vagtsomt som han rejste sig og lod tungespidsen løbe over de bløde læber for at fugte dem en smule. Hun tippede hovedet en kende på skrå som han fangede en af hendes løsslupne totter og snoede den mellem sine fingre.
Det var unægteligt svært ikke at føle sig speciel i hans nærvær. Hende der ellers altid var på vagt overfor typer som ham fordi hun ikke orkede alle de problematikker der kunne komme ud af det. På den anden side var de jo begge voksne mennesker og hvad skulle en enkelt drink skade? "En enkelt drink har vel aldrig skadet nogen," svarede hun blot og løsrev sig selv fra hans hypnotiserende blik for derefter at bevæge sig med sikre skridt, selv på trods af de ellers imponerende høje hæle, mod døren.
Hun vendte sig om en enkelt gang for at se tilbage mod ham, afventende for at være sikker på om han fulgte med hende. Det havde været en lang dag og ærlig talt glædede hun sig lidt til at komme hjem og få smidt skoene og måske åben en flaske rødvin. Ikke den billige fra sidste års julegave fra den 7 år yngre niece, nej en af de gode flasker som hun på nuværende tidspunkt næsten kunne smage i sin mund.

[Deleted]

Han grinte let, og lod hans mørke øjne glide mod hendes. Han havde altid haft et tække med ord, og altid været tilfreds med sit udseende, han var en selvsikker mand på disse områder. Derfor lå det også naturligt at følge ens instinkt.
"Forståeligt." sagde han oprigtig og grinte let. Musikken på stedet var relativt højt og han gik tæt på Eileen. "Jeg ville nok også blive trist, hvis du ikke huskede mig." hviskede han tæt på hendes øre. Han lagde forsigtigt hånden på hendes liv, inde han gik et skridt tilbage imens han sendte hende et varmt og charmerende smil.
Eileen var god nok, hun var mere interessant end så mange andre kvinder, og det sjove var hun huskede ham fra tidligere. Hans gamle jeg, som unægteligt var en svagere person en den han var i dag, men det behøvede hun ikke at vide.
"Lad os gå." sagde han og hævede begge øjenbryn kort.
Med sikre skridt bevægede han sig efter hende, og fik taget sin frakke på. Den mørke cotton coat gik ned til knæene, og han fik hurtigt lukkede den inde han gik op ved siden af hende og smilte.
"Sig vi tager den hurtige vej og ikke skal gå i kulden." lød det bedende. "Det er rimelig koldt." sagde han grinende.

[Deleted]

Hun mødte hans blik og kunne mærke at det fik de små nakkehår til at rejse sig en smule. Der var unægteligt noget over hans mystiske fremtoning konkluderede hun nok engang. De slanke bryn blev skubbet let sammen som i en undren, "ja naturligvis, men hvem var det du sagde at du var igen?" Smilet der fulgte afslørede omgående at det var en joke. Nu var det jo også hende som havde henvendt sig til ham med fornavn og det hele så medmindre hun led af demens ville det da være mærkeligt hvis hun pludselig ikke kunne genkende ham.
Et lidt bedrevidende smil fandt vej på de rosa læber i takt med at et enkelt bryn blev skudt i vejret. "Selvfølgelig tager vi den hurtige vej, jeg kan da ikke have liggende på mig at du begynder at fryse, men eftersom man aldrig ved hvem der kigger tænker jeg at det er bedst vi lige smutter rundt hjørnet." Man kunne aldrig vide med de nysgerrige blikke og eftersom stedet her også var for muggler var det nok ikke smart at transferer sig væk lige her.
Hun åbnede øren og bevægede sig ud i den kølige nat. De høje hæle klikkede hen over den stenbelagte overflade kun midlertidigt afbrudt af den knagene lyd fra den nyfaldne sne der bestem ikke havde været der da hun var taget på arbejde. Det dalede lige så stille ned fra himlen og dækkede gade og stræde med en fin hvid dyne. "Jeg anede ikke at det var begyndt at sne," sagde hun måske lidt mere henvendt til sig selv end til ham. "Denne vej," hun drejede om hjørnet af bygningen og ind i en mindre gyde hvor de kunne være skjult fra omverdenen og dermed komme langt hurtigere hjem ved brug af magi.


//hmmm ved faktisk ikke om der også er mugglere på Night in Heaven, men det mener jeg bare at have hørt/læst somewhere ^-^'

[Deleted]

Der var noget dejligt, ved at møde en gammel ven. At der var en vis kemi mellem dem, var ligesom i gamle dage. han smilte let til hende, og fulgte med hende med sikre og målbevidste skridt. "Jeg er ingen og jeg er alle." sagde han og gemte sit ansigt i hovedet. Han grinte og lod ansigtet komme frem igen, og smilte flirtende til hende.
"Jeg har bare en kærlighed for varmen, efter at have tilbragt nogle år i kulde." sagde han med et grin, og lagde armen om hende, imens han bevægede sig igennem gaderne. London havde en bestemt atmosfære i December måned, en atmosfære man kunne holde af, dette føltes markant mere som hjemme end meget havde gjort i mange mange år. Matya vidste også, at sandsynligheden for at finde noget han ville kalde hjem, var ikke stor. Hans visioner ville bringe ham langt ud over et hjem, og ændre hvordan verden blev set i dag. Fuldkommen...
Han lod blikket glide op i himlen, og så hvordan sneen dalede ned fra himlen. Som en hældte mel ud over en dej. Det så fint ud, skrøbeligt. Det var en smuk aften, måtte Matya erkende og grinte. "ikke desto mindre en grund til at lade os komme inde for." sagde han med et smil.

Han fulgte med ind i gyden, og så på hende og gjorde gestus med hånden.
"Du må hellere føre an, jeg ved ikke hvor du bor." sagde han drillende.

[Deleted]

Hun smilede igen som hun på ny blev mindet om at han var en charmerende mand. "Nåh da, det lyder ikke rart hvem tager friviilligt til et sted med kulde over varme? Endnu en af dine mystiske forretningsmødesteder? Det lille smil legede på hendes læber, hun havde jo af gode grunden ingen ide om at det ikke var tilfældet.
Selv var hun bestemt ikke fan af kulde selv. Det var altid nemmere at finde sommertøj end vintertøj, i hvert fald hvis man skulle se godt ud og hun kunne virkelig godt lide at være stilet klædt om så hun var ved at dø af kulde i processen.
Der blev ikke gjort nogen indvendinger som han lagde en arm omkring hende. Normalt var hun ikke rigtig til den slags, hun brød sig ikke om at have følelsen af at være den skrøbelige, hun havde altid klaret sig selv og det ville hun nok altid gøre, meget skulle overgå hende før hun ville lade en mand "tage sig af hende". Men det var jo heldigvis heller ikke det Matya udstrålede at han ville så derfor gik det an.
"God pointe," medgav hun og så sig omkring en enkelt gang før hun fik dem begge til at forsvinde i den blå luft og derefter dukke op tæt ved hendes lejlighedskompleks. "Og mig der ellers ikke inviterer mænd med op." Kommenterede hun som hun gi det sidste vej til opgangen. Sneen knagede under deres fødder, der lå mere her end der havde gjort inde i centrum, men det var vel egentligt også ret normalt.
Hun gik hen til en af opgangene og indenfor. Hun stoppede foran den første dør og trak diskret sin tryllestav, "alohomora" mumlede hun og døren gik op.