You clearly have the wrong guy..

[Aaron Jacob Walker]

London
Omkring middag - Lørdag
@zoella
Outfit

Aaron sad på en lille café inde midt i London og drak en kop kaffe. Han sad med en muggleravis med Magical News indeni. Ingen måtte se at billederne bevægede sig, så han sad helt oppe ad en væg og prøvede at skjule den så godt han kunne, bag muggleravisen. Åbenbart havde en eller anden forbistret journalist fundet et billede af ham fra den Halloween fest han var til med sit gamle arbejde. Det var ikke meningen at folk skulle se ham i det kostume, men nu var det ude. Åbenbart. Han sad og stirrede meget irriteret på det. Summer ville da helt sikkert se det og hun ville sikkert tænke sit om det. Han kom dog til at smile, da han tænkte på hende. Han var så forelsket i den kvinde og det kom helt bag på ham, for forelsket havde han dog aldrig været. Han var en fyr der var sammen med en pige fra byen og smuttede næste morgen. Han havde heller aldrig taget en pige med hjem, for så var han bange for at de aldrig ville gå. Han var dog også altid klar omkring sine intetioner, da han heller ikke ville såre nogen. Så de vidste hvad de gik ind til. 
Han tog en slurk af sin kaffe, imens han lod som om han læste, men faktisk så tænkte han bare på Summer.

[Deleted]

Zoella kom gående ned af en af gaderne i London. Hun havde sin yngste datter Felina med sig, som hun holdt i den ene hånd. Celina var på Hogwarts, trods Zoella godt kunne mærke hun savnede sin ældste datter. "Er du med skat?" spurgte hun i en blid stemme, hvortil Felina nikkede lidt, "Jeg fryser moar," beklagede den lille pige på knap 4 år sig, med sine bedende øjne, som tydeligt fra arvet efter hendes far.
"Skal vi sætte og ind og få noget varmt at drikke, før vi tager hjem?" spurgte Zoella forsat i den blide tone, hvilket den lille pige nikkede til. Hun satte retningen mod en lille café, og tog så den lille pige op på, så hun sad hvilende på Zoellas ene hofte, og lagde armen omkring hendes ryg, så hun havde godt fat i den lille pige.
"Hvad kunne du tænke dig? Varm kakao?" spurgte hun, og den lille pige nikkede igen, "Okay, kan du så ik finde os et bord, så bestiller jeg," bad Zoella, og satte den lille pige ned igen, som hurtigt gik rundt mellem menneskerne på cafeen, indtil hun stoppede op, ved en mand som sad med en avis. I et langt øjeblik stirrede hun blot på manden. "Min mor er også single," sagde Felina så ud af det blå, men med et stort smil på læberne, som afslørede mælketænderne, da hun blot antog, at manden var det, eftersom han sad alene.

[Aaron Jacob Walker]

Der gik ikke længe før Aaron blev revet ud af sine tanker og han var endda også ved at tabe sin avis. Han havde siddet i sine egne tanker og bare nydt synet af Summer som var printet ind i hans tanker, men pludselig stod der en lille skabning foran ham. Okay det var en lille pige, men Aaron var en smule skræmt ved tanken om børn, så i hans hoved var det en slags skabning. Han stirrede ned på den lille pige, som var utroligt køn. Der var noget bekendt ved hende, men han kunne ikke lige sætte en finger på hvad det var, for han havde ikke ret meget med børn at gøre. Han anede ikke hvad han skulle stille op og kiggede febrilsk rundt i cafeen for at finde ud af hvor hun dog var kommet fra.
"Øh.. Nå da.. Det var da filøjerligt.. Men jeg er ikke single.. Eller jo, men.. Hvor er din mor?" Aaron var meget nervøs, for han vidste da ikke hvad han skulle sige til hende. Hvad snakkede man med et barn om? Og hvorfor gik hun bare ud fra at han var single. Han kiggede rundt igen og håbede på at hvem end dette barn tilhørte, ville komme og hente hende, for det var lidt uhyggeligt. Han sørgede for at skjule sin avis lidt, så barnet ikke skulle se billeder der bevægede sig, selvom den nu var skjult nok. Spørgsmål fra børn, gad han ikke lige.

[Deleted]

Felina kiggede på manden og flyttede ikke blik fra ham. Hendes læber var et stort smil. "Man kan godt have børn, men ingen mand eller kone," sagde hun med et lille eftertænksomt blik, da hun ikke var helt sikker på, om det var sådan det hang sammen, men det mente hun da.
Felina drejede lidt rundt og pegede så direkte på Zoella som stod oppe ved kassen for, at betale, "Dér," svarede Felina og vendte så blikket tilbage på manden. "Når jeg bliver en stor pige, må jeg også farve hår, ligesom min moar," fortalte hun med et stolt smil og snorrede en hårtot omkring sin ene finger. Hendes hårfarve mindede utroligt meget om mandens.
"Felina," sagde Zoella og kom mod sin lille pige og en mand, som så lidt for velkendt ud. "Ehm..Hej Aaron, længe siden," sagde hun en smule nervøst, selvom det egentlig ikke lignede hende, at blive nervøs. Men her stod hun en kop varm kakao i den ene hånd og en kop kaffe i den anden, og sin lille datter, eller rettere deres lille datter.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron havde lyst til at flygte eller få fat på Charlie og få ham til at redde ham, for han ville være ligeså nervøs i denne situation. Han vidste slet ikke hvad han skulle sige til det pigen sagde. Hvorfor var han så interessant? Han kunne jo heller ikke bare bede hende om at gå.
"Jaa det kan man." Sagde han og rykkede sig lidt på stolen, af ren nervøsitet. Han var slet ikke god til børn, men det var nok fordi han aldrig rigtigt havde brugt tid med nogen. Selv var han enebarn, så han havde ikke søskende der havde børn. Charlie havde heller ikke børn, Merlin forbyde det.
Aaron kiggede hen hvor pigen pegede og han fik en stor klump i halsen. Det lignede Zoella, men han kunne ikke helt se det. Så kiggede han igen på pigen og hendes hårfarve.
"Jeg synes ellers du har en meget flot hårfarve." Sagde han og prøvede at sende hende et smil. Pludselig kom pigens mor hen og han så, at det var Zoella. Han var helt paf. Så kiggede han fra Zoella og ned på pigen, tilbage på Zoella og så ned på pigen igen. Hvor gammel var hun lige? Han begyndte pludselig at kunne se hvorfor hun så så bekendt ud. De øjne virkede bekendte og det samme med hårfarven. Han spærrede øjnene op og kiggede nervøst på Zoella.
"H...hej Zoella." Sagde han og skævede ned til pigen der åbenbart stadig kiggede på ham. "Sød pige." Sagde han med meget hæs stemme. Det kunne da ikke være hans, kunne det?

[Deleted]

Felina smilede stort til den fremmede mand, selvom hun egentlig godt vidste hun ikke måtte snakke med fremmede. Det havde Zoella holdt mange lektioner om. Om hvordan det kunne farligt, da nogle mennesker kunne være børnelokker. "Er du børnelokker? Min moar siger jeg ikke må snakke med børnelokkere," sagde den lille pige, ja det var nok bare sådan børnelogi fungerede til tider.
Den lille pige tog fat i sin hestehale for, at kigge på sin hårfarve, "Min moar siger jeg har min fars hårfarve. Og øjenfarve, og det skal jeg være stolt af, men jeg vil hellere ha' lyserødt hår," sagde Felina i en lille grimasse. Hun havde aldrig mødt sin far, og Zoella plejede at slå det lidt hen når Felina spurgte ind. Det eneste den lille pige havde fået af vide, var at hun lignede sin far meget, og han var en god mand.
Zoella lagde en blid hånd på Felinas hoved, og aede den lille pige i håret, som hun vendte blikket tilbage Aaron, "Jo tak, Celina går på Hogwarts nu, hun er blevet rigtigt teenager, men Felina her, holder mig skak derhjemme, er det ikke rigtigt lille skat?" spurgte hun sin lille pige, "Jo," udbrød den lille pige begejstreret, hvilket fik Zoella til, at grine let, før hun vendte blikket tilbage på Aaron, en smule usikkert, hvilket ellers ikke lignede hende overhovedet. "Såh.. Går det ellers godt?" spurgte hun lidt akavet, hun vidste jo udemærket godt, at Felina var Aarons og det var Zoellas skyld, at ingen af dem vidste det.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron tog si glas op til munden, da han virkelig trængte til noget at drikke. Han havde dog glemt at det bare var kaffe og det havde desværre ikke helt den samme effekt, som whiskey ville have haft på dette tidspunk. Han var slet ikke vandt til børn og slet ikke børn der talte til ham.
Da den lille pige spurgte ham om han var børnelokker, fik han noget kaffe galt i halsen og han måtte hoste et par gange for at komme til sig selv igen. Denne pige var ikke helt dum og han måtte da indrømme at hun var lidt sød. Dog var han stadig super forvirret over hele situationen og han stirrede målløst ned på hende.
"Nej det er jeg ikke. Og det er godt, at din mor siger det. Du skal derfor også passe på med at tale med fremmede." Sagde han med et smil og håbede så inderligt, at hun med denne kommentar ville forstå at han var fremmede og at hun derfor ikke burde tale med ham.

Han kiggede på hende igen og han kunne mærke hvordan sveden var begyndt at trille ned ad hans pande. Han tørrede det af med sin serviet, men hans vejrtrækning var bare endnu en tegn på at denne situation var virkelig ubehagelig for ham. Var hun hans datter? Det passede med øjnene og håret og cirka med alderen. Kunne Zoella ikke bare fortælle ham det?
"Din far må være en meget flot mand." Sagde han og synes sætningen var meget sær. Det sagde han normalt ikke om mænd. Han sagde det om sig selv, men i denne situation, var han rent faktisk bange for at det var ham selv han talte om.

Han prøvede at smile til Zoella, men det var svært når pigebarnet stadig stod og kiggede på ham.
"Nå da. Det er da godt." Sagde han, uden egentligt at vide hvad han svarede på. Han åbnede sin skjorte en smule, så han kunne få lidt luft. Det var jo tortur det her.
"Ja det går fint. Jeg er ikke længere fangevogter i Azkaban. Jeg er blevet professor på Det Magiske Universitet." Sagde han og han kunne mærke at dette fik hans smil til at se lidt mere ægte ud. Han var trods alt stolt af alt hvad han lavede og alt hvad han havde lavet.
"Såeh... Hvor gammel er hun?" Spurgte han Zoella, men kiggede ned på Felina. Var hun virkelig hans?

[Deleted]

Felina kiggede op på den fremmede mand foran hende, da han hostede, "Host, host," sagde hun med et stort smil på sine små læber, det sagde alle altid til hende når hun hostede, så kunne hun vel også sige det til andre, når de hosted. Det gav i hvert fald mening i det lille hoved.
Den lille pige nikkede så hendes hår dansede let omkring hendes ansigt. "Min mor er meget klog og jeg skal gøre hvad hun siger, for ellers kommer pinkyponkerne og bider mig i tæerne når jeg sover og stjæler alt mit slik," sagde hun i en yderst dramatisk stemme, som var det, det mest frygtindgydende her i verden.
Hun nikkede stolt, "Min far er en sej mand og så er han stærk, men jeg har ikke mødt ham endnu," stemmen gik fra at være stolt til, at blive en smule trist. Det var ikke fordi den lille pige manglede noget, men selvfølgelig havde hun en drøm om, en dag at møde sin far, som hendes mor havde fortalt så meget om.

Zoella skævede lidt til Felina med et lidt bekymret blik, hun satte sig ned i hug foran den lille pige og smilede til hende, "Kan du se legerummet derovre?" spurgte hun og nikkede mod et lille legerum for enden af caféen, hvilket fik den lille pige til at nikkede også, "Kan du gå derind og lege, så henter jeg dig lige om lidt," den lille pige jublede og luntede hurtigt afsted. Hun skulle ikke spilde mere tid på, at høre på de voksne snakke, hvis hun kunne få lov til, at lege i stedet for.
Hun rettede sig op igen og så lidt på ham med et lille smil, "Det er jeg glad for at høre. Det lyder spændende, er du glad for det?" spurgte hun i et nyt smil som var en smule større end det forrige.
Hun måtte dog bide sig lidt i læben, eller rettere så bed hun lidt indvendigt i sin ene læbepiercing, og så efter den lille pige. "Snart fire," svarede Zoella så ærligt og vendte blikket tilbage på Aaron, "Må jeg sidde?" spurgte hun og nikkede mod den frie stol ved hans bord.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron kiggede forundret på pigen, da hun sagde host host. Det skulle han måske til at sige til Charlie, når han hostede. Børn sagde de mest mærkelige ting, men det næste hun sagde, fik dog Aaron til at se helt forkert ud i hovedet. Den havde han ikke lige hørt før.
"Pinkyponkerne..." Han åbnede munden for at sige mere, men han blev lige nødt til at tygge på den et øjeblik. Han prøvede igen, men der ville ikke komme ord ud. Lidt efter begyndte han dog at smile lidt.
"Ja, ej det går ikke. De er nogle værre nogle de pinkyponkere. Jeg ville også lytte til din mor. Jeg har før fået stjålet mit slik af dem. Og de har bidt i mine tæer. jeg har et mærke efter dem. Men de gør dig ikke noget, hvis bare du lytter til din mor" Sagde han og lød selv dramatisk. Hvad han ikke sagde, var at det faktisk var hans roomate, Charlie der havde taget hans slik og at det også var ham der havde smidt noget meget tungt ned på hans tæer engang.
Aaron begyndte at smile lidt mere, da hun nævnte sin far. Han begyndte at vænne sig lidt til hendes kommentarer og han var ikke helt så skræmt over at hun talte til ham. Han var skræmt, fordi han mistænkte at han var hendes far.
"Jeg er sikker på, at han er en sej mand. Med så sej en datter." Sagde han og prøvede ikke at gå i panik, fordi hun begyndte at ligne ham mere og mere i hans øjne.

Aaron smilede svagt til Zoella.
"Det er et dejligt job." Sagde han og nikkede, da hun spurgte om hun måtte sidde. Det var svært at holde en samtale kørende om hans job eller hvad hun lavede, for han kunne ikke lade vær med at tænke på pigen. Hun var også gammel nok til at kunne være hans datter.
"Ja sid ned." Sagde han med bekymring i stemmen. "Zoella..." Sagde han og skævede hen mod den lille pige. Mere sagde han ikke, for han turde ikke spørge hende om pigen var hans. Det var måske bare indbildning.

[Deleted]

Felina så på manden som teknisk set stadig var fremmede for hende, med store øjne, da han begyndte, at fortælle hvad pinkyponkerne havde gjort ved hans tær og ikke mindst, at de havde taget hans slik. "Tog de alt dit slik?" spurgte hun dramatisk, som de store øjne stadig var som limet til ham, som fortalte han hende livets mening.

Zoella sendte et lille smil tilbage til Aaron, "Det er jeg glad for, at høre," sagde hun oprigtigt, og trak stolen ud for at sætte sig ved hans bord. Hun tog hurtigt en tår af sin kaffe, og mærkede den varme drik ned igennem sin hals. Hun skulle nok ikke være så ivrig efter at drikke den, men hun følte bare hun var nødt til, at lukke munden på sig selv, på en eller anden måde.
Hun mærkede et underligt sus gå igennem hele sin krop, da han sagde hendes navn, hvilket fik hende til, at vende blikket mod ham, kun for at opdage hans blik var et helt andet sted. Hun fulgte hans blik mod den lille pige, som hurtigt havde fundet en og lege med. Hun bed sig svagt i læben, og lod sin frie hånd glide i gennem det lange sorte og pinke hår, før hun satte kaffekoppen fra sig på bordet og så tilbage på ham. "Jeg ved godt, jeg skulle have fortalt dig det, Aaron," sagde hun i en undskyldende tone. Hun havde været i panik, da hun havde fundet ud af, at hun var gravid. Det var jo først efter de var gået fra hinanden, at hun havde fundet ud af det, men det gjorde det ikke mindre forkert, at hun ikke havde kontaktet ham, og fortalt ham det.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron gjorde store øjne og kiggede ned på pigen og nikkede så, en smule dramatisk.
"Det gjorde de ja." Sagde han stille. Hun var nu ret bedårende. Det var første gang han havde brugt så meget tid på at tale med et barn og han havde ingen idé om han nogensinde ville gøre det igen, men det var fint for nu.

Aaron sad og kiggede hen på pigen og han blev mere og mere overbevist om at han var hendes far. Hun lignede ham så meget og alderen passede. Der var også noget ved måden Zoella opførte sig på, der gjorde, at han bare vidste det. Det var nok ikke bevidst, men hun virkede bare lidt nervøs omkring ham og han tvivlede på, at det var på grund af deres tidligere forhold. Det var trods alt nogle år siden nu.
Da hun sagde at hun skulle have fortalt ham det, var det som om hun havde slået ham i maven. Han mistede pusten og han tog sig til hovedet. Nu var der ingen tvivl længere, selvom hun ikke direkte havde sagt at han var far til pigen.
"Så hun er min datter?" Spurgte han og kiggede fra Felina til Zoella og tilbage igen. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre ad sig selv og han havde virkelig brug for en drink. "Zoella, for fanden." Sagde han og prøvede at komme til sig selv igen. Han sagde det ikke på en sur måde, men han var opgivende og forvirret. "Hvorfor fortalte du mig det ikke?" Spurgte han endelig og kiggede op på hende.

[Deleted]

Det lignede jo slet ikke Zoella at være nervøs. Hun var en virkelig selvsikker kvinde, hvilket begge hendes piger også var, til tider var Celina måske lidt for selvsikker, men Zoella var sikker på, at både Celina og Felina ville vokse op og blive nogle fantastiske kvinder, og de mænd som de ville ende sammen med, ville blive to utrolig heldige mænd. Men sådan tænkte alle nok om deres børn.
Hun var ikke nervøs, fordi hun havde en fortid sammen med Aaron, hun var nervøs, fordi hun ikke vidste, hvordan han ville reagere på, at hun havde holdt Felina hemmelig for ham i så mange år. Hun følte ikke der var behov for, direkte at sige til ham, at han var faren, han var jo ikke dum, han kunne nok godt lægge to og to sammen. Hun nikkede til hans spørgsmål, "Jah.." svarede hun en smule tøvende og lod en hånd glide i gennem det sorte og pinke hår. Hun mærkede hvordan den dårlige samvittighed ramte hende, hvilket fik hende til, at vende blikket væk fra ham og ned mod sin kop med kaffe.
Hun bed sig lidt i læben, "Fordi da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, var du gået fra mig.. Jeg var vel bange for, at du ville tro det var et eller andet desperat forsøg på, at få dig tilbage, hvis jeg opsøgte dig og fortalte dig det," sagde hun ærligt og vendte først nu blikket tilbage på ham. Hun så undskyldende på ham. "Jeg forstår godt, hvis du er sur. Jeg skulle selvfølgelig have fortalt dig det, men.. Ja.. Jeg ville ikke forvente noget af dig dengang, og det vil jeg stadig ikke. Det var mit valg, at beholde hende og jeg fortryder ikke," sagde hun ærligt og så lidt mod den lille pige som allerede havde fundet en at lege med.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron var begyndt at svede ret meget og det var som om tiden gik ufatteligt langsomt, fra det tidspunkt han spurgte hende om pigen var hans, til hun faktisk svarede på det. Da hun endelig sagde ordet, ja, blev han helt paf. han havde jo været en lurendrejer det meste af sit liv, ihvertfald siden han havde mødt Charlie og nu havde han åbenbart en datter. Det kom nu ikke bag på ham, for han havde da haft sin del af kvinder, men han var da slet ikke klar til at blive far. Han havde aldrig været i et fast forhold og nu havde han en datter? Han førte en serviet over panden og prøvede at trække vejret dybt, men han følte et angstanfald komme. Det kom dog ikke.
"Okay, jeg går snart i panik." Sagde han og pustede ud nogle gange. "Okay, ja du skulle have fortalt mig det, men jeg forstår godt, at du ikke gjorde." Sagde han og prøvede at virke mere rolig, selvom stemmerne i hans hoved skreg, at han skulle komme ud og ikke kigge sig tilbage. Han blev dog siddende, da han ikke ville være andet bekendt. Han fortalte hende heller ikke, at det ikke ville have fået ham til at blive, hvis hun havde prøvet at lokke med barnet. Ihvertfald ikke dengang.
"Det er muligt, at du ikke forventer noget, men jeg kan squ da ikke bare komme videre i mit liv, når jeg ved at der er en lille pige derude, der tilhører mig? Eller ihvertfald er lavet af mig..halvt...du ved.." Han slog sig selv mentalt for panden og bandede også inde i sig selv. "Ved hun noget om mig? udover at jeg er awesome, som hun selv sagde? Ikke ordret." Spurgte han og kiggede hen på pigen. Han kunne ikke helt lade vær med at smile, men han lagde ikke selv mærke til det.

[Deleted]

Zoella rakte lidt forsigtigt en serviet til Aaron, men lagde den hurtigt igen, da han allerede havde nået at tage sin egen. Hendes hjerte bankede og selvom hun prøvede at forholde sig roligt. Hun vidste jo godt, at det ikke ville hjælpe det mindste, hvis hun også begyndte at gå i panik over det, og det var ikke ligefrem en nyhed for hende.
"Træk vejret, stille og roligt. Helt ned i maven," prøvede hun roligt at få ham til at falde lidt ned. Hun bed sig svagt i læben og slog blikket lidt ned, "Jeg var nok bare.. Bange for om du ville kræve jeg fik en abort. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg havde fået en abort. Men jeg er glad for, at du kan forstå, hvorfor jeg ikke fortalte dig det," sagde hun og trak lidt på den ene skulder, før hun vendte blikket tilbage på ham med et undskyldende smil. Hun levede af, at holde folket sikkert, hun ville ikke kunne leve med sig selv, hvis hun så slog et ufødt perfekt barn ihjel, før det overhovedet havde fået en chance her i livet.
"Hun er ikke dit ansvar, Aaron. Hun kunne ligeså godt have været donorbarn," sagde hun og vendte blikket mod den lille pige, som stadig rendte rundt og legede. Hun elskede begge sine piger mere end noget andet i hele verden.
Hun vendte dog blikket tilbage på Aaron, "Hun ved hendes far er uddannet auror og arbejder i Azkaban med at holde de slemme fyrer væk fra gaderne. Hun ved, at han er en god mand og hun ligner ham, og at hun skal være stolt over, at fører hans slægt videre," svarede Zoella og smilede lidt, da hun så det smilet på Aarons læber. Hun lænede sig lidt tilbage i stolen og tog en tår af sin kaffe, mens hendes øjne hvilede på Aaron.

[Aaron Jacob Walker]

Aaron prøvede at lytte til hende, som hun beroligede ham, men det var rigtig svært. Han havde aldrig troet, at han skulle have børn og nu havde han et, som han faktisk ikke rigtigt havde.
"Jeg ville aldrig bede dig om den slags." Sagde han og stirrede målløst på hende. Nok havde deres flirt været kort, men det kom alligevel bag på ham, at hun havde haft den tanke om ham. Det var ikke sikkert han havde lyst til at være far dengang, men han ville aldrig bede nogen om den slags. "Aldrig. Muligvis, var jeg ikke dad material, og det er jeg nok heller ikke i dag, men det kommer ag på mig, at du frygtede det." Han tørrede sig endnu engang med servietten og prøvede at komme sig over alle de chok, der var kommet på en gang.
"Det er muligt hun ikke er mit ansvar, men..." Han kiggede hen på pigen og prøvede at trække vejret. "Nu ved jeg jo, at hun findes." Han vidste ikke om han havde lyst til at være far, og havde han lyst, var han nok ikke egnet til det.

Han lyttede til hendes ord, og det gjorde ham glad, at pigen havde fået de ting af vide. Han håbede hun kunne være stolt af sin far, selvom han ikke kendte hende og måske aldrig kom til det.
"Det er jeg glad for, at du har sagt." Han pustede lidt ud og rejste sig så op. "Hør.. jeg bliver nødt til at gå. Jeg skal tænke nogle ting igennem. Det er meget information at få og jeg havde virkelig ikke regnet med det. Det var rart, at se dig igen." Sagde han og gik hen til Zoella og kyssede hende på hovedet. "Jeg skal tænke.." Sagde han så og gik, uden at kaste et blik tilbage på pigen. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre og han turde slet ikke tænke på, hvordan Summer ville tage denne nyhed og om han overhovedet skulle fortælle hende det.

// Out