Are you serious?!

[Deleted]

Ashleen kiggede i mod ham: "Det bestemmer du naturligvis selv, men det betyder ingenting" forsikrede hun igen, hun havde ingen følelser for joey, havde ingen planer om at have følelser for Joey, var ikke interesseret i ham og var bare glad for at det hele foregik professionelt.
Det var egentligt ikke fordi hun ville gøre stemningen så akavet, men hun kunne ikke lade være, hun anede ikke hvad hun skulle sige eller hvordan hun skulle reagerer på noget som helst lige nu, hun følte sig bare en smule tabt bag en vogn.

"Jeg... Ja... Vand.... Vil du... Have.. Vand?" fik hun sagt og rejste sig hurtigt op for at gå ud i køkkenet, og fyldte et glas med vand som hun begynde at drikke en smule af, ikke fordi at hun var egentligt slet ikke tørstig, men det var bare så... Mærkeligt og akavet lige nu.
HUn skullede og stilte sig op af køkkenbordet som hun kiggede i mod ham i stuen, det her gik virkeligt ikke, hun anede slet ikke hvad ben hun skulle stå på og hun havde hele tiden svært ved at styre sine følelser og sig selv.
Det her var idiotisk og måske hun bare skulle.. Give efter og indse at hun ikke kunne leve uden ham.

[Ezekiel Amardeus]

Han nikkede lidt betænksomt. Han kunne virkelig ikke finde ud af hvad der ville være bedst. For han brød sig ikke om tanken om at skulle se hende kysse med en anden. Men han brød sig SLET ikke om tanken om at vide at hun skulle kysse med en anden, men at han ikke kunne være der til at holde øje med det.
Faktisk ville det bare passe ham langt bedre hvis ikke hun tog imod rollen og blev boende hos ham for evigt. Se det ville være passende, hvis altså hun til sidst endte med at overgive sig og blive hans for alvor.

Som hende fik han også meget hurtigt fornemmelsen af at det hele blev super akavet. Han fulgte hende med blikket som hun skyndte sig mod køkkenet for at hente vand. "Øhm..tjo hvorfor ikke," besvarede han som havde hun inviteret ham på middag eller noget i den stil. Det her var så åndsvagt han kunne slet ikke holde til det.
Men hvor var det dog underligt at de pludselig opførte sig på den måde overfor hinanden, det var jo næsten som om de var teenagere. "Så hvornår begynder I så det der skuespiller noget?" Spurgte han og rejste sig for at gå ud til hende i køkkenet efter dette omtalte glas vand.

[Deleted]

Ashleen kiggede roligt i mod ham, og kunne ikke lade være med at smile, forefter hun begyndte i en mild latter: "Det her er så åndsvagt" grinede hun mildt og kiggede i mod det halvtomme vandglas hun stod med i hånden, som hun igen indså hvor fuldkommen åndsvag denne her situation var.
Hun vidste jo godt at det aldrig ville blive bedre, ikke lige nu ihvertfald, men derfor kunne man jo godt bare grine af det hele, det virkede trods alt så åndsvagt det hele, og at de ikke bare kunne.., Ja hvadend det nu egentligt var de skulle ende med.

"Om et par uger, jeg har lovet at træne lidt op til, så min mave bliver pæn igen" sagde hun og tog sig til maven, lige nu var den jo lidt løs efter at Caspian havde hoppet rundt derinde. Egentligt var det nok stadig ikke helt gået op for hende at hun var blevet mor, det virkede bare så tosset.
"Her" sagde hun i et næsten fjollet smil og rakte ham vandet, hun var så glad for ham og hun ville jo egentligt gerne finde ud af det hele med ham, desværre kunne hun godt fornemme at det ikke ligefrem blev nemmere med tiden, hvilket hun nok lidt havde håbet.

[Ezekiel Amardeus]

Hendes latter fik også smilet frem på hans læber, for hvor havde hun dog ret. Dette her var dybt tåbeligt. Hvorfor kunne de ikke bare opfører sig som normale mennesker, men var så akavede omkring hinanden. "Ja det er det virkelig." Lo han med. "Hvordan endte vi dog ud i at være så håbløse?" Nu mente han ikke med deres forhold, men bare generelt hele deres opførsel var jo komplet dum.
Uden selv at tænke over det løb hans blik ned over hendes krop som hun snakkede om at træne op. Han var selv ret sporty både med træning og løbeture han brugte altid skoven til at træne i. "Altså du kan da bare begynde at træne sammen med mig?" Forslog han lidt forsigtigt uden at vide om det ville komme til at bide ham selv i røven.

Han tog imod glasset og stod bare lidt med det i hånden og smilede for sig selv. "Jeg er egentlig ikke tørstig." Slog han så fast efter at have nippet lidt til det som var det varm kaffe.
Tungen gled let henover hans læber. Der var ingen tvivl om at Ashleen var en flot kvinde og nu havde han jo af gode grunde ikke set hende uden tøj siden han fandt ud af hun var gravid, så han kunne selvfølgelig ikke svare 100% på hvordan hun så ud under blusen efter fødselen, men han havde da en temmelig god ide om at det ikke var så slemt, hun så jo stadigvæk slank ud.

[Deleted]

Hun rystede på hovedet: "Det ved jeg snart heller ikke" sagde hun ærligt, det her var virkeligt latterligt, det kunne hun da kun give ham ret i, dog vidste hun snart ikke helt hvad der var op og ned mere. Hun var glad for denne her løsning, og alligevel så savnede hun jo nærheden.
"Sorry... Jeg ved bare ikke helt hvor jeg står" sagde hun i et smil, hun vidste godt det ikke var fair at lege rundt med ham på den måde, men det følte hun nu heller ikke hun gjorde, ikke bevist ihvertfald, hun vidste bare ikke hvad der var op og ned i noget som helst mere.

"Det ville være fint, jeg tænker bare at løbe nogen ture og sådan noget... Jeg skal bare lige i form igen, så jeg kan få min krop tilbage" sagde hun i et smil, hun var jo ikke fed eller noet, men hun så nu heller ikke sig selv som specielt tynd længere.
Hendes mave flappede let når hun ikke havde tøj på og hun kunne se mærkerne, men det skulle nok komme væk med den rette træning.
Ashleen gik meget op i sit udseende, og hun ønskede bestemt at forbedre hvordan hun så ud lige nu.

[Ezekiel Amardeus]

Latteren døde lidt hen og han sad bare lidt og kigge mod hende. Så meget havde ændret sig siden de mødte hinanden for første gang. Dengang havde han stadigvæk været sammen med Anna og der var ingen tvivl om at de nok havde leget med nogle grænser som han bestemt ikke ville have brudt sig om hvis Anna havde gjort.
Han havde ikke været Anna utro med Ashleen. Ikke direkte, men det kom vel an på hvad man så som utroskab. Nu sad de så her, de havde et barn sammen, men ingen af dem lod til at kunne finde ud af om de var sammen eller ej. Det var faktisk ret ødelæggende på en eller anden måde. Ingen af dem kunne tillade sig at være sammen med andre, men de kunne heller ikke være sammen med hinanden.
Det eneste Zeke kunne håbe på var at hun snart kunne tage stilling til hvad hun havde lyst til.

Han trak let på skuldrene. "Du er den eneste der kan finde ud af det." Besvarede han lidt forsigtigt. Han havde jo sagt at han var helt klar på at være sammen med hende hvis hun ville være hans, men så længe hun ikke kunne finde ud af om hun ville det, så længe måtte de vel omgås hinanden med denne ubehagelige akavethed.
"Altså du siger bare til når du er klar." Svarede han og fik atter et smil på læben. Han var selv ret udholden hvilket nok også delvist skyldtes varulvegenet, men han var i hvert fald helt klar til at bruge mere tid med hende, også selvom det kun var træning. "For min skyld kunne vi jo starte med det samme." Han blinkede til hende. Selvfølgelig skulle de også tage hensyn til deres søn, men man kunne jo også godt træne i hjemmet.

[Deleted]

Ashleen sukkede stille og nikkede så, hun vidste godt at bolden var på hendes banehalvdel, hun kiggede imod ham, uden at vide hvad hun helt skulle sige. Det virkede bare så underligt det hele og hun ville ham jo gerne samtidig med at hun overhovedet ikke ville noget som helst med nogen.
"Fint.. lad os lige se med Caspian, vi skal jo lige finde nogen der kan tage ham engang imellem" sagde hun og smilede til ham.
Hun havde da nok også brug for ikke altid at være mor,, så meget erfaring havde hun jo slet ikke på det område trods alt.

"jeg er ked af hvis jeg forvirre dig Zeke, men jeg håber du ved at jeg ikke er interesseret i nogen lige nu... Og den her film betyder ingenting" sagde hun og gik hen til ham for at strække sig op og give ham et kys på kinden.
Nogengange overvejede hun om hu bare skulle ignorerer hendes tanker og bare overfalde ham i kys og kærtegn, dog var hun lidt bange for at tingene bare blev langt mere komplicerede hvis hun gjorde det.
Hun sukkede, det her skulle da bare ikke være nemt på nogen måde, der skulle altid være en tanke, en drejning - noget besværligt, der var i vejen. Primært nok hendes følelser.

[Ezekiel Amardeus]

Det var så ufattelig svært at sidde på sidelinjen og konstant sidde og kigge på det han ikke kunne få. Han var godt klar over at det nok ikke lige var en beslutning som hun ville tage over natten, men han havde alligevel svært ved at skulle vente så længe - også selvom 14 dage jo ikke var en evighed. Det føltes bare lidt sådan.
"Ja, ellers må man da kunne hyre en eller anden?" Foreslog han med et let skuldertræk. Det burde jo ikke være en umulig opgave set med hans øjne. Han betænkte sig ikke så meget i hvem der skulle passe Caspian, han var ret sikker på at det hele nok skulle gå.

Lige nu hvorfor virkede det ikke vanvittig betryggende. Han sukkede og så på hende med et lidt bedrøvet blik, "jeg håber bare ikke at jeg venter uden grund." Indrømmede han uden at lyde bebrejdende, men han ville uden tvivl blive tosset hvis hun pludselig fandt sig en anden fyr efter han havde gjort det forbi med Vanessa for hendes skyld.
Han sænkede sig lidt ned mod hende og lod hende placerer et varmt kys på hans kind. Hvad han dog ikke ville give for bare at være sammen med hende igen. Han smilede mod hende og rettede sig så atter op uden at fjerne blikket fra hende. "Hvornår begynder du så på filmen?" Nu kendte han jo ikke alle de fancy ord for den slags.

[Deleted]

Ashleen nikkede, hun var glad for at de i det mindste var nogenlunde enige når det kom til Caspian, men Ashleen ville også gøre alt hvad hun kunne for at beskytte den lille fyr, han betød simpelthen alt for hende, og hun elskede ham utroligt højt, selvom hun ikke engang følte hun rigtigt kendte ham endnu.
"Hvad mener du?" spurgte hun, hun havde ikke lovet ham at de nogensinde skulle være mere end lige nu, hun havde bare foreslået at de kunne flytte sammen og se hvad der skete, hvilket hun da stadig var glad for, for hun var glad for at være tæt på Zeke.

"Om et par uger som sagt... jeg tror det bliver godt" sagde hun i et smil, hun glædede sig ihvertfald til at komme igang igen, nu skulle hun jo bare lige i form: "Du skal ikke være usikker Zeke, jeg har kendt Joey i mange år og jeg er ikke interesseret i ham"[\b] sagde hun og lagde en hånd i mod hans brystkasse.
Det var altid så forvirrende imellem de to, og hun vidst snart ikke hvordan hun skulle håndterer det mere, hun kunne jo bare forsøge at takle det så godt som det nu var hende muligt.

[Ezekiel Amardeus]

Han så på hende med et roligt blik. "Jeg mener hvad jeg siger?" Det havde da ikke været pakket ind mente han. "Jeg mener bare at jeg håber ikke at du pludselig ender med at finde sammen med en eller anden random gut når jeg droppede Vanessa for din skyld," han stoppede sig selv og rystede lidt på hovedet, "sorry, det er ikke en diskussion jeg har lyst til at bryde op i igen."
Han vidste jo godt at de ikke havde lovet hinanden noget, men derfor havde han svært ved at accepterer hvis ikke alt dette her førte nogen vegne. Han var jo stadigvæk vild med hende og han kendte sig selv godt nok til at vide hvor bitter han ville blive hvis hun endte med at afvise ham i sidste ende og finde sammen med en anden eller finde en ny dominant eller noget andet i den stil.

Det der var sværrest i alt dette her var at hun gav så mange mixede signaler at han slet ikke kunne finde rundt i det. Det ene øjeblik lød hun overrasket over at han hentydede til at de måske kunne finde sammen igen på et tidspunkt og det næste øjeblik stod hun og forsøgte at berolige ham om at hun ikke var interesseret i nogen så han ikke behøvede at være bekymret.
"Det ligger nok til min natur at vær usikker på det plan." Svarede han lidt undvigende. Han orkede ikke at skulle til at fortælle hende at den eneste grund til at han var usikker var fordi at hun stadigvæk ikke ville kalde sig hans.

[Deleted]

Ashleen vidste jo nok godt hvad han mente, men nogengange valgte hun bare ikke at tro på det hun hørte, hun var så itvivl om mange ting og hun ville helst bare glemme det hele, og ønske de kunne starte helt forfra. Men sådan var det jo ikke ligefrem, når man nu havde så dyb en fortid som de havde.
Ashleen rystede på hovedet: "Zeke, jeg finder ikke sammen med nogen" sagde hun, det var jo ham hun ville have hvis hun endeligt skulle være sammen med nogen på den måde, det havde hun jo også sagt til ham før: "Du skal ikke bekymre dig" sagde hun i et mildt smil.

"Jeg er bare forvirret... Jeg har virkeligt stærke følelser for dig stadigvæk, og jeg tror lige nu jeg går og arbejder på mig selv" sagde hun, det var jo ikke ham der var problemet, det var mere alle de ting i hendes indre hun ikke helt kunne finde ud af.
"Måske... Men du er nok bare nødt til at stole på mig" sagde hun og havde lyst til at kysse ham og ligge armene omkring ham, men hun vidste godt at det måske var en farlig vej at gå ned af, og hun kunne jo ikke blive ved med at bakke ud af det.

[Ezekiel Amardeus]

Pludselig blev stemningen igen lidt trykket. Eller også var det bare ham der følte det sådan. Det var bare så udmattende at lade som ingenting især fordi hans følelser for hende var så gennemtrængende. Han havde ikke lyst til at diskuterer det hele en gang til, han måtte bare vente eller også måtte han gå videre i livet og opgivet håbet om at være sammen med hende, det var han bare ikke helt klar til at gøre endnu.
"Okay," hans stemme var en smule hul i en stille stue. Han ville ikke nage mistro til hende, men han ville nok aldrig kunne forstå at det var så svært for hende bare at sige hun var hans hvis ikke det var fordi hun måske ventede på noget bedre. Igen var han godt klar over at det nok bare var hans hjerne der overtænkte tingene igen. Det var jo også derfor han valgte at stoppe sig selv inden han kom for godt i gang.

Han nikkede lidt mere forstående, at hun arbejdede på sig selv var vel en god ting? Han vidste ikke helt hvad han skulle tro eller synes længere. Bare det at mærke hendes hånd mod sin brystkasse var nok til at han havde lyst til at sænke sig ned og kysse hende, men han holdt sig tilbage. Han havde lovet sig selv at det ikke skulle falde tilbage i de gamle vaner. Hvis de skulle være sammen skulle det være som et par.
"Jeg stoler på dig," sagde han efter kort betænkningstid hvorefter han lod en hånd glide ned over hendes kind, "jeg håber bare at du også vil stole på mig en skønne dag." Det bundede jo i at hun var bange for at blive såret, mente han hun havde sagt engang.

[Deleted]

Zeke var en helt speciel mand og Ashleen holde utroligt meget af ham. At de ikke kunne få tingene til at fungerer havde hun det blandet med, nok mest fordi at hun følte hun var fejlen i dette her.
Det var ikke fordi hun mente hun bar hele skylden, men hun vidste jo godt det var hende der spændte ben for at forholdet rigtigt kunne fungerer og det havde hun det jo også på sin vis skidt med.
Hun ville bare gerne have tingene imellem dem var i orden, hun holde af ham og hun ønskede et liv med ham og deres søn, men hun var stadig itvivl og havde stadig mange spørgsmål hun ikke selv kunne besvare.

"Jeg stoler på dig Zeke, jeg stoler bare ikke å mig selv og på... Fremtiden" sagde hun i en rolig stemme og flyttede ikke på sig, hun flyttede ikke på sig, hun var jo virkeligt glad for Zeke og hun havde ikke lyst til at droppe det de to havde - eller rettere ikke havde.
"Undskyld..." sagde hun som undskyldte hun på forhånd, som hun lænede sig op for at lade sine læber ramme hans, åh hvor havde hun bare savnet ham og hun følte virkeligt hun havde brug for at få en smule mere af ham lige nu. Hun viste godt det var dumt, og måske det også var derfor hun undskyldte på forhånd.

[Ezekiel Amardeus]

Der var så mange ting Zeke gerne ville have svar på, men han måtte vel også lære på et tidspunkt at det kom til at gå i hendes tempo og forhåbentlig ville han stadigvæk være klar hvis hun en skønne dag besluttede sig for at de kunne være sammen. Han havde lyst til at vente på hende også selvom det føltes som tortur og hans fornuft sagde ham at han bare skulle give op og komme videre i sit liv.
Han smilede lidt trist til hende, "du ville stole på fremtiden hvis du stolede på mig, i hvert fald hvis jeg er en del af den." Han slog blikket en smule ned i nogle sekunder, "tillid er en svær ting at bygge op." Hans blik mødte atter hendes og han smilede svagt til hende.

Han rynkede brynene lidt da hun unskyldte, "undskyld for hva.." mere nåede han ikke at sige før hendes læber mødte hans. Han tog et halvt skridt tilbage dog uden at fjerne sine læber fra hendes, det skyldtes udelukkende overraskelsen. Derefter fulgte en kort paralyseret tilstand hvor han overvejede om han skulle træde væk eller gengælde, dog vandt hjertet over fornuften og han gengældte hendes kys med alt hvad han havde.
Hans arme snoede sig omkring hende og han trak hende ind til sig hvorefter hænderne søgte op over hendes ryg. Han kunne slet ikke overskue at stoppe igen for det gik hurtigt op for ham helt præcist hvor meget han havde savnet hende.

[Deleted]

Ashleen stolede ikke på noget, måske var det bare en del af hendes liv. Hun kom jo ikke fra den bedste familie og det var jo ikke ligefrem fordi at Mitch var blevet den helt store superstjerne. Han virkede måske bare mere cool med at være en idiot, Ashleen havde altid været en idiot, men efter hun havde mødt Zeke, følte hun faktisk at hun ikke gad være en sur bitch mere.
Nu havde hun jo også Caspian hun skulle tage sig af, og ham elskede hun utroligt højt, derfor ville hun også forsøge at være en god mor og måske endda et lidt bedre menneske. Det var ikke helt nemt at skifte på den måde, men hun kunne jo ikke gøre andet end sit bedste.

Som hun kyssede Zeke, kunne hun mærke hvordan hun smeltede indeni. Alt virkede bare så perfekt, og endnu engang huskede hun hvorfor hun bare holde så mega meget af ham. Han var en virkeligt spændende mand og hun ville ham så gerne, selvom det var svært.
Som han trak hende tættere på, gjorde hun det samme og lod sine fingre glide igennem hans hår, som hun gjorde kysset dybere. Okay måske hun bare skulle give sig hen til det i stedet for at tænke så meget, og desuden så havde hun jo virkeligt lyst til at være sammen med ham igen.