Are you serious?!

[Deleted]

Det var måske lidt et tegn at hun tog hans bluse på, hun ville jo gerne have noget med ham at gøre igen og hun vidste godt de måske burde tage en lidt dybere samtale end det de havde haft indtil nu: "Looket af Caspian mener du?" spurgte hun i et smil og kiggede i mod ham.
Hun gik ud i mod køkkenet: "Vil du ikke lave en flaske til ham?" spurgte hun som hun gik med ham i armene, hun havde ikke ammet specielt meget, hun havde jo et job der gjorde hun helst ikke skulle få sin krop til at se helt tabt ud, især nu hvor hun skulle være med i den nye film.

"Har du overvejet om vi skal sende ham ud eller have en babysitter herhjemme?" spurgte hun, når hun nu skulle til at på arbejde så var Caspian jo nødt til at blive passet, hun skulle bare lige finde ud af hvem der kunne passe ham.
HUn var så glad for den lille dreng, og hun ønskede ham kun det absolut bedste: "Jeg mener, du fortsætter velå dit arbejde som altid?" spurgte hun i et smil, hun var så glad for Zeke og lige nuhavd ehun slet ikke lyst til at droppe alt det her.

[Ezekiel Amardeus]

Han trak på skuldrene med en uskyldig mine, "ja lad os bare holde os til det." Han var ikke særlig flirtende af natur, men nu kendte de jo hinanden ret godt så han ville gerne forsøge at være det også selvom det sommetider kiksede for ham. Ret tit faktisk. Der var noget lidt kikset over ham når han forsøgte at lyde forførende, måske fordi han aldrig var helt sikker på om det lød så godt som i hans hoved og den usikkerhed kunne sikkert spores i hans stemme hvad enten han ville det eller ej.
Zeke fulgte efter dem tilbage i køkkenet og mærkede kinderne blive en anelse varme som han kiggede på køkkenbordet. Måske de lige burde tørre det af eller noget? "Øhm ja, jeg sætter den over." Han gik hen og gjorde flasken klar hvorefter han hentede sin tryllestav fra spisebordet, pegede spidsen mod flasken, mumlede en besværgelse og kort efter var mælken den rette temperatur.

"Ja altså vi snakkede jo om en babysitter tidligere." Sagde han lidt tænksomt. "Jeg kender ikke rigtigt nogen, men måske man kunne sætte en annonce i avisen eller noget?" Han havde ladet sig fortælle at det var ret populært at babysitte andres børn, især unge piger der lige var gået ud af Hogwarts og skulle tjene lidt penge.
Han tænkte sig lidt om og nikkede så, "ja det tænker jeg, eller jeg skærer måske lidt ned så jeg ikke er væk 10 timer om dagen." Han ville jo helst ikke gå glip af noget herhjemme.

[Deleted]

Som han varmede flasken tog hun fat i den og lod den føre til Caspian's læber. Han var bare så lille bitte og Ashleen var ikke sikker på at hun nogensinde havd elyst til at han skulle blive voksen. Dog vidste hun også at hun bestemt ikke skulle have flere børn, egentligt ville hun jo slet ikke have nogen, så en måtte være mere end rigeligt.
"Ja I know" sagde hun: "Men vi kom jo ikke rigtigt frem til noget konkret" sagde hun blot, hun ville jo gerne finde en, selvom hun ville ønske hun bare kunne gå hjemme ved den lille dreng, men det var måske lige lidt meget at forlange.

"Ja... Vi må bare lige sikre os det er den rigtige" sagde hun roligt, Caspian betød alt for hende og en eller anden creepy type skulle bestemt ikke tage sig af hendes søn.
"Det lyder fornuftigt... Du arbejder også meget" sagde hun blot, ikke fordi hun vidste jo godt at hun også ville arbejde meget når optagelserne gik igang, men altså... I det mindste så ville hun være hjemme i de måneder der ikke var noget at lave, og en film eller to om året ville jo være fint til at holde økonomien nogenlunde stabil.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke smilede beroligende til hende. "Vi kan eventuelt sætte os ned og skrive en annonce senere?" Foreslog han. Uanset hvad kom de jo ikke udenom at hun havde ret i at de ville komme til at mangle en babysitter på et eller andet tidspunkt eftersom Caspian jo ligesom ikke kunne se efter sig selv - endnu.
Han kunne ikke helt lade være med at smile på ny, "okay Tigermommy," drillede han hende blidt, "og det var dig der frygtede at du ikke ville fungerer som mor?" Det var da lidt sjovt at tænke på taget i betragtning af hvor stort et beskyttergen hun havde fået overfor den lille dreng. Det var næsten større end Zekes - og det sagde ikke så lidt!

Han bed sig en smule i kinden uden at vide hvad han skulle svare for ja han arbejdede meget, men arbejdet havde også altid været det frirum der gjorde at han ikke behøvede at være hjemme i det store tomme hus. Nu var det så en distraktion fra ikke at være hjemme ved kvinden som var så tæt på ham og alligevel så langt udenfor hans rækkevidde, men det kunne han selvfølgelig ikke fortælle hende.
"Tja, jeg er jo også den eneste terapeut i Azkaban." Forklarede han lidt halvhjertet, han kunne godt lide sit arbejde, men igen havde det altid været mere en afledning end fordi han havde lyst til at arbejde 10 timer, 7 dage om ugen. "Måske jeg skulle starte med at holde weekenderne fri." Sagde han lidt tænksomt, "jeg er bare bange for at du når at blive sindsyg af mig, jeg dur ikke til at sidde stille." Dette var nu rigtigt nok, når han var hjemme endte han altid med at gå i gang med en masse mærkelige ting.

[Deleted]

"Ja... Du kender ikke nogen?" spurgte hun, det kunne jo godt være Zeke havde en ven eller kollega eller kusine eller hvad det nu skulle være, som måske ville tjene lidt ekstra penge. Hun ville nok bare være mest tryg ved enten en professionel eller en de kendte, det var jo altså hendes barn de snakkede om.
"Måske..." sagde hun blot og kiggede på Caspian, hun kunne stadig ikke fatte at hun havde overvejet at droppe ham, tænk hun havde haft tænkt på ikke at være i hendes egen søns liv, hun kunne slet ikke forstå det og tanken gjorde hende næsten deprimeret.

"Altså hvem siger vi skal sidde stille" spurgte hun i en flirtende mine og blinkede til ham, det her skulle nok gå hen og blive ganske hyggeligt, Zeke var en sød fyr og hun savnede at have ham mere i sit liv.
"Men ja.. Det er måske fint nok" sagde hun, heldigvis havde hun da fri i weekenderne når optagelserne begyndte, det ville jo trods alt også være for hårdt ligefrem at arbejde alle ugens dage og hun ville da også gøre sit bedste for at slappe lidt mere af omkring Zeke, selvom hun stadig havde mange tanker i hovedte.

[Ezekiel Amardeus]

Han rystede atter på hovedet som svar på hendes spørgsmål. Han anede ikke hvem det skulle være. Jacqia kunne han på ingen måde forestille sig ville gide at passe barnet og da slet ikke eftersom Ashleen var en ekskæreste. Lorelai havde jo heller ikke rigtigt tid eftersom hun jo ikke var så meget hjemme grundet hendes job.
Derudover vidste han ikke hvor meget hun ville have lyst til eftersom hun jo selv havde opgivet et barn. Måske det ville ramme hende for nært. Han kunne selvfølgelig spørge, men igen havde hun jo også mange ting hun hele tiden skulle så det var nok ikke så sandsynligt medmindre det var for en enkelt aften i ny og næ.

Hendes perverse hentydning fik ham til at rette et usikkert blik på hende. Hvor ville han dog gerne give hende ret i at de jo sagtens kunne udnytte tiden grundigt, men igen nægtede han at gå tilbage til det det var før. I et par sekunder vidste han ikke helt hvad han skulle sige, men så fik han en lille ide som han dog ikke var sikker på om ville virke.
Han gik hen mod hende og Caspian så han stod helt tæt ved dem, med et dybsindige øjne fangede han hendes blik med sit. Han lænede sig lidt ned mod hende som skulle han til at kysse hende, "jamen så må du jo se at blive klar til at kalde dig min." Sagde han blot i en sagte stemme, smilede muntert og måske en anelse drillesyg på hende og trak sig så atter tilbage for at placerer et kys på Caspians kind og derefter række Ashleen mælken.

[Deleted]

Ashleen ville bare sikre sig at dem der skulle passe Caspian behandlede ham pænt, ikke at hun selv havde nogen dårlige erfaringer, selvom hende og Mitch måske var lidt nogen klaphatte nogengange, så havde de faktisk haft et ganske godt liv, og en fin stabil barndom, selvom begge deres forældre havde arbejdet en hel del.
Ashleen vidste godt at hun ikke var nem at blive klog på, i det mindste vidste hun det godt i modsætning til så mange andre kvinder, hun prøvede ikke at bilde ham noget ind, hun var bare snot forvirret over sig selv og verden og det var ikke helt til at holde styr på hvad hun tænkte eller følte.

Ashleen kunne mærke hvordan hendes krop blev helt varm da han kom over og kyssede hende, det var ikke en følelse hun fik i kroppen særligt ofte, men hun var jo inderst inde ikke itvivl om at hun var forelsket i ham, det kunne hun jo mærke på den måde hendes mave snurrede sig sammen, når han kyssede hende og talte til hende på den måde.
"Mr. Amadeus dog... Måske vi også skulle se at få tørret støv af dit rum" sagde hun og forsøgte ikke at ligge for meget i hans ord, for ikke at ende med at stå og skabe en debat atter engang.

[Ezekiel Amardeus]

Som Ashleen havde det meste af Zekes barndom jo også været en dans på rosenblade, frem til han blev bidt havde hans liv været perfekt. Han havde været lykkelig uvidende omkring hans fars affære samt hvilken tragedie der ventede ham og hans familie lige rundt om hjørnet.
Han huskede sin mor som værende utrolig kærlig og givende og hans far som værende en hård mand, men typen man altid kunne snakke med om alt og som virkelig elskede sine børn. Zeke håbede på at ham og Ashleen kunne blive lige så gode forældre for Caspian - forhåbentligt bedre eftersom Zeke jo helst ikke ville ende ud i utroskab og flere varulve forbandelser.

Han smilede igen til hende, med en let hovedrysten, "som vi har snakket om før kommer det til at forblive støvet frem til den dag du siger ja til at være sammen med mig som par," han vidste at dette her var et sårbart emne så derfor prøvede han ikke at lyde for dikterende eller stædig, men mere som var det en udfordring han gav hende.
Det virkede jo ikke at diskuterer det med hende, men han nægtede at give hende rummet før hun også gav ham hvad han ville have - hvilket var hende. Det var vel fair nok. Lige nu var de et sted i midten som Zeke så det, ville hun have mere måtte hun også give sig. Han savnede dog også rummet, men lige på det punkt vidste han at han kunne holde sit standpunkt for han nægtede at gå tilbage til det de havde før.

[Deleted]

Ashleen havde egentligt ikke lyst til at snakke om tingene lige nu, det var også lidt underligt for hende når Caspian var til stede, selvom hun jo godt vidste han ikke rigtigt forstod hvad de sagde, det var måske bare mere princippet i det. Han var jo så lille og uskyldig.
"Så vi er ude på at du prøver at presse mig igen? Nu havde vi det lige så hyggeligt" sagde hun opgivende, hun prøvede at være sjov og flirtende, også vendte han alligevel ned af den sti, hun kunne allerede mærke irritationen stige, men forsøgte ikke at tage i mod den.

"Men tak for at minde mig om hvordan vores forhold fungerer" sagde hun en smule tomt og gik så ind i mod stuen, stadig med Caspian i armene. hun ville ikke starte noget nu hvor hun stod med ham, men hun kunne mærke hendes temprement trickede hende.
En ting var at hun havde det bedre, en anden ting var at han pressede hende og det var hun helt utrolig træt af, hun ville bare gerne have lov til at være sig selv, og selv styre hvad rækkefølge hun gjorde tingene i, uden at skulle føle han stod og kiggede hende over skulderen.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne fornemme at ligemeget hvordan han sagde det ville hun altid blive sur over at han påpegede han ikke gad et løst forhold. Han ville have noget han kunne sige var fast og hvor han vidste hvad han skulle præsenterer hende som. Det lød altså også bedre at sige "min kæreste" frem for "min bolleven". Han gad det ikke mere det havde han sat sig for og han nægtede at give hende noget som helst i rummet før hun sagde ja til at være hans.
Det betød dog ikke at han ikke savnede det og ikke havde lyst til det for det havde han absolut han ville bare ikke være til grin overfor hende som han lidt følte han havde været sidste gang eftersom hun ikke engang havde haft planer om at fortælle ham om graviditeten. Tænk hvis han ikke havde opdaget det, så havde de ikke haft lille Caspian i dag.

Han sukkede opgivende, "jeg presser dig skam ikke til noget," svarede han og forsøgte at holde tonen munter så alt ikke ville blive ødelagt igen, "du bestemmer jo selv." Han trak let på skuldrene. Han var godt nok ved at være frustreret over at vente på hende, men han vidste at han måtte være tålmodig. Det var bare svært når tålmodighed ikke ligefrem var hans stærke side.
Endnu en dyb indånding blev hurtigt taget som hun vendte ham ryggen og skumlende gik ind i stuen. "Hold da op, du bliver vel ikke fornærmet nu?" Spurgte han roligt og fulgte efter hende. "Jeg gider ikke starte den debat igen, så lad os bare glemme det okay? Ingen kæresterier og ingen rum, bare denne her sære mellemting." Hans stemme var ikke provokerende, mere opgivende, han gad virkelig ikke bevæge sig ned af den sti en gang til, slet ikke foran Caspian.

[Deleted]

Ashleen havde ikke lyst til at starte forfra med det hele, alle debatterne, alle argumenterne og alle ordene. Men hun forstod bare ikke hvorfor han ikke kunne lade det ligge, nu rakte hun faktisk en smule ud til ham, og frem for bare at se hvad der skete og hvad retning flowet måske kunne gå, så skulle han absolut begynde at tale om at de skulle finde sammen igen.
"Zeke... Lad nu være med et ødelægge momentet" sagde hun og kunne mærke hvordan hun knoklede i sig selv for ikke bare at snappe på ham igen, nogengange var hun begyndt at tænke på om de nogensinde ville kunne finde ud af det sammen.

"Jeg ville bare ønske du ikke havde brug for at sætte ord på tingene hele tidne,og bare kunne følge flowet" sagde hun og kunne mærke at hun ikke helt vidste hvad ben hun skulle stå på i denne her debat.
Hun endte derfor med bare tungt at sætte sig i sofaen, stadig med den lille dreng i armene, nu var det jo trods alt ikke hans skyld at hans forældre ikke kunne finde ud af det. Ashleen havde ikke rigtigt noget at sige, hun følte nok lidt at tingene var gledet lidt ud i sandet igen, og hun sad tilbage med en ret så ubehagelig fornemmelse i kroppen.

[Ezekiel Amardeus]

Han kunne godt høre den advarende tone i hendes stemme og bed sig let i læben, det nyttede ikke noget at åbne op for debatten igen, måske skulle han bare stoppe den der inden det udviklede sig til en ny diskussion som det begge to godt vidste hvordan ville ende - i råben og skrigen og det var ikke fair overfor nogen, hverken dem eller deres søn.
"Okay okay, jeg siger det bare." Sagde han og slog begge hænder op foran sig som skjold mod hendes vrede. Eller hun virkede ikke helt vred endnu, måske rettere irriteret. Hvorfor var det så svært for hende at sætte ord på tingene? Det ændrede jo ingenting udover at hun havde ham at stå til ansvar overfor.

"Beklager, men sådan fungerer jeg bare ikke," sagde han stille og fulgte efter hende hen til sofaen hvor han satte sig ved siden af hende så tæt at deres lår var mod hinanden. Han lod en fingerspids tappe Caspian på næsetippen og vendte sig så for at placerer et par lidenskabelige kys mod Ashleens hals, altså der hvor han kunne komme til uden at få hendes hår i munden. "Men altså, jeg kan nu virkelig godt lide synet af dig i min tshirt." Forsøgte han at genvinde den tabte stemning.
Ikke at han ønskede at de skulle hygge sig foran deres søn, men derfor kunne han jo godt være lidt kærlig overfor hende og så bare holde sig til at rummet var lukket land indtil hun sagde ja til at være hans.

[Deleted]

Ashleen anede ikke hvad hun skulle sige, det var lidt som om det alligevel bare var den samme samtale om og om igen, uden at det nogensinde så ud til at det ville blive bedre, hun havde nok bare brug for at trække vejret lidt fra hele tiden at skulle snakke om hvad de var, også bare se hvor det gik hen af.
Som han satte sig ved siden af hende, kiggede hun i mod ham, og kiggede så ned på Caspian som hun stadig følte sig helt forslugt i, så meget at hun ikke bemærkede Zeke's kys før de ramte hendes hals, og hun smilede let: "Du er uforbederlig" sagde hun, og følte allerede stemningen var en smule bedre.

"Altså du er da heller ikke grim når jeg har din t-shirt på" sagde hun i et smil, det betød jo som oftest at han ikke havde nogen på, og han havde jo nu ikke ligefrem den grimmeste overkrop hun havde set.
"Vil du holde ham? Så ser jeg lige om jeg ikke kan bikse lidt mad sammen, jeg er sulten" sagde hun i et roligt smil og rakte Caspian og flasken over i mod Zeke, indne hun roligt bevægede sig ud i mod køkkenet..

//Out