Post by Deleted on Oct 10, 2016 20:37:07 GMT
Ajourført: Okt. 2016
- ISIAH MARSTERS -
- INFO -
Basis | Magien | ||
Navn: Status: Blodstatus: Fødselsdag: Fødested: Bopæl: Job: | Isiah Jared Marsters Magiker Fuldblod 23.01.2010 London, England Overvågningstedet for prøveløsladte magikere Intet | Skole: Kollegium: Tryllestav: Patronus: Boggart: Amortentia: Drømmespejl: | Hogwarts Slytherin 14 tommer, birk, med kerne af williehår Alligator Alexander McKenzie Nyslået græs, kanel og noget ukendt Uvist |
- PERSONLIGT -
Indvendigt
Det kan godt være at jeg virker arrogant på nogle mennekser, det passer ikke, jeg har bare en meget lille forståelse for dumhed - og der findes så mange dumme mennesker i verden mugglere og magikere. Du ved, den type der begynder og snakke og du kan bare mærke hvordan dine hjerneceller begår selvmord en efter en. Så altså mit våben mod denne dumhed er mit tykke lag af sarkasme, så folk griner lidt af det i den tro at jeg laver sjov også når jeg ikke gør, hell jeg forstår det godt, sommetider når min sarkasme punkter hvor jeg ikke engang selv er sikker på om jeg mener det eller ej.
Leder du efter den eneste ene, en du kan dele resten af dit liv med, så led du bare videre for det er ikke mig du søger. Jeg kan godt lide at være fri og uafhængig og du kan aldrig hundrede procent vide hvor du har mig - medmindre jeg synes du er god nok. Okay okay, jeg kan godt høre at denne "salgstale" ikke ligefrem gør at du tænker "hey en sød fyr!" jeg vil for et kort sekund lade som om at det rent faktisk betyder noget for mig hvad folk mener om mig og lige tilføje at jeg faktisk er en super flink gut...frem til du begynder at gå mig på nerverne. Anyway, nej jeg er ikke til romantik, jeg prøvede det en gang og tro mig, det kom ikke til min fordel! Dog har jeg intet imod lidt lagengymnastik med en køn pige - hvis du forstår sådan en lille en. Hvis ikke du er særlig kvik skal du bare lade være med at tale. Selvfølgelig må du også lige leve med at jeg er den (u)heldige ejer af mit eget personlige spøgelse. "Hvor spændende" tænker du måske. Nej. Nej det er er det ikke. Havde jeg kunne slå Megan ihjel (igen) ville jeg gøre det på stedet. Men når man har brugt en del år i Azkaban for hendes mord og hun så alligevel bliver hængende og beklager sig over "the afterlife" så kan man sgu godt blive lidt stram i betrækket. Jeg mener, ved du godt at et spøgelse ikke sover? Det gør jeg derfor næsten heller ikke med hendes konstante plabren hvilket ville være nok til at drive enhver sjæl til vandvid, well I'm getting there.
Nå, men her til sidst. Jeg siger altid min mening også selvom den sommetider ikke er særlig vellidt, som sagt kan det forekomme at den bliver gemt bag en sarkastisk kommentar, kan du ikke tåle mosten så har du her sin chance for at løbe i modsatte retning. På trods af alt dette så prøver jeg at leve efter et godt udtryk der lyder: "Lad være med at tæl hver time, men få hver en time til at tælle." Men altså bare lige for at få det på det rene så er jeg altså ikke altid ubehøvlet og sarkastisk, jeg sover trods alt også indimellem.
Leder du efter den eneste ene, en du kan dele resten af dit liv med, så led du bare videre for det er ikke mig du søger. Jeg kan godt lide at være fri og uafhængig og du kan aldrig hundrede procent vide hvor du har mig - medmindre jeg synes du er god nok. Okay okay, jeg kan godt høre at denne "salgstale" ikke ligefrem gør at du tænker "hey en sød fyr!" jeg vil for et kort sekund lade som om at det rent faktisk betyder noget for mig hvad folk mener om mig og lige tilføje at jeg faktisk er en super flink gut...frem til du begynder at gå mig på nerverne. Anyway, nej jeg er ikke til romantik, jeg prøvede det en gang og tro mig, det kom ikke til min fordel! Dog har jeg intet imod lidt lagengymnastik med en køn pige - hvis du forstår sådan en lille en. Hvis ikke du er særlig kvik skal du bare lade være med at tale. Selvfølgelig må du også lige leve med at jeg er den (u)heldige ejer af mit eget personlige spøgelse. "Hvor spændende" tænker du måske. Nej. Nej det er er det ikke. Havde jeg kunne slå Megan ihjel (igen) ville jeg gøre det på stedet. Men når man har brugt en del år i Azkaban for hendes mord og hun så alligevel bliver hængende og beklager sig over "the afterlife" så kan man sgu godt blive lidt stram i betrækket. Jeg mener, ved du godt at et spøgelse ikke sover? Det gør jeg derfor næsten heller ikke med hendes konstante plabren hvilket ville være nok til at drive enhver sjæl til vandvid, well I'm getting there.
Nå, men her til sidst. Jeg siger altid min mening også selvom den sommetider ikke er særlig vellidt, som sagt kan det forekomme at den bliver gemt bag en sarkastisk kommentar, kan du ikke tåle mosten så har du her sin chance for at løbe i modsatte retning. På trods af alt dette så prøver jeg at leve efter et godt udtryk der lyder: "Lad være med at tæl hver time, men få hver en time til at tælle." Men altså bare lige for at få det på det rene så er jeg altså ikke altid ubehøvlet og sarkastisk, jeg sover trods alt også indimellem.
Holdning om blodstatus:
Jeg kan ligeså godt sige det som det er. Jeg stammer fra en familie hvor jeg altid er blevet oplært i at fuldblod er det eneste rigtige og ærlig talt så er den slags svært at slippe igen. Nej jeg slår ikke mugglere og mugglerfødte ihjel (mere), jeg har faktisk et hjerte - selvom jeg til hver tid vil benægte det. Derudover er jeg jo blevet voksen. Jeg kan godt være i rum med mugglere og mugglerfødte og jeg kan også godt snakke med dem, prøve at være moden og alt det, nogle gange går det bedre end andre, men altså det eneste du som muggler eller mugglerfødt kan frygte fra min side er mine spydige kommentarer, men tyk ond sarkasme er som sagt blot endnu en ting jeg kan tilbyde - selv tak.
Holdning om mørk magi:
Jeg elsker mørk magi. So simple. Jeg kan godt lide at opfinde mine egne mørke besværgelser og den slags. Igen en familiesvaghed, hvad kan man gøre? Desværre er jeg ude af stand til at udfører nogle former for magi så længe man har frataget mig min tryllestav og så siger de at jeg er ond? Undskyld mig, men at fjerne en mands tryllestav, så bliver det vel ikke meget værre. Anyway, udover alle de åbenlyse mørke besværgelser jeg godt kan lide at praktiserer, så finder jeg også månestenene ganske interessante, ikke fordi jeg har tænkt mig at få mig en kælevarulv - jeg har nok i spøgelset - men jeg kunne godt tænke mig at vide mere om dem, undersøge dem og se hvad man ellers ville kunne bruge dem til.
Kendetegn
- Har jeg så nogle kendetegn? Tjo det har jeg vel. Mit afblegede næsten hvide hår der stammer fra en af mine mørke
eksperimenter det gik lidt galt. I starten var jeg indrømmet lidt trist over at miste min oprindelige mørkebrune farve,
men jeg har over årerne vennet mig til det og er faktisk ret glad for det på nuværende tidspunkt.
eksperimenter det gik lidt galt. I starten var jeg indrømmet lidt trist over at miste min oprindelige mørkebrune farve,
men jeg har over årerne vennet mig til det og er faktisk ret glad for det på nuværende tidspunkt.
- Så er der mit ar over mit venstre øje der opstod i en nærkamp med dødsgardisterne.
- Jeg har dødsgardistmærket på venstre skulderblad.....
- Tror det var det hele....eller altså jeg er også meget glad for udtrykkene Bloody Hell, Bugger, Mate og Love, men hvilken
englænder er ikke det?
- Jeg har dødsgardistmærket på venstre skulderblad.....
- Tror det var det hele....eller altså jeg er også meget glad for udtrykkene Bloody Hell, Bugger, Mate og Love, men hvilken
englænder er ikke det?
- RELATIONER -
Familie
Datter "Kone" Far Mor Lillebror Lillebror Lillebror Lillesøster Lillesbror Lillesøster Niece Niece Niece Niece Niece | | | | | | | | | | | | | | | | | @quinn Sage Conelly (mor til Quinn) Margenello Marsters Allysah Marsters (RIP) Isaac Marsters Ilario Marsters Iason Marsters Irish Marsters (RIP) Imanuel Marsters Icelynn Marsters Alexandra Marsters (datter af Isaac) Leslie Marsters (datter af Isaac) Kimberly Sunshine (datter af Ilario) @olivia1 (datter af Ilario) Meghan Marsters (datter af Iason) |
Venner
Ingen | | | endnu |
Fjender
Værste fjende Fjende Fjende | | | | | Alexander O'Brien @xander @lianna |
Kærlighed
Kone som han hader Første og eneste forelskelse | | | | Sage Conelly Athene Hocelinn (RIP) |
Andre
Spøgelset der hjemsøger ham Hans elev i dødsgarden Hans tidl. topsynskvinde | | | | | @megan @sakitta @anastasia1 |
MANGE FLERE SØGES!!
(Skriv også gerne hvis du kunne tænke dig være en af hans søskende eller andet familie)
- BAGGRUND -
Tidslinje
2 år: 4 år: 5 år: 6 år: 9 år: 10 år: 11 år: 12 år: 13 år: 13 år: 16 år: 16 år: 17 år: 17 år: 17 år: 20 år: 21 år: 21 år: 22 år: 24 år: 29 år: 29 år: 30 år: 33 år: 33 år: 35 år: 37 år: 38 år: 38 år: 38 år: 40 år: 42 år: 43 år: 44 år | Bliver storebror til Isaac Marsters Bliver storebror til Illiario Marsters Bliver storebror til Ison Marsters Første tegn på magi Beskæftiger sig første gang med Dødsgarden Bliver storebror til Irish Marsters Begynder på Hogwarts Bliver søger på Slytherins Quidditchhold Bliver storebror til Imanuel Marsters Møder Athene Hocelinn Bliver storebror til Icelynn Marsters Forelsker sig i Athene Hoselinn Eksperimentere og får ved et uheld ødelagt sit hår der nu altid vil fremstå afbleget Graduerer fra Hogwarts Begynder at arbejde for Dødsgarden Kommer ind i dødsgardens inderkreds og får mærket Bliver højre hånd for Alexander McKenzie Lærer Alexander McKenzies identitet at kende Bliver gift med Adalind Marsters Bliver far til Quinn Marsters Dræber Athene Hocelinns mand, opgiver misson og stikker af fra dødsgarden Bosætter sig i Bulgarien Begynder auroruddannelsen Bliver færdiguddannet auror Rejser tilbage til England Spærre en stor del af dødsgarden inde inkl. noget af sin familie og Lianna Jarvis Bliver ansat som Minister af Magiske Efterretninger Ministeriet for Magi bliver stormet Dræber Megan McKenzie med dræberforbandelsen Sendes i Azkaban for drabet af Megan McKenzie Megan McKenzie begynder at hjemsøge ham, kun han kan se hende Bliver erklæret sindsyg Kommer ud af Azkaban og sendt til opsynsstedet for prøveløsladte magikere Bliver løsladt, men må stadigvæk ikke eje en tryllestav |
Baggrundshistorie
0-9 år | Så i mine tidligere år her skete der sådan set ikke det helt store. Min opdragelse gik ud på at mugglere og deres afkom var forrygt og at fuldblod var de eneste "ægte" troldmænd og hekse og disse skulle der værnes om. Det var en fuldblods pligt kun at støtte og være sam- men med andre fuldblod. Så blev jeg storebror et nogle gange og som 6 årig viste jeg første tegn på magi. Dette skete ved at min mor var ved at koge vand, på et tidspunkt blev hun uopmærksom og Adriela fik fat i kanten af gryden der væltede. I panik slog jeg ud med hånden hvilket fik hende til at flyve et par meter gennem køkkenet. Hun fik et lille bitte hul i hovedet, men slap da i det mindste for at blive skoldet fra top til tå. Som 9 årig blev jeg for første gang indtruduceret for Dødsgarden, så jeg vidste hvad mine forældre rendte rundt og lavede i de sene nattetimer hvor jeg måtte se efter mine mindre søskende. Good to know. _____________________________________________________________________________ |
10-19 år | Igen blev jeg storebror - det skete ret ofte for mig i denne periode I tell you - denne gang var det til min lillebror Salem som jeg på et senere tidspunkt fik spærret inde i Azkaban. Som de fleste andre magiske børn begyndte jeg på Hogwarts som 11 årig og som 12 årig kom jeg ind på Slytherins quidditchhold som søger. Da jeg fyldte 13 år mødte jeg for første gang Athene og hvor jeg dog hadede hende. Altid så klog og bedrevidende og mugglerfødt! Det kunne jeg selvfølgelig ikke passerer, jeg var jo godt opdraget, så jeg gjorde det til min personlige mission at gøre alt for at genere hende ved enhver given lejlighed. Som årene gik blev det dog mere og mere en form for besættelse for mig og jeg må jo erkende at jeg begyndte at blive lidt lun på hende fordi hun afspejlede alt det jeg aldrig kunne være. God, kærlig, blid min totale modsætning. Desværre hadede hun mig mindst lige så meget som jeg altid forgav at hade hende. Senere oppe i årerne begyndte jeg at fange interesse i mørk magi og på et tidspunk på min syvende årgang gik et eksperiment galt og forårsagede mit fine afblegede hår. Det var total ødelagt hele vejen ned i rødderne og er derfor blevet min naturlige hårfarve. Farvel mørke lokker. Oh well, i det mindste blev jeg ikke skaldet! Så snart jeg afsluttede Hogwarts blev jeg et aktivt medlem af dødsgarden. Jeg begyndte at arbejde for den daværende leder Alexanderog kæmpede mig langsomt, men sikkert, op af rangstigen. _____________________________________________________________________________ |
20-29 år | Som 20 årig beviste jeg mit værd ved at dræbe min første muggler aldrig noget der er blevet bevist og aldrig noget jeg ville indrømme hvis jeg blev spurgt. Jeg kom ind i inderkredsen, fik mit mærke og så begynde "karieren" for alvor at skyde igang. Jeg følte mig uovervindelig og usårlig og hurtigt blev jeg Alexanders højre hånd til stor jubel for mine forældre. Jeg fik endda som den eneste lov til at vide hvem der gemte sig bag masken, efter at have svoret den ubrydelige ed så jeg aldrig ville kunne fortælle nogen hvem Alexander i virkleigheden var. Som 22 årig blev jeg smedet sammen dødsgardisten og fuldblodsmagiker - vi skulle jo sørge for at holde slægten ren - Adalind Danes. Hun var meget ambitiøs og kampvillig. Skønt der ingen var kærlighed var i dette forhold, hadede vi heller ikke hinanden. Vi var sammen af pligt, men det var nu alligevel okay. Hun blev gravid kort efter jeg fyldte 24 år og senere det samme år fødte hun vores søn Quinn. Hvad der er blevet af ham har jeg ingen anelse om, men jeg går ud fra at han er dødsgardist og føre familienavnet videre eller noget i den stil. Men altså, nogle år gik og som 29 årigt blev jeg sendt ud på en sag for at dræbe en auror der vidste for meget om garden og var ved at snuse sig ind på hvem Alexander var. Det kunne vi naturligvis ikke have. Jeg mødte op i hjemmet hvor jeg både skulle dræbe ham og hans kone - man kunne jo aldrig vide hvad han havde fortalt hende. Så jeg brød ind i deres hjem og dræbte ham da han kom hjem. Det var først da at det gik op for mig at denne mand var Athenes mand. Jeg kunne kende ham fra avisen og at "den kone" jeg skulle myrde var mit teenagecrush Athene. Ikke at hun nogensinde fandt ud af jeg havde været forelsket i hende anyway, jeg panikkede og stak af. Jeg vidste at jeg ikke ville kunne få mig selv til at myrde hende, men jeg var også godt klar over at jeg ikke kunne vende tilbage til garden, det ville jo blive betragtet som forræderi. Så ja, jeg tog benene på nakken og flygtede ud af England inden nogen ville opdage at jeg var væk - og nej jeg sendte aldrig skilsmisse papirer til min min kone, så teknisk set er jeg vel stadigvæk gift. _____________________________________________________________________________ |
30-39 år | Så efter at være flygtet fra garden endte jeg i Bulgarien hvor jeg levede i konstant frygt for at blive fundet og myrdet. Jeg blev enig med mig selv om at jeg blev nødt til at lære at forsvare mig bedre skønt jeg i forvejen er en - hvis jeg selv skal sige det - ufattelig dygtig magiker. Jeg begyndte på auror uddannelsen og kort efter at være gradueret flyttede jeg atter tilbage til England. Jeg havde brug for at få lukket nogle ting. Jeg kom med afsløringer om dødsgarden der førte til arestationen af 17 dødsgardister, deriblandt mine forældre og et par af mine søs- kende. Desværre slap Alexander væk. Efter hans forsvinden og min "heltedåd" som det blev kaldt, blev jeg ansat som Minister for afdelingen af Magiske efterretninger, men hvad endnu bedre var at Athene kort efter søgte i stillingen som min sekretær. Jeg vil ikke lyve spændinger begyndte at fylde luften og inden jeg vidste af det havde vi en mindre flirt kørende, men desværre nåede den aldrig rigtigt at udvikle sig til mere end det og jeg nåede aldrig at fortælle hende om mine følelser for hende eller den fakt at jeg var skyld i hendes mands død, for senere samme år blev Ministeriet for Magi stormet af dødsgarden og Athene blev dræbt under angrebet. Jeg vil nok bebrejde mig selv hendes død resten af mit liv. I mit blinde raseri over at se hende dø i mine arme lavede jeg mit livs nok største bommert - jeg brugte dræberforbandelsen til at dræbe Megan, Alexanders datter. Det var min bittre hævn for den smerte han havde påført mig. Et liv i frygt og det at miste den person man selv troede var den eneste ene - hvis altså man tror på den slags. Det dumme i situationen var at jeg gjorde det for øjnene af ministerie folk, deriblandt auror efter det var der ligesom ingen vej udenom og jeg blev sendt til Azkaban. Heldigvis for mig var Megan dødsgardist og min sag blev behandlet som selvforsvar, men derfor havde jeg jo stadigvæk brugt en utilgivelig besværgelse og det kunne der ikke ses gennem fingre med. _____________________________________________________________________________ |
40-nu | Som om det at komme til Azkaban ikke var slemt nok i sig selv, så fandt den forbandede lille pestilens til Megan en måde at vende tilbage på som spøgelse og hun har hjemsøgt mig lige siden. Det har næsten lykkedes for hende at drive mig til vandvid hvilket jeg har en god ide om også er hendes endelige mål. Jeg blev for noget tid tilbage erklæret sindsyg fordi jeg konstant snakker med mig selv. Ingen lader til at tro på at det er Megans spøgelse der hjemsøger mig, hvilket er underligt taget i betragtning af at vi lever i en verden hvor spøgelser jo nærmest er daglig kost, jeg mener har de nogensinde været på Hogwarts? I hvert fald siger de at det er mine egne tvangstanker og dårlige samvittighed der gør at jeg ser hende, eftersom jeg er den eneste der ser hende. Ærlig talt er jeg heller ikke helt sikker længere, men en ting er jeg sikker på og det er at det må være min straf for alle de liv jeg har ødelagt så på den måde er det vel sådan set kun fair, right? Som 43 årig blev jeg løsladt fra Azkaban og sendt til opsynsstedet for prøveløsladte magikere. Jeg har stadigvæk ikke fået udleveret min stav og jeg er seriøst begyndt at tvivle på om jeg nogensinde ser den igen, men det kan jeg vel altid spørge min "babysitter" Anastasia om. Et år er gået, jeg er nu 44 og løsladt fuldkommen, meeen jeg af "sikkerhedsmæssige årsager" ikke få min tryllestav. Pfff, jeg vil sige at fraholde mig min tryllestav bringer dem i større fare end bare at give mig den. _____________________________________________________________________________ |
THAT'S ALL FOR NOW FOLKS!!
-men søger virkelig relationer så skriv endelig hvis du har
en god ide, også hvis du ikke har, så finder vi nok på noget.