I'm Coming Home...

[Ezekiel Amardeus]

Zeke fattede slet ikke hvad der lige var sket der. Hvorfor havde Jacqia aldrig fortalt at hun havde været sammen med en pige, Zeke gik jo ikke op i den slags, men han bekymrede sig jo for hende - også selvom hun mente at han havde mistet rettigheden til det dengang han skred. Hun forstod jo bare ikke at dengang havde han gjort det i frygt for at gøre hende ondt.
"Hvad?" Han blev trukket ud af tankestrømmen og tilbage til virkeligheden. Han blinkede et par gange før han genvandt fatningen. "Ehm jeg.." han tøvede. Hvorfor betød det noget hvor han kendte hende fra? Han besluttede sig dog for at vælge sine kampe med omhu skønt han var irriteret over at hun nærmest forlangte at vide det.

Armene faldt over kors som han studerede hende lidt og dermed trak tiden ud i et par lange sekunder. "Hun er min lillesøster. Hvorfor?" Spurgte han og passerede Ashleen for at gå ud i køkkenet og sætte noget nyt vand over til kaffe.
Han havde ikke på noget tidspunkt lagt op til hende eller givet hende så meget som en hentydning til at ville finde sammen med hende igen selvom alt i ham længtes efter hende. Denne gang måtte det bare være hende der tog første skridt. Dette her var uden tvivl noget af det hårdeste han nogensinde havde udsat sig selv for.
"Du var min søster utro." Sagde han i en rolig stemme, ingen fordomme bare som for lige at opfange det selv. "Well hun er god til at bære nag, hun har stadigvæk ikke tilgivet mig at jeg efterlod hende hjemme ved vores onkel efter jeg blev bidt." Sagde han med et skuldertræk og hældte kaffen op hvorefter han lænede sig lidt op af køkkenbordet.

[Deleted]

"Lillesøster.. Virkeligt? Den havde jeg ikke gættet" sagde hun ærligt, og kunne godt mærke at det hele nu pludseligt var blevet en smule mere akavet. Hende og Jacqia havde trods alt haft et langt forhold, og mange punkter af det havde da også været godt, lige udover slutningen.
"Zeke, hold nu op, jeg har jo sagt at min fortid ikke var noget at råbe hurra for" sagde hun i en rolig stemme og trak på skuldrende, hun anede slet ikke hvad hun skulle sige: "Det er bare.. Op af bakke" sagde hun og sukkede, hun hadede at blive jagtet af fortiden på den måde, nu hvor hun prøvede at se fremad.

"Ja jeg var hende utro... Det er 7 år siden Zeke, jeg er kommet videre og det burde hun også" sagde hun og trak på skuldrende, hun tænkt ikke rigtigt på Jac mere, selvom hun da syntes det va ren trist måde de havde slået op på.
"Arh... Den slags typer kender jeg godt" sagde hun og smilede, sådan var Mitch også på mange punkter, ikke at ham og Ashleen nogengange havde været sådan rigtigt uvenner, men han var uvenner med nogen af hendes veninder fordi at han ikke rigtigt kunne holde fingrene for sig selv.'
Nogengange var han op af bakke.

[Ezekiel Amardeus]

"Vi er også meget forskellige," svarede han med et skuldertræk. De to var virkelig som dag og nat på rigtig mange punkter. Hun kunne godt lide at vise sig frem og han var bedre til at der ikke var opmærksomhed på ham. Stædighed og et lidt iltert temperament var på den anden side en af de ting de havde til fælles.
Han svarede ikke, men bed sig lidt i kinderne for ikke at smile en smule. Dette her måtte være super akavet for hende. Nu var det jo 7 år siden så han var sådan set ikke sur på hende over det og hvorfor skulle han også være det? Det var jo en sag mellem hende og Jacqia selvom det selvfølgelig godt kunne gøre familiesammenkomsterne lidt akavede. Eller det kunne han forestille sig, selvom nu havde han aldrig rigtigt holdt en familiesammenkomst. Ikke siden hans barndom i hvert fald.

Han vendte ryggen til hende for bedre at skjule smilet, "det blander jeg mig ikke i." Sagde han roligt. Det måtte de jo selv løse, han havde rigeligt at andre ting at tænke over og bekymre sig om. Han nikkede blot og fik langt og længe samlet sig selv nok til at kunne kigge på hende uden at smile. "Vil du have en kop te eller kaffe?" Spurgte han ind.
Det var så svært bare at være helt casual omkring tingene. Han håbede jo stadigvæk at de ville få løst tingene så det kunne finde sammen på "den rigtige måde", men han var bare ikke sikker på om hun havde det på samme måde eller om hun bar nød tingene som de var nu. "Så, har du nogen planer for resten af dagen?" Spurgte han ind. Det kunne godt være at det ikke helt ragede ham, men han kunne jo ikke lade være med at være lidt nysgerrig.

[Deleted]

Ashleen var faktisk glad for at han bare lod det ligge, hun vidste godt at det måske ikke var helt nemt at forstå hvor hun kom fra, hun var jo en blandt landhandel og fortiden havde ikke været hel nem.
Hvis sandheden skulle frem, så havde hun jo ikke været Jac utro fordi at hun ikke ønskede at være sammen med hende, men fordi hun havde brug for mere. Dengang var hun jo allerede begyndt at lege med dominante hjem, og allerede efter en måned med Jac,var hun begyndt at se en mand som var hendes dominant.
Hun havde bare dengang fundet ud af at hun havd ebrug for det i sit liv.

"Jeg har te" sagde hun og løftede sin kop, hun havde taget te lige inden Jac var kommet ind af døren: "Men ja, verden er lille" sagde hun i et kort grin, nogengange var det vildt hvem der kendte hvem.
"Nej... Der er ikke så mange planer at have med Caspian i huset... I det mindste sover han da igen" sagde hun roligt.
Det var sikkert ikke nemt at være baby i denne her verden, men indtil videre viste han da ingen tegn på ngoet som helst varulv hvilket Ashleen var glad for, det måtte være helt igennem forfærdeligt at leve med.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke ville nok aldrig blive helt klog på Ashleen. Han savnede virkelig den nærhed de havde haft før, men han kunne bare mærke på sig selv at han var træt af at blive ved med at være den der tiggede hende om at give sig lidt. Han havde virkelig sat sig for at denne gang var det hendes tur til at vise interesse. Han ville ikke snakke om at finde sammen igen eller noget eller jo han ville gerne snakke om det, han ville bare ikke være den der bragte det på bane.
Han nikkede blot mod hendes kop og tog selv sin egen med hen til sofaen hvor han satte sig. "Ja det er den virkelig," slog han fast og så lidt frem for sig. Han kunne slet ikke forestille sig hende og Jacqia sammen som et par. Generelt havde han ikke rigtigt kunne se for sig at Ashleen havde været sammen med nogen som helst piger, han vidste godt at hun jo nok ikke ville lyve om den slags - og hvorfor skulle hun, men at få sat ansigt på en af hendes kvindelige ekskærester, det var bare virkelig sært. Især fordi det var hans søster.

Han rynkede let brynene, "der er da massere man kan lave selvom der er et barn i hjemmet," sagde han lidt morende. Nu havde han ikke rigtigt familie og venner at trække på i forbindelse med Caspian. Den eneste han lige kunne tænke på kunne være en hjælp var nok Lorelai, men hun havde jo ikke så meget tid og han vidste heller ikke om det ville ligge hende for nært efter alt det med hendes datter.
"Altså man ville altid kunne tage ham med i zoologisk have eller med ud og spise." Begyndte han lidt tænksomt, "har du ikke veninder der ville være helt vilde for at være i nærheden af en baby?" Kvinder var jo ofte helt kuldrede på det plan, i hvert fald af hvad han havde set og hørt.

[Deleted]

Ashleen var en smule akavet omkring hele situationen, hun vidste ikke længere hvad hun skulle sige, hun ville helst ikke at de hele endte med at blive en diskussion. De havde allerede haft så meget ballade imellem dem, at det måske nu bare var bedst at de trak vejret og tog det roligt.
"Ja måske... Hvad ved jeg, jeg har jo ikke rigtigt haft nogen børn før" sagde hun i et smil, egentligt havde hun heller aldrig nogensinde i sin vildeste fantasi troet at hun skulle have børn, men hun kunne ligesom godt fornemme at tingene ikke altid blev som man regnede med.
Alligevel var hun nu utroligt glad for lille Caspian, han var så sød.

"Jeg har ikke så mange veninder... Du har måske opdaget at jeg er god til at isolere mig" sagde hun roligt, hun havde kollegaer og hun havde bekendte.
Så havde hun folk hun gik i byen med, også var der hendes bror. Hun havde ikke rigtigt tætte veninder som hun sådan snakkede med og havde det godt med, det var noget mere stille og roligt, hun brød sig ikke om at folk kom for tæt på hende og kendte hende.
"MEn jeg tænker da at besøge Alec en dag" sagde hun og smilede forsigtigt til Zeke, det skulle da om ikke andet nok ende med at være ganske okay.

[Ezekiel Amardeus]

Lige nu havde ville han bare have noget ro på det hele. Han håbede stadigvæk på at hun ville ende sammen med ham, men han ville bare ikke presse hende, det havde han jo desværre kun haft dårlig erfaring med. "Jamen så er det jo godt at jeg kan hjælpe dig." Sagde han roligt og smilede forsigtigt til hende. Ikke at han var ekspert på området, men han havde da passet Lily en del gange.
Dette her var dog noget helt andet, det var jo hans egen søn. Hans kød og blod. Han elskede ham så højt. Det var stadigvæk mærkeligt for ham at forstå at det lille bitte barn var hans, at han havde noget der for evigt ville binde ham sammen med Ashleen om så de var sammen eller ej.

"Det siger du ikke," kommenterede han med et lidt drilsk glimt i øjet. Han havde faktisk heller ikke på noget tidspunkt nogen af de gange hun havde boet her set hende tage veninder med hjem eller noget. Hun var altid bare sig selv virkede det som om.
En lille alarmklokke rigede i den bagerste del af hans hjerne da hun sagde hun ville besøge Alec. Alec var Zekes ven og han håbede da virkelig ikke at de to kunne finde på at lave noget sammen, men han kunne heller ikke slippe tanken om at hun var flygtet derhjem før og at ingen af dem havde været sammen med nogen i lang noget tid efterhånden, hende længere end han. "Altså sammen med Caspian?" Spurgte han og håbede ikke at han lød for forhåbningsfuld. Hvis Caspian var med var der vel grænser for hvad de kunne finde på.
Han hadede sig selv lidt for at tænke sådan om den, men ærligt så vidste han ikke helt om Alec var typen der ikke snuppede vennernes piger, igen var Zeke og Ashleen jo ikke sammen og havde Ashleen ville give ham samleje sidst havde han nok heller ikke sagt nej. Han kunne mærke at det foruroligede ham helt utrolig meget. Det kunne nok også fornemmes at han var ret opslugt af sine egne tanker.

[Deleted]

Hun smilede, hun var glad for at han ville hjælpe hende: "Har du da erfaring med børn? Har du børn jeg ikke har hørt om?" spurgte hun i et grin uden at vide hvad hun skulle sige. HUn havd eikke hørt om at han havde nogen børn, hun havde da sikkert nok hørt om Lily, men ikke noget hun sådan lige kunne huske.
"Ja, selv tak for den information" sagde hun i et smil, det var helt rart at det hele virkede så afslappet lige nu, sådan plejede det jo ikke ligefrem at være imellem de to.
Hun var jo glad for Zeke, og alt det her var bare forvirrende for hende.

"Har du snakket med Vanessa?" spurgte hun, nu var det jo kun fire dage siden de besluttede sig for at gøre dte her, så det var bare rart lige at tjekke hun ikke pludseligt kom rendende midt i det hele.
"Ja hvorfor ikke? Han fortjener vel også at se ham, han er den eneste jeg kender der måske ville have lyst, tror min bror er ret ligeglad" sagde hun i et smil.
Hun havde haft skrevet til MItch og selvom han ønskede hende tillykke så var det jo ikke fordi han havde taget benene på nakken og ønskede at se hende eller Caspian. Han var nok bare lidt speciel på det punkt.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke trak lidt på skuldrene, jo det kunne man vel godt sige han havde, han havde jo været sammen med Anna i noget tid. "Altså Anna havde en datter." Sagde han roligt. Han snakkede jo ikke med nogen af dem mere, men dengang havde han passet hende som var hun hans eget barn. På trods af han ikke havde kunne fordrage hende i starten var han virkelig endt med at elske den lille pige, men da han og Anna splittede op var han så nedkørt at han ikke havde haft overskud til at holde kontakten.
Han smilede og rystede let på hovedet af hende, dog med en varme som fortalte at han bare drillede hende. Han holdt så meget af hende at det gjorde helt ondt.

Brynene blev rynket i panden som hun spurgte ind til Vanessa, var det for at vide hvad hun skulle svare med Alec? Igen valgte han at trække vejret en ekstra gang og ikke gøre det til en krig. "Nej, jeg lovede dig jo at lade være." Sagde han roligt og sandfærdigt. Han anede ikke hvad Vanessa tænkte om denne pludselig kolde skulder, men han gik ikke ud fra at det betød noget for hende.
En lettelse skyllede ind over ham og han frygtede ærlig talt lidt at den var for tydelig. "Ikke noget ikke, det lyder som en god ide, jeg vil gerne med." Sagde han som tog han det lidt som en selvfølge at hun ville have ham på slæb, men nu var Alec jo også hans ven og han ville meget gerne være der så han kunne være helt sikker på at der ikke skete noget mellem dem. Han vidste godt at han nok var lidt paranoid lige nu. "Er han? Altså han må i hvert fald gerne komme forbi hvis han vil." Zeke var da lidt nysgerrig på at møde den bror som han efterhånden havde hørt en del om.

[Deleted]

Ashleen var glad for Zeke, det var jo efterhånden ingen hemmelighed og det var jo også derfor hun var interesseret i om han gik og så andre, især Vanessa som hun havde lyst til at slå en smule ihjel.
"Ikke din, går jeg ud fra?" spurgte hun roligt, som hun kunne høre hvordan han talte om hende.
Hun glædede sig egentligt over at det her var hans første barn, og lige nu kunne hun slet ikke forstå at hun havde lyst til at være sammen med andre end ham, for det havde hun jo egentligt ikke. Hun fattede heller ikke hvordan hun havde overvejet at gå af med Caspian. Hun følte sig som et dårligt menneske for at have tænkt det.

"Det må du da gerne, Alec er jo også din ven" sagde hun i en rolig stemme. Alecander var et af de eneste mennesker Ashleen sådan rigtigt snakkede med, ikke at hun havde lukket ham helt tæt på, men hun var alligevel glad for at snakke med ham.
"Det kunnevære hyggeligt" sagde hun og smilede i mod Zeke.
Hun kunne sagtens mærke hvor glad hun var for ham, hun kunne sagtens mærke at hun havde lyst til at kysse ham og bare sige de skulle glemme det hele, og nu hvor de boede sammen havde hun endnu mere svært ved at ignorerer de tanker.

[Ezekiel Amardeus]

Han smilede til hende og rystede svagt på hovedet, "nej. Jeg ved faktisk ikke hvem hendes far var." Sagde han stille. Men Lily var nu en sød pige, han havde lidt dårlig samvittighed overfor hende bare at have afskrevet sig på den måde, men han troede selv på at det var bedst på den måde.
Egentlig var han ret glad for at han havde en smule erfaring med børn ellers havde han nok også syntes at Ashleen skulle tage aborten og så ville de jo ikke være hvor de var nu - hvorend det var. Han håbede bare på at det ville bringe dem tættere sammen og det føltes det på en måde også lidt som om at det havde, de havde i hvert fald lært hinanden at kende på en ny måde og måske dette her var ved at give Ashleen bare en lille forsmag på hvor fantastisk familielivet kunne være.

"Jamen det vil jeg meget gerne, jeg ville bare ikke trænge mig på." Sagde han roligt og jublede lidt indvendigt over at han fik lov til at komme med. Gjorde det ham til en kontrolfreak? Han var bare glad for at kunne holde lidt øje med at der ikke skete noget mellem dem selvom han jo nok burde stole på hende, de havde jo lavet en aftale.
Han gengældte hendes smil. "Ja, nu har du snakket så meget om ham så det kunne være sjovt at møde ham..og nu har du jo mødt min søster," han blinkede kækt til hende. Skræmmende at tænke på at Ashleen måske endda kendte Jacqia bedre end han selv gjorde.

[Deleted]

Ashleen var glad for Zeke, det kunne hun jo ikke holde hemmeligt, men derfor var hun stadig bange for at alt ville ende med at gå galt: "Nå... Fordi at du ikke har fået det at vide eller fordi at Anna var sådan lidt... Rundt omkring?" spurgte hun en smule undrende.
Ikke fordi at Ashleen kunne da sikkert også ende med at stå i den situation, men på den anden side så havde dte jo heller aldrig været mænd hun hade haft et fast forhold med eller som hun havde lovet noget som helst. Hvad Zeke og Anna havde, var sikkert fantastisk. Men hun havde ikke lyst til at spørge ind til det.

"Han er ret speciel... Men han er god nok på bunden" sagde hun i et smil, hun kunne bestemt ikke forestille sig at Mitch og Zeke ville være et godt match, men hun ville ikke sige at de ikke skulle se hinanden, de dræbte jo nok ikke hinanden.
"Jeg er faktisk ganske glad for denne her løsning" sagde hun i en ærlig stemme.
HUn var glad for at hun kunne bo ved ham, så der var en der kunne hjælpe med Caspian og samtidig skulle Ashleen ikke være så bekymret for økonomi lige nu.

[Ezekiel Amardeus]

Zeke tænkte sig lidt om, det var måske faktisk lidt mærkelig at han aldrig havde fået det at vide. Hun havde slået det hen når han havde spurgt ind med at det ikke var vigtigt fordi han ikke var en del af Lilys liv og Zeke havde aldrig rigtigt spurt ind til det igen, han havde bare accepteret det. "Nej hun var ikke rundt omkrign..hun sagde bare at det var ligemeget hvem faderen var fordi han ikke var en del af Lilys liv og jeg tror bare at jeg accepterede det." Han trak let på skuldrene.
En lidt grusom tanke ramte ham. Tænk hvis det var ham hun havde fundet sammen med nu? Han havde egentlig ikke skænket det en tanke før og det det var da heller ikke rart at tænke på, men på den anden side var han jo også bare ligeglad for han var jo ikke forelsket i Anna mere.

"Speciel? Hvordan?" Ikke fordi alle havde jo nok noget der gjorde at andre rystede på hovedet af dem, men på den anden side så var han jo heller ikke fordomsfuld.
Hendes ord fik ham atter til at kigge på hende. Blikket flakkede et ganske kort øjeblik som han selv lige tænkte sig om, han var jo også glad for løsningen lige bortset fra den del hvor det tog livet lidt af ham ikke at kunne få lov til at holde om hende eller kysse hende, på den anden side var han jo glad for at han der heller ikke var andre der fik den ære, "ja det er jeg også," sagde han lidt tøvende. Han var jo glad, han ville bare være gladere hvis hun var hans. Men hvad mente hun egenltig med det? Var hun glad for at bo her eller var hun glad for at de "bare var venner." Han kunne mærke en knude forme sig i maven på ham.
"Jeg er i hvert fald glad for at du blev." Tilføjede han. Det var sandfædigt.

[Deleted]

Ashleen kiggede roligt på ham: "Arh.. Ja det er det vel også" sagde hun og trak på skuldrende, hvis man alligevel ikke gad se idioten så kunne det jo være ligemeget. Nu var det bare ikke helt sådan tingene hang sammen for de to, og Ashleen ville aldrig nægte Zeke faderskabet til Caspian.
"Arh. Du snakker ikke med nogen af dem mere?" spurgte hun nysgerrigt, ikke fordi hun rengede med at der lå noget i det, men derfor kunne de jo stadig godt snakke sammen på en eller anden måde, måske han havde kontakt til pigen.
Det måtte være svært at give slip på.

"Han er bare glad for piger..." sagde hun i et smil: "Han er manager for Joey McSeeley" sagde hun i en rolig stemme, det var ganske fint, hun havde hilst på Joey nogen gange, de var jo næsten i samme branche.
"Blev?" spurgte hun let og var ikke sikker på hun helt forstod hvad han mente: "Alle børn fortjener vel også begge deres forældre" sagde hun, hun havde mange gange slået sig selv i hovedet for at hun havde tænkt på at adopterer Caspian væk til nogen andre, og hun var også sikker på hun ville have fortrudt det hvis hun havde gjort det.

[Ezekiel Amardeus]

"Tja," han trak lidt på skuldrene, det var det vel. Det var det i hvert fald nu han havde jo ikke mere med hende at gøre. Det var underligt, han havde været så sikker på at Anna var den eneste ene for ham. Når tingene så endte med at tage en uvending kunne man godt blive lidt forvirret oveni hovedet.
Han rystede på hovedet. "Nej jeg snakker ikke med dem mere. Jeg afskar mig al kontakt til dem da Anna og jeg gik fra hinanden" forklarede han roligt. Det havde gjort for ondt på ham at holde kontakten til dem. Måske han burde have gjort det med Lily, hun var jo bare fanget i midten af det, men igen havde det bare været for hårdt.

Han smilede lidt hvorfor kom det ikke bag på ham at hendes bror var lidt løs på tråden, det mindede ham lidt om Ashleen selvom han jo i realiteten ikke anede hvor mange forskellige hun havde været sammen med, noget sagde ham bare at det var flere end ham. "Joey McSeeley? Sangeren?" Det kunne godt være at Zeke ikke vidste så meget om film og ikke rigtigt hørte musik, men lige Joey havde han hørt om, Lily havde været ret glad for hans musik.
Han nikkede roligt, "ja altså at du ikke bare vendte ryggen til." Sagde han og så taknemmeligt på hende hvorefter han nikkede til hendes ord. "Jeg er helt enig." Medgav han stille.